Danske Studier 1948

„ISEBEIXA" OG „KÆRLIGHED UDEN STRØMPER" 137
men hans Mor opmuntrer ham og beder ham ikke glemme, at han er
en Helt:
Ol tapre Helte! Af Mars saa højt holdt udi Ære,
Vil Amors Kæle-Dæk og Skøde-Unge være,
Bort saadant Grille-Spind!
Beholdt ol Søn — — Sit rette Mod og Sind!
(I „K.u.S." kalder Johan Dyden sin Kæledægge).
Isebella søger saa at overtale Clara til at elske Cyrus, men nu viser
det sig, at Clara, som det hedder hos Wessel, har gjort en „ubetænksom
Ed":
Clara (venlig)
Alt vel, Madam, men jeg med faa Ord Dem kan sige:
jeg svoret Guderne, vil leve og dø Pige.
Den Ed ej brydes kan; Hvad vilde mig da ske?
Retfærdig Himmel-Straf; Jeg gruer alt derved. •
Og da Isebella fremhæver, at Claras Skønhed forbyder hende saadan
Ed:
Forlad Madam, som sagt, den Ed jeg bryder ikke ...
Situationen er den samme som i „K.u.S." blot med omvendt tegn:
der vil Grete netop giftes, mens Johan gør Forestillinger; ogsaa Tiltalen
„Madam" anvendes af Wessel med (ganske vist bevidst) komisk Virkning.
Clara lader sig ikke overtale, og Isebella vil nu prøve at faa Pamela
til at agte Cyrus; afslaar ogsaa hun, vil hun bruge Tortur, „der er jo
Plager til". Anden Akt skildrer dette forgæves Forsøg; Pamela henviser
til, at hun slet ikke kan tage en saadan Beslutning, før hendes Fader er
spurgt; da Isebella antyder, at hun har Magten, taler Pamela hende
saadan til om Dyden og dens himmelske Vogter, at hun udbryder (for
sig selv):
Ak! Mit Blod blir koldt — Mit Hjerte brister!
Ak I Helved-Plage, som min Sjæl saa grusomt frister!
O! Afgrund slug! — — Du Himmel tær min Krop!
Jeg maa fortvivle brat (hun tier) Nej 1 stop.
Frisk Mod
Hun forhærder sig og taler siden med sin Søn og søger at faa ham til
at tage Clara med Magt, hvad han dog ikke vil, „Jeg stopper Ørne til for
saadan at anhøre". Han faar saa et Brev, der udfordrer ham til Tvekamp,
han „skælver, sukker, viser sig meget bedrøvet, udbryder med
disse Ord":
Ak! Himmel knus, stød smaae. Ak! Jord opslug mig strax!
Med disse forfærdende Udbrud slutter anden Akt.
Tredie Akt er ganske kort og bestaar næsten kun af Oplæsning af to
breve: et fra Fransiscus, der opfordrer Cyrus til at opgive sin Ryggesløshed,
det falder i Isebellas Hænder, hun beholder det og sender i Stedet
selv et Truselbrev til Svogeren, i hvilket hun truer med hans Døtres Død,