Danske Studier 1948

FRA SPROG OG LITTERATUR
PATIENTSPROG
G.V.Th. Borries: Patientsprog. Kbhvn. 1947.
For filologer er det både fristende og avskrækkende at give sig i kast
med det egentlige folkesprog, som det formes og udvikles av befolkningslag,
der ikke står i dybere gæld til de såkaldte „dannede", „kulturbærende"
kredses av tradition og korrekthedsiver prægede idiom. Fristende
fordi man her kommer i berøring med et næsten uudtømmeligt
og i reglen jomfrueligt stof, hvis behandling kræver, at man må lægge
meget af den viden og den teknik på hylden, der er god latin, når man
sysler med sproget i dets hævdvundne, „klassiske" form, og tvinges til
at se problemerne i lys av den brede befolknings livsform og tænkemåde,
hvis man vil gøre sig håb om at nå til løsninger, der kan holde eller i hvert
fald bære rimelighedens præg. Og lønnen for de udståede strabadser vil
være det indblik, man får i en temmelig overset, men ikke uvigtig
provins av sproget, et indblik, som ventelig vil kunne kaste lys over
mangt og meget i det „officielle" sprogs nøjere gennemforskede, men dog
ofte dunkle historie og ikke mindst over, hvad der til alle tider foregår
i ethvert levende sprog.
Men opgaven er så vist osse avskrækkende: her svigter den hjælp,
forskeren er vant til at have i sin tilvante metode og sit kendskab
til ældre sprogtrin, og materialet optræder ofte i en så ustabil og flimrende
form, at han synes at stå over for lutter vilkårligheder og med god
grund fristes til at strække gevær og opgive at få hold på det genstridige
stof. Når dertil føjes, at de fleste sprogfolk er udgået fra og placeret i et
milieu, der gør dem fremmede for mangt og meget i menigmands verden,
er det forståeligt, at betænkelighederne i reglen har sejret over fristelserne
i de tilfælde, hvor disse i det hele taget er opstået.
En undtagelse danner den forholdsvis unge sproglige disciplin dialektforskningen,
der i vor tid dyrkes med det formål at vinde overblik
over hele den undersøgte sprogarts aktuelle stofmasse og struktur, men
den slog i sin oprindelse nærmest igennem, fordi man var blevet opmærksom
på, at gamle arveord dialektalt kunne optræde i former, der kastede
lys over rigssprog og oldsprog; den fungerede altså først og fremmest
som en hjælpedisciplin for den historiske etymologi.
På baggrund av filologernes tilbageholdenhed er det dobbelt glædeligt,
at en modig mand uden for lavet har givet sig i kast med et emne
inden for folkesproget, således som det er sket med overlæge Borries's
skrift „Patientsprog", der her skal gores til genstand for omtale.
Danske Studier 1948 0