fra skolen - Tommerup Efterskole

More documents

Recommendations

Info

Fra skolen kære gamle elever! af forstaNder Jakob Carl ChristeNseN Januar 2011 .somme tider ser man tilbage på ting, som man synes kunne have været anderledes - andre gange med tilfredshed. det efterår, der er gået, ser jeg tilbage på med stor tilfredshed, for vi har en masse dejlige, livsbekræftende og glade unge mennesker, men desværre må jeg også gå til bekendelse og pege på, at der var ting, der kunne have været anderledes: Julen. oh ve, oh smerte! december var fyldt med brobygningsaktiviteter og terminsprøver og alt det dér, men der var simpelthen for lidt julestemning på te! for få ”julede” indslag, hvor vi bare sang julesange og -salmer for sjovs skyld. for få timer, hvor vi bare lod sneen dale og tænkte på julegaver, kirkesang og bjældeklang. det gør vi bedre næste år… til gengæld hersker i skrivende stund en fremragende stemning på skolen, fordi der slides med musical. tirsdag gik jeg over i hallen for nysgerrigt at beskue, hvordan det gik. de arbejdede med at få sat stillads op, hængt scenetæpper op, og der stod enorme stakke af stole hulter til bulter rundt på gulvet i hallen. onsdag lå jeg i sengen med hovedpine. torsdag morgen nærmede jeg mig igen i mit nysgerrige øjemed hallen og blev mødt af musikken, mens jeg gik gennem Vandrehallen op mod hallen. Jeg åbnede døren til hallen og blev formelig blæst omkuld af stemning, musik, masser af unge mennesker i rampelys – syngende, dansende og spillende. tænk, at så meget kan ske på så kort tid. sikke et sus jeg fik. sikke et sus de får. sikke et sus, der er forældrene i vente, når de kommer på skolen i morgen for at se det hele…! blandt øvrige store og små sager at berette kan jeg fortælle, at vi arbejder på at få solgt ravnestedet – en ejendom, som skolen har ejet siden midten af firserne. flere familier har gennem tiden boet deroppe, men for nogle år siden blev den ramt af skimmelsvamp, og vi har derfor set os nødsaget til at afhænde bygningerne. På elevsiden mærker vi den dalende tilslutning til efterskolelivet – eller måske rettere: den senere tilslutning til efterskolelivet. måske har de stigende priser gjort, at folk tøver lidt. Jeg hører fra mine forstanderkolleger her på fyn, at det især er tilslutningen til 9. klasse, der virkelig går tilbage. det kan vi ganske vist ikke rigtig genkende, for vi har næsten fyldt til 9. klasse til næste skoleår. men tilmeldingerne kommer senere, og vi har stadig få pladser tilbage på nuværende tidspunkt. der lyder ikke alarmklokker på te, men vi mærker, at tiderne er blevet anderledes og arbejder derfor også intenst på en ny profilering og opjustering af vore tilbud i såvel 9. som 10. klasse. det skal nok blive godt og spændende, og forhåbentlig vil vi være i stand til – mange, mange år endnu – at give et supertilbud til unge mennesker, der ønsker at gå på efterskole på netop te, der er kendetegnet af brede tilbud, fællesskab og et kristent livssyn. de seneste meldinger på folkeskoleområdet, ved minister tina Nedergaard, har også sat tanker i gang her hos os. ganske vist drejer det sig først og fremmest om folkeskolen. ikke desto mindre spejler vi os som frie skoler i udviklingen dér, så vi noterer os blandt andet, at man i de kommende år får større klasser mange steder, og at eleverne fremover allerede i 8. klasse skal kunne det, de i dag kan i 9.klasse. en stærk ambition, som man for så vidt kan være enig eller uenig i, men det ændrer ikke ved, at der bliver satset på at hæve det faglige niveau, hvilket underminerer behovet for en 10. klasse. i forrige uge var jeg til et kaffe-møde med efterskoleforeningens formand, troels borring, som var helt uenig med mig i, at fremtiden vil fokusere stærkt på 9. klasse og dermed mere eller mindre direkte sætte 10. klasse under pres. ”Når der nu er så megen arbejdsløshed, skal vi ikke have de unge ud på arbejdsmarkedet” – lyder ræsonnementet. Jeg er nu slet ikke så sikker, for hvorfor skal unge mennesker i danmark være så meget ældre end alle mulige andre, når de er færdige med deres uddannelse? det er måske en luksus, vi har haft råd til, men har vi det fremover? Næppe. men vi er klar på te, når forandringerne kommer. faktisk har vi ambitioner om at være med helt fremme.
Til eFTerTanke stilhed som eN maNgelVare eller hVorfor stilhed kaN få NakkehåreNe til at reJse sig. af lærer te haNNe sChJødt-PederseN a t være efterskoleelev kræver sin mand eller kvinde. der er altid mennesker omkring én. man er altid i gang med ét eller andet i klassen, på gangen eller på værelset. de fleste elever nyder det pulserende liv, som efterskolelivet er. efterskoleelever er måske mere end min generation vant til at altid at være på, vant til ”støj” fra diverse elektroniske indretninger. de kan både være på facebook, høre musik, læse lektier, sms’e og snakke på én gang, hvilket mine egne evner slet ikke rækker til. eleverne er supergode til at navigere i verden, hvor meget af vort liv med hinanden handler om kommunikation på flere planer samtidig. Når det så er sagt, så er der alligevel en lille del af mig, der tænker, at mennesket også har brug for stilhed. stilhed, som kan give ro og rum til at reflektere over tilværelsen; stilhed, hvor man først og fremmest ikke behøver at være på eller forholde sig til en masse ting på én gang, men blot være til stede og være nærværende i nuet. stilhed kan være en skræmmende oplevelse, fordi vore følelser og tanker pludselig kan dukke op – også med det, vi slet ikke har lyst til at være bevidste om. derfor bedøver vi nogle gange os selv med ”støj”, fordi stilheden gør ondt. Når jeg holder aftensang på tommerup efterskole, forsøger jeg at give eleverne en oplevelse af, at stilhed også kan blive et åndehul i en travl hverdag – at stilheden kan give én en oplevelse af fred. mine aftensange kører altid efter den samme skabelon, fordi én af mine kæpheste er, at vi mennesker har brug for traditioner og ritualer: Vi samles i foredragssalen, hvor alt elektrisk lys er slukket, og kun to stearinlys er tændt. Vi starter med en meditativ sang: ”the lord is my light – my light and salvation. in him i trust – in him i trust”. dernæst fortæller jeg en lille historie fra det virkelige liv, som jeg kobler sammen med min opfattelse af kærlighedens gud, som det kommer til udtryk i Ny testamentes fortællinger. Vi slutter med det vigtigste, nemlig bøn og stilhed. først be’r jeg en kort bøn, hvor jeg takker for livet, lyset og kærligheden og be’r gud passe på vore familier, venner og de, der trænger til lys i mørket. dernæst er der stilhed. stilhed til at be’ inde i én selv; stilhed til bare at være; stilhed til at mærke de andres nærvær på bænken ved siden af én; stilhed til at være åben for gud. Jeg tror, at gud bruger mange måder til at være i kontakt med os mennesker. han trænger sig ikke på, men vil os hele tiden og så igen. stilheden varer fra et par minutter til 4-5 minutter, og hver gang taler stilheden. at være sammen 110 mennesker i stilhed - det binder sammen på en helt uforklarlig måde. Nakkehårene rejser sig nogle gange, eller man får en stille glæde i sindet over bare at være til. aftensangen sluttes med fadervor. Når eleverne går ud af foredragssalen, venter godnatknusene, de sidste grin og de fortrolige snakke på afsatsen. sådan er det, og sådan bliver det forhåbentligt ved med at være. formen på min aftensang er inspireret af taizé-klosteret i frankrig, som blev grundlagt af broder roger, hvis tanke er, at bøn og meditative gudstjenester kan være åndehuller og en stille glæde i et hektisk hverdagsliv. desuden var broder roger med hele sit liv og virke fortaler for, at vor verden har brug for fred, forsoning og fællesskab. at manglende forsoning oftest bunder i manglende kendskab til hinanden. derfor giver også efterskolelivet og det fællesskab, der bygges op her, mening i mere end en betydning!
Page 1: www.th-te.dk Udgivet af elevforenin
Page 5 and 6: adresseForandringer 1941 1954 1967-
Page 7 and 8: pink ladies aflærer leNe søholt J

fra skolen - Tommerup Efterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?