Danske Studier 1948

GULDHORNENES BILLEDER 11
tiske „Menasflasker" 1 . Menas var en ægyptisk soldat, som led martyrdøden,
antagelig i 295. Legenden beretter, hvordan han på underfuld
måde blev beskærmet mod vilde dyr med hoveder som kameler
Flaskerne har indeholdt undergørende vand fra hans helligdom. I
kunsten sammenblandes imidlertid Daniel- og Menasmotivet. Daniel
er blevet betragtet som et billede på Kristus; på nogle billedfremstillinger
står skrevet „Daniel profeta", på andre „Jesus, dominus meus".
Motivet antages at være kommet til Europa fra Forasien via Ægypten.
Som formidler tænker man sig munkevæsenet og handelen med Ægypten
over Marseille 2 .
Af større interesse for os er dog den tredie fremstillingsform, hvorefter
dyrene står med det åbne gab tæt ved personens øren, som om de
vil sluge ham 3 . Det er den, der kommer Torslundapladens nærmest.
Den findes ikke blot i Frankrig, men også på flere irske stenkors.
Holmquist antager, at også den i sidste instans har ægyptisk forbillede
og nævner Kingsley-Porters formodning om, at gruppen fremstiller
den hellige Antonius' fristelser 4 . Dyrene hvisker til ham!
Torslundapladens væbnede mand kan da være en nordisk variant af
Daniel eller Antonius. På den anden side er motivet urgammelt i
Mesopotamien 5 , hvor helteguden Gilgamesch fremstilles i kamp med
vilde dyr allerede på billeder fra det tredie årtusinde. Og i Frygien
træffer vi gudinden Kybele fremstillet i relief med to løver på begge
sider; de står på bagbenene og lægger poterne på hendes skuldre 6 .
Det er derfor tænkeligt, at Torslundafremstillingen er inspireret fra
Lilleasien over Østeuropa 7 .
En anden plade fra Torslunda (fig. 6) forestiller en mand med en
økse foran et fantasidyr af øgleagtig karakter 8 . Motivet møder os også
på en hjælmplade fra Vendel (fig. 7) 9 . Begge steder fører manden dyret
i bånd. Holmquist tænker sig fremstillingen inspireret af en gladiatorscene
og antager også her ægyptisk indflydelse 10 . Men dyrefiguren kan
vel også være af orientalsk oprindelse.
1 E. Salin: Sur quelques images tutelaires de la Gaule merovingienne (i Syria
Bd. 23. 1942 f.) 2 Holmquist a. a. 143 — med tilslutn. fra Kuhn a. a. 146; 168 f.
3 J. Pilloy: Les plaques ajourées carolingienne (Bulletin archeologique 1892).
4 Holmquist a. a. 150.
5 Perrot-Chipiez a. a. V. fig 501, 502 (cfr. E. Salin a. a.).
8 samme: V. fig. 110. 7 Guldsmykker med en person, omgivet af grif fe, er fundne
i Ukraine. (Aarb. 66 s. 343 ff). Tallgren (Permian studies. Eurasia septentrionalis
antiqua III 1928. s. 66) omtaler nogle idoler af lignende karakter som uhyrerne og
henfører typen til Lilleasien. 8 Dsk studier 1918 Tvl. IV 6. 9 smsteds9. 10 a.a.l51ff.