Polarfronten 2008 – 3
Polarfronten 2008 – 3
Polarfronten 2008 – 3
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
UDGIVET AF DANSK POLARCENTER | NR. 3/<strong>2008</strong> |<br />
Polar fronten<br />
tretrinsraketten | 4<br />
Slaget om eskimonæs | 1<br />
Heldige kartofl er | 18
|InDHolD|<br />
| <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Hans Ø fik sin vejrmast | 03<br />
Tretrinsraketten | 04<br />
Det spirer i Zackenberg | 06<br />
Gletsjere i ekspresfart | 08<br />
Bugt med bumpene| 10<br />
Med mursten skal land bygges | 11<br />
Slaget om Eskimonæs | 1<br />
Sommerstudier i dværgbirkeskoven | 14<br />
Hvalfangst i Qaqortoq | 15<br />
Grønlands brune diamant | 16<br />
Myretuen | 17<br />
Heldige kartofler | 18<br />
Replik: Hvilket kosmisk fingeraftryk? | 0<br />
På kryds og travers |24<br />
Dansk Polarcenter er et center i<br />
Forsknings- og Innovationsstyrelsen<br />
og har til opgave at fremme og formidle<br />
dansk polarforskning.<br />
<strong>Polarfronten</strong> udgives af:<br />
Dansk Polarcenter<br />
Strandgade 102<br />
1401 København K<br />
Tlf.: 32 88 01 00<br />
Fax: 32 88 01 01<br />
polarfronten@fi.dk<br />
www.dpc.dk<br />
Udkommer fire gange årligt<br />
Oplag: 4000<br />
Deadline for bidrag til næste<br />
nr. 15. november <strong>2008</strong>.<br />
Abonnement kan tegnes<br />
vederlagsfrit gennem<br />
Dansk Polarcenter.<br />
Redaktionen:<br />
Peter Sloth,<br />
ansv. redaktør<br />
Jane Benarroch, redaktør, DJ<br />
Poul-Erik Philbert, DJ<br />
Irene Seiten, DJ<br />
Uffe Wilken, DJ<br />
Henning Thing<br />
Magasindesign:<br />
Spagat design|studio<br />
Forsidefoto: Henning Thing<br />
Den franske glaciolog Valérie Masson-<br />
Delmotte venter på iskasser ved<br />
elevatoren fra borehallerne under<br />
NEEM lejren.<br />
Produktion og tryk:<br />
Datagraf Auning AS<br />
Artikler i <strong>Polarfronten</strong> giver<br />
ikke nødvendigvis udtryk for<br />
Dansk Polarcenters holdning.<br />
ISSN: 0907-2322<br />
Eftertryk er tilladt i uddrag<br />
med kildeangivelse
Foto: Susanne Hanson<br />
I minus 0ºC blev vejrmasten solidt anbragt på klippegrunden i nares Strædet.<br />
Hans Ø fik sin vejrmast<br />
ny vejrmast på Hans Ø giver som aldrig før indblik i<br />
is- og vejrforhold i nares Strædet.<br />
Der kan være nok så megen diplomatisk strid mellem<br />
Danmark og Canada om den lille, stormomsuste Hans Ø.<br />
Forskerne fra de to lande har gennem et års tid stået sammen<br />
om én ting: at etablere en vejrstation på den 1,3 kvadratkilometer<br />
store ø, der ligger midt i det smalle farvand mellem<br />
Grønland og Canada.<br />
Dette forår skulle planerne så føres ud i livet. I spidsen for feltoperationen<br />
stod geofysiker Susanne Hanson fra DTU Space.<br />
- Alt var planlagt i mindste detalje på grund af det omskiftelige<br />
vejr i Nares Strædet. De -20ºC og 10 sekundmeter vind fik<br />
det da også til at føles som - 40ºC. Heldigvis klappede det hele,<br />
så det tog kun en to en halv time at opsætte klimamasten, fortæller<br />
Susanne Hanson, der havde medbragt både tørmad og<br />
sikkerhedsudstyr i tilfælde af, at tæt tåge eller pludselig kraftig<br />
vind skulle forhindre helikopteren i at komme tilbage til<br />
station Alert efter endt dont.<br />
Modstod stormen<br />
Stationen, der skal stå i to år, begyndte allerede fra dag ét at<br />
tikke data ind via en satellittelefon, der er forbundet med dataloggeren<br />
på masten til http://dalriada.sams.ac.uk/aws_hans/,<br />
der er projektets officielle hjemmeside. Blandt andet leverer<br />
den informationer om forskellige vejrforhold, herunder temperatur,<br />
luftfugtighed, snedybde og vindstyrke. Informationerne<br />
er særligt interessante i lyset af, at de nærmeste stationer indtil<br />
nu har ligget lang pokker i vold i Grønland og Canada.<br />
- Stationen vil give et langt mere nøjagtigt indblik i de lokale<br />
vejrforhold. Det betyder, at vi får mere viden om isens bevægelser.<br />
Vi arbejder på at sætte et kamera op på masten, så vi<br />
kan se isen og sammenligne med satellitbilleder.<br />
Seneste nyt fra Hans Ø er, at masten netop har overlevet sin<br />
første storm.<br />
Jane Benarroch<br />
Kontakt: Susanne Hanson, DtU Space, sha@space.dtu.dk<br />
Is, is og atter is<br />
Nordpolen er nu en ø! Jordens poler smelter hurtigere!<br />
Mister vi Grønland? Grønlands nedsmeltning!<br />
Der er nok af dramatiske overskrifter. I en gletsjerspalte<br />
må det være på sin plads at rette nogle af de<br />
vidt udbredte (m)isforståelser:<br />
Havis er frosset saltvand. I det Arktiske Ocean<br />
kan havisen blive mange år gammel og nå tykkelser<br />
på flere meter. Selv havis, der har eksisteret i kun<br />
én vinter, kan blive 1,5 meter tyk. Når havis smelter,<br />
giver det ikke nogen havvandsstigning. Havvand er<br />
salt og fryser først ved ca. -1,8°C, men det smelter<br />
ved 0°C. Det Arktiske Oceans dække af is er ikke en<br />
iskappe, men blot havis, hvis udbredelse er årstidsbestemt<br />
og udelukkende styres af temperaturer,<br />
havstrømme og vinde. Når der tales og skrives om,<br />
at det Arktiske Ocean måske i løbet af få årtier<br />
kan blive isfrit, drejer det sig udelukkende om et<br />
sensommerscenarie. Det er nemlig astronomisk og<br />
geofysisk bestemt, at vinteren i Højarktis skal være<br />
kold og mørk.<br />
Og så lige den fundamentale isforskel mellem<br />
nord- og sydpol: Nordpolen ligger i et fladt hav med<br />
saltvandsis. Sydpolen ligger i 2,8 kilometers højde<br />
på et enormt og superkoldt dække af ferskvandsis,<br />
som skjuler 98 procent af det antarktiske kontinent.<br />
Betegnelsen ’iskappe’ bør kun bruges om en<br />
masse af ferskvandsis, der dækker et landområde<br />
mindre end 50.000 km2. Betegnelsen ’indlandsis’<br />
gælder udelukkende to områder på vores klode:<br />
Indlandsisen på Antarktis og Grønlands Indlandsis.<br />
Det ofte anvendte udtryk: ’iskappen på nordpolen’<br />
er derfor en sammenblanding af to forskellige ting.<br />
Til trods for, at husholdningsregnskabet for Grønlands<br />
Indlandsis i disse år har røde tal på bundlinien,<br />
så er der absolut ingen grund til at dramatisere situationen<br />
ved at bringe en eventuel ”nedsmeltning”<br />
på banen. Derved forstår man jo, at hele <strong>–</strong> eller i<br />
hvert fald en betydelig del af <strong>–</strong> indlandsisen skulle<br />
smelte væk. Selv under Eem-tiden for 130-110.000<br />
år siden, hvor gennemsnitstemperaturen i Grønland<br />
gennem flere tusinde år var 5° C højere end i dag,<br />
dækkede Indlandsisen Grønlands indre i et omfang,<br />
der svarer til i hvert fald 60 procent af nutidens is.<br />
Henning thing<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 3<br />
gletsjerspalten
tretrins<br />
raketten<br />
en omfattende analyse af grønlandske iskerner har<br />
givet et detaljeret billede af, hvordan overgangen<br />
fra forrige istid til vores tempererede mellemistid<br />
er forløbet.<br />
Spørger man, hvornår istiden sluttede, får man ofte svaret,<br />
at det skete for 11.700 år siden. Det er for så vidt også det<br />
korrekte svar. Vores klode har i hvert fald siden haft et gan-<br />
ske vist skiftende, men alligevel grundlæggende mildere<br />
klima.<br />
Men i virkeligheden sluttede istiden på den nordlige halv-<br />
kugle i nogle kraftige temperaturudsving, der bestod af to<br />
opvarmninger afbrudt af en kuldeperiode. Den første bratte<br />
opvarmning fandt sted for 14.700 år siden. Temperaturen i<br />
Grønland steg mere end 10 grader, og i det mildere klima,<br />
kaldet Bølling-perioden, drog de første stenaldermennesker<br />
mod Nordeuropa og Skandinavien.<br />
Men glæden varede kort. Kulden vendte tilbage med for-<br />
nyet kraft for 12.900 år siden med en ny fimbulvinter, der va-<br />
rede indtil for 11.700 år siden, hvor istiden så endelig løsnede<br />
sit strenge greb.<br />
Som et tryk på en knap<br />
Forskerne på Center for Is og Klima har nu haft iskernerne<br />
ude af kølerummene igen, og denne gang har de studeret<br />
netop den del, som dækker perioden fra den første opvarm-<br />
ning for 14.700 år siden til den endelige overgang til mellem-<br />
istiden 3000 år senere. Det har de gjort med udgangspunkt i<br />
kernen fra NordGRIP-boringen i begyndelsen af 2000-tallet,<br />
4 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
som har nogle meget fine, uforstyrrede islag, der kan give<br />
meget præcise oplysninger om fortidens klima.<br />
Analyserne viser, at klimaskiftet under begge opvarm-<br />
ninger op til mellemistiden havde et meget voldsomt forløb.<br />
- Som om der var blevet trykket på en knap, som profes-<br />
sor Dorthe Dahl-Jensen fra centeret beskrev det i forbindelse<br />
med offentliggørelsen af de nye resultater.<br />
Forskerne kan måle 30-40 forskellige bestanddele i iskern-<br />
erne, men har denne gang især interesseret sig for støv, ilt og<br />
brint i de gamle islag (se boks). Sune Olander Rasmussen, der<br />
også er fra Center for Is og Klima og er medforfatter til en<br />
videnskabelig artikel i Science, taler om, at man kan se over-<br />
gangen fra istid til mellemistid som en tretrinsraket.<br />
I den første fase ændrer støvindholdet i isen sig i lø-<br />
bet af 20-30 år dramatisk med et fald til en tiendedel.<br />
Geokemiske undersøgelser har fastslået, at næsten alt støvet<br />
i Indlandsisen stammer fra Asien, hvorfra det med vindsy-<br />
stemerne føres mod nord.<br />
De kemiske analyser af brintisotopen deuterium viser<br />
desuden, at de vanddampe, der føres ind over Indlandsisen<br />
og ender som sne på iskappen, ganske få år senere i løbet af<br />
bare 1-3 år pludselig falder med 2-4 grader. Endelig kan fors-<br />
kerne se, at de lokale temperaturer på Indlandsisen i løbet<br />
af nogle årtier begynder at stige og markere overgangen fra<br />
istid til mellemistid.<br />
Ændringer fra troperne<br />
Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at temperaturerne<br />
i kildeområderne til de vanddampe, som føres ind over<br />
Indlandsisen, falder med 2-4 grader på et par år. Men det<br />
Foto: Henning Thing
ehøver til gengæld ikke at betyde, at temperaturerne over<br />
Nordatlanten har ændret sig voldsomt.<br />
- Vi kan ikke se, hvor vanddampene kommer fra i Nord-<br />
atlanten, men vi har svært ved at forestille os, at tempera-<br />
turerne kan ændre sig så meget på så kort tid. I stedet tror<br />
vi, at Grønland pludselig har fået vanddampene fra et nyt og<br />
koldere område, og at det viser, at det atmosfæriske cirkulati-<br />
onsmønster i Nordatlanten meget abrupt er slået om. Dvs. at<br />
der er sket et grundlæggende klimaskift i løbet af et par år.<br />
Klimaforskerne forestiller sig, at denne fuldstændige om-<br />
organisering af klimasystemet i Nordatlanten kommer som<br />
et resultat af nogle dybtgående klimaændringer i det tropi-<br />
ske område.<br />
Den faldende støvmængde, som er det første trin i tre-<br />
trinsraketten, kan nemlig tyde på, at der er kommet mere<br />
nedbør i Asien. I stedet for at blive ført til den nordlige halv-<br />
kugle og ende på Indlandsisen vil en større del af støvet blive<br />
skyllet ud undervejs, ligesom der fra fugtige overflader blæ-<br />
ses mindre støv op. Forskerne ser derfor konsekvensen af de<br />
asiatiske ændringer i iskernerne og forestiller sig, at ændrin-<br />
gerne breder sig globalt og til sidst når Nordatlanten.<br />
- Der må være tale om en selvforstærkende proces, en<br />
dynamik i klimasystemet, der gør, at når toget først kører,<br />
så går det rigtig stærkt, siger Sune Olander Rasmussen. - Vi<br />
skal forstå de mekanismer, der ligger bag bratte ændringer,<br />
for også at kunne forstå fremtidens klima. Nogle af de me-<br />
kanismer, som var aktive, da istiden sluttede, kan også være<br />
vigtige i morgen. På den måde kan vores undersøgelser bi-<br />
drage til en forståelse af Jordens klimasystem.<br />
regionale signaler<br />
De nye resultater er også epokegørende, fordi de er et mar-<br />
kant indlæg i en langvarig debat om, hvor meget man kan<br />
bruge iskerneanalyserne til. Når analyser af det særlige<br />
tre klimaindikatorer<br />
De nye data fra iskernerne viser, at klimaet skiftede fra det ene år til det<br />
næste. Isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række<br />
bestanddele, der på hver sin måde fortæller om klimaet.<br />
Støv. Man har målt støvmængden. Jo koldere klimaet er, jo mere støv er<br />
der i Jordens atmosfære, og jo mere støv blæser der ind og lægger sig på<br />
iskappen.<br />
Ilt. Man har målt mængden af den særlige ilt-isotop O-18, som fortæller<br />
om temperaturen, hvor nedbøren falder. Jo højere indhold af ilt-isotopen<br />
O-18, jo varmere er klimaet lokalt på nedbørsstedet.<br />
Brint. Man har også målt mængden af den særlige brint-isotop deuterium.<br />
Overskud af deuterium fortæller om temperaturen, hvor nedbøren<br />
(vanddampen) oprindelig kommer fra. Jo større overskud af deuterium, jo<br />
varmere var klimaet i oprindelsesområdet.<br />
Ved at sammenligne indholdet af støv, ilt og brint i iskernernes årlag,<br />
kan forskerne nu udforske, hvordan et klimaskift udvikler sig år for år.<br />
iltisotopet O-18 tidligere har afsløret meget abrupte klima-<br />
ændringer, blandt andet i overgangen til den nuværende<br />
mellemistid, har kritikerne ofte fremført, at der er tale om<br />
ekstreme, lokale temperaturer, der ikke afspejler globale<br />
ændringer.<br />
- Vi siger med denne undersøgelse, at det ikke blot er nog-<br />
le lokale forhold, men tværtimod nogle iøjnefaldende æn-<br />
dringer i det regionale klima i hvert fald to forskellige steder<br />
på kloden, som er i spil. Det er ikke Grønland, der bestem-<br />
mer klimaudviklingen. Men Grønland reagerer voldsomt på<br />
nogle ændringer, der startede langt fra Grønland, som Sune<br />
Olander Rasmussen formulerer det.<br />
Kontakt: Sune olander rasmussen,<br />
Center for Is og Klima, olander@gfy.ku.dk<br />
Foto: Henning Thing<br />
forskerne fra Center for Is og Klima fore-<br />
stiller sig, at de voldsomme klimaænd-<br />
ringer i overgangen fra den seneste<br />
istid foregik som en tretrinsraket.<br />
1) I den første fase falder<br />
mængden af støv fra<br />
asien til en tiendedel.<br />
) Dernæst ændrer det atmosfæriske<br />
cirkulations<br />
mønster i nordatlanten sig<br />
meget abrupt i løbet af bare 1-3 år.<br />
3) endelig stiger de lokale temperaturer<br />
på Indlandsisen i løbet af<br />
nogle årtier, hvilket markerer overgangen<br />
fra istid til mellemistid.<br />
Poul-erik Philbert<br />
1<br />
3<br />
2<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 5
Det spirer i<br />
Klokken er 20 og en let tåge ligger hen over Zackenberg<br />
Forskningsstation. Ditte Kristensen har pakket sin rygsæk<br />
og er klar til at forlade stationens civiliserede tryghed for at<br />
vandre de tre kilometer ud til sit gule telt ved Kamelryggen,<br />
hvor hun skal tilbringe natten med at observere nogle af<br />
Zackenbergdalens mange græssende moskusokser. Med i<br />
rygsækken er udover det sædvanlige grej også en VHF-radio<br />
og en signalpistol. Så der er taget højde for, at moskusok-<br />
serne kan være irritable, eller at en omstrejfende isbjørn kan<br />
risikere at dukke op, selvom det er en sjælden begivenhed.<br />
tyk og fed i kæret<br />
Ditte Kristensen fra Syddansk Universitet er én af flere stu-<br />
derende, som denne sommer tilbringer nogle uger på felt-<br />
stationen Zackenberg for at udføre feltarbejde i forbindelse<br />
med specialeskrivningen. Hun har et samarbejde med DMU’s<br />
Afdeling for Arktisk Miljø og er ud fra en populationsbiolo-<br />
gisk vinkel i gang med at undersøge, hvordan moskusokser-<br />
ne påvirker plantevæksten i Zackenbergdalen.<br />
Der er indsamlet data om moskusokserne siden stationens<br />
start i midten af 1990’erne, så man ved, at okserne bruger juli-<br />
august på at æde sig tykke og fede, så depoterne er fyldt op til<br />
6 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Zackenber<br />
Kristina Mathiesen og Kristine Boesgaard laver pinpoint-analyser. Foto: Poul-Erik Philbert Foto: Lars Holst Hansen<br />
forskningsstation Zackenberg i det nordøstlige<br />
Grønland er et populært sted for specialestuderende.<br />
Her finder de ingredienserne til et indbringende<br />
feltarbejde: et helt unikt økosystem og et<br />
inspirerende forskningsmiljø.<br />
de lange, mørke vintermåneder uden meget tilgængelig føde.<br />
- Det ser ud til, at okserne især græsser i de frodige og fug-<br />
tige kærområder og mellem måltiderne trækker sig tilbage<br />
til mere tørre steder, hvor de tygger drøv og hviler, fortæller<br />
Ditte Kristensen. Så de må flytte rigtig meget rundt på næ-<br />
ringsstofferne, når de græsser, og min opgave er at udarbejde<br />
et regnskab over denne transport, så vi kan få et indtryk af,<br />
hvor meget det samlet påvirker økosystemet.<br />
Hun virker ikke synderligt bekymret over at være alene<br />
ude i området med de kæmpestore dyr. Holder man sig i ær-<br />
bødig afstand - og det kan man sagtens, når man skal følge<br />
deres adfærd - så lader de sig vanskeligt forstyrre i deres<br />
hektiske græsning.<br />
Botanisk pinpoint<br />
Ditte Kristensen har en måned til sit feltarbejde, men et op-<br />
hold på Zackenberg er ikke billigt, så hun og de øvrige spe-<br />
cialestuderende giver et bidrag til stationen som feltassisten-<br />
ter. Hun har arbejdet tre uger på biobasis-programmet, som<br />
står for den løbende indsamling af biologiske data, og hvor<br />
hun som assistent for botanikeren Christian Bay har kortlagt<br />
vegetationstyperne i området.<br />
Den samme ordning gælder for Kristina Mathiesen og<br />
Kristine Boesgaard, som er specialestuderende på Biologisk<br />
Institut på Københavns Universitet. De har fået fire uger til<br />
at arbejde med deres specialer, som drejer sig om, hvordan<br />
planterne reagerer på klimaforandringerne.<br />
Men vi møder dem en dag, hvor de arbejder for biobasis-<br />
programmet ved et af forsøgsfelterne ude i terrænet. Her ud-<br />
føres eksperimenter for at forudsige, hvordan de højarktiske
g<br />
Ditte Kristensen følger moskusokser<br />
planter vil reagere på ændringer i f.eks. ultraviolet belysning,<br />
temperaturer mm.<br />
- Salix arctica, Dryas, potentil, fjeldhønsetarm, lyder det<br />
monotont messende fra Kristina Mathiesen, som ligger bø-<br />
jet over en ramme med små 100 felter, som hun har placeret<br />
ovenpå et af de faste plantefelter, som bruges i forsøget.<br />
Ved siden af sidder Kristine Boesgaard, som sætter en<br />
streg ved ét af de 8-10 plantenavne, hver eneste gang de bli-<br />
ver nævnt.<br />
Det er først på formiddagen og pillearbejdet, som går under<br />
betegnelsen ’pinpoint-analyse’, skal fortsætte resten af da-<br />
gen, hvis de skal nå igennem de 35 plantefelter, som står på<br />
programmet. Inden turen går tilbage til stationen, bliver det<br />
let til 20-25.000 enkeltstående planter, som bliver nævnt ved<br />
navn og omhyggeligt registreret med en streg på papiret.<br />
De to specialestuderende arbejder tæt sammen og har<br />
med forskelligt fokus begge kastet sig over en undersøgelse<br />
af klimaforandringernes betydning for plantevæksten i<br />
Arktis. I Kristine Boesgaards forsøg udsætter hun planterne<br />
for forskellige doser af ultraviolet lys for at se, hvordan en<br />
udtynding af ozonlaget vil påvirke væksten i fremtiden. Og<br />
Kristina Mathiesen simulerer forskellige klimascenarier ved<br />
at udsætte planterne for varierende grader af opvarmning og<br />
skygge og ændringer i vækstsæsonen.<br />
Svært vanedannende<br />
De tre studerende er rørende enige om, at det både person-<br />
ligt og fagligt er et privilegium at få et ophold i Zackenberg<br />
og udføre feltarbejde i et økosystem, som er så forskelligt fra,<br />
hvad man ellers møder. Og de finder opholdet på stationen<br />
meget inspirerende og lærerigt, fordi der er så mange forsk-<br />
ningsområder repræsenteret blandt stationens forskere, som<br />
hele tiden bidrager til, at overblikket over det samlede økosy-<br />
stem udbygges.<br />
Kristine og Kristina siger samstemmende, at feltarbejdet<br />
har styrket deres selvstændighed og evne til planlægning:<br />
- Selvom vi har planlagt vores feltarbejde i detaljer, så er<br />
der en høj grad af uforudsigelighed <strong>–</strong> bl.a. på grund af vejret<br />
<strong>–</strong> og heroppe har vi ikke en vejleder lige om hjørnet, som vi<br />
kan søge hjælp hos. Så når det brænder på, må vi hele tiden<br />
være parate til på egen hånd at improvisere og finde nye løs-<br />
ninger.<br />
Ditte lægger især vægt på, at feltarbejdet har været meget<br />
intenst:<br />
- Man arbejder med opgaverne hele tiden og tænker nær-<br />
mest på projektet døgnet rundt. På den måde bliver det en<br />
meget fokuseret, intensiv og effektiv proces. Og så er det jo<br />
utroligt afstressende at gå ude i det her landskab, som er helt<br />
uberørt, og som så få får lejlighed til at opleve.<br />
Det er tydeligt, at alle tre ser den arktiske vinkel som et<br />
middel til at beskæftige sig med deres foretrukne forsk-<br />
ningsemner, selvom det er det faglige indhold, som vil være<br />
det afgørende i fremtiden. Men det skinner også klart igen-<br />
nem, at det kan være svært vanedannede at arbejde i det<br />
arktiske område:<br />
en pause i arbejdet ...<br />
- Jeg vil gerne fortsætte med det arktiske, for det er jo<br />
svært at give slip, når man først har prøvet det, som Kristine<br />
Boesgaard formulerer det.<br />
Poul-erik Philbert<br />
Foto: Poul-Erik Philbert<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 7
Gletsjere i ekspres<br />
et dansk forskerhold fra DtU-Space har gennem de senere år skabt international opmærksomhed om den<br />
grønlandske iskappes accelererende afsmeltning. <strong>Polarfronten</strong> drog denne sommer med i felten for at dirke<br />
låsen op til de enorme østgrønlandske gletsjeres hemmeligheder.<br />
Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom<br />
sine to amerikanske kollegaer med<br />
næsen fladtrykt mod det lille vindue<br />
i YY-helikopteren under indflyvnin-<br />
gen til den lille målestation tæt ved<br />
Indlandsisen, nærmere bestemt 70<br />
kilometer syd for Tasiilaq. I spænding<br />
betragter forskerne, hvordan tågeban-<br />
ker og broget vejr lumsk driver over<br />
isen og den enorme gletsjer. De er klar<br />
over, at det kan blive vanskeligt at kom-<br />
me op på isen i dag og hente de kost-<br />
bare og avancerede GPS-målestationer,<br />
som holdet placerede på gletsjeren i<br />
maj, og som skal hentes for at blive tap-<br />
pet for data inden vinteren sætter ind,<br />
og stationerne går til.<br />
Det lykkes. Efter at have serviceret og<br />
aflæst målestationen på grundfjeldet<br />
går turen videre mod den gigantiske<br />
isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver<br />
mellem tågebanker op over isranden,<br />
præcis som var vi på vej ind i en laby-<br />
rint af vat, og håber inderligt, at laby-<br />
rinten må føre os ind til de værdifulde<br />
stationer, der tydeligt er markeret på<br />
isen. Efter få minutters søgen står det<br />
dog klart for piloten, at det er for farligt.<br />
Kombinationen af skyer og is gør det<br />
vanskeligt at orientere sig, og vi vender<br />
tilbage mod Tasiilaq. Det er betingel-<br />
serne når man laver feltarbejde i nogle<br />
af verdens mest ufremkommelige om-<br />
råder.<br />
Stort nettotab<br />
Forskerholdet har dog god grund til<br />
at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de<br />
senere år bragt relevant viden til den<br />
internationale klimadebat. I 2007 kun-<br />
ne holdet i det ansete videnskabelige<br />
8 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
tidsskrift Geophysical Research Letters<br />
konkludere, at de to kæmpemæssige<br />
østgrønlandske gletsjere Helheim og<br />
Kangerlussuaq siden 2004 har haft et<br />
dramatisk større nettotab af is, end det<br />
er set tidligere.<br />
- Indtil 2004 viste målinger, at isens<br />
nettotab var på mellem 40 og 50 kubik-<br />
kilometer om året. Vores undersøgelser<br />
viser nu, at afsmeltningen siden 2004<br />
har været oppe på omkring 300 kubik-<br />
kilometer årligt. Og selvom vi ikke kan<br />
sige noget endeligt om vores resultater<br />
i år, tyder meget på, at afsmeltningen<br />
ikke er blevet mindre, selvom vi netop<br />
har oplevet en ekstremt kold vinter<br />
i Grønland, beretter Shfaqat Abbas<br />
Khan, seniorforsker ved DTU-Space,<br />
efter vi er landet i god behold i Tasiilaq<br />
og igen sidder i heliportens ventesal.<br />
Abbas Khan er leder af den dan-<br />
ske del af projektet og koordinator<br />
for store dele af undersøgelserne,<br />
der laves i samarbejde med for-<br />
skere fra blandt andet University of<br />
Colorado og University of Luxembourg.<br />
Forskerholdets konklusioner bygger<br />
først og fremmest på en række må-<br />
linger med avanceret GPS-teknologi.<br />
Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre:<br />
- I de senere år har vi hvert år place-<br />
ret en række GPS stationer på de sam-<br />
me koordinater på isen. I år har vi mere<br />
end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf<br />
en stor del findes her på Grønlands<br />
østkyst. En stor del af målestationerne<br />
er placeret direkte på gletsjerne, mens<br />
resten befinder sig på grundfjeldet. Ud<br />
fra stationerne kan vi blandt andet må-<br />
le, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om<br />
isen bliver tykkere eller tyndere. Vores<br />
resultater viser entydigt, at isran-<br />
den langs hele Grønlands sydøstkyst<br />
skrumper markant.<br />
tynd is<br />
Og resultaterne taler da også deres eget<br />
sprog. Således har Helheim-gletsjeren i<br />
de sidste fire år trukket sig fem kilome-<br />
ter tilbage, samtidig med at isen pres-<br />
ses hurtigere og hurtigere ud.<br />
De meget detaljerede GPS-målinger<br />
kobles til andre typer af målinger, først<br />
og fremmest med forskellige data fra<br />
satellitter, der kan spore ændringer i<br />
indlandsisens massebalance og isens<br />
tykkelse, samt til tyngdemålinger og<br />
vandstandsmålinger i felten. Disse<br />
data indhentes i stor stil i det igangvæ-<br />
rende internationale polarår af forskere<br />
fra blandt andet Danmark, USA og<br />
Luxembourg.<br />
Når en mængde indlandsis forsvin-<br />
der, lettes trykket på fjeldet, der såle-<br />
des hæver sig en smule. Det er GPS-sta-<br />
tionernes opgave at registrere, hvordan<br />
grundfjeldet hæver og sænker sig,<br />
mens tyngdemålinger registrerer, hvor<br />
meget masse der forsvinder på grund<br />
af den øgede afsmeltning af gletsjerne.<br />
- Vores resultater viser, at grundfjel-<br />
det kan hæve sig op imod fem centime-<br />
ter på et år som følge af reduktion i den<br />
ismasse, der tynger fjeldet. Til sam-<br />
menligning hæver Danmark sig ca. én<br />
millimeter om året de steder, hvor isen<br />
engang har dækket landet, lyder det fra<br />
Shfaqat Abbas khan.<br />
Der er fin overensstemmelse mellem<br />
satellitmålingerne og projektets GPS-<br />
registreringer. Satellitmålingerne viser,<br />
at nettotabet er størst ved østkysten.
fart<br />
- Vores projekt har også GPS-sta-<br />
tioner ved den grønlandske vestkyst.<br />
Disse målinger viser, at afsmeltnin-<br />
gen er størst i Østgrønland. Tidligere<br />
viste satellitmålingerne, at isen reelt<br />
blev tykkere på midten og mod nord på<br />
grund af øget nedbør. Men de seneste<br />
målinger tyder på, at isen nu kun bliver<br />
tyndere. Og det sker over det hele.<br />
flere data, tak!<br />
Den type målinger, som projektet fore-<br />
tager på selve isen, er dog kun foregået<br />
i et par år. Og selvom de første målin-<br />
ger af grundfjeldet startede allerede i<br />
1995, er der tale om en relativ kort pe-<br />
riode. Men hvor lang tid skal der bruges<br />
for at kunne sige noget mere endegyl-<br />
digt?<br />
- Vi skal have en lidt længere tids-<br />
serie for at kunne give et mere præcist<br />
billede af Indlandsisens nettotab og<br />
hvilken indflydelse, det kan få på ek-<br />
sempelvis havniveauet. Men som bil-<br />
ledet er nu, kan noget tyde på, at de 20<br />
til 60 centimeter vandstandshævning<br />
inden for de næste 100 år, som FN´s<br />
klimapanel vurderede i 2007, er lavt<br />
sat. Derfor er det ekstremt relevant at<br />
følge gletsjerne de næste 8-10 år, når<br />
Shfaqat Abbas Khan at fortælle, inden<br />
han afbrydes af helikopterpiloten, der<br />
melder klar til et nyt forsøg på at nå<br />
målestationen ved Helheim-gletsjeren,<br />
hvor vejret skulle være bedre end ved<br />
de sydlige gletsjere.<br />
Tyve minutter senere er vi atter i<br />
luften, og forskerholdet gør sig klar<br />
til at tilse udstyret på fjeldsiden ved<br />
Helheim i bragende solskin.<br />
tom Christensen<br />
Kontakt: Shfaqat abbas Khan, DtU-Space,<br />
abbas@dtu.space.dk<br />
Shfaqat abbas Khan (øverst) i gang med at tilse sol-<br />
paneler, som forsyner GPS-stationerne med energi.<br />
I de senere år har forskerne placeret mere end 50 GPS-<br />
stationer i Grønland, hvoraf nogle er placeret direkte på<br />
gletsjerne, mens andre befinder sig på grundfjeldet.<br />
Fotos: Tom Christensen<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> |
Bugt med<br />
bumpene<br />
Fotos Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Smeltende permafrost ødelægger i stigende grad<br />
de grønlandske veje. nye asfalttyper og lerjord med<br />
brændt kalk testes denne sommer i forsøget på at<br />
dæmme op for revner og huller.<br />
Der er kommet mange vejbump i Sisimiut gennem de sidste<br />
par år, og det er ikke kommunen, der har etableret dem<br />
for at lægge en dæmper på farten. Vejbumpene skyldes de<br />
stigende temperaturer, der får permafrosten til at smelte og<br />
dermed gør vejene ujævne, hullede og revnede.<br />
Problemet findes ikke blot i Sisimiut, men i hele det arktiske<br />
område. Det er grunden til, at flere studerende fra<br />
Center for Arktisk Teknologi denne sommer har været i<br />
gang med projekter, der skal forbedre vejene, blandt andet<br />
ved at teste nye former for vejbelægning.<br />
temperaturtilpasset asfalt<br />
Et af dem foregår ved vejen til Teleøen og går ud på at afprøve<br />
fire nye typer af asfaltblandinger. I forsøget bruges<br />
40 meter vej, hvoraf de første 10 meter er belagt med almindelig<br />
asfalt, de næste 10 meter er iblandet et polymert<br />
10 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
(elastisk plastik) materiale<br />
fra Korea, de følgende 10 meter<br />
med en dobbelt portion af<br />
samme materiale, og sluttelig<br />
er de sidste 10 meter iblandet<br />
knust flint. Nedenunder de<br />
40 meter vej er der lagt sensorer,<br />
som måler temperatur<br />
og trykpåvirkning, så det kan<br />
bestemmes hvilken belægning,<br />
der fungerer bedst.<br />
Det koreanske materiale skal give asfalten en anden konsistens,<br />
som gør, at den bliver blødere, når det er rigtig koldt,<br />
og hårdere, når det er varmt. Dermed skal den blive bedre til<br />
at bære den tunge trafik. Det iblandede flint i den sidste del<br />
af vejen skal gøre asfalten lysere, således at permafrosten nedenunder<br />
ikke opvarmes og tør.<br />
En anden metode, som skal afprøves, er at lægge et isoleringslag<br />
som en del af belægningen. I et forsøg anvendes<br />
Lecakugler i et lag under vejoverfladen. Hvis dette viser sig<br />
som en god metode, kan det blive aktuelt at starte en produktion<br />
af et isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk<br />
ler iblandet rejeaffald.<br />
fingre i slagger<br />
Et andet problem i Grønland er, at lerjorden, som vejene bygges<br />
på, bliver smattet og synker. Tre studerende har derfor<br />
sat sig for at undersøge, om det er muligt at stabilisere<br />
lerjorden ved at tilsætte brændt kalk. Metoden anvendes i<br />
Danmark, men om den også virker under grønlandske forhold<br />
skal vise sig i løbet af sommeren, hvor det lægges ud på<br />
en forsøgsstrækning tilsat både brændt kalk og cement.<br />
En anden mulighed, som både vil kunne løse et miljøproblem<br />
og anvendes i vejbygningen, er at anvende slagger fra<br />
det lokale affaldsanlæg til sikringslag i vejbyggeri. To studerende<br />
har denne sommer undersøgt muligheden for at<br />
anvende slagger ved at tørre og sortere det ved hjælp af en<br />
sigtekolonne i forskellige størrelser. Formålet er at bestemme<br />
indholdet af tungmetaller og dermed afklare, hvilken del af<br />
slaggerne, der kan anvendes i vejbyggeriet, uden at der vil<br />
blive udvasket for store mængder tungmetaller i undergrunden.<br />
I dag vaskes slagger, der har ligget på affaldspladsen<br />
gennem mange år, langsomt ud i bugten og forurener havmiljøet.<br />
Hvis forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en<br />
hel del af slaggerne, vil næste trin være at lave et større, mobilt<br />
sorteringsanlæg, der kan flyttes rundt mellem byerne på<br />
kysten.<br />
Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Kontakt: arne Villumsen, Center for arktisk teknologi, av@byg.dtu.dk
Mursten lavet af grønlandsk ler og<br />
isoleringsmateriale af fiskeaffald<br />
har denne sommer været omdrejningspunkt<br />
for flere studerende ved<br />
Center for arktisk teknologi i Sisimiut.<br />
Der er for alvor kommet<br />
skub i bestræbelserne for at fremstille<br />
byggematerialer lokalt.<br />
De fl este huse i Grønland er bygget af<br />
træ, men behøver det at være sådan?<br />
Der er jo ingen skove i Grønland, så<br />
materialerne skal hentes langvejs fra.<br />
Og det ville være både nemmere og me-<br />
re miljøbesparende at fremstille bygge-<br />
materialer lokalt.<br />
Et forsøg, som Center for Arktisk<br />
Teknologi har lavet med mursten<br />
fremstillet af lokale materialer, viser,<br />
at det kan lade sig gøre at bygge mur-<br />
stenshuse i Grønland. Murstenene blev<br />
fremstillet af grønlandsk ler, som til<br />
forsøget blev brændt i Sønderjylland på<br />
Petersens Teglværk. Leret kommer fra<br />
Kangerlussuaq, fra området ved enden<br />
af landingsbanen, og der er rigeligt af<br />
det. Faktisk så meget, at man med års<br />
mellemrum er nødt til at uddybe hav-<br />
nen for, at den ikke skal fyldes op.<br />
Til forsøget blev 80 tons ler fragtet til<br />
Danmark, og de færdige mursten blev<br />
derefter returneret til Grønland. En tur<br />
på ca. 4000 kilometer hver vej. Stenene<br />
blev herefter brugt til at bygge et hus<br />
til skisportsklubben i Kangerlussuaq<br />
for at finde ud af, om de kunne holde til<br />
temperaturskiftet mellem frost og tø.<br />
Efter to vintre har det nu vist sig, at det<br />
kunne de.<br />
Koldt ler, tak!<br />
Nogle studerende fra<br />
Center for Arktisk<br />
Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Teknologi ser i sommer på<br />
anvendelsesmulighederne<br />
og på, hvordan det kan<br />
indpasses i det grønlandske samfund.<br />
Skal man eventuelt male overfl aden,<br />
eller skal man bevare den rå sten?<br />
Ideen er at få etableret et teglværk i<br />
Grønland, der kan producere 5-10 mil-<br />
lioner sten om året. Det kunne lægges<br />
i Sisimiut, hvor man kan sejle leret fra<br />
Kangerlussuaq ud til kysten, men der<br />
er også andre muligheder.<br />
Der er brugbart ler mange steder i<br />
Grønland, men det skal vel at mærke<br />
være ler, der er dannet, hvor der er<br />
koldt, da det giver leret en anden kon-<br />
sistens og kemisk sammensætning end<br />
det, man finder i Danmark. I Grønland<br />
findes der også ler, som er dannet un-<br />
der Grønlands varmeperioder, og som<br />
derfor ligner det danske ler, så det er<br />
ikke alle lerforekomster i Grønland,<br />
som er brugbare. Det grønlandske ler<br />
forsøges også anvendt som tilsætning<br />
til cement og beton for at gøre det stær-<br />
kere og mere fyldigt.<br />
Veje skal isoleres<br />
Isoleringsmateriale fremstillet af<br />
grønlandsk ler og fi skeaffald fra Royal<br />
Greenlands rejefabrik i Sisimiut er et<br />
andet produkt, der laves forsøg med.<br />
Det færdige materiale ligner en slags<br />
Lecakugler. Det isolerer ikke lige så<br />
godt som glasuld og vil derfor ikke kun-<br />
ne bruges til isolering i huse, da mu-<br />
rene ville blive alt for tykke. Men der er<br />
mange andre områder med isolerings-<br />
behov. For eksempel i vejene, hvor man<br />
har behov for isolering for at forhindre,<br />
at permafrosten tør. Og omkring var-<br />
merør og kloakrør, hvor formålet er<br />
at forhindre, at de fryser, men også at<br />
forhindre, at de tør permafrosten op.<br />
En del af et meget stort forureningspro-<br />
blem ville på denne måde kunne løses,<br />
idet fi skeaffaldet fra fabrikken i dag<br />
sendes direkte ud i Ulkebugten.<br />
To studerende fra Center for Arktisk<br />
Teknologi har denne sommer været i<br />
gang med en forsøgsproduktion af røde<br />
belægningsfliser produceret af lokalt<br />
forekommende materialer. Der er inden<br />
forsøgene i Grønland blevet lavet tryk-<br />
prøver og frostprøver på betonblandin-<br />
gen. Til produktionen bruges sten og<br />
sand fra stenbruddet i Sisimiut, og det<br />
røde farvestof kommer fra resterne af<br />
de ovenfor omtalte mursten, som knu-<br />
ses til pulver. Der bliver lavet forme,<br />
som støbes hos det lokale betonstøberi,<br />
og det eneste udefrakommende ma-<br />
teriale til denne produktion er noget<br />
cement.<br />
De studerende lægger fliserne ved<br />
indgangen til murstenshuset, inden de<br />
tager hjem til Danmark, og vinteren<br />
skal så vise, om de holder til frosten.<br />
Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Kontakt: arne Villumsen,<br />
Center for arktisk teknologi, av@byg.dtu.dk<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 11
Slaget om<br />
Eskimonæs<br />
Stationen på eskimonæs i nordøstgrønland blev i<br />
foråret 1 43 ødelagt af først tyske og derefter amerikanske<br />
styrker. Brandtomten ligger i dag stort set<br />
urørt tilbage. en historiker og en arkæolog forsøger<br />
nu at rekonstruere, hvad der skete.<br />
Det er ikke hver dag, man oplever to forskere tilbringe timer<br />
med at diskutere og betragte en bunke rustent jern på<br />
en brandtomt. Men det er præcist, hvad arkæologen Jens<br />
Fog Jensen fra Nationalmuseet og historikeren Tilo Krause<br />
fra RUC er travlt beskæftiget med, da <strong>Polarfronten</strong> i august<br />
besøger dem på Eskimonæs på sydspidsen af Clavering Ø i<br />
Østgrønland.<br />
Genstanden for den store interesse er de sørgelige rester<br />
af Lauge Kochs ekspeditionshytte, som blev bygget i forbindelse<br />
med Treårsekspeditionen i 1931-34. Og formålet med<br />
deres arbejde er i detaljer at undersøge, hvordan ødelæggelsen<br />
af stationen i 1943 egentlig fandt sted.<br />
alt ligger der endnu<br />
Et hurtigt blik på ruinerne afslører, at det stadig - 65 år efter<br />
at stationen blev jævnet med jorden - ud fra de forvredne<br />
rustbunker og røgsværtede tømmerrester nemt lader sig gøre<br />
at rekonstruere, hvordan huset har været indrettet. Som<br />
det kun er muligt i et mennesketomt hjørne af Arktis ligger<br />
alt, som det landede på klippeoverfladen, da roen atter sænkede<br />
sig efter de dramatiske begivenheder i 1943.<br />
En stor kage af glas og sammensmeltet bly i indgangen<br />
viser, hvor batterierne til hyttens elforsyning stod, og i radiorummet<br />
ligger store metalkonsoller fyldt med elektronisk<br />
apparatur. Det store fællesrum til venstre for indgangen er<br />
fyldt op med flere rustne skorstensrør, der er styrtet ned<br />
under branden, og i hjørnet ligger en stor bunke sammensmeltet<br />
glas og porcelæn, som er resterne af husets bestik<br />
og service. I køkkenet finder man adskillige gryder, nogle af<br />
dem af støbejern, som er smeltet, og en bunke knive, gafler<br />
og emaljerede tallerkner.<br />
I Lauge Kochs kontor ligger stadig et rustent pengeskab. Et<br />
hul i den åbne låge viser, at skabet har været brudt op. Og det<br />
er uden tvivl sket med den hakke, som ligger lige ved siden<br />
af, og som passer perfekt ind i det rektangulære hul i lågen.<br />
Det har i mange år været almindelig historisk viden, at<br />
1 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Foto: Poul-Erik Philbert<br />
Lauge Kochs hytte blev ødelagt den 23. marts 1943 af en tysk<br />
patrulje. Da træskaftet på hakken er brændt af, tyder alt<br />
samtidig på, at det må være tyskerne, der har brudt pengeskabet<br />
op, før de brændte stationen ned. Men hvorfor?<br />
- Vi ved, at tyskerne jagede de danske patruljefolk væk fra<br />
stationen og fandt nogle dagbøger. Så det er nærliggende at<br />
tro, at de brød pengeskabet op, fordi de håbede at finde nogle<br />
koder eller dokumenter, som kunne oplyse om de allieredes<br />
aktiviteter i Nordøstgrønland, mener Jens Fog Jensen.<br />
Kampen om vejrudsigten<br />
I 1943 havde Patruljetjenesten - fangstfolk, som i de første<br />
år af 2. Verdenskrig var udnævnt af landshøvdingen - den<br />
øverste politimyndighed i Nordøstgrønland, hvor de havde<br />
et mere eller mindre formelt samarbejde med de amerikanske<br />
styrker i Narsarsuaq og Søndre Strømfjord. Tilstede i<br />
Østgrønland var også tyskerne, som i hemmelighed udførte<br />
deres vejrobservationer i Hansa Bugt 100 kilometer nord for<br />
Clavering Ø og Eskimonæs.<br />
Vejrudsigterne fra Østgrønland var vigtige for tyskernes<br />
luftangreb på de allieredes skibskonvojer over Atlanten, som<br />
kun kunne foregå i skyfrit vejr, og for de tyske ubåde, som<br />
kunne søge op til overfladen, hvis der var overskyet eller tåget.<br />
I det hele taget var vejrudsigterne fra Grønland vigtige<br />
for tyskerne, fordi de gjorde dem i stand til at forudsige vejret<br />
i Europa et par dage frem.<br />
Amerikanerne havde god adgang til vejrinformationer<br />
fra deres baser i Vestgrønland og på Island, men benyt-
tede sig i en vis udstrækning også af vejrdata indsamlet af<br />
Patruljetjenesten på østkysten.<br />
- Hernede i ruinerne på Eskimonæs ligger der termometre<br />
fra den amerikanske hær, så formentlig har amerikanerne<br />
udstyret patruljefolkene med de standardtermometre, som<br />
er blevet anvendt i hæren, fortæller Jens Fog.<br />
Tyskerne var tvunget til at bevæge sig meget mere på liste-<br />
fødder for ikke at blive opdaget. Helt inde i bunden af Hansa<br />
Bugt havde de deres skib Sachsen liggende, og herfra var der<br />
trukket kabler til både telefon og elforsyning ind til to hytter<br />
på land.<br />
Det isolerede liv i den østgrønlandske ødemark har utvivl-<br />
somt tæret på de 18 tyske soldaters mentale overskud, og de<br />
fik derfor et par stykker ad gangen lov til at tage ’på ferie’<br />
til fangsthytten i det nærliggende Germania Havn. Den 11.<br />
marts 1943 starter her det hændelsesforløb, som fører til øde-<br />
læggelsen af hytten på Eskimonæs.<br />
Den uundgåelige konfrontation<br />
Tre danske patruljefolk støder på to af de ’ferierende’ tyske<br />
soldater i Germania Havn, og selvom afsløringen udgør en<br />
sikkerhedsrisiko, lader tyskerne deres modstandere slippe<br />
bort. Da den tyske leder, Herman Ritter, får at vide, at de<br />
tyske soldater er blevet opdaget, ved han, at der er fare på<br />
færde. Amerikanerne har ganske vist allerede regnet ud, at<br />
der er tyske aktiviteter i Østgrønland. Men de ved ikke hvor,<br />
eller om der er tale om bemandede vejrstationer eller blot om<br />
automatiske stationer. Så kendskabet til tyskernes position<br />
øger risikoen for et ameri-<br />
kansk luftangreb på statio-<br />
nen i Hansa Bugt.<br />
Ritter beslutter derfor at<br />
sætte efter de tre danske<br />
patruljefolk, men det lyk-<br />
kes danskerne at undslippe.<br />
Herefter fortsætter tyskerne<br />
deres jagt i et efterladt hun-<br />
despand, som de kun med<br />
stort besvær lærer at styre.<br />
Den 23. marts når tysker-<br />
ne endelig frem til hytten på<br />
Eskimonæs, som er en af de<br />
tre hovedstationer for den<br />
nyoprettede nordøstgrøn-<br />
landske slædepatrulje.<br />
De danske patruljefolk<br />
rømmer stationen, og ty-<br />
skerne overtager den og<br />
finder en dagbog liggende<br />
på bordet i hovedstuen.<br />
De finder også en ordre fra landsfogeden Eske Brun om, at<br />
Patruljetjenesten for enhver pris skal holde tyskerne væk fra<br />
stationen, og at de skal skyde først. Herman Ritter giver på<br />
den baggrund ordre til at ødelægge stationen.<br />
Enden på historien bliver, at amerikanerne to måneder se-<br />
nere bomber den allerede stærkt hærgede station, da de har<br />
mistanke om, at den er blevet overtaget af tyskerne.<br />
nye kilder<br />
Som sagt er begivenhederne omkring ødelæggelsen af sta-<br />
tionen på Eskimonæs i store træk velbeskrevet. Men de to<br />
forskere håber med projektet ’Kampen om klimaet’, at en<br />
sammenkobling af de skriftlige og de arkæologiske kilder kan<br />
fortælle en mere detaljeret historie:<br />
- Vi ved f.eks. ikke, hvor store ødelæggelser tyskerne stod<br />
bag, og hvor stor en del der skyldes amerikanernes bombar-<br />
dementer i maj 1943, fortæller Tilo Krause. - Og så er vores<br />
opgave også at lave en overfladeregistrering af et fortidsmin-<br />
de fra krigens tid. Det er jo helt unikt, at denne brandtomt<br />
ligger så urørt tilbage.<br />
Jens fog Jensen (siddende) og<br />
Milo Krause er travlt beskæftiget med<br />
at registrere ruinen på eskimonæs.<br />
Jens Fog Jensen og Tilo Krause håber også, at der kan dukke<br />
nye kilder op. Efter feltarbejdet på Eskimonæs gik turen se-<br />
nere i august til Sabine Ø og til tyskernes nedbrændte station<br />
i Hansa Bugt, hvor man ved, at der må være efterladenskaber<br />
fra tyskernes ophold, som aldrig er blevet fundet.<br />
Poul-erik Philbert<br />
Kontakt: Jens fog Jensen, Sila, jensfogjensen@natmus.dk,<br />
tilo Krause, rUC, tkrause@ruc.dk<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 13
Sommerstudier<br />
i dværgbirkeskoven<br />
Det meste af den lyse, lune og vindtørre sommer har Brett og Sean tilbragt<br />
på knæ i et specielt hjørne af dværgbirkeskoven øst for Kangerlussuaq.<br />
De to unge forskere studerer den lokale vegetation i indlandet,<br />
hvor rensdyr og moskusokser har deres foretrukne sommergræsgange.<br />
En snehare ville ikke kunne gemme sig<br />
i skoven, så de to forskere må have ho-<br />
vederne helt ned i skohøjde for at finde<br />
ud af, hvordan planterne trives i og til-<br />
passer sig det varmere klima. Det er lo-<br />
kalt blevet ca. 5°C varmere de sidste 20<br />
år, så det er noget, planterne mærker.<br />
Sneen smelter tidligere om foråret, og<br />
frosten kommer senere om efteråret.<br />
Vækstsæsonen er derfor længere, og<br />
planterne vokser mere.<br />
Brett Frazer og Sean Cahoon er et<br />
muntert og hårdt arbejdende makker-<br />
par. De ligger i teltlejr og forsker langt<br />
fra alfarvej mandag-fredag. I weeken-<br />
den kommer de ind til forskerhotel-<br />
let KISS for at få et bad, en masse god<br />
mad, vasket tøj og <strong>–</strong> ikke mindst - få<br />
indført alle ugens data i deres compu-<br />
ter, som jo skal have strøm, der ikke<br />
lige fås, hvor de arbejder. De to gut-<br />
ter snupper en tre måneders sæson i<br />
Kangerlussuaq og omegn, og de er det<br />
gennemgående element i et ameri-<br />
kansk forskningsprojekt, der studerer<br />
de stadigt ændrende forhold mellem<br />
planteædere og planter.<br />
14 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
falsk forår<br />
Der sker nemlig spændende ting og<br />
sager nede i skoven og den øvrige vege-<br />
tation på grund af det varmere og fug-<br />
tigere lokale klima. Vi ved alle, hvordan<br />
planter reagerer på vand og varme: De<br />
vokser. Men samme positive reaktion<br />
har planteæderne ikke nødvendigvis.<br />
Rensdyr for eksempel. De kommer i<br />
brunst og parrer sig om efteråret, og<br />
tidspunktet er helt afhængig af dag-<br />
længden, som er styret af jordens hæld-<br />
ning og kredsløb om solen. Faktorer der<br />
ændrer sig over astronomiske perioder.<br />
En drægtig rensdyrhun er derfor<br />
styret af en kalender, der ikke kan til-<br />
passes lokale klimaforhold, og den må<br />
føde sin kalv 32 uger efter, at den blev<br />
undfanget. Det har i talrige rensdyrge-<br />
nerationer været god timing at kælve<br />
i første halvdel af juni måned, hvor<br />
planterne spirer frem, og der er rens-<br />
dyrfoder af høj kvalitet og i rigelige<br />
mængder til sultne rensdyr med kalve.<br />
Men med det varmere klima og et<br />
forår, der kommer stadig tidligere til<br />
kælvnings- og sommerområderne,<br />
er det et stigende ernæringsmæs-<br />
sigt problem for rensdyrhunnerne, at<br />
kælvningen nu kommer næsten tre<br />
uger for sent i forhold til det optimale<br />
tidspunkt. Som tendensen i klimaet<br />
og planterne ser ud nu, fortsætter det<br />
den forkerte vej for rensdyrene. Foråret<br />
<strong>2008</strong> kom endnu tidligere end forven-<br />
tet, da maj måned viste sig at blive<br />
usædvanlig varm og tør.<br />
fin moskusrytme<br />
Men hvad med de mange moskus-<br />
okser omkring Kangerlussuaq? En af<br />
de mange forskelle mellem rensdyr og<br />
moskusokser er, at sidstnævnte parrer<br />
sig allerede i sensommeren og føder<br />
deres kalve efter 34 ugers drægtighed,<br />
d.v.s. fire uger før rensdyrene, så denne<br />
timing passer meget fint ind i den nye<br />
rytme i planteriget med fremrykket<br />
forår og løvspring.<br />
Hovedopgaven for Brett og Sean er<br />
at måle, hvordan de forskellige planter<br />
på græsgangene trives og vokser, og<br />
hvor meget det betyder, at rensdyr og<br />
moskusokser spiser af dem. Derfor er<br />
der visse steder opsat nogle effektive<br />
hegn, der holder planterne inde og de<br />
store planteædere ude.<br />
Læs evt. mere i artiklen ’Samspils-<br />
ramt’ i <strong>Polarfronten</strong> 2-3/2007.<br />
Henning thing<br />
Fotos. Henning Thing
Fra arkivet:<br />
Hvalfangerskibet M/S Sonja sejlede i<br />
en årrække langs Grønlands kyster på<br />
foranledning af den danske stat for<br />
at afhjælpe en truende hungersnød i<br />
Grønland. Kødet blev givet til befolk-<br />
ningen, som strømmede til, når fang-<br />
sten blev slæbt i land. Jette Bang var i<br />
1936 med M/S Sonja på togt og har foto-<br />
graferet hvalen og drengene fra skibet.<br />
Det var i 1936, første gang den 22-<br />
årige fotograf Jette Bang rejste til<br />
Grønland. Det blev til mange flere rej-<br />
ser helt frem til begyndelsen af 1960’er-<br />
ne. Hun var især fascineret af grøn-<br />
lænderne <strong>–</strong> deres forhold til naturen og<br />
måden, de levede på. Jette Bangs store<br />
samling af fotografier fra Grønland vid-<br />
ner ikke bare om hendes store fotogra-<br />
fiske kvaliteter, men også om hendes<br />
evne til at skabe god kontakt til landets<br />
indbyggere.<br />
I forbindelse med projektet Kinaana er<br />
hele Jette Bangs samling blevet skannet<br />
og kan ses i Arktisk Instituts billedda-<br />
tabase www.arktiskebilleder.dk.<br />
Foto: Jette Bang, Arktisk Institut<br />
Hvalfangst<br />
i Qaqortoq<br />
Kirsten Klüver<br />
Drengene er sejlet ud fra Qaqortoq i<br />
deres robåde og kajakker for at tage<br />
finhvalens vældige bug i øjesyn.<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 15
16 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Grønlands brune diamant<br />
lys, luft og masser af plads. Grønlands nye nationalbibliotek<br />
har slået dørene op til et lækkert miljø med alskens faciliteter<br />
til gavn og glæde for både universitetsfolk og offentlighed.<br />
Hvis de studerende på den nye, grøn-<br />
landske universitetscampus Ilimmarfik<br />
ikke kan koncentrere sig om deres op-<br />
gaver, skyldes det måske den pragtful-<br />
de udsigt, de har fra læsepladserne på<br />
1.-salen i universitetets nye bibliotek.<br />
Der er lys og luft og højt til loftet i de<br />
nye lokaler, masser af læsepladser, og<br />
om kort tid også trådløs internetforbin-<br />
delse. Biblioteket huser samlingerne fra<br />
Grønlands Universitet Ilisimatusarfiks<br />
bibliotek og Groenlandica-samlingen,<br />
som er Grønlands national- og forsk-<br />
ningsbibliotek. Udlånssamlingerne<br />
fra begge biblioteker er slået sam-<br />
men, mens der stadig findes en lukket<br />
samling, som svarer til Det kongelige<br />
Biblioteks nationalbibliografiske sam-<br />
ling. Dermed har man i Nuuk etableret<br />
en pendant til Det kongelige Bibliotek<br />
og Københavns Universitetsbibliotek<br />
<strong>–</strong> den sorte diamant.<br />
Tilsammen servicerer tre biblioteka-<br />
rer lånerne, og der er åbent for offent-<br />
ligheden 25 timer om ugen. Muligheden<br />
for at undervisere og studerende på<br />
universitetet kan benytte samlingerne<br />
uden for normal åbningstid er stadig til<br />
stede.<br />
aka Høegh på væggene<br />
Ilimmarfik ligger på vejen mellem<br />
lufthavnen og Nuuks centrum, som<br />
nabo til Grønlands Naturinstitut og<br />
tegnet af samme arkitektfirma, PLH<br />
Arkitekter. Bygningen huser foruden<br />
biblioteket Grønlands Universitet,<br />
Landsarkivet, Grønlands Statistik samt<br />
Sprogsekretariatet, og stedet blev ta-<br />
get i brug omkring årsskiftet. Der er<br />
alle ønskelige faciliteter i bygningen og<br />
spændende ny udsmykning indendørs<br />
af Aka Høegh og Anne-Birthe Hove<br />
Grønlands Universitet har, foruden<br />
de fem institutter, som eksisterede in-<br />
den udflytningen til den nye universi-<br />
tetscampus, fået lagt journalistuddan-<br />
nelsen og socialrådgiveruddannelsen<br />
ind under sig som professionsbache-<br />
loruddannelser. Læreruddannelsen<br />
(Ilinniarfissuaq) og Institut for<br />
Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) vil<br />
på et senere tidspunkt også flytte til<br />
Ilimmarfik, når der efter planerne ud-<br />
vides med endnu en bygning.<br />
Ved semesterstart i år begyndte 75<br />
nye studerende på Ilimmarfik, hvilket<br />
er en væsentlig forøgelse i forhold til<br />
sidste år.<br />
Vibeke Sloth Jakobsen<br />
Kontakt: Bolethe olsen, Ilisimatusarfik,<br />
bool@uni.gl
Myretuen<br />
at opføre en forskningsby midt på Indlandsisen<br />
kræver sine ’myrer’. <strong>Polarfronten</strong>s udsendte fristede<br />
tilværelsen i neeM-myretuen denne sommer.<br />
Indlandsisen i fuldt udtræk er en overvældende oplevelse,<br />
som et øde hav, der er frosset i et kæmpestort snapshot. Her<br />
er istidens hårde regime stadigvæk ved magten. Den uendelige<br />
sne, den evindelige blæst og den ulidelige kulde hersker<br />
næsten uindskrænket på den vidtstrakte overflade. Kun ganske<br />
enkelte steder brydes isens monotoni af mennesker.<br />
Set fra oven ligner NEEM på sin vis en myretue. Godt nok er<br />
tuen flad og hvid, men der er hektisk aktivitet på overfladen<br />
og ned gennem hullet til tuens indre med at flytte rundt på de<br />
mange ting og sager, der står stablet i bunker på overfladen.<br />
Gigantisk samlesæt<br />
Det er en stor opgave at bygge en by. Det er en endnu større<br />
opgave at bygge den på Indlandsisen i 2,5 kilometers højde<br />
med mange hundrede kilometer til nærmeste købmand eller<br />
nabo. Alt skal på forhånd gennemtænkes i mindste detalje,<br />
gennemtjekkes, pakkes og transporteres og derefter gennemføres<br />
med største grundighed. Folkene i Center for Is og<br />
Klima ved Niels Bohr Instituttet har nu i årtier dyrket denne<br />
særlige disciplin, hvor stor logistik går hånd-i-hånd med stor<br />
forskning. Renland, Hans Tavsen, Flade Isblink, GRIP, NGRIP<br />
er nogle af de iskerneboringer med tilhørende ’byer’, som<br />
NBI-folkene har skabt, gennemført og fjernet. NEEM er det<br />
sidste skud på stammen og skal danne rammen om de kommende<br />
års iskerneboringer.<br />
Fra et samlesæt af tusinder af brikker og mange, mange<br />
tons, som i maj lå på den jomfruelige sneoverflade på positionen<br />
77°26.7165’N / 51°4.1246’V, lykkedes det ved en dedikeret<br />
indsats gennem 1000 persondøgn i løbet af sommeren at<br />
skabe et lille nyt samfund på Grønlands tag med næsten<br />
Fotos: Henning Thing<br />
alt, hvad man har brug for i det daglige. Boliger, forsamlingshus,<br />
lufthavn, kommunikation og internet, el- og vandværk,<br />
kok og køkken, teknikere og værksteder, køretøjer og garager<br />
samt <strong>–</strong> ikke mindst <strong>–</strong> isboregrej rigget og trimmet til at tage i<br />
brug, når det i maj 2009 rigtig går løs med isboring ved NEEM.<br />
Højt til loftet<br />
I en dyb og -28°C kold hal skal dybdeboret ’ISTUK’ bore sig<br />
ned gennem de 2,5 kilometer is forbi vores egen istid og den<br />
forudgående sidste mellemistid og <strong>–</strong> forhåbentligt <strong>–</strong> helt tilbage<br />
til slutningen af forrige istid. I nabohallen skal borekernerne<br />
håndteres, studeres, mærkes og pakkes.<br />
De to haller er fræset ud i den hårdt sammenpakkede sne,<br />
der danner Indlandsisens øverste 60-80 meter. Det er et arbejde,<br />
som kræver masser af tålmodighed, et godt håndelag,<br />
ømme skuldre, nogle skovle og et par kraftige sneslynger. I<br />
alt er der fræset, blæst og skovlet 2700 kubikmeter sne væk<br />
for at skabe disse arbejdssteder til iskerneforskningen.<br />
Der er noget storslået og domkirkeagtigt over de færdige<br />
haller: otte meter til loftet; det blålige lys, der siver ind for<br />
oven; væggenes utallige snekrystaller, som glimter i projektørernes<br />
gullige lys. Her er man også sikret en stabil arbejdstemperatur<br />
på 28°C.<br />
Polar multikulti<br />
I NEEM møder man fagfolk fra mange lande. Flagalléen ned<br />
gennem hovedgaden har 18 flagstænger med hvert sit flag for<br />
de 16 nationer, der er partnere i NEEM-boringen. Herudover<br />
et grønlandsk flag, fordi Grønland er værtsnation, og et<br />
IPY-flag, fordi NEEM også er en af de store aktiviteter i Det<br />
Internationale Polarår. På planeten NEEM tales mange sprog:<br />
amerikansk, australsk, britisk, canadisk, dansk, fransk, hollandsk,<br />
islandsk, italiensk, japansk, koreansk, svejtsertysk og<br />
tysk ... men mest engelsk.<br />
Når jeg er i gang med min dont, kan jeg gribe mig selv i at<br />
synes, at NEEM-byen og mine 31 medborgere er ’hele verden’.<br />
Livet er enkelt, sneen kold og hård, maden varm og lækker,<br />
kammeratskabet godt, hjælpsomheden stor, solen går aldrig<br />
ned, arbejdet slipper aldrig op … Til næste sommer går det<br />
for alvor løs.<br />
Henning thing<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 17
18 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Heldige kartofler<br />
Kartoffel- og grøntdyrkning har gode forhold i Grønland i øjeblikket.<br />
Det er ikke udelukkende det lunere klima med en længere vækst-<br />
sæson, der gør en forskel. Planterne er måske kun i mindre grad<br />
udsat for fjender, og det overrasker forskerne.<br />
Det grå og tunge vejr får det enlige røde<br />
hus i dalen til at virke endnu mere en-<br />
somt. Mørke, stejle fjelde bidrager godt<br />
til den dystre stemning, der først letter<br />
lidt, da en ny farve og form bryder ste-<br />
dets dunkle landskab. Ved siden af hu-<br />
set ligger snorlige, saftiggrønne rækker<br />
af frodige grøntsager.<br />
De blege træpaller, der står beskyt-<br />
tende omkring marken, ser ud som om<br />
de kæmper en kamp for at holde fjeld-<br />
siderne på afstand. Som hos de fleste<br />
andre fåreholdere i Grønland udgør<br />
Lasse Bjerges salg af især kartofler et<br />
vigtigt supplement til økonomien som<br />
fåreavler. Forholdene for landbrug er<br />
gunstige, og de grønlandske kartofler<br />
har indtil videre undgået både skade-<br />
dyr og svampeangreb i større stil. Det<br />
undrer forskerne sig en del over.<br />
Hvor er skadedyrene?<br />
På en smuk sydvendt skråning en halv<br />
times sejlads fra Qaqortoq ligger fåre-<br />
forsøgsstationen Upernaviarsuk. I et<br />
af stationens kartoffelbede finder jeg<br />
to mænd. Den ene stirrer gennem sin<br />
kraftige lup på tørre, brune kanter på<br />
et kartoffelblad. Kanterne kan være<br />
afsvedning fra den varme føhnvind,<br />
men kan også være et skæbnesvan-<br />
gert varsel om sygdom. Den anden<br />
mand hælder små jordprøver ned i<br />
gennemsigtige glas. Begge undrer<br />
sig. Mikrobiolog Peter Stougaard fra<br />
Det Biovidenskabelige Fakultet under<br />
Københavns Universitet forklarer:<br />
- Sidste sommer var vi i Sydgrønland<br />
for at kigge på kartofler og skadedyr.<br />
Vi havde en idé om, at når man dyrker<br />
kartofler uden særlig meget sædskifte<br />
og uden brug af pesticider, så måtte<br />
der nødvendigvis findes skadedyr.<br />
Selvom det er forholdsvis koldt i både<br />
Nordnorge og Alaska, har kartoflerne<br />
dér skimmelsvamp. Så vi havde en for-<br />
ventning om, at det samme ville gøre<br />
sig gældende her. Derfor blev vi over-<br />
raskede, da vi i stedet fandt få skadedyr<br />
og få syge kartofler. Til gengæld lå der<br />
en hel del gavnlige bakterier i jorden.<br />
Eigil de Neergaard, der er plantepato-<br />
log, fortsætter:<br />
- Ja, der manglede noget, blandt an-<br />
det kartoffelskimmel. Generelt er de<br />
grønlandske kartoflers sundhedstil-<br />
stand god, og de ser flotte ud. Der er<br />
egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er<br />
lidt forsigtig med at sige, at der ingen<br />
sygdomme er, ikke mindst fordi dette<br />
års prøver endnu ikke er undersøgt.<br />
Hele dyrkningssystemet er nyt, og der-<br />
for har man ikke haft problemet med<br />
sædskiftesygdomme, som man ser det<br />
i Danmark. Desuden lægger flere af<br />
landmændene en utrolig arbejdsind-<br />
sats for dagen.<br />
Bud efter egen avl<br />
Kartoffelavlen har ikke den store<br />
betydning for Grønland rent økono-<br />
misk. Men lederen af Upernaviarsuk,<br />
Kenneth Høegh, siger:<br />
- For den håndfuld fåreavlere, der<br />
producerer de mellem 60 og 90 tons<br />
kartofler om året, er det næsten altaf-<br />
gørende, at de har kartoflerne og grønt-<br />
sagerne som supplement til fårene. Og<br />
for den grønlandske befolkning har det<br />
stor psykologisk betydning, at vi kan<br />
få sunde, friske og pesticid-frie kar-<br />
tofler af egen avl og i høj kvalitet. De<br />
er konkurrencedygtige i forhold til de<br />
importerede danske kartofler, så der er<br />
ingen problemer med at få dem afsat<br />
<strong>–</strong> tværtimod!
På forsøgsstationen Upernaviarsuk eksperiment-<br />
eres der med forskellige kartoffelsorter og deres<br />
udbytte. afhængig af forsøgene får avlerne anbefalinger<br />
på, hvilke kartofler de bør dyrke. Makroøkonomisk<br />
har kartoffelavlen ikke den store<br />
betydning. af de ca. 6 millioner kroner, som<br />
landbruget tjente i 007, udgør kartoflerne omkring<br />
800.000 kr.<br />
Foto: Uffe Wilken.<br />
Fra politisk side er der en klar holdning<br />
til, at landbrugsproduktionen skal<br />
udvikles, så der bliver en højere grad af<br />
selvforsyning. I 2007 blev der vedtaget<br />
en landbrugspolitisk redegørelse af et<br />
enigt Landsting, og på finansloven for<br />
2009 er der afsat ekstra midler til udviklingstilskud.<br />
Og udviklingspotentialet<br />
er til stede. Kenneth Høegh siger:<br />
- Der er absolut plads til flere kartoffeldyrkere.<br />
Her og der er der gode jorde,<br />
og det er kun omkring 20-30 hektar, der<br />
yderligere skal til for at dække halvdelen<br />
af Grønlands forbrug. Problemet er<br />
at få tingene ud, som for eksempel læggekartoflerne<br />
om foråret. Vi får læggekartofler<br />
fra Danmark og dækplastic<br />
fra Tyskland, og det skal gå op i en højere<br />
enhed. Derefter skal kartoflerne ud<br />
på markedet.<br />
Gavnlige bakterier<br />
Det er sidste års uventede opdagelse,<br />
der er årsagen til, at de to mænd befinder<br />
sig i kartoffelbedet. Der er perspektiver<br />
i at finde årsagen til de manglende<br />
dårligdomme. Peter Stougaard siger:<br />
- En del af forklaringen kan skyldes<br />
klimaet, men det kan også være, at<br />
jordene indeholder en større mængde<br />
gavnlige bakterier og svampe end andre<br />
jorde. I kartoffelmarkerne har vi fundet<br />
en bakterie, der i laboratoriet udskiller<br />
blåsyre, og på den måde hæmmer selv<br />
nogle af de mere kradse skadesvampe.<br />
Om den også gør det i real life, skal efterprøves<br />
i den kommende tid. Er udfaldet<br />
positivt, kan man måske med tiden<br />
pode sygdomsramte danske jorde med<br />
grønlandske bakterier.<br />
Uffe Wilken<br />
Kontakt: Peter Stougaard, psg@life.ku.dk<br />
og eigil de neergaard, eidn@pdir.dk<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 1
Hvilket kosmisk<br />
fi ngeraftryk?<br />
replik. Den kosmiske stråling har svinget omkring<br />
stort set samme niveau de senste fem årtier, mens<br />
temperaturerne er steget på jorden. altså kan temperaturstigningen<br />
ikke forklares ud fra ændringer i<br />
den kosmiske stråling, mener to forskere.<br />
I artiklen Det kosmiske fi ngeraftryk i <strong>Polarfronten</strong> nr. 1/<strong>2008</strong><br />
genoptrykkes en fi gur fra et debatindlæg, som vi skrev til<br />
Morgenavisen Jyllands-Posten (bragt 27/2-<strong>2008</strong>). Figuren viser<br />
udviklingen i den globale overfl adetemperatur samt udvik-<br />
lingen i den kosmiske stråling gennem de seneste 55 år (se<br />
fi gur 1). Af fi guren fremgår det tydeligt, at udviklingen i over-<br />
fl adetemperaturerne og den kosmiske stråling ikke følges ad.<br />
I artiklen Det kosmiske fingeraftryk argumenterer Henrik<br />
Svensmark imidlertid for, at de globale overfladetemperatur-<br />
målinger ikke er lige så pålidelige som temperaturmålinger<br />
foretaget i selve troposfæren (troposfæretemperaturmålin-<br />
gerne kan ses i figur 2): ’Ifølge Svensmark er troposfæremå-<br />
lingerne de mest pålidelige, fordi der er tale om to sæt data<br />
fra hhv. satellitmålinger og radiosondemålinger. Omvendt er<br />
overfladetemperaturerne ikke uden problemer, for selvom<br />
man har forsøgt at fjerne den såkaldte urbaniseringseffekt,<br />
antyder undersøgelser, at også de korrigerede tal overvurde-<br />
rer overfladetemperaturerne.’<br />
Henrik Svensmark udtaler endvidere, at det derfor er ’af-<br />
gørende, hvilket datasæt man vælger, både for den kosmiske<br />
stråling og for temperaturen. Bruger man i stedet for overfla-<br />
detemperaturerne data fra målinger fra troposfæren (se figur<br />
2), finder man en ganske god overensstemmelse mellem den<br />
kosmiske stråling og klimaet.’<br />
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at en sammenligning af<br />
overfladetemperaturmålingerne og troposfæretemperatur-<br />
målingerne (se figur 3), viser, at begge datasæt registrerer<br />
den samme temperaturstigning i perioden 1958-2007. Vi står<br />
derfor uforstående over for Henrik Svensmarks argument<br />
om, at det har afgørende betydning, om man bruger det ene<br />
eller det andet sæt temperaturobservationer til at sammen-<br />
ligne med den kosmiske stråling.<br />
Resultatet af sammenligningerne er det samme: Den kos-<br />
miske stråling har svinget omkring stort set samme niveau<br />
i hele perioden, mens vi har set en temperaturstigning her<br />
på jorden. Temperaturstigningen fra 1958-2007 kan derfor<br />
hverken forklares helt eller delvist af ændringer i den kosmi-<br />
ske stråling. Det var også vores budskab i debatindlægget i<br />
Morgenavisen Jyllands-Posten.<br />
0 | <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Bo Møllesøe Vinther og Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima<br />
Ændring i kosmisk stråling (%)<br />
Ændring i kosmisk stråling (%)<br />
-8<br />
-5<br />
-2<br />
1<br />
figur 3:<br />
Figur 1<br />
Figur 2<br />
Globale overfladetemperaturert<br />
Temperaturer i troposfæren<br />
Kosmisk stråling<br />
1953 1963 1973 1983 1993 2003<br />
Kosmisk stråling<br />
1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010<br />
temperaturdata fra fi gur 1 og fi gur samt forløbet af den kosmiske stråling.<br />
0.60<br />
0.45<br />
0.30<br />
0.15<br />
0.0<br />
-0.15<br />
-0.30<br />
1.0<br />
0.5<br />
0.0<br />
-0.5<br />
-1.0<br />
Temperaturændring<br />
Temperaturændring
Finn Lynge fyldte 75 år i april <strong>2008</strong>.<br />
I den anledning tog Mikaela Engell og Jørgen<br />
S. Søndergaard initiativ til udgivelse af et fest-<br />
skrift til Finn Lynge.<br />
En kreds af personer, som gennem årene har<br />
haft personlig, kulturel eller politisk kontakt<br />
med fødselaren, har bidraget med en artikel<br />
hver om emner, som har haft - og stadig har -<br />
Finn lynges interesse.<br />
ISBN: 978-87-90133-88-7<br />
198,00 kr.<br />
MENNESKESJÆL<br />
Festskrift til Finn Lynge<br />
Mikaela Engell og Jørgen S. Søndergaard (red):<br />
Box 216 · 3900 Nuuk · Grønland<br />
telf. (00299) 557674<br />
email: atuagkat.publ@greennet.gl<br />
En Narsaq Huspostil ved Finn Lynge<br />
Få mennesker - om nogen - i Grønlands historie<br />
spænder så vidt og er kommet så vidt om kring<br />
som Finn Lynge. Mellem drengeårene i koloni ti-<br />
dens Grønland og den produktive pensionisttilvæ-<br />
relse i det hjemmestyrede Grønland ligger til sy-<br />
ne ladende ikke ét, men mange arbejdsliv. Finn<br />
Lynge har været præst, socialarbejder, radiofoni-<br />
chef, po litiker, ngo-aktiv, embedsmand, forfatter<br />
og en al tid årvågen debattør. Han er den første -<br />
og til dato eneste - politiker fra Grønland, der har<br />
været medlem af Europaparlamentet.<br />
ISBN: 978-87-90133-85-6<br />
198,00 kr.<br />
Hvad nu?<br />
Tanker om Gud<br />
til adspredelse og samling<br />
Box 216 · 3900 Nuuk · Grønland<br />
telf. (00299) 557674<br />
email: atuagkat.publ@greennet.gl<br />
GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S<br />
Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: kontorforsyning@kontorforsyning.gl<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 1
KORTnYt<br />
ny fi skeart beskrevet<br />
En ny fi skeart er opdaget og beskrevet i Grønland. Det drejer sig om en ny art af de såkaldte<br />
ringbuge - også kendt under det lidet fl atterende navn snotfi sk pga. dens geleagtige ydre.<br />
Arten lever kun i de kolde, dybe dele af Baffi nbugten og blev første gang fanget af et japansk<br />
undersøgelsesskib i 1988 i forbindelse med fi skeriundersøgelser af hellefi sk. Det er forskere<br />
fra Statens Naturhistoriske Museum, der står bag den første beskrivelse af arten, der er<br />
blevet døbt Careproctus kidoi efter den japanske forsker Dr. Kaoru Kido, som var den første,<br />
der lagde mærke til den.<br />
Stjernekig på Indlandsisen<br />
En lille kikkert rettet mod Nordstjernen i et 40 meter højt tårn midt på Indlandsisen.<br />
Scenariet kunne opleves denne sommer, hvor danske astronomer fra Niels Bohr Institutets<br />
Dark Cosmology Centre gik i gang med at søge svar på, om Grønland kan blive en ny og<br />
attraktiv base for internationale astronomer. Ifølge astronomer er det næsten lige så godt<br />
at observere stjerner fra toppen af Indlandsisen på Grønland som fra Antarktis, da de meteorologiske<br />
forhold er meget lig hinanden. Da det er betydelig billigere at tage til Grønland<br />
end til Antarktis vil det imidlertid være af stor betydning, hvis resultaterne viser sig at være<br />
gunstige.<br />
| <strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong><br />
Foto: Henning Thing<br />
Isbjørnetestikler<br />
på museum<br />
Da Museum of Sex på Fifth Avenue i<br />
New York i juli slog dørene op for udstillingen<br />
’The Sex Lives of Animals’, var det<br />
med bidrag af seniorforsker Christian<br />
Sonne, Danmarks Miljøundersøgelser.<br />
Christian Sonne deltager, fordi han har<br />
undersøgt, hvordan kemisk forurening i<br />
Arktis gør de østgrønlandske isbjørnes<br />
kønsorganer mindre. Udstillingen, der er<br />
baseret på forskning udført af biologer,<br />
zoologer og primatologer, udforsker dyrs<br />
seksuelle adfærd og sætter fokus på,<br />
hvordan ikke-reproduktiv sex spiller en<br />
rolle for mange dyrearter.<br />
Varmt bundvand<br />
speeder gletsjer op<br />
I en nylig publiceret artikel i Nature Geoscience<br />
foreslår en gruppe forskere med<br />
bl.a. Mads Hvid Ribergaard fra Danmarks<br />
Meteorologiske Institut på forfatterlisten,<br />
at øget temperaturer i bundvandet<br />
i Jakobshavn isfjord kan være skyld i<br />
en markant øget fl ydehastighed af den<br />
verdensberømte gletsjer. Konkret kan det<br />
nemlig være, at det varme bundvand gør<br />
istungen mere ustabil, hvorved den brydes<br />
op og isfronten rykker tilbage. En sådan<br />
ændring vil kunne observeres pludseligt<br />
og være stærkt korreleret med havtemperaturene.<br />
I perioden mellem 1931 og<br />
1964, hvor der ligeledes observeredes høje<br />
havtemperaturer, så man tilsvarende stor<br />
tilbagesmeltning af isfronten.
nyt klimacenter<br />
på trapperne<br />
Det Europæiske Forskningsråd har tildelt<br />
Kirsten Hastrup, professor i antropologi<br />
på Københavns Universitet, 23 millioner<br />
kroner til et nyt klimacenter, der skal<br />
fokusere på de humane og sociale aspekter<br />
af klimaforandringerne. Centeret,<br />
der skal bringe helt nye og væsentlige aspekter<br />
ind i den højaktuelle klimadebat, vil<br />
blandt andet danne rammen om projektet<br />
Waterworlds <strong>–</strong> natural environmental<br />
disasters and social resilience in anthropological<br />
perspective.<br />
Bøger<br />
Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-<br />
Petersen (red.):<br />
Befolkningsundersøgelsen i Grønland<br />
005- 007. levevilkår, livsstil og helbred.<br />
Statens Institut for folkesundhed og<br />
Syddansk Universitet 008.<br />
Bogen tager temperaturen på den grønlandske<br />
folkesundhed igennem de 15 år, der<br />
er gået, siden Den grønlandske Sundhedsprofi<br />
l blev lavet i 1993. Baggrunden for<br />
undersøgelsen er ikke mindst, at de store<br />
ændringer i grønlændernes livsstil påvirker<br />
sygdoms- og sundhedsbilledet. Eksempelvis<br />
er forekomsten af type 2-diabetes<br />
steget markant siden 1960’erne og er nu<br />
højere en i Danmark. Også dødeligheden på<br />
grund af blodprop i hjernen og forskellige<br />
hjertesygdomme er betydeligt højere end i<br />
Danmark.<br />
Mikaela engell og Jørgen S. Søndergaard<br />
(red.): Menneskesjæl. festskrift til finn<br />
lynge. forlaget atuagkat 008.<br />
I anledning af Finn Lynges 75-års fødselsdag<br />
i april <strong>2008</strong> har en kreds af personer<br />
omkring ham skrevet en række artikler om<br />
forskellige emner, der nu er udgivet i et festskrift.<br />
Blandt andre Jonathan Motzfeldt, der<br />
skriver om grønlandsk politik i dag, og Mads<br />
Fægteborg, der tager læseren med på en<br />
historisk rejse med de oprindelige beboere i<br />
det arktiske område.<br />
Keld Hansen: nuussuarmiut <strong>–</strong> hunting<br />
families on the bog headland.<br />
Meddelelser om Grønland,<br />
Man & Society, 35, 008.<br />
Bogen rummer en beskrivelse af et lille<br />
fangersamfund i Upernavik-distriktet,<br />
baseret på et feltarbejde i perioden 1966-<br />
1968. Navnlig er de tekniske aspekter af kulturen<br />
behandlet, blandt andet syteknikker,<br />
fortidige og samtidige jagtmetoder samt<br />
måder at opvarme huse på.<br />
Mille Gabriel og Jens Dahl (red.)<br />
Utimut. Past heritage <strong>–</strong> future partnership.<br />
Discussion on repatriation in the 1st<br />
Century. IWGIa/nKa, 008.<br />
Igennem de seneste par årtier er tilbageføring<br />
af oprindelig kulturarv kommet på<br />
den internationale dagsorden. Spørgsmålet<br />
giver ofte anledning til diskussioner og<br />
konfl ikter om ejerskab mellem de aktuelle<br />
ejere, eksempelvis museer, stater og private<br />
institutioner, og de oprindelige folk og<br />
nationer, som gør krav på genstande med<br />
henvisning til kulturel oprindelse. Denne<br />
bog diskuterer udfordringer og løsninger<br />
med udgangspunkt i den repatriering af<br />
35.000 genstande, der er sket mellem<br />
Grønland og Danmark inden for de seneste<br />
tyve år.<br />
Magnus elander og Staffan Widstrand:<br />
I den arktiske vind. Indbundet, illustreret.<br />
Gyldendal, 008.<br />
De svenske polarfotografer Magnus Elander<br />
og Staffan Widstrand har i denne bog samlet<br />
et smukt udpluk af billeder skudt under<br />
et langt livs fotorejser rundt i Arktis. Bogen,<br />
der er tilegnet Det Internationale Polarår,<br />
rummer 148 fotos præsenteret i otte kapitler,<br />
der spænder over nutidens klimatiske<br />
dilemma for dyrelivet, landskaberne og<br />
menneskene. Teksterne er letlæste, men<br />
fyldt med relevante informationer.<br />
<strong>Polarfronten</strong> | NR.3/<strong>2008</strong> | 3
På kryds og travers<br />
Sommerens travers hen over Indlandsisen<br />
blev brugt til GPS-målinger af<br />
isens overflade og flydemønster.<br />
<strong>Polarfronten</strong> var med startlinjen.<br />
Vejret er ikke det bedste for den slags, men<br />
Anders Svensson, Lars Berg Larsen og Sverrir<br />
Hilmarsson er garvede gutter, som ikke giver op<br />
for snebollemælk. Traversen mellem NordGRIP<br />
og Neem skal af sted, og det bliver i dag.<br />
Traversering er et begreb, der måske nok er<br />
bedst kendt fra Antarktis, hvor man med store<br />
bæltekøretøjer trækker kæmpeslæder med gods,<br />
brændstof, elværk, værksted og beboelse frem og<br />
tilbage over det enorme isdække. Ved denne form<br />
for transport kan man komme frem, hvor det ville<br />
være umuligt at lande med skifly, og desuden kan<br />
man transportere sager i størrelse XXL, som et<br />
Herculesfly ikke kan magte.<br />
På bæltedyr efter grej<br />
Siden det forrige Polarår (IGY i 1957-58) har Grøn-<br />
lands Indlandsis kun været udsat for meget spora-<br />
disk traversering, men nu er der gået hul på den-<br />
ne særlige variation af sneglefart. Det største IPY-<br />
konsortium på Indlandsisen, der forestår den nye<br />
dybdeboring NEEM - North Greenland Eemian Ice<br />
Drilling, lagde ud allerede sidste år med en 370 ki-<br />
lometers traversering med flyttegods fra den tidli-<br />
gere borelejr NordGRIP til det sted, hvor en ny isby<br />
er skudt op denne sommer. Det er herfra, de sid-<br />
ste sager nu skal hentes.<br />
Med den islandske multimekaniker Sverrir ved<br />
bæltedyrets styrepind og Anders i co-pilotsædet<br />
ruller de derud ad, medens Lars stadigvæk pakker<br />
sin slæde og klargør sine GPS instrumenter. Med<br />
sin hurtige og kraftfulde snescooter kan han hur-<br />
tigt indhente de tunge drenges forspring.<br />
- Vi skal hente et brændstofdepot og en bull-<br />
dozer, som vi har stående dernede. Desuden<br />
skal vi rydde så meget ud af lejren, som vi kan<br />
komme til. Det vil tage 3-5 dage at køre herfra til<br />
NordGRIP. Vi har tre dage dernede til arbejdet, og<br />
så tager det igen 3-5 dage at køre nordpå tilbage<br />
til NEEM, siger Lars, mens han snører sine kasser<br />
godt fast på Nansen-slæden, der ligner det, den<br />
er: En kopi af den geniale norske asketræslæde,<br />
Foto: Henning Thing<br />
som polarforskeren Fridtjof Nansen designede for<br />
125 år siden.<br />
70 målestationer<br />
Lars kører på snescooter for at sikre et alternativt<br />
transportmiddel til tilbageturen, hvis et af køre-<br />
tøjerne skulle bryde sammen. Men der er også en<br />
anden idé med det.<br />
- Undervejs laver jeg opmålinger med GPS. På<br />
bagsmækken af min snescooter har jeg rigget en<br />
antenne til, så mit GPS-instrument hele tiden<br />
modtager signal fra 8-10 satellitter. Det vil sige,<br />
at højden og positionen med meget korte mel-<br />
lemrum bliver bestemt, mens jeg kører hen over<br />
Indlandsisens overflade. På den måde får jeg lavet<br />
et topografisk overfladekort for min rute, fortæl-<br />
ler Lars og fortsætter:<br />
- Sidste sommer, da vi flyttede brændstof og<br />
udstyr fra NordGRIP og til NEEM, kørte jeg samme<br />
rute som nu, men i modsat retning. Dengang satte<br />
jeg aluminiumsrør ned i sneen 70 forskellige ste-<br />
der, cirka 10-50 kilometer fra hinanden. Nu skal<br />
jeg på besøg hos dem alle og måle, hvor meget de<br />
har flyttet sig. Ved hver markør måler jeg i mindst<br />
30 minutter, så jeg kan få dens nøjagtige place-<br />
ring med 1 centimeters nøjagtighed. Vi kan bruge<br />
resultaterne til at få bedre indsigt i, hvordan og<br />
hvor meget overfladen flyder på denne del af<br />
Indlandsisen. Denne viden bliver så brugt i vores<br />
computermodeller for isens flydemønster.<br />
Henning thing