You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
144 FRA SPROG OG LITTERATUR '<br />
— F. P. nævner derpå Den gotiske Renaissance (1900) „som det første-<br />
Værk, der røber tydelige Spor. Heri • fremsættes en Anskuelse, hvis<br />
vigtigste Punktér stemmer overens med: Grundtvigs Livsanskuelse i<br />
Nordisk Mytologi.1832", — skriver F.P. Men udover en tydeligt udtalt<br />
sympati for de angelsaksiske folkeslag og antipati for de romanske kan<br />
man selv med den bedste vilje-ikke finde noen'lighedspunkter-mellem<br />
D. got. Ren. og Nord. Myt. Grundtvig vides isaaledes ikke at ha været<br />
særlig teknisk begejstret'eller sympatisk indstillet overfor, en moderne<br />
tidsalder, hvad der dog er et kærnepunkt i Den gotiske Renaissancei<br />
Og hvad angår sympatien for angelsachserne kunde man dengang som<br />
nu virkelig udmærket '•• få den på anden og mere naturlig måde end ved at<br />
læse sig den til i Grundtvigs Nordiske Mythologi! — „Det er den fortvivlede<br />
metode at reducere alt til papir", sagde Johs. VJ herom: ,;man<br />
kan dog få indtryk af nationer ved direkte berøring og! på.den måde<br />
skaffe sig anskuelser. At det kommer direkte fra naturindtryk falder<br />
aldrig litteraturforskerne ind; Man kan da have primære indtryk uden.<br />
at alt skal bero på læsning". • •<br />
Hvis F. P. hade nøjedes med at fremsætte en: lighed her, vilde det«ha.<br />
været forståeligt, om end ikke just nyt; men at tale om 1 et nødvendigt<br />
påvirkningsforhold, når Johs. V. da han skrev Den got. Renaissance<br />
allerede var vidt berejst (fra USA tir Spanien) er jo at gå over åen efter<br />
v a n d . < • ' - • • • . . • "-••'• l ;••• • : • : . . ' • •.,• •<br />
Man forstår da også atF. P., efter først lige at ha skrevet „og der kunde<br />
nævnes mange andre fristende Citater", pludselig blir så betænkelig at.<br />
han helt kommer, til at modsige sig selv: „Men eet Sted i D.got. Ren.<br />
taler stærkt imod Paavirkning fra Grundtvig paa.dette Tidspunkt".<br />
Altså først hævder man bestemt påvirkning, derpå-nødes-man. til at ta<br />
sit eget postulat igen, eller redde sig ved at sige. at der måske er tale om<br />
„en partiel Tilegnelse"'af Grundtvigs tanker: Uhyre logisk metode, som.<br />
man vil forstå. ' •• • :• •• •.-•••• . : ... .;.<br />
Rent horribelt er det derpå at læse følgende selvsikre, konstatering:<br />
„Bogen Skovene gør. det sandsynligt, at han har læst Grundtvig,.idet den.<br />
rummer et særlig i Nordisk: Mytologi hyppigt anvendt Udtryk (Skov.<br />
s. 7): „en Skov, der er dyb og barbarisk og dejlig". Stavrimet dyb og.<br />
dejlig bruges ofte i Nord..Myt. Eks. S.-453 og 487".:—r Unægtelig:en hel<br />
Harry Andersen'sk dybsindighed. Altså ingen kan benytte ordene „dybog<br />
dejlig" om en skov uden at de:må ha hentet dem fra Grundtvigs.<br />
Nordiske Mytologi. (F.P. ser large bort fra at Johs. V; også brugte ordet<br />
„barbarisk"; men-det er sikkert lånt fra én anden digter). Det forekommer<br />
utroligt at den slags dilettanteri skal gøre det ud for videnskabelige<br />
beviser. •-...-•• '-' -: ...- •"- • - .-.•••..• •„,-•:: •-.
Change language