Tumorer i nervesystemet

More documents

Recommendations

Info

Kap18.fm Page 414 Thursday, March 18, 2004 4:30 PM 414 | TUMORER I NERVESYSTEMET Sekundære intrakranielle tumorer De sekundære intrakranielle tumorer forekommer ca. 10 gange hyppigere end de primære. I autopsimaterialer af cancerpatienter har ca. 20% intrakranielle og 5-10% intraspinale metastaser, og mindre end 2% har meningeal karcinomatose med betydelig variation fra den ene til den anden cancerform. Der ses også intrakraniel og intraspinal udsæd ved lymfom og leukæmi. Hjernemetastaser Af de 25.000-30.000 nye kræfttilfælde, der årligt diagnosticeres i Danmark, skønnes 3-4.000 at få symptomgivende hjernemetastaser. De hyppigste primære tumorer hos voksne er lungekræft, brystkræft, malignt melanom, nyre- og colorektalkræft, mens det hos børn er sarkomer og germinalcelle tumorer. Hjernemetastaser skyldes hæmatogen spredning, og den topografiske lokalisation svarer til den regionale blodgennemstrømning, med ca. 85% i storhjernen og 15% i lillehjernen og hjernestammen. Metastaserne optræder oftest på grænsen mellem grå og hvid substans, hvor karsengen indsnævres, samt i grænserne mellem de større arteriers forsyningsområder. 80% af hjernemetastaser diagnosticeres hos patienter med kendt kræftsygdom. Blandt de resterende 20% viser forløbet, at det hos over halvdelen drejer sig om en primær lungecancer. Ekstracerebrale (subdurale eller epidurale) metastaser er sjældne. Symptomer og kliniske fund Disse er som ved primære intrakranielle tumorer dels fokale neurologiske udfald, dels epileptiske anfald og dels symptomer på diffus cerebral påvirkning. Ved multiple hjernemetastaser (Fig. 18.13) kan der ses multifokale symptomer. Apopleksiforme udfaldssymptomer ses i enkelte tilfælde og kan skyldes Figur 18.13. MR-skanning af multiple hjernemetastaser hos 56 årig mand kvinde, opereret for lungecancer 1 år tidligere. blødning i en metastase, hvilket specielt ses ved malignt melanom, choriocarcinom, thyroidea- og nyrekræft. Undersøgelser MR-skanning er den mest sensitive undersøgelse, såvel til påvisning af små metastaser som til differentialdiagnostik over for andre cerebrale processer. Ved CT-skanning findes multiple hjernemetastaser hos ca. 50% og med MR-skanning hos ca. 75%. Fra et terapeutisk synspunkt er den vigtigste differentialdiagnose hjerneabsces, hvor MR-spektroskopi kan være diagnostisk. Gliom, lymfom og demyeliniserende sygdomme, infarkter og intracerebrale blødninger bør haves in mente. Behandling Behandling af hjernemetastaser inddeles i intenderet kurativ, palliativ og symptomatisk behandling. Udtrykket intenderet kurativ benyttes om den eller de påviste hjernemetastaser og omfatter således ikke den primære kræftsygdom eller anden metastasering. Behandling af patienter med hjernemetastaser fører praktisk taget aldrig til varig helbredelse. Målet er kontrol af patientens hjernemetastaser med forbedret livskvalitet og forlænget overlevelse. Intenderet kurativ behandling omfatter radikal kirurgisk fjernelse eller stereotaktisk radiokirurgisk behandling af hjernemetastaser. Radiokirurgi kan an-
Kap18.fm Page 415 Thursday, March 18, 2004 4:30 PM vendes ved såvel overfladiske som dybtliggende metastaser. Kirurgisk fjernelse foretrækkes ved overfladisk beliggende metastaser, som udøver en betydende masseeffekt. Intenderet kurativ behandling tilbydes patienter, som er i god almen tilstand med en enkelt eller højst to hjernemetastaser. I sjældnere tilfælde med multiple metastaser kan der opnås markant symptomlindring ved kirurgisk fjernelse af en enkelt stor rumopfyldende metastase med efterfølgende palliativ behandling. Palliativ behandling er først og fremmest helhjerne bestråling, hvorved der opnås symptomlindring hos godt 70%. De fleste kemoterapeutika har mindre effekt på intracerebrale end på systemiske metastaser, bl.a. på grund af de hydrofile farmakas manglende passage over blod-hjerne barrieren. Kemoterapi har dog effekt ved choriocarcinom og ved småcellet lungecarcinom samt ved CNS infiltration fra leukæmi eller lymfom. Symptomatisk behandling udgøres væsentligst af steroid og analgetika. Prognose Ubehandlet er median overlevelsen for symptomgivende metastaser ca. 1 måned, med steroid behandling forlænges denne til ca. 2 måneder, med helhjerne radioterapi til ca. 5 måneder, og efter kirurgisk behandling eller stereotaktisk radiokirurgi er median overlevelsen 10-12 måneder. Overlevelse er bestemt af udbredningen og progressionen af den systemiske cancer, og langtidsoverlevelse ses hyppigst hos patienter med primær mammacancer eller hypernefrom. Følgende faktorer har i flere opgørelser været associeret med længere overlevelse: god almen status, alder under 60 år, kontrolleret systemisk sygdom, færre end tre hjernemetastaser og response på steroid behandling. Meningeal karcinomatose Ved meningeal karcinomatose er der en diffus spredning af maligne celler til leptomeninges og meningeal carcinomatosis påvises hos knap 5% af alle patienter med hjernemetastaser. Det underliggende S EKUNDÆRE INTRAKRANIELLE TUMORER | 415 Fig 18.14. CT-skanning af CSF metastaser hos midaldrende kvinde. Der er opladning langs med ventrikelsystemets vægge efter intravenøs indgift af røntgenkontrast. cerebrale og medullære parenkym er undertiden invaderet. I nogle tilfælde ses spredning af de maligne celler diffust i subaraknoidalrummet, og i andre tilfælde ses spredning i form af multiple små metastatiske læsioner. Symptomer og kliniske fund Symptomerne ved meningeal karcinomatose kan inddeles i tre hovedgrupper. Der ses: 1) Symptomer på diffus cerebral, bl.a. med hovedpine, og meningeal påvirkning ofte som følge af hydrocephalus (ca. 50% af patienterne) (Fig. 18.14). Papilødem ses i nogle tilfælde, nakkestivhed kun undtagelsesvist. 2) Fokale symptomer ved involvering af kranienerver, hvor alle kan afficeres, men hyppigst n. facialis og øjenmuskelnerverne. Fokale symptomer kan også opstå ved lokal indvækst i hjerneparenkymet. 3) Spinale radikulære symptomer ved udsæd til de spinale nerverødder. Undersøgelser MR-skanning og CSF undersøgelse. Der bør sendes mindst 10 ml CSF til undersøgelse, og det er vigtigt, at spinalvæsken undersøges for tumorceller umiddelbart efter, at den er udtaget (kapitel 8). Hvis der ikke findes tumorceller, bør undersøgelsen gentages.
Page 1 and 2: Kap18.fm Page 399 Thursday, March 1
Page 15: Kap18.fm Page 413 Thursday, March 1

Tumorer i nervesystemet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?