Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8 SVEND AAGE BAY<br />
ryggen, men forbenene mangler, og ligheden er i det hele ikke slående.<br />
Motivet i den udformning, det har på runehornet synes heller ikke at<br />
være almindeligt. Størst lighed frembyder et hængesmykke fra Rusland<br />
(fig. 3) 1 , hvor figurerne iøvrigt oftere forekommer 2 . I sin oprindelse<br />
stammer motivet vel fra Iran; de sammenhængende dyrekroppe<br />
findes på kapitæler i Persepolis (her er det dog okser) 3 .<br />
En ejendommelig firgurgruppe er fuglen, der sidder og hakker på en<br />
fisk. Den findes i det lange horns øverste bælte i relief og i punktfremstilling<br />
i runehornets andet bælte. Det har længe været kendt 4 , at mo-<br />
Fig. 3. Hængesmykke fra Rusland. Fig. 4. Tyr på tunfisk.<br />
(VIII-IX årh.?). (Ment fra Kysicus 5. arh. f. Kr.).<br />
tivet stammer fra Sortehavsegnene. Tre byer har her i fortiden præget<br />
mønt med dette billede: Sinope på Lilleasiens nordkyst, Olbia i Sydrusland<br />
og Istros (eller Istropolis) ved Donaus munding 5 . For disse<br />
byer er billedet naturligt, da Sortehavet er rigt på fisk, og havfugle<br />
her er almindelige.<br />
Prægningen af disse monter er imidlertid i tid fjernet langt fra<br />
guldhornenes. Den begynder i det 5. århundrede f. Kr. og er meget<br />
almindelig indtil ca. 300 f. Kr. Derefter ophører prægningen i Sinope. I<br />
Olbia og Istros kan endnu ind i den romerske kejsertid træffes mønter<br />
med en havørn med spredte vinger, stående på eller svævende over en<br />
fisk. Det kan imidlertid ikke nægtes, at det er møntbillederne fra før<br />
1 Materialy po archeologii Rossi nr. 26 (1902) Tvl. XXXVII, 33. Smykket sættes<br />
til det VIII—IX årh. * Materialy a. st. Tvl VI, 13, Izvestija 1905 s. 118 fig 4.<br />
jfr. Salin fig 341, 342, i Kaukasus: Materialy po archeologii Kaukaza Tom. VII—2.<br />
3 Perrot & Chipiez: Historie de l'art dans l'antiquite V. fig 465 og fl. st. 4 E. M.<br />
Thorsen omtaler, at motivet findes på en forgyldt plade fra Guvernementet Kiew (i<br />
Antikv. Tidsskrift 1852—54 s. 386); først H. Hildebrandt bringer dog motivet i<br />
forbindelse med guldhornene (Kgl. Vitterhets Hist. och Akad. Månedsblad nr. 27<br />
1874. side 37 ff). 6 Catalogue of Greek Coins (British Museum). Pontusetc. (1889)<br />
og The Tauric Chersonnese (1877).