Danske Studier 1948

DANSK SLANG 109
ringe del af de oprindelige metaforer i sproget oprindelig var slang.
Men en undersøgelse af de to klassiske hovedsprog fra et „slangmæssigt"
synspunkt vilde være interessant og værdifuld — når forfatteren
sørgede for i sin fremstilling at tage de nødvendige forbehold.
Slanglignende dannelser findes hele sproghistorien igennem, som det
også illustreres hos Kaj Bom, der indenfor dansk begynder med runestenene,
hvad der dog vist er lidt dristigt, selv om forfatteren tager
forbehold. Han vier en lille side (20—21) til Bakkehusjargonen, hvad
man er ham taknemlig for. Han nævner her bl. a. Egernet („om Rahbek
med det røde hår og de vimse bevægelser"), Dagdriveren (også om Rahbek,
som udgiver af „Dagen"), Jens Jaskesen eller Bens Jaggesen,
Dejlighedsbarnet eller Hermelinen (Ingemann), Mønsterbarnet (søn af
biskop Mynster), styrte et brev sammen, og armkvik 'rask og rørig', —
typisk slang, med metaforer, metonymier, ordspil eta, der tilsammen
giver et vigtigt bidrag til grundlaget for vor bedømmelse af kresen.
Den rigeste udvikling af slang ses vist nok i moderne amerikansk,
hvor den i hvert fald i visse kredse bogstavelig talt er ved at tage
magten fra normalsproget. Den store nye „American Thesaurus of
Slang" af Berrey og van den Bark påstås at rumme mere end 100.000
slangudtryk.
Det historiske synspunkt kan naturligvis også være det etymologiske,
og det må siges at det virkelig er svært at være etymolog, når
det drejer sig om slangudtryk, idet valget af det nye udtryk kan være
særdeles arbitrært, og der kan være underfundige mellemled mellem
det erstattende og det erstattede ord. Kaj Bom nævner flere exempler,
bl. a. bolchefrimærket < karamel- < karavelfrimærket (p. 14). Det er
særdeles almindeligt at man sådan broderer videre på et slangudtryk.
For Der må være en grænse dannedes for ikke særlig længe siden Der må
være en kant, der endelig af visse sjæle er ført videre til Der må være en
blonde (Bom p. 162; nu vistnok allerede ved at blive forældet). I hvert
fald — kendskab til lydlovene gør det vistnok ikke alene.
(2) Det sociologiske synspunkt.
I hidtidige behandlinger af slang har dette været i forgrunden. Man
har ladet spørgsmålet om brugerne af slang været bestemmende for
behandlingen, altså ladet noget extralingvistisk være afgørende.
Den intralingvistiske behandling af det sproglige fænomen slang må
blive iid fra det stilistiske synspunkt (se nedenfor). Men naturligvis