Danske Studier 1948

114 NIELS HAISLUND
fra ældre kilder, og de norske former er taget fra Aasens ordbog. Han
har ikke meget fast bund under fødderne; : " :•,. ;: • >'•
Et andet .forslag til en etymologi kan nævnes: O. Ritter søger I
„Archiv" 116 (1906) p. 41.-^49 at forklare ordet som eri kombination
af et løsrevet genitiv-s,' som i beggars' language •>'• beggars' lang >:
beggar slang, i ••..-., •.,
Det ser ret,bestikkende ud; men Ritter har ikke selv fornødent
bevismateriale, og Oxfordordbogen giver ringe støtte for.hans antagelse;
Her. gives enkelte. meget gamle exempler på lang, ellei* langué,
tolket som tr.langue, og disse exempler siger ikke noget i denne for-*
bindelse, så vier lige.vidt.: . , : -'... , •:•;,••• ;.i •,,.-• ;-.,;• , ,.:
Andre, punkter i første hovedafsnit er berørt ;ovenfor. Dér er også et
afsnit her; om .„Slangstoffets oprindelse", altså de. sproglige kilder,'
poetiske ord (ikke mangel), ord fra faglige:sprog, dialekterne^ barner
sproget, fremmede sprog og.de enkelte tilfælde; hvor man kender
ophavsmanden (StormPi.irevyforfattere)/;.,
I andet hovedafsnit behandles så en række slanggrupper efter betydningen,
menneskelegemet, klæder, hjemmet og det daglige liv, „Værtshusets
ordbog", „Menigmands menukort", svage og stærke drikke,
kortspilvendinger, hilsener, fagslang af forskellig art, penge, sport,
slang fra besættelsestiden, og et særlig værdifuldt afsnit „Fra trafiklivet"..
Der savnes dog en samlet behandling af forskellige grupper af
arbejder-, og håndværkerslang, hvorder afgjort kan og bør indsamles
et righoldigt materiale. Fagslanger et af de, kulturhistorisk mest inter-;
essante felter indenfor.slang. -H- I den;alfabetiske liste over „Nogle
yderligere slangudtryk" findes ganske vist en. del stof der hører her-r
under..-. .,• .• •:>; .-.•., •'••.•-••. ••.•.,-, •.:.;.•.•.•./•••:•..: -,:
I sidste,hovedafsnit foretager forfatteren en meget forstandig bedømmelse
af slang. Der vilde her, have været god lejlighed til at sammenligne
de; forskellige stilistiske typer, af slang,.— den som regel
mere billige og barnlige formelle type med ordfordrejelse etc. og den
metaforiske med omskrivninger. At lave melodi: om til melodonte og
frikadelle til frikadonse er en billig fornøjelse, men fx at.kalde en. tjener,
for ombæringsapparat,' servieisvinger eller• drikkepengesnuser giver i
hvert fald et.nyt billede..Ganske vist er omskrivningerne ikke altid
særlig morsomme og rammende; men som regeler der'større muligheder
for at tilvejebringe noget værdifuldt ad denne vej end ved den
blotte ændring af et ords ydre form; med: mindre, naturligvis, det