FACIT December 2012 - Buus Jensen

NYT FRA DIN REVISOR - DECEMBER 2012
Skatteomlægninger 2012 ... side 4-5
Afskaffelse af fradragsret
for indbetaling på kapitalpension ... side 6-7
Erhvervsmæssigt salg
af fast ejendom - husk fakturaen! ... side 8-9
Stramning af reglerne om arbejdsudleje... side 10-11
Det bemærkes ... side 12

Side 2
Moustache må kun
uden for tjenestetid
Jens Skovby, statsautoriseret revisor
Denne regel, der er udstedt af en svensk postmester,
er umiddelbart ganske nem at efterkomme. I praksis
kræver det dog lidt kunstig maskering, hvis reglen skal
følges til punkt og prikke.
Samfundet lever i meget høj grad med - og fungerer i
stort omfang på grund af - regler om helt usandsynligt
mange ting. Hvis alle regler, regulativer og forordninger
forblev uændrede i længere perioder, ville selv nærværende
publikation til sidst løbe tør for stof.
Nogle af de gældende regler er forældede, nogle kan
opfattes som værende mere eller mindre absurde, nogle
er uskrevne, og nogle er bare traditioner, der misfortolkes
som regler (eller af nogen med særlig interesse for
et område postuleres som værende gældende regler).
I befolkningen kan man finde regelryttere, ignoranter,
kværulanter, regelbrydere, traditionalister, ligeglade og
mange andre typer, der har en holdning til reglerne - og
man kan også finde den holdning, at regler er ligegyldige
eller beskrevet med henblik på, at man kan være
sikker på, at man omgår reglerne.
Alle artiklerne i dette nummer af FACIT vedrører regelændringer.
Det er opdateringer, reguleringer, ændringer
og så videre, som forudsættes kendt af befolkningen og
efterlevet på passende vis. Konsekvenserne af undladelse
af efterlevelse kan være ubehagelige.
Hvis man ser på bagsiden af FACIT, er der en lille artikel
om mærkning af gulpladebiler, som udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt. Gulpladebiler har i mange
år været en uudtømmelig kilde til regelændringer og nye
fortolkninger.
I virkeligheden skulle artiklen have været lidt længere,
men af pladsmæssige grunde har vi strøget lidt af den
påtænkte tekst på bagsiden. Læserne skal ikke spares
(eller de slipper ikke) for en lille udvidelse på dette sted:
"For biler op til 3,5 tons skal virksomhedens navn og
CVR-nummer påføres med mindst 3 cm høje bogstaver
og tal. For biler over 3,5 tons skal bogstaverne i virksomhedens
navn være mindst 10 cm høje, mens kravet
til CVR-nummeret kun er 3 cm høje bogstaver og tal.
Der skal være en klar adskillelse mellem firmanavn og
CVR-nummer, så læseren ikke er i tvivl om, hvad der
er virksomhedens navn, og hvad der er CVR-nummer.
For sidstnævnte skal der skrives CVR foran nummeret
(eventuelt fordelt på to linjer)."
Jo, man ser betjenten ude på landevejen en mørk aften
i udbredt regn og kuling fra nordvest stå med en
svagtlysende, batteridrevet lommelampe og pege på
navnet "Olsens Kloakservice" for at vurdere, om "Olsens
Kloakservice" nu skulle være CVR-nummeret eller firmanavnet,
mens hans ligeledes stormomsuste kollega
står med sin skolelineal og konstaterer, at bogstaverne
er 3 mm for små.
Det kan af og til undre, at vi ikke har fuld beskæftigelse i
nationen for indeværende. Et lille eksempel på regelfortolkning:
I min ungdom blev vi tudet ørerne fulde af, at svenskerne
var verdens mest regulerede land. Holder den
påstand da virkelig stadig vand, eller har manglen på
kvalificerede arbejdsopgaver i diverse ministerier i den
danske hovedstad nået nye højdepunkter?
I min flagstang blafrer Bayerns flag under oktoberfesten
i München. Jeg har bestemt intet mod det normale røde
flag med hvidt kors (eller hvide flag med røde firkanter),
men jeg flager med den sydtyske løve, fordi jeg synes,
det er en munter melding at sende ud i kvarteret på den
rette dag.
Måske er jeg bevidst regelbryder, for at flage med andre
nationalflag end Dannebrog kræver vist nok politimesterens
tilladelse - men er delstaten Bayerns flag et na-

æres
en
tionalfl ag? Tag det blot som et eksempel. Der fi ndes et
såkaldt fl agreglement, men det er ikke Folketinget (der
er den lovgivende magt), som har vedtaget det. Den udstedende
organisation skriver selv på sin hjemmeside,
at regelsættet ikke er en lov, men en slags forordning.
En slags forordning?
Jeg håber, at det herigennem er anskueliggjort, at regler
kan være diffuse, og at nogle regler kan forekomme
overfl ødige. Imidlertid skriver vi her i FACIT om regler,
der er fæstnet i love og bekendtgørelser - og hvor det
har konsekvenser at ignorere eller overtræde reglerne.
Der er en forskel, og måske får jeg en dag mit hyr med
at overtale politimesteren til at acceptere min bayerske
løve.
Velan, politimesteren er fl yttet til en by 80 km væk som
følge af nye regler om politiets rationaliseringer, så han
ser det næppe uden en god kikkert.
Det amerikanske valg er afsluttet, mens disse linjer skrives.
Det er ret interessant at se, hvorledes holdningen
er til regler derovre ... på prærien er en bil omkring 3,5
tons beregnet til at have løse hunde og børn stående
på ladet under kørslen, og ingen skal gribe ind i den
personlige frihed. CVR-nummer på pick-up'en? Glem
det - de kender ikke engang til gule plader eller papegøjeplader.
Det kaldes kulturforskelle.
"Den har ingenting med sagen at gøre", sagde dommeren
om retfærdigheden. Lad os alle bære moustache
i fritiden og stort hvidt fuldskæg den 24. december samt
undgå krumme agurker!! Det er der sikkert en slags retfærdig
forordning om ...
God jul og godt nytår til jer alle. Dét er der en fast regel
om!
Billederne i dette nummer af
FACIT er taget i Kolding.
Side 3

Skatteomlægninger
Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor
Folketinget har i 2012 skærpet beskatningen på
en række områder, eksempelvis vedrørende:
• Loftet over rejsefradrag
• Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse
• Beskatning af fri bil
• Ligningslovens § 33 A (udlandslempelse).
Det maksimale rejsefradrag på 50.000 kr. årligt,
der blev indført sidste år, bliver nu nedsat til
25.000 kr. årligt fra og med 2013. Begrænsningen
omfatter fradrag beregnet efter statens standardsatser.
Herudover er det fremover en betingelse for at
kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse efter
statens satser, at medarbejderen ikke har kompenseret
arbejdsgiveren for at få godtgørelsen.
En godtgørelse bliver skattepligtig i situationer,
hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren aftaler,
at medarbejderen får skattefri godtgørelse mod
at gå ned i løn eller udvise løntilbageholdenhed,
eller de indgår aftale om en lavere løn ved ansættelsen.
Ændringen har virkning for aftaler, der er indgået
fra og med den 20. september 2012 eller ændres
herefter.
Miljøtillægget, der tillægges beskatningsgrundlaget
for fri bil, bliver forhøjet med 50 %, og ved
køb af en bil, der er mindre end 3 år gammel på
købstidspunktet, skal nyvognsprisen fremover
anvendes som beskatningsgrundlag i 36 måneder
regnet fra første indregistrering.
Ændringerne gælder fra og med den 1. januar
2013 og kommer derfor også til at gælde for allerede
indregistrerede biler.
Reglen om lempelse efter ligningslovens § 33 A for lønindkomst
ved arbejde i udlandet blev ophævet med virkning
fra og med den 20. september 2012. Personer, som på
dette tidspunkt har taget ophold i udlandet, der kvalificerer
til lempelse efter ligningslovens § 33 A, kan dog anvende
bestemmelsen til og med udgangen af 2013, medmindre
opholdet afbrydes.
Opholdet afbrydes efter de gældende regler ved ophold i
mere end 42 dage i Danmark inden for enhver 6-månedersperiode
(brudte døgn tælles med) eller i forbindelse med
udførelse af arbejde og ledelseshverv i Danmark.
Folketinget har også vedtaget en række omlægninger af
skattesatser og progressionsgrænser i 2012.
Omlægningerne betyder en nedsættelse af skatterne for
de fleste. Til gengæld strammes visse regler om offentlige
tilskud og ydelser og skatteloftet hæves 0,2 %.
Topskattegrænsen og beskæftigelsesfradrag
Indkomstgrænsen for betaling af topskat bliver forhøjet med
57.900 kr. Forhøjelsen af grænsen sker gradvist frem til og
med 2022, hvor grænsen vil udgøre 507.600 kr. (før AMbidrag).
I 2013 skal der betales topskat af den del af lønindkomsten
med videre, der overstiger 457.600 kr. (før AM-bidrag). Efter
AM-bidrag udgør topskattegrænsen i 2013 421.000 kr., og i
2022 bliver grænsen 467.000 kr.
Beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet fra 6,95 %, dog
maksimalt 22.300 kr. (i 2013), til 10,65 %, dog maksimalt
34.100 kr. (i 2022).
Forhøjelsen sker over en årrække frem til og med 2022. Fra
2013 og frem når man således det maksimale beskæftigelsesfradrag
ved en lønindkomst på cirka 320.000 kr.

2012
Topskattegrænse pr. år i kroner
År 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Topskattegrænse
kr.
Beskæftigelsesfradrag
389.900 421.000 441.100 444.500 446.300 448.200 456.000 459.200
2013-niveau 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Beskæftigelsesfradrag,
pct.
4,25 6,95 7,25 7,8 8,15 8,6 9,5 10,1
Maks. fradrag, kr. 13.600 22.300 23.300 25.100 26.100 27.500 30.400 32.300
For enlige forsørgere bliver der fra og med 2014 indført et
ekstra beskæftigelsesfradrag. Det ekstra fradrag vil i 2014
udgøre 2,6 % af beregningsgrundlaget, dog maksimalt
8.400 kr. I 2015 vil fradraget udgøre 5,4 % af beregningsgrundlaget,
dog maksimalt 17.300 kr. Fradraget stiger
herefter gradvist til 20.000 kr. i 2019. Enlige vil fra 2013
ligeledes opnå det maksimale beskæftigelsesfradrag ved en
lønindkomst på ca. 320.000 kr.
Indkomstregulering af børne- og ungeydelser
Fra og med den 1. januar 2014 genindføres indkomstregulering
af børne- og ungeydelsen. Ydelsen nedsættes med
et beløb svarende til 2 % af den del af topskattegrundlaget,
der overstiger 700.000 kr.
For ægtefæller sker nedsættelsen på grundlag af den enkeltes
topskattegrundlag. Nedsættelsen bliver således beregnet
af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der
overstiger 700.000. Topskattegrundlaget udgør summen af
den personlige indkomst med tillæg af den del af ægtefællernes
samlede kapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr.
pr. ægtefælle.
Eksempel 1
Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag
på 900.000 kr., og moderen har et topskattegrundlag
på 400.000 kr. Topskattegrundlaget for faderen overstiger
de 700.000 kr. med 200.000 kr. Der skal derfor ske
aftrapning af børneydelsen med 2 % af 200.000 kr., det vil
sige 4.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196
kr. til 13.196 kr. (2013-niveau).
Eksempel 2
Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag
på 900.000 kr., og moderen har et topskattegrundlag
på 750.000 kr. Topskattegrundlaget for faderen
overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr., mens moderen
har et topskattegrundlag, der overstiger de 700.000 kr. med
50.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af børneydelsen
med 2 % af (200.000 kr. + 50.000 kr.), det vil sige 5.000 kr.
Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196 kr. til 12.196 kr.
(2013-niveau).

Side 6
Afskaffelse af fradra
indbetaling på kapit
Indførelse af ny alderspension uden fradragsret for indbetalinger
Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
Fra og med indkomståret 2013 er der ikke længere fra-
dragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpen-
sion og supplerende engangsydelser. For obligatoriske ind-
betalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser
i pensionskasser ifølge en kollektiv overenskomst indgået
inden den 31. december 2012 gælder der for den ansatte
fortsat bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til
og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse
sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Ny alderspension uden fradragsret
Der indføres som afløser for kapitalpensionsordningen en
ny pensionsopsparingsordning fra og med indkomståret
2013. Den årlige indbetaling til den nye alderspension kan
maksimalt udgøre 27.600 kr. Beløbsgrænsen reguleres
årligt fra og med 2014. Der er ikke fradragsret for årets indbetaling
til alderspension.
Såfremt der indbetales et årligt beløb, der overstiger 27.600
kr., skal der betales en afgift på 20 % af det overskydende
beløb. Det overskydende beløb kan alternativt overføres til
en fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget pensionsordning
mod betaling af en afgift på 4 % af det overførte
beløb.
Værditilvæksten i opsparingsperioden beskattes ligesom for
andre pensionsordninger med 15,3 % (PAL-skat), og udbetalingerne
fra ordningen ved pensionsalderen er skatte- og
afgiftsfri.
Ønsker man indestående beløb på alderspensionen udbetalt
inden pensionsalderen, skal der betales en afgift på
20 %.
Kapitalpensionsordning kontra den nye alderspension
Som det fremgår af nedenstående eksempel, er der ingen
forskel på de to ordninger, hvad angår det nettobeløb, der
kommer til udbetaling, efter at afgiften er betalt. Det forudsættes,
at der indbetales maksimalt beløb.
Nuværende Ny alders-
kapitalpension pension
Forrentning før skat 4 % 4 %
Indskud
Afkast i 10 år inkl.
46.000 27.600
rentes rente 21.474 12.884
Pensionsafkastskat
15,3 % -3.286 -1.971
64.188 38.513
Afgift 40 % -25.675 0
Til udbetaling efter afgift 38.513 38.513
Den nye alderspension vil dog være mere attraktiv end den
eksisterende kapitalpensionsordning, da indbetalinger ved
den nuværende kapitalpensionsordning har en gennemsnitlig
fradragsværdi på 37,3 %. Fradragsværdien ved indbetaling
er således lavere end den afgift på 40 %, der skal
betales af kapitalpensionen på udbetalingstidspunktet.
Overførsel af kapitalpensionsdepot til alderspension
Personer med en eksisterende kapitalpension kan i indkomståret
2013 vælge at betale en afgift på 37,3 % og herefter
overføre det resterende beløb til den ny alderspension.
Sker overførslen først i indkomståret 2014 eller senere,
vil der skulle betales en afgift på 40 % på overførselstidspunktet.
Ved efterfølgende udbetaling ved pensionsalderen
er beløbet, der udbetales fra alderspensionen, afgiftsfrit.
Som det fremgår af nedenstående eksempel, vil det som
udgangspunkt være fordelagtigt at overføre en eksisterende
kapitalpension til en alderspension i indkomståret 2013.

gsret for
alpension
Nuværende
kapitalpension
Ny alderspension
Forrentning før skat 4 % 4 %
Depotsaldo
Afkast i 10 år inklusive
1.000.000 627.000*
rentes rente 466.834 292.705
Pensionsafkastskat
15,3 % -71.426 -44.784
1.395.408 874.921
Afgift 40 % -558.163 0
Til udbetaling efter afgift 837.245 874.921
Gevinst 2,7 % af
1.395.408 37.676
*efter afgift på 37,3 %
Inden beslutningen om overførsel til alderspension gennem-
føres, skal man dog være opmærksom på, at det muligvis
kan være mere fordelagtigt at ændre kapitalpensionen til en
rate- eller livspension, såfremt man ikke forventer at komme
til at betale topskat af udbetalinger fra disse ordninger.
Derudover bør man inden overførsel til alderspension sikre
sig, at man bevarer eventuelle, eksisterende rentegarantier
vedrørende den nuværende kapitalpensionsordning.
Udskyd udbetaling af kapitalpension til 2013
Ved normal udbetaling af en kapitalpension i 2013 skal der
ligeledes kun betales 37,3 % afgift. Det vil således være en
fordel at udskyde en eventuel udbetaling af kapitalpension
fra 2012 til 2013, da man derved sparer 2,7 % i afgift. Ved
en depotstørrelse på 1.000.000 kr. vil der således være
27.000 kr. at spare på at udskyde udbetalingen af kapitalpensionsordningen
fra 2012 til 2013. Fra og med 2014
udgør afgiften igen 40 %.
Ophævelse af kapitalpension eller alderspension
i utide
Ved ophævelse af en kapitalpension i utide i 2013 udgør afgiften
49,84 % mod normalt 60 %. Efter afgift er der samme
beløb til udbetaling som ved ophævelse af en alderspension
i utide. Der er således ingen gevinst ved først at
overføre kapitalpensionen til en alderspension og derefter
ophæve alderspensionen i utide i 2013. Fra og med 2014
udgør afgiften ved ophævelse i utide 52 %.
Overførsel af negativt PAL-skattegrundlag
Ved overførsel af en eksisterende kapitalpensionsordning til
en alderspension skal man være opmærksom på, at negativt
PAL-skattegrundlag overføres fuldt ud. Der sker således
ikke reduktion i det negative PAL-skattegrundlag med
37,3 %. Da indeståendet på alderspensionen er faldet med
37,3 % i forhold til det oprindelige indestående på kapitalpensionsordningen,
vil det altså tage længere tid, inden
det negative PAL-skattegrundlag udnyttes, og det vil derfor
være fordelagtigt for personer med negativt PAL-skattegrundlag
at overføre deres kapitalpension til alderspension
i 2013.
Rettidige udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner og
supplerende engangsydelser, der foretages i 2013, pålægges
også en afgift på 37,3 %.
Endvidere nedsættes afgiftssatsen ved ikke-rettidig hel eller
delvis ophævelse af kapitalpensionsordning til 49,84 %
i 2013 og 52 % i efterfølgende år. For de nye pensionsordninger
udgør afgiftssatsen 20 %.

Side 8
Erhvervsmæssigt sa
ejendom – husk fak
Risiko for at miste momsfradraget
Chris Pedersen, VAT Manager
Pr. 1. januar 2011 blev der indført nye momsregler vedrørende
handel med fast ejendom. Reglerne medførte, at
erhvervsmæssigt salg af byggegrunde og nye bygninger
pålægges moms.
Dette var en radikal ændring i forhold til tidligere, hvor al
handel med fast ejendom var momsfritaget, uanset om der
var tale om handel med byggegrunde, byggeretter eller nyopførte
parcelhuse.
Udover at handel med fast ejendom nu kan være omfattet
af momspligten, medfører lovændringen ligeledes, at
momspligtige handler med fast ejendom er omfattet af
momslovens øvrige bestemmelser, hvilket i værste fald kan
medføre store økonomiske konsekvenser for især købere af
fast ejendom.
Krav i momsloven
Den typiske ejendomshandel gennemføres, ved at køber og
sælger bliver enige om handelsprisen for den pågældende
ejendom. Herefter underskriver parterne en købsaftale, hvor
vilkårene for aftalen er præciseret, herunder blandt andet
momsforholdene ved handlen.
Ved den endelige afslutning af handlen tinglyses skødet
på ejendommen, og køberen er dermed retmæssig ejer af
ejendommen.
Dette er fremgangsmåden for hovedparten af alle handler
med fast ejendom, men de færreste er klar over, at der ved
momspligtige handler med fast ejendom også er andre krav
i momsloven, som skal overholdes.
Efter blandt andet momslovens faktureringsbestemmelser
er det et krav, at der ved momspligtigt salg skal udstedes en
faktura, som opfylder momslovens faktureringskrav. Her er
en underskrevet købsaftale og tinglysning af skøde ikke nok
til at opfylde disse krav.
Momslovens faktureringskrav medfører, at der skal udstedes
en faktura ved hver momspligtig handel, og denne
danner som udgangspunkt grundlaget for beregningen af
moms, og hvad der nok er endnu vigtigere: Den danner
grundlaget for momsfradraget hos køber.
Fakturaen skal indeholde følgende for at opfylde momslovens
krav:
• Udstedelsesdato (fakturadato)
• Fortløbende nummer
• Sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr./SEnummer)
• Sælgers navn og adresse
• Købers navn og adresse
• Mængden og arten af de leverede varer eller ydelser
• Dato for levering af varerne eller ydelserne (forudsat
en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato)
• Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle
prisnedslag, bonus og rabatter
• Gældende momssats
• Det momsbeløb, der skal betales.
Ved handel med fast ejendom udgør momsbeløbet normalt
et ret væsentligt beløb, og derfor skal man være ekstra
opmærksom på, at alle momslovens krav er opfyldt, da
man som køber i sidste ende kan miste momsfradraget ved
handlen.
Skrækscenariet
I mange tilfælde ses det, at fast ejendom sælges ud af et
selskab, som efterfølgende likvideres.

lg af fast
turaen!
Normalt foregår dette som ved et ganske almindeligt salg af fast ejendom. Handlen
bliver berigtiget med underskrevet købsaftale og efterfølgende tinglysning af
skøde.
Hverken køber eller sælger eller deres rådgivere tænker på, at der skal udstedes
en faktura.
Sælger angiver og betaler korrekt momsen, mens køber foretager momsfradrag
herfor. Efter 2 år udtages køber til momskontrol, og SKAT fi nder i den forbindelse,
at køber ikke ligger inde med en faktura vedrørende handlen og dermed ikke har
dokumentation for momsfradraget.
SKAT kan med rette nægte køber momsfradraget, og køber har ingen mulighed
for at få forholdet korrigeret, idet det sælgende selskab er likvideret.
For mange kan dette virke som en mindre formalitet, som SKAT sikkert ser igennem
fi ngre med. Det kan meget vel være, at enkelte sagsbehandlere hos SKAT
vil se igennem fi ngre hermed, men spørgsmålet er, om man som køber tør løbe
risikoen?
Faktum er, at SKAT offi cielt ikke anerkender en købsaftale, et skøde eller lignende
som gyldig dokumentation for købers eventuelle momsfradragsret.
Husk fakturaen
I april 2012 har Landsskatteretten afgjort, at SKAT med rette havde nægtet fradragsret
for moms ved indkøb af 22 biler, idet der ikke var udstedt fakturaer, men
blot udstedt slutseddel for hver af handlerne.
I samme forbindelse oplyser SKAT og Landsskatteretten generelt, at køber ikke
har mulighed for momsfradrag, når der ikke er udstedt en faktura, men blot en
købsaftale, slutseddel, lejekontrakt eller lignende.
For at opretholde fradragsretten hos køber eller lejer er det derfor yderst vigtigt,
at der udstedes en faktura for handlen.

Side 10
Stramning af reglern
arbejdsudleje
De nye regler om arbejdsudleje trådte i kraft den 20. september 2012.
Rasmus Nørgaard Bek, advokat
Det er væsentligt for danske virksomheder, der anvender
udenlandsk arbejdskraft, at gøre sig klart, om der er tale
om arbejdsudleje eller entreprise. Dels fordi arbejdsudleje
medfører, at den udenlandske medarbejder bliver begrænset
skattepligtig til Danmark fra første arbejdsdag, og dels
fordi den danske arbejdsgiver har ansvar for og pligt til at
indeholde og afregne arbejdsudlejeskat, såfremt der er tale
om arbejdsudleje.
Ny definition af arbejdsudleje
I skattemæssig henseende er en entreprisekontrakt kendetegnet
ved, at den danske virksomhed, der har indgået en
entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed, ikke behøver
at bekymre sig om, hvorvidt de udenlandske medarbejdere
betaler skat i Danmark eller i deres hjemland.
Den skatteretlige sondring mellem entreprise og arbejdsudleje
har tidligere været baseret på en samlet bedømmelse
af en række forhold, blandt andet hvem der havde den
overordnede ledelse, hvordan vederlaget til udlejeren af
arbejdskraften blev beregnet, og hvem der bar ansvaret for
det endelige arbejde.
Med de nye regler er det afgørende kriterium, om arbejdskraften
udgør ”en integreret del af den danske virksomhed”.
Svares der ”ja” til dette, vil der som udgangspunkt være tale
om arbejdsudleje, uanset hvordan parternes kontraktforhold
i øvrigt måtte være.
Det bemærkes, at der i den hidtidige praksis også har været
lagt vægt på, om arbejdet udgjorde en ”integreret del
af virksomheden”. Der er således ikke tale om en radikal
ændring i forhold til nuværende praksis, men definitionen af
arbejdsudleje er derimod blevet forenklet, og der er sket en
opstramning, så udenlandske medarbejdere i større omfang
kommer til at betale skat i Danmark.
De nye regler gælder for kontrakter indgået eller ændret efter
den 20. september 2012. For allerede indgåede kontrakter
træder de nye regler først i kraft fra den 1. oktober 2013,
hvorfor det under alle omstændigheder vil være relevant for
virksomheder at gennemgå deres eksisterende kontrakter
inden denne dato.
Hvis virksomheden bliver omfattet af reglerne om arbejdsudleje,
er konsekvensen som ovenfor nævnt, at virksomheden
er ansvarlig for at indeholde og betale arbejdsudlejeskat
af lønnen til de udenlandske medarbejdere med 30 %
plus arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis virksomheden har indgået en entreprisekontrakt,
men forholdet bliver anset som omfattet af reglerne om arbejdsudleje,
og det ikke er muligt at udskille lønnen af den
samlede entreprisesum, vil
den danske arbejdsgiver
skulle betale 30 % arbejdsudlejeskat
plus arbejdsmarkedsbidrag
af hele
entreprisesummen. Det
bliver herefter den danske
virksomheds problem at få
pengene refunderet fra den
udenlandske virksomhed.
Omfattet af reglerne
eller ej?
Som nævnt ovenfor er der
tale om arbejdsudleje, når
arbejdet udgør en integreret
del af virksomhedens
forretningsområde. Hvad
der hermed konkret menes,
vil blive illustreret med
nogle eksempler nedenfor.
Hvis et dansk gartneri for
eksempel indgår en kontrakt
med et udenlandsk
firma om at plukke en given
mængde tomater mod

e om
et vederlag, der er aftalt på forhånd, så har dette tidligere
været anerkendt som en entreprise. Efter de nye regler vil
man komme ind under reglerne om arbejdsudleje, idet tomatplukning
er en integreret del af gartneriets virksomhed.
På samme måde vil der være tale om arbejdsudleje, hvis
et dansk murerfirma hyrer et tysk murerfirma til at udføre
dele af murerarbejdet i forbindelse med et byggeprojekt i
Danmark.
Omvendt vil der ikke være tale om arbejdsudleje, hvis et
dansk hotel hyrer et udenlandsk byggefirma i forbindelse
med ombygning af hotellets køkken, idet hotellets forretningsområde
netop ikke er
at ombygge køkkener.
Der vil heller ikke være
tale om arbejdsudleje,
hvis en dansk virksomhed
ansætter udenlandske
specialister med det formål
at instruere virksomhedens
personale i brugen af for
eksempel it-systemer eller
lignende. Var der derimod
tale om, at de udenlandske
it-specialister skulle medvirke
ved virksomhedens
levering af ydelser til dens
kunder, ville der være tale
om arbejdsudleje.
Samspillet med dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået en
række dobbeltbeskatningsoverenskomster
med
forskellige lande, men det
er kun enkelte af disse, der særskilt behandler arbejdsudlejespørgsmålet.
Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er at undgå beskatning af den samme indtægt i to
forskellige stater.
De fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster baserer sig i
relation til arbejdsudleje på OECD’s modeloverenskomst.
OECD præciserede i 2010, hvordan arbejdsudleje skal
forstås og afgrænses i forhold til entrepriser. Det er ifølge
OECD afgørende, om det udførte arbejde udgør en integreret
del af aktiviteterne i den virksomhed, hvor arbejdet
udføres.
De nye danske lovregler om arbejdsudleje er således i
overensstemmelse med OECD’s bemærkninger og dermed
den internationale skatteretlige forståelse af begrebet.
Uagtet ovennævnte, vil det dog fortsat være nødvendigt at
konsultere de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster,
idet de ikke i alle tilfælde stemmer overens med dansk
ret på området.
Ansættelsesretligt perspektiv på arbejdsudleje
Hvis en dansk virksomhed lejer arbejdskraft af en udenlandsk
virksomhed, er det vigtigt at være opmærksom på,
at de udenlandske medarbejdere i visse tilfælde kan blive
omfattet af den danske virksomheds kollektive overenskomst.
Det afhænger dog af, hvilket overenskomstområde
medarbejderne arbejder under.
Hvis den danske virksomheds kollektive overenskomst finder
anvendelse, skal den danske virksomhed blandt andet
sikre sig, at den udenlandske virksomhed har det nødvendige
kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Vigtigheden heri understreges af det forhold, at den
danske virksomhed ellers om fornødent kan gøres ansvarlig,
hvis ikke de kollektive overenskomster overholdes.
Side 11

– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfi rmaer:
AP København | Aarhus | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Aarhus | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense
Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København | Køge Sp/f Grannskoðaravirkið INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus | Ebeltoft | Rønde Krøyer
Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund | Aalborg Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Varde | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød | Hvidovre
Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars Partner Revision Brande | Give | Herning | Ikast | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus | Hobro | Hinnerup
RIR Revision Roskilde | Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn
Det bemærkes ...
Gulpladebiler
Folketinget vedtog i juni 2012 en række lovændringer, der
har til formål at dæmme op for sort arbejde. En af disse ændringer
betyder, at det fra og med den 1. januar 2013 er et
krav, at vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på ikke
over 4 tons, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig
anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens
navn eller logo samt CVR-nummer.
SKAT har udsendt en vejledning, der nøje beskriver, hvorledes
oplysningerne skal påføres virksomhedens gulpladebiler.
Biler på papegøjeplader og biler med klistermærket
”Bilen må bruges privat” er ikke omfattet af reglerne om
”skiltning” med virksomhedens navn med videre.
Hvordan skal ”fi rmaskiltet” se ud?
Firmanavn og virksomhedens CVR-nummer skal påføres
såvel bilens venstre som højre side. I stedet for fi rmanavn
kan man vælge at anvende virksomhedslogo, hvis logoet
klart identifi cerer virksomheden, eksempelvis hvis virksomhedens
navn indgår i fi rmalogoet.
Bogstaver og tal skal have en farve, der klart afviger fra bilens
farve, og teksten skal i øvrigt være udført på en sådan
måde, at alle kan læse den!
Oplysningerne må ikke fremgå af aftagelige skilte (magnetskilte
og lignende). Skiltene skal være fastgjort, så de
ikke let kan afmonteres.
Hvem har pligt til at sørge for korrekt skiltning?
Det er den registrerede ejer af bilen, der skal sørge for den
korrekte skiltning. Er der en registreret bruger af bilen, er
det denne bruger, der har ansvaret herfor.
Ved leasing af en bil, hvor leasingtager bliver registreret
som bruger af bilen, er det leasingtagerens virksomhedsnavn
og CVR-nummer, der skal påføres bilen. Hvor lejer
eller leasingtager ikke bliver registreret som bruger af bilen,
er det udlejers virksomhedsnavn og CVR-nummer, der skal
være påført bilen.
For vognmænd, der er tilsluttet en vognmandscentral eller
lignende, skal den enkelte vognmands virksomhedsnavn
og CVR-nummer fremgå af bilen, hvis vognmanden er ejer
eller registreret som bruger af bilen. Dette er dog ikke til hinder
for, at vognmandscentralens navn med videre også kan
være påført bilen.
Bøder ved manglende skiltning
Konstateres det, at en gulpladebil ikke har den krævede
skiltning, vil virksomheden kunne pålægges en bøde, antageligt
på 5.000 kr. ved førstegangsovertrædelse og større
bøder ved efterfølgende overtrædelser af dette påbud.
Udenlandske biler
Biler, der er indregistreret i udlandet, og som benyttes
erhvervsmæssigt i Danmark, skal i forruden anbringe dokumentation
for virksomhedsregistrering i RUT-registeret.
Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Layout: Malene Fisker. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk.
Redaktionen er afsluttet den 15. november 2012. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar
uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.
Lersø Park Allé 112
2100 København Ø
Tlf. 39 29 08 00
buusjensen@buusjensen.dk www.buusjensen.dk
Medlem af RevisorGruppenDanmark