You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NYT OM „GOSTA BERLINGS SAGA" 141<br />
Ten 1890 besluttede sig til at deltage i konkurrencen med fem kapitler<br />
var tre af dem skrevet. S. L. har i et brev i 1937 oplyst (til Gullberg), at<br />
det var redaktør Hellberg, som ændrede bogens titel til „Gosta Berlings<br />
saga", og dette var, som hun siger, sikkert heldigt.<br />
Stilen i kapitlet Gosta Berling, poeten kan karakteriseres som før-GSsta<br />
Berlingsk; fortælletonen er nøgtern saglig, og indholdet ligger nær op<br />
ved virkeligheden. I kapitlet Lifvets stigar møder vi den lyriske, stærkt<br />
følelsesbetonede stil med gentagelser, udtryk for et ungt og hedt forfattertemperament;<br />
hun giver sig en stærkt personlig, romantisk stil i<br />
vold. S. L. har — som det med rette er fremhævet af Fredrik Book —<br />
modtaget indtryk fra Carlyle; dette har hun selv erkendt. Stiltræk, som<br />
vidner om indflydelse fra Carlyle er først og fremmest udråbene og spørgsmålene<br />
(det som kan virke oratorisk), læserhenvendelserne og apostroferingen<br />
af de optrædende personer, inversioner og rytmiseret prosa.<br />
I personificeringen af abstrakte begreber har Carlyle været hendes læremester.<br />
I et brev til litteraturhistorikeren Hilma Borelius skriver S. L.:<br />
„Jag vet nog, att Andersen har i hog grad personifierat de doda tingen,<br />
men han har intet varit mit monster harvidlag, utan det ar nog Carlyles<br />
inflytande, som hos mig har gjort sig gallande" („Svensk litteraturtidskrift"<br />
1941 p. 102).<br />
Manuskriptet har tre slags rettelser: S. L.s egne, et stort antal som<br />
Gullberg kalder for „granskerstilen" og et mindre antal foretaget af en<br />
anden hånd, redaktions-stilen. Granskerstilen tilskrives Matilda Widegren,<br />
S. L.s kammerat og fortrolige fra seminarietiden. De ændringer<br />
som berører „meningsbildningen" skyldes Matilda Widegren; de korte<br />
sætninger i „Gosta Berlings saga", som stilistisk betød noget nyt i den<br />
skønlitterære prosa, må således i vid udstrækning tilskrives M. W.<br />
Inversionen, der spiller så stor en rolle, ændres nogle gange til normal<br />
ordfølge (Guld bar dkern > Akern bar guld). I nogle tilfælde har M. W.<br />
modarbejdet talesproglige ord og former: inte > icke, bara > blott,<br />
som > hvilka, gett > gifvit, kann > kunna m. fl. Visse ord ændres (det<br />
lyriske, højtidelige vindomsusad > stormig), udtryk gøres adækvatere,<br />
der tilstræbes større tydelighed. M. W. er gået grundigt til værks og viser<br />
en sikker og fin sprog- og stilfølelse. Det har været af stor værdi for S. L.<br />
at have fået hjælp af en så dygtig og forstandig ven, da hendes hastigt<br />
skrevne værk skulle overgives til offentlighedens dom. "Visse tegn tyder<br />
på, at S. L. har set manuskriptet igennem efter at M. W. har gransket<br />
det; nogle gange har hun ændret steder som M. W. har rettet. Også<br />
efter at „Gosta Berlings saga" var udkommet, var M. W. Selma Lagerlofs<br />
sproglige hjælper til 1906, da Valborg Olander overtog hendes rolle.<br />
Redaktionens rettelser må skyldes redaktør Hellberg eller „Idun"s<br />
redaktionssekretær i 1890 Johan Nordling.<br />
Senere har S. L. foretaget stilistiske ændringer i „Gosta Berlings saga"<br />
(1895, 1910 og jubilæumsudgaven 1933). Inversionen, der er så karakteristisk<br />
for stilen i „Gosta Berlings saga" og for 90'erne i det hele taget,<br />
er i adskillige tilfælde fjernet. Ligeledes er visse udråb fjernet på grund<br />
af den kritik, der blev rettet mod udråbsstilen. Ændringerne i de senere<br />
udgaver (fra og med 13. i 1910) viser en tilnærmelse til talesproget, til<br />
en smidigere og friere stil. Tendensen hænger sammen med skriftsvenskens<br />
udvikling i 90erne. S. L. har modtaget indtryk fra sprogforskere
Change language