Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GULDHORNENES BILLEDER 13<br />
amuletter. Gennem disse kan fremstillingen have bredt sig til Norden.<br />
Lignende figurer som de her nævnte, dog ubevæbnede, findes på et par<br />
provincialromerske terra sigillata 1 .<br />
Hermed forlader vi hornenes dyrefigurer. Det væsen, som findes på<br />
runehornets nederste bælte, og som Mackeprang anser for et dyr, set<br />
fra oven, i lighed med firbenet på bøjlenålen fra Meilby (Salin fig. 489),<br />
er sikkert ikke et dyr, men et menneske, som er flået. Herpå tyder<br />
ikke alene kroppens form, men også hovedet over den!<br />
Flåning af mennesker omtales i assyriske indskrifter 2 som led i afstraffelser<br />
og anvendes almindeligt i Persien. Manikæismens stifter,<br />
Mani, blev således flået ca. 276 eft. Kr. I den klassiske mytologi led<br />
Marsyas som bekendt samme skæbne; ingen af de kendte fremstillinger<br />
heraf har dog nogen lighed med guldhornets. 3 I samme bælte ses en<br />
mand med to dolke; mon ikke han har forbindelse med flåningen?<br />
Blandt de menneskelige figurer kendes flere andetsteds fra. Den<br />
trehovede mand i runehornets andet bælte, der holder en økse i højre<br />
hånd og med venstre leder en buk i snor, er almindelig i keltisk kunst*.<br />
Her forestiller figuren guden Teutates-Esus, der i meget minder om den<br />
klassiske Mercur-Hermes 5 ; de har samme attributer, bl. a. et vædderhoved<br />
eller en vædder. Men iøvrigt møder vi også trehovede væsener i<br />
græsk arkaisk kunst 9 . Blandt andet fremstilles både Hermes og jætten<br />
Geryoneus med tre hoveder; begge har forbindelse med kvæget.<br />
Olrik anser runehornets figur for Tor 7 . Det skyldes, at han mener,<br />
det fremstiller nordiske guder, og blandt disse ejer kun Tor økse<br />
(hammer) og buk. Den trehovede fremstilling skal så være et ældre<br />
keltisk træk, der er forsvundet i vikingetiden. Rimeligere er det dog i<br />
figuren at se den keltiske gud.<br />
De korslagte figurer i hornenes tredie bælte er fundet på nogle<br />
smykkeskiver i gennembrudt arbejde i alamanniske grave fra 6—7 årh.<br />
(fig. 10). 8 Motivet synes inspireret af hagekorset, men stedet for dets<br />
opståen er iøvrigt ukendt.<br />
1<br />
R. Forrer: Die røm. Terraslgillata-Tøpfereien (1911) s. 200 nr. 121 og 130.<br />
2<br />
Se t. ex. O. E. Ravn: Babyl. og assyriske kongers historiske indskrifter (1934)<br />
side 85. 3 Roscher: Mytol. Lexicon (Artiklen Marsyas). * t. eks. Courcelle-<br />
Seneuil: Les dieux gaulois (1910) fig 11-14. PI. VIII.<br />
5 Pierre Lambrechts:<br />
Contributions a l'etude des divinites celtiques (1942) 33 ff. "Roscher. Mytol.<br />
Lex.V.llllf. ' <strong>Danske</strong> studier 1918. 8 Veeck a. a. 8 ff; 46;58.Tvl27;30,12.
Change language