Mellemtrinnet: Frugt/ÆBLER (elev+opgaver) - Planter er også mad

Planter er også mad 

GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN 

PLANTER er også din mad 

TEMA oM FRUGT 

Æbler 

MELLEMTRINNET: 4.-6. kLAssE 

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 1

TEMA oM FRUGT 

Æbler 

Delemne 1: Plantekendskab 3 

Delemne 2: Æblet 15 

Delemne 3: sundhed 35 

Delemne 4: Æblets historie 38 

Delemne 5: kulturhistorie 46

DELEMNE 1 

Plantekendskab

Hvad er frugt? 

Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt 

afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter 

og grøntsager. 

Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er 

grøntsager? 

Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste 

mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de 

opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har 

set i kogebøger, reklamer og andre steder. 

Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad 

mener du? 

En botaniker, som er ekspert på planter, vil 

have sin forklaring. 

Botanikeren siger: 

”Planter laver frø for at give nyt 

liv. Det er kun frø, der er blevet 

befrugtet, som kan give nyt liv. 

Når de er befrugtet, gemmes de i et 

frøgemme, til de er modne. Dette 

frøgemme hedder frugt. Alle planter 

har altså frugt.” 

”…hvad befrugtning er? øh, det 

hører du om lidt senere, men det 

handler om blomster og bier.” 

Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der på 

hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få 

frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han 

tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. kulturelt betyder, at 

der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på. 


5 

Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi 

historisk har brugt frugten eller grøntsagen 

ud fra smagen. En kok vil altså sige: 

”Planter er også mad. frugt er noget, 

man spiser – og de er søde og saftige. 

Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.” 

Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive 

forvirret. Tænk på peberfrugt. kokken kalder den ikke for en frugt. 

Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. 

Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den 

hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på 

frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt. 


I supermarkedet 

undersøgelsesskema 

Elevens navn: 

Dato: 

Jeg har valgt en: 

(skriv hvilken frugt) 

Frugten kommer fra: 

Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler. 

De kommer fra disse lande: 

Her indsættes billede eller 

tegning af frugten. 


frugt på mange måder 

Hvad er hvad? 

saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød, 

syltetøj. skriv små forklaringer. 


frugt i Danmark 

Du kender rigtig mange frugter. Nogle af frugterne dyrkes her 

i landet men mange kommer lang vejs fra. En banan eller en 

appelsin kan vi købe i supermarkedet året rundt, men de dyrkes 

ikke i Danmark. 

Nogle af frugterne vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. 

Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om 

sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan 

du måske købe dem i butikkerne, men de er kommet til Danmark 

fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har 

vinter. 

Lande har forskellige klima. 

• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr. 

• Appelsiner elsker solskin. 

• Æbler har ikke noget imod lidt kulde. 

Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug 

for at hvile, det gør det i den kolde periode. selve æblet udvikler en 

god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt 

kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er 

i august-oktober. 

I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og 

solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og 

æbler har en længere sæson. 

I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes 

derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver 

vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske 

æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson. 

Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der 

kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også 

samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for 

købmanden at købe hjem. 


I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt 

at holde æbler friskere i længere tid. Med en gas-art, der hedder 

smart-fresh, stopper æble-producenten æblets modning. Æblet 

ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man 

købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer 

uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan 

det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du 

plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor 

længe der går inden det rådner. 

Danske æble-avlere er ikke så glade for smart-fresh. Men siden 

2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet 

forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være 

grunden til at mange ikke vil bruge det. 

Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette 

gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske 

har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse! 

Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde 

sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan 

være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle 

æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler 

fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved 

siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også 

vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost. 



Hvornår er det sæson for danske jordbær? 

sæt en rød streg under fotoet. 

forår sommer efterår vinter 

Hvornår er det sæson for fældede juletræer? 

sæt en grøn streg under fotoet. 


Hvornår er det sæson for danske æbler? 

sæt en gul streg under fotoet. 


Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima? 

Tegn eller skriv hvad det er der fortæller om klima. 



I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt 

at spise frugter fra Danmark i sæson? samtidig skal i diskutere 

hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande? 

Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen 

længere: 

• Vitaminer og mineraler 

• Transport koster penge 

• Transport bruger brændstof, som forurener 

• Smag 

• Forskellighed 

• Forskellige regler for brug af sprøjtemidler 

• Sommer og vinter 

• Pris 


En plante har også familie 

Videnskabelig klassifikation 

Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i 

frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, 

nogle er stenfrugter og nogle er kapsler. 

svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var 

en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra 

naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han 

indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede 

herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne 

kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige 

klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, 

men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave 

opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale 

årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav 

dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne 

fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter 

hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i 

system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, 

ses nedenfor. 

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble: 

Rige: Plantae (planter) 

Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) 

klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) 

orden: Rosales (Rosen-ordenen) 

familie: Rosaceae (rosen-familien) 

slægt: Malus (æble-slægten) 

Art: Malus x domestica 

som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de 

voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde 

han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden 

meget. Dem satte han i familie sammen. 

Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler 

og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første 

billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild 

rose. De ligner hinanden på nogle måder. 


Da Carl von Linné havde delt dem op i familier delte han dem op 

i slægter. 

Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. så de kom i hver sin slægt. 

I æble-slægten og i rose-slægten. Fordi han gav alle planter og dyr 

latinske navne, kaldte han æbler for Malus. 

Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor 

slægten. så han delte op i arter. 

Æble-arter er der faktisk mange af rundt om i verden. Men i 

Danmark vokser ikke så mange af dem. 

Én art kan godt have flere navne. 

Vildæble, skovkrabbe, abild 

Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden 

spiste man det ristet eller tørret. 

Vokser i skoven. Spises af dyr. 

spiseæble, det søde æble 

De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i 

haven, og dem vi køber i supermarkedet. 


Paradisæble, bær-æble 

Nogle har sådanne æbletræer i haven til 

pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan 

bruges til gélé. 

Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. ordet 

Abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for 

mange år siden gav frugten navn. 

En æblehave kaldes også for abildgård. 

spiseæblet kaldes også for det søde æble. selvom det kan være 

syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, 

størrelser og smag. Det er, fordi arter også deles op i sorter. 

sorter skal du høre om i delemne to. Det vilde æbler, altså 

skovkrabben, og det søde æble er to arter, som du vil høre mere om 

i delemnet om æblets historie. 

. 


DELEMNE 2 

Æblet 


En plante er levende 

Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. 

Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når 

planter sætter frø, som kan blive til en ny plante. 

Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig 

blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en 

far til for at skabe nyt liv. 

Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne 

sidder pollen. Pollen ligner støv. 

Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med 

støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder 

det: bestøvning 

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden 

ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de 

små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne 

og til sidst kan det selv blive til en plante. 


For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et 

godt frøgemme – altså en frugt. 

Planters frugter ser forskellige ud. 

Her er en gulerodsblomst. Det vil sige: der 

er mange blomster. I hver blomst findes en 

frugt. 

Her er en morgenfrue-blomst. Her er 

frøene ikke særlig skjult, og der er mange af 

dem. 

Her er en ærte-bælge. Ærten er frøet. Put en 

ært i jorden, og du får en ærte-plante næste 

år. 

Hos et æble er frøet godt gemt. Det kræver 

faktisk, at nogle spiser frugten, før frøet 

kommer ud. Æblets frø kaldes også kerner. 

Hvis du putter kerner i jorden, kan der 

komme et æbletræ op. 


En plante er levende 

sæt bogstavet, hvor det hører til. 

Hun-delen: 

A: frugt-knuden 

B: griffel 

C: støvfangere 

Han-delen: 

A: støv-dragere 

B: støv-knapper med pollen 


Et æble bliver til 

om foråret kan du se knopper på 

æbletræets kviste. 

I maj- juni måned bliver knopper til 

blomster. Nu kan æbletræet formere sig. 

Det vil sætte frø til nye træer. Når vi 

snakker om æbler, kalder vi frø for kerne. 

I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”. 

Men i en æbleblomst vil moderen og 

faderen, der bor sammen ikke kunne lave 

små kerne-babyer sammen. 

Derfor skal pollen komme fra en blomst på 

et andet æbletræ 

Til at flytte pollen-støv får blomsten hjælp 

fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar. 

Det kan bier og svirre-fluer rigtig godt lide. 

Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv 

på fødderne. De flyver til en anden 

æble-blomst. Blomstens støv-fangerne tager 

pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er 

blomsten bestøvet. 

Pollen kommer gennem griflen ned i 

frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan 

kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt 

frøgemme. 

Blomster-bladene laver et kerne-hus. De 

bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten 

vokser uden om og sammen med bladene – 

det bliver til det, vi spiser. 


Nu ligger kernerne i kerne-huset og vokser 

og modner. kernehuset har 5 rum. I hvert 

rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide, 

så bliver de brune. 

Imens bliver æblet større og større. 

I august modnes de første æbler. Når 

kernerne er modne, smager æblet mere sødt. 

Måske kommer der et dyr og spiser det vilde 

æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller 

måske kommer kernerne ud med dyrets lort. 

Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan 

et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt 

sted med god jord, lys og vand engang i 

mellem. 

Du kan også tage kerner fra et æble og så i 

noget jord. 


Et æbletræ bliver til 

Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et 

æbletræ kun frugter for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde 

af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne 

kommer i jorden. så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet 

føres videre. 

Det er dog ikke den metode, man bruger i dag, når man vil have 

nye æbletræer. Det er nemlig svært at styre, hvordan æblerne på det 

nye æbletræer bliver. 

”skal du være sikker på at få et godt æble-træ, skal du pode.” 

”Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugt-avlerne og planteskolerne.” 

De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer 

fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer 

i haven sår man ikke selv. Det skal du have en forklaring på. 

Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De 

bliver til æbler, som også hedder Filippa. 

Umm, du kan godt lide Filippa. 

Du tager kerner fra Filippa æblet for at lave 

et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver 

stort og selv får æbler. 

Når du er voksen, er træet blevet så stort, at 

det selv får æbler. 

Du bliver skuffet. Du troede, det smagte 

anderledes. Måske husker du bare forkert. 

Men nej – du husker rigtigt! 


Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Fillppa. Mor-æblet hed 

Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor 

kan ikke få æble-børn med en Filippa-far. Det nye æble bliver 

en blanding mellem Filippa og Prima. 

”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg 

have træer i min have, der giver mig Filippa 

æbler.” 

Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en 

kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget 

andet. 

Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du 

får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et 

andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det 

ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer, 

hvor stort træet bliver engang. Fra det andet 

træ skal du have en kvist, der bliver til grene. 

På dem vokser æblerne engang. 

Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm 

over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa 

træ, der hvor du har snittet i træet. Du 

binder stram elastik omkring. så putter du 

voks oven på. Voks er som lim. 

Du planter træet med rod og den 

pålimede kvist i min have. Hvis kvisten, 

der bliver til grene og giver æbler, er fra et 

Filippa træ, kommer der Filippa æbler 

Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og 

kvist vokser sammen. Træet tror, at det var 

dens egen kvist. kvisten tror, det var dens 

egen stamme. kvisten får god næring fra 

træet, og den vokser sig stor og stærk. 

Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ. 

Når du kan pode, kan du altid have et træ, 

der giver dig Filippa æbler. Du kan også 

lave nye træer og give til dine børn. så får 

de også et Filippa træ. 


sorter 

kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner I hinanden. Der er 

dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, 

nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til 

at synge – alle sammen er I gode til et eller andet. 

sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er 

gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er 

store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er 

forskellige sorter. 

Du har hørt om Filippa. 

Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. 

Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du 

nogle andre. 

Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige 

sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er 

nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i 

Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark. 

Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange 

forskellige kan du købe i supermarkedet? 

Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500 

forskellige slags? Der kan være forskellige grunde til udvalget er 

som det er, der hvor man køber æbler. 

Jeg vil kun sælge æbler, der kan 

holde sig i lang tid. De skal 

være billige for mig at købe til 

min butik. Ellers tjener jeg ikke 

penge, når jeg sælger dem. 


Vi køber kun fine røde æbler. 

Det er de eneste børnene vil 

spise. De skal være store og 

blanke. De må ikke have pletter. 

Vi vil gerne have mange æbler og 

betale få penge. 

Jeg kan kun sælge æbler, der er 

store og flotte. De skal holde 

længe og ikke rådne. De må 

ikke være dyre. Hvis jeg skal 

tjene nok penge, skal jeg have 

mange æbler på mine træer. 

Børn i dag ved ikke, hvordan 

et godt æble smager. Dengang 

jeg var barn, kunne man få gode 

æbler. Vi plukkede dem selv i 

haven. Det gjorde ikke noget, 

de havde en plet. sommetider 

gik vi på æble-rov hos naboen. 

Alle de gode æbler, jeg kendte 

som barn, kan man aldrig købe i 

supermarkedet. 

oldefar er ikke helt tilfreds. Mon 

han er den eneste? 


Jeg vil gerne have mange æblesorter 

at vælge mellem. Nogle 

er gode til æble-kager. Nogle 

er gode til salat. Nogle er gode 

til most. Nogle er gode til 

syltetøj. Nogle er gode til bare at 

spise, som de er. De er gode til 

forskellige ting. 

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. 

Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet 

kedeligt! 



Hvordan skal et moderne æble være? 

Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren? 

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar? 

Hvad er vigtigt for dig? 



Tegning af stort æble 


Nye og gamle æblesorter 

Mange æblesorter har man kendt gennem mange år, og de kaldes 

gamle sorter. Naturen har selv sørget for, at gode æble-sorter er 

kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de er 

blevet bestøvet (altså når planten skulle formere sig, som du hørte 

om tidligere). To æble-sorter har blandet sig og lavet en ny. I dag 

er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter, der 

kommer. 

Når mennesket laver nye æble-sorter, hedder det at forædle. så 

vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet 

er den nye sort. At blande to sorter hedder at kryds-bestøve. 

Den æbleblomst han-delen (pollen) kommer fra, kan godt sidde på 

et æbletræ med et pigenavn. så ”faderen ” kan for eksempel godt 

hedde Ingrid Marie 

Filippa, som du hørte om tidligere, er blevet kryds-bestøvet med 

Ingrid Marie og det er der kommet et vældigt populært æble ud af 

– Aroma. 

Ved hjælp af en lille pensel tog man pollen fra en blomst på et træ, 

hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Forsigtigt puttede man 

pollen ned i griflen på en blomst på et Filippa æbletræ. Man lavede 

krydsbestøvning. 

Blomsten blev befrugtet. Der voksede et æble frem. Da æblet var 

modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ 

op. Efter nogle år fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde 

Aroma. 

Filippa mor Ingrid Marie far Aroma barn 

Filippa og Ingrid Marie var gamle æble-sorter. Aroma blev en ny 

æble-sort. 


Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren 

havde drømt om. Derfor sagde 

han til en gartner. ”Tag nogle kviste fra 

dette træ med de dejligste aroma-æbler 

og pod dem på nogle stammer, som kan 

plantes i frugtplantager”. I dag er der mange 

frugtplantager, der har aroma. Du kan også 

købe et aroma-æbletræ på en planteskole og 

plante det i din egen have. En planteskole er 

en butik, der sælger planter og træer. 

Aroma er blevet et meget populær ny sort. 

Det er ikke den eneste nye sort. Måske kender 

du et æble, der hedder Elstar, det sælges 

meget i supermarkeder. Det er en sort, der er 

fremkommet efter krydsning af Ingrid Marie 

og Golden Delicious. så mennesket laver 

gode æbler ved at blande sig i naturens gang. 

Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog 

være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen 

af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en planteforædler 

kan have: 

”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der 

er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.” 

”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.” 

”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der 

giver mange frugter.” 

”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, 

mange kan lide.” 

”Måske bliver det varmere i vejret. klimaet ændrer sig. Jeg vil lave 

æbler, der passer til forskellige klima-forhold.” 

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren 

finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han 

søger. 

Lad os bruge Aroma som eksempel igen. 


Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin 

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det 

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller 

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – 

godt til æblegrød og æblekage. 

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er - 

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert 

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at 

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af 

sygdom (meldug og kræft). 

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet – 

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år 

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, 

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september 

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god 

til æblegrød og æblekage. 

se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin 

far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber 

– ikke de dårlige. 

Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de 

gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. selvom det er 

lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle 

sorter. 

Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere. 

De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen 

planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de 

efterhånden uddø. 

Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter. 

Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. 

Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de 

plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af 

folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være 

gamle sorter. 

Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø? 


Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. 

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når 

man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, 

at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver 

avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis 

den sort – hvad sker der så? 


Nye og gamle æblesorter 

Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du 

arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår? 

Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og 

oldeforældre. 

Aroma ligner både sin mor og far. sæt blå streg under de 

egenskaber, som Ingrid Marie også har. sæt rød streg under de 

egenskaber Filippa også har. 

Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin 

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det 

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller 

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – 

godt til æblegrød og æblekage. 

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er - 

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert 

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at 

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af 

sygdom (meldug og kræft). 

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet – 

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år 

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, 

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september 

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god 

til æblegrød og æblekage 


syge æbler 

Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og 

meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan 

godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et 

æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe. 

Her er et æble med skurv. 

Et æble eller et æbletræ kan også angribes af 

insekter, der ødelægger. Æbler kan sprøjtes 

med gift for at holde sygdom og insekter væk. 

sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske 

æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester. 

Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte. 

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan 

heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må 

man ikke bruge gift. 

”Nogle æblesorter bliver ikke så 

let syge som andre. De kan selv 

slå sygdom ihjel.” Det er godt, at 

frugtavleren har sådanne æbler. 

så køber vi dem” 

”Men husk at de også skal 

smage godt! 


Et æbletræ vokser bedre, når det får gødning. Et økologisk æbletræ 

må ikke få kemisk gødning, altså gødning lavet på fabrik. Det får i 

stedet naturgødning, som kan være kompost eller husdyr-gødning. 

Et økologisk æble må heller ikke gasses med smart-fresh for 

længere holdbarhed. 


DELEMNE 3 

sundhed 


sund med æblet 

”Et æble om dagen holder doktoren væk.” sådan siger de også i 

England: ”An apple a day, keeps the doctor away.” 

Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som 

er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K, og de 

hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. 

I æbler er der især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper 

dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest 

C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de 

nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk – 

en god vitaminkilde om vinteren. 

Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De 

sure har mere C-vitamin end de søde. 

De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det 

godt at spise æble med skræl. 

Mineraler er også noget, du skal have. Her er nogle af de vigtigste: 

kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, 

molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. kalk gør 

for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt 

til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern. 

Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor 

skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde 

sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og 

kulhydrater. 

Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan 

ikke undvære fedt. 

Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan 

vokse. 

Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os 

uden kulhydrater, for de giver os energi. 

Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du 

får mange kulhydrater. Du får også fibre. 


Fibre betyder noget, for hvor lang tid, du har ’benzin på motoren’. 

slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare 

ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik. 

Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den 

måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver 

sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med 

at lave en god lort! 

Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have 

næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at 

vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. 

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule - altså hvis vi spiser 

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får 

nok, bliver vi magre. 

I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier., 

Nogle kalorier eller kilo-joule kalder vi tomme kalorier eller 

tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du 

får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske 

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du 

har lyst til noget sødt – så husk, at et æble også er sødt. 

Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag. 

selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og 

så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt. 

syre i æblet gør dem sure. sukker i æblet gør dem søde. 

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men 

en god huskeregel er: 

spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de 

sunde selvfølgelig. 

En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange 

om dagen. 


DELEMNE 4 

Æblets historie 


Æblet i Danmark 

Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket 

af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr, og der 

boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt 

liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til 

stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten 

levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter 

og bær, de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de 

af sten. så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden 

blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter. 

Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det 

været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde 

fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder. 

Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker. 

Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres 

planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje fordi der 

opstod byttehandel mellem folk, der boede dér og folk, der kom 

tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne 

fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring. 

Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i 

dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og 

fuglene, der bragte æblekerner med. 

Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da 

det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en 

bo-plads fra stenalderen. Det var fra bonde-stenalderen. Mens 

stenalderfolket var jægere, havde de ikke faste bopladser. For 6000 

år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have 

husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok – de kunne ikke længere 

nøjes med at være jægere. Fra at være jæger-stenalder-mennesker 

blev de til bonde-stenalder-mennesker. Det betød blandt andet, 

at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde 

dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med 

korn. I skoven kunne der stå æbletræer. selvom æblerne dengang 

var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem, 

så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven. 


For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder, 

fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I 

Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En 

kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle 

blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde. 

At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt 

rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets 

fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang 

havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i 

graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse. 

Da jernalderen kom for 2.500 år siden, spiste man også æbler. De 

blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for 

sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede 

æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat. 

Det var stadigvæk de sure skovkrabber. 

Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var 

kommet helt fra kasakhstan, som ligger mellem Rusland og kina. 

Nu gik handelsvejene nemlig helt fra kina til Europa. kineserne 

havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan 

man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der 

opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på 

handelsvejene. 

På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige 

æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden 

omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne 

kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang 

var lande ikke inddelt som i dag. så Romerriget bredte sig vidt 

omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte 

haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. overalt hvor romerne 

herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det 

var de søde æbler. 

Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge 

Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større. 

500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk, 

der havde vundet over romerne i krig, var ikke særlig interesseret 

i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået 

bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne 

lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem. 


Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede 

kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om 

planter. 

Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede 

også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det 

stadig jern-alder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter følger 

vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har 

helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan 

man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det 

har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man 

dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en 

god stærk drik. 

En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalder 

og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk 

mytologi: odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle, 

og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med 

æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos 

hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig 

ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder 

evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget 

meget naturligt, og man holdt frugtbarheds-fester, hvor man 

fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig. 

Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til 

Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte 


kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på 

middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og 

klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene 

havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler, der 

havde været så mange af i romerriget, fandt også en vej her til det 

køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt. 

Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og 

præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva 

gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud 

om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden. 

En dag spiste Eva et æble fra kundskabens træ, selvom hun havde 

fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene 

fremover viden om godt og ondt. Men det, der var naturligt før, 

var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne 

kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at 

føde børn. 

I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt 

eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde 

æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for 

ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet 

kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man 

fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke 

måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg, 

der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om 

snehvide. Den onde stedmor forærer snehvide et æble. På den 

ene side er det ufarligt. stedmoderen tager et bid, og der sker ikke 

noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt. 

snehvide dør, da hun tager et bid af denne side. 

Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget 

anden overtro betød, at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ 

i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne 

lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder fra. Det 

måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov – hed 

den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en 

mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv. 

Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante 

æbletræer ved deres gårde. senere konger, adelsmænd og biskopper 

sagde det samme – ellers skulle bønderne betale bøder. Men de 

gjorde det alligevel ikke særlig meget. 


konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De 

lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at 

have æbler. kongen fik et rigsæble af guld, som viste, han havde 

magt. 

som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra 

1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelsfolk 

at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne 

spiste ikke helt så meget frugt – slet ikke rå frugt og de ville stadig 

ikke have æbletræer i deres haver. Både konger, og herremænd 

forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de 

troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter 

til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var 

heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden. 

Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at 

forbedre, som når man selv ejer. 

I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun 

blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om 

nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd 

tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden 

bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at 

sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne 

holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer 

i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra 

herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville 

ikke have træerne. 

Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes 

om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden, 

man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogle, at der skulle 

være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie 

og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var 

noget pjat. Men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik 

de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne 

bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv 

ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på. 

Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen 

til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte 

om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man 

på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste 


lærere æbletræer i deres haver. Nye velsmagende sorter, der opstod 

i disse haver, har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev 

sået i lærer Johannsens have i 1877 på sydfyn. Hans datter hed 

Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her 

var det lærer k. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter. 

Bønderne, der nu ejede deres gård, blev mere interesseret i at 

lære mere. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de 

kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været 

tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker 

der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første 

gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse, 

hvor man skulle lære på skole. Her kunne man også lære om 

frugtavl. 

I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer 

i deres haver. Gamle frugttræer, som måske er plantet for 100 år 

siden, er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje. 

Hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere 

at nå frugten. 

Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at 

følge. 


Æblet i Danmark 

• Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark? 

Der fortælles om to æble-arter. 

Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i stenalderen. 

Hvordan smagte det? 

Den anden art kom med munkene. 

Hvordan smagte det? 

• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste. 

Hvad betød det? 

• Hvem var Ydun? 

• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark 

også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det 

konger og adelsmænd? 

• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder 

skulle plante æbletræer? 

• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800-tallet om det gode ved 

æbler og hvordan man skulle passe æbletræer? 


DELEMNE 5 

kulturhistorie 


Æblet som symbol 

Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting. 

Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om 

sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller 

ondskab. 

I moderne dage bruges æblet tit som et 

samlende symbol for frugt. 

I gamle dage brugte man symboler lidt 

anderledes, end vi gør i dag. 

Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på 

taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og 

modent æble. 

I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler. 

De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres 

børn. 

Her er et lille venskabs-vers: 

”Jeg har et æble udi i min lomme 

Det gemmer jeg til min bedste ven 

Men hvis hun ikke snart til mig mon komme, 

Så spiser jeg sgu mit æble selv. 


Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet 

betyder også kærlighed. 

En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre 

noget forskelligt: 

Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun 

fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste. 

Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende 

til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens 

venstre arm. spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge 

hans selskab. 

Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med 

en nål. så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også 

bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære 

æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste 

stykke skulle han selv spise. 

Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske 

få det at vide: 

Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl. 

Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville 

skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn. 

Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder 

i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en 

tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun 

skulle giftes med. 

Æblet kunne også bruges som læge-middel. 

I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det 

betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man 

det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år. 

Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et 

overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev 

råddent, ville vorten forsvinde. 


Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte 

i et hul i et æbletræ. så ville såret hele (1600-tallet). 

Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet). 

Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med 

bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet). 

I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the 

doctor away!” 

Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for 

fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge 

på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er 

man rund, og fedtet sidder på maven . Det er værre end hvis man 

er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder 

ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have 

næring til nyfødte babyer. 

kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have, 

spiste Eva af kundskabens træ. slangen lokkede hende til at spise 

frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev 

smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige 

verden med arbejde, børnefødsler og død.Til gengæld fik de viden 

om godt og ondt. 

Eva bød også Adam et bid af æblet. Da 

Gud overraskede ham, blev et stykke æble 

siddende i spiserøret. Derfor har voksne 

mænd et ”Adamsæble på halsen” 

For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også 

altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen 

ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på 

katederet. 


Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også 

sammenhæng med kundskab. 

Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder 

egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder steve 

Jobs. Han er amerikaner. som ung havde han mange forskellige 

jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i oregon, UsA, 

hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch. 

I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle, 

at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var 

skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke 

nyt og anderledes. 

Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler. 

Det er også et symbol på magt. 

Dronningen har et rigsæble lavet af guld. 

Det blev lavet i 1648 til kong Frederik den 

3. Æblet er rundt som jordkloden. Når 

kongen sidder med det runde æble i sin 

hånd, er det som om han sidder med hele 

jorden. 

Æblet kan også handle om ondskab. 

I eventyret om snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun 

giver til snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket 

falder ud af hende. 

Dengang folk troede på hekse, troede de 

også, at dværge var onde væsner. Fik man et 

æble af en dværg, skulle man derfor skære et 

kors i skrællen for at få ondskaben ud. 

Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig 

være forgiftet. 


udtryk og talemåder 

Læs teksten og skriv den om med andre ord. 

A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform. 

B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen. 

A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød. 

B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen. 

A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn. 

B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner. 

A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller 

ikke kaste æbler, når man selv er et skrog. 

B: Gulerod hjælper bedre end pisk. 

A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i 

”kerne-huset”. 

B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej! 


Bondepige med slør 

opskrift til 6 personer 

Først laves en gang æblegrød: 

• ½ kg æbler 

• Ca. 50 g sukker. 

• Ca. 2 spsk vand 

skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med 

citronsaft i, så bliver de ikke brune. 

Dryp dem af, inden de kommer i gryden. 

kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok. 

Pas på ikke at komme for meget vand i. 

så laves knas: 

• 250 g rugbrød 

• 25 g smør 

• 25 g sukker 

Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet 

smør. 

Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag 

æblegrød og så et lag knas. 

Til sidst pyntes med: 

• 2½ dl piskefløde 

• Ribsgélé.

Mellemtrinnet: Frugt/ÆBLER (elev+opgaver) - Planter er også mad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?