Daginstitutionen Charlottehavens årsplan 2009 - Københavns ...

Daginstitutionen Charlottehavens årsplan 2009
_____________________________ ________________________________
Malena Sofia Bondo Trine Lønborg-Jensen
Bestyrelsesformand Institutionsleder

Indholdsfortegnelse
Side
Principdel
Sid
e
Udviklingsdel
3 Indledning 44 Det pædagogiske arbejde med
Praktiske informationer 45
børnene
Ledelse og personaleudvikling
De fysiske rammer 47 Forældrebestyrelsen
4 Børnegruppen 48 Forældresamarbejde
5 Børnesyn 49 Økonomi
Målsætning 50 Kalender
Værdigrundlag Bilag 1: Evaluering af fokuspunkt
2008
9 Principper Bilag 2: Fokuspunkt 2009
11 Konfliktløsning
Sundhedspolitik
Bilag 3: Ledelsens fokuspunkt 2009
14 Børnemiljøvurdering
17 Arbejdet med de pædagogiske
læreplaner
18 Definitioner
19 Charlottehavens pædagogiske læreplan
20 Natur og naturfænomener
21 Kulturelle udtryksformer og værdier
23 Personlige kompetencer
25 Sociale kompetencer.
27 Sprog
29 Krop og bevægelse
31 Differentierede læringsmål
33 Børn med særlige behov
Sprogstimulering for tosprogede børn
34 Dokumentation
Læringshistorier
35 Evaluering
36 Personalegruppen
37 Forældresamarbejde
40 Traditioner
41 Aktiviteter
2

Principdel
___________________________________________
Indledning
Denne årsplan er tænkt som et arbejdsredskab i forhold til dialogen i personalegruppen og
forældrebestyrelsen om vores pædagogiske praksis og læreplan. Samtidig er den en
formidling til forældre, forvaltning og andre samarbejdspartnere om institutionens virke.
Charlottehaven er en kommunal daginstitution i Københavns Kommune under Børne- og
Ungeforvaltningen i distrikt Østerbro. Vi arbejder indenfor rammerne af Dagtilbudsloven og
lovgrundlaget i øvrigt. Vi indgår i et tværfagligt samarbejde med socialforvaltningen.
Praktiske informationer
Navn Daginstitutionen Charlottehaven
Adresse Gammel Kalkbrænderivej 45, 2100 København Ø
Telefon 35 29 80 90
E-mail 37210@buf.kk.dk
Hjemmesideadresse www.dicharlottehaven.dk
Åbningstid mandag til fredag fra kl. 7.00 til kl.17.00
Normering. 70 børn i alderen 0 – 3 år
De fysiske rammer
Daginstitutionen Charlottehaven ligger på Gammel Kalkbrænderivej, som en integreret del af
et større arkitekttegnet moderne byggeri. Institutionen er bygget i 2003, og er nu normeret til
70 vuggestuebørn. Institutionen er meget hensigtsmæssigt placeret tæt på bus, tog, by og
havn.
Huset er bygget meget lyst og rummeligt. Institutionen er i 2 etager plus kælder. Etagerne er
forbundet af både elevator og trapper. Alle rum har glasvægge ud til gangarealerne samt
store vinduespartier ud til gårdhaven. I kælderen har forældrene mulighed for at have
barnevognen stående, mens deres barn er i vuggestue. Derudover indeholder kælderen
vaskerum, skralderum, personalegarderobe og depot.
Generelt er der god plads i vuggestuen, og vores store fællesrum og brede gange giver god
mulighed for fysisk udfoldelse til glæde for vores børn, der bruger meget tid på at løbe og
køre om kap. I stueetagen er der køkken, 2 grupperum samt et stort fællesrum. I indgangen
hænger billeder af personalet samt 2 opslagstavler. Der hænger ligeledes en forældretavle
med informationer fra institutionen, og en bestyrelsestavle hvor dagsorden til og referat fra
bestyrelsesmøder hænger sammen med billeder af forældrerepræsentanter i bestyrelsen.
3

På 1. sal har vi 3 grupperum samt kontor og personalerum. Stueetagen og 1. sal har begge
en svalegang, hvor børn under 2 år sover til middag i krybber og barnevogne. Børn over 2 år
sover i soveposer på madrasser i fællesrummet eller på en stue.
Udendørs har vi to legepladser. Fra de to nederste stuer og fra fællesrummet kan man gå
direkte ud i gårdhaven. Denne er indrettet med en stor sandkasse, et legehus, pilehytter,
borde og bænke, samt et kar beregnet til vandlege. Institutionens anden legeplads ligger
overfor hovedindgangen. Den er indrettet som en sansehave med buske, blomster og træer,
som stimulerer børnenes sanser. Der er bl.a. et lavendelbed, store siv og stikkelsbærbuske.
Her har vi også et stort legestativ med rutsjebane, hængebro og forskellige muligheder for at
komme op via rebstige, trappe eller klatrevæg. Der er en båd, som kan vippe, en lille
sandkasse, små hyggelige stier imellem bedene samt en ”kørebane” rundt om det store
legestativ.
Børnegruppen
Det er kendetegnende for børnegruppen i Charlottehaven, at de kommer fra ressourcestærke
familier med engagerede og opmærksomme forældre. De fleste familier bor i lejlighed og er
repræsentative for befolkningen på Østerbro med krav og forventninger til deres børns liv,
hvilket også afspejler sig i vuggestuen.
4

Børnesyn
Vores grundlæggende børnesyn:
• Det enkelte barn er unikt med forskellige baggrunde, ressourcer, kompetencer og
måder at lære på.
• Barnet er født samarbejdsvilligt og er nysgerrig på sin omverden.
• Barnet har intentioner med sine handlinger, som vi som voksne skal bestræbe os på at
forstå. Barnet gør ikke ting for at genere den voksne, men øver sig igen og igen til det
har styr på funktionerne i og omkring sin krop.
• Barnet er parat til aktiv kommunikation og social deltagelse og har krav på at være
sammen med voksne, der tager udgangspunkt i barnets behov.
• Barnet lærer nye færdigheder og kompetencer, når det udfordres tilpas på et tidspunkt,
hvor det er klar til det.
• Barnet lærer sig noget, når det giver mening, og når barnet har de fornødne
forudsætninger for det. De voksne skaber rammerne for barnets læring, men lærer ikke
barnet tingene. Den voksne kan vise, vejlede, fortælle, inspirere, gentage m.m.
Målsætning
• At danne rammerne for at børn i alderen 0– 3 år får en tryg hverdag, hvor de støttes i
deres udvikling og læring.
• At det enkelte barn styrkes i dannelsen af sit selvværd.
• At den anerkendende relation ligger til grund for den måde, vi er sammen på.
• At det enkelte barn opmuntres til at være en del af et fællesskab.
• At være i en kontinuerlig dialog med forældrene om deres barn.
• At være bevidste om at udvikle praksis igennem refleksion.
• At institutionens værdier kommer til udtryk i hverdagen.
• At den pædagogiske praksis afspejler vores børnesyn.
Værdigrundlag
Vores arbejde med børnene og vores samarbejde med både forældre og kollegaer bygger på
• Anerkendelse
• Selvværd
• Omsorg
• Tryghed
Forståelsen af de ovenstående 4 værdier griber ind i hinanden og er alle sammen med til at
skabe rammerne for en tryg hverdag for barnet, hvilket vi ser som grundlæggende og
altafgørende for barnets trivsel og læring. Det er samtidig afgørende, at værdierne udspiller
sig i et miljø, hvor barnet i samspil med andre kan udvikle sin identitet, så det føler sig
betydningsfuldt og værdifuldt, som det menneske det er.
5

Vi arbejder løbende på, at det aktuelle personale opnår forståelse for og får ejerskab til vores
værdier, så vi trods personaleudskiftning bibeholder en fælles referenceramme. Det betyder,
at institutionens værdier er til stadig dialog, hvilket har stor betydning for vores refleksion over
den pædagogiske praksis: ”Gør vi det, vi siger, vi gør?” Institutionens værdier er nu
implementeret i en sådan grad, at de danner et naturligt grundlag for kulturen i huset. Valget
af disse værdier betyder ikke, at det kun er dem, der er betydningsfulde, men blot at det er
dem, der danner fundamentet for Charlottehaven.
Ved anerkendelse forstår vi
At vise respekt. At tage barnet alvorligt. Imødekommenhed.
Involvering. Interesse. Vilje til dialog og udvikling.
Bekræftelse. At vise empati. At være fordomsfri.
At kunne rumme svære
følelser.
At se, høre og forstå uden at
vurdere.
At kunne rumme
forskellighed.
Eksempel
Vi kommer tilbage fra en skovtur en vinter formiddag. Matias på 2½ år går med mig ud i
garderoben, og jeg siger: ”Kan du begynde at tage dit tøj af Matias”. Matias står helt stille, og
jeg siger: ”Jeg vil gerne have, at du tager flyverdragten af, du kan starte med at lyne lynlåsen
ned på din flyverdragt.” Jeg peger på hans lynlås, og lyner den de første centimeter ned. Jeg
bliver siddende hos ham og siger igen: ”Prøv om du kan tage flyverdragten af, det ved jeg du
kan selv.” Matias begynder at græde og vender sig væk. Jeg stryger ham over håret og siger:
”Er det for svært at tage den af i dag, Matias?” Jeg venter lidt og ser om, han svarer mig. Det
gør han ikke, så jeg fortsætter: ”Så vil jeg gerne hjælpe dig med det.” Jeg tager Matias på
skødet og tager flyverdragten af ham. Matias sidder stille hos mig imens. Da vi er færdige, går
vi sammen ind på stuen og spiser sammen med de andre børn.
Tolkning
Matias bliver opfordret til at bruge de kompetencer, som den voksne ved, han har. Da Matias
viser, at han ikke har overskuddet den dag, bliver han ikke kritiseret for det men får sat ord på
at i dag, er det for svært for ham. Den voksne viser sin empati og er imødekommende - ser
og møder hans behov. Matias lærer, at selvom han har opnået en kompetence, er det ok at
blive hjulpet, og han bliver taget alvorligt, når han ikke orker mere.
Ved selvværd forstår vi
At kende sig selv. At synes man er god nok. At turde være.
At tænke kærligt om sig Oplevelsen af at have værdi i At give sig selv lov til at fejle.
selv og andre.
kraft af at være sig selv.
At kunne vise og udtrykke At tro på sig selv og være tro At acceptere/respektere sig
sine svagheder.
At kende sine styrker.
mod sig selv.
selv.
6

Eksempel
Karl er til rytmik. Niels, der er pædagog på en anden stue, spiller på tromme sammen med
nogle andre børn. Karl sidder hos sin pædagog Sofie og kigger på. Karl virker interesseret i
trommen. Sofie spørger om, han har lyst til at prøve og opmuntrer ham til at gå hen og slå på
trommen. Karl er på vej hen til trommen og vender sig om og kigger på Sofie, som siger: ”Det
er OK”. Karl går hen til trommen og slår på den. Han vender tilbage til Sofie med et stort smil.
Sofie smiler tilbage til ham og siger: ”Det så sjovt ud Karl, vil du prøve igen?” Karl rejser sig
og prøver at slå på trommen igen.
Tolkning
Karl viser interesse og nysgerrighed over for en ny og, for ham, uafprøvet aktivitet.
Kropssproget viser, at han har lyst til at prøve at tromme men tvivler på om det er socialt
acceptabelt, at han giver sig i kast med det nu, og er samtidig usikker på om han ”tør” at
tromme. Karls intention er, at han har lyst til at ”afprøve” sig selv inden for en uafprøvet
aktivitet, som har vakt hans interesse. Han bliver mødt med anerkendelse og med en
opmuntring til at prøve at tromme. Karl får hjælp til at undersøge trommen ved, at den voksne
forbliver nærværende under hele forløbet samt afslutter med at dele oplevelsen med Karl ved
at sætte ord på. Den voksne er opmærksom på ikke at lægge en personlig vurdering i om,
Karl var dygtig til at tromme men er derimod opmærksom på at anerkende Karls oplevelse og
dermed støtte ham i udviklingen af selvværdet ved at sige; ” Det så ud til, at du syntes, det
var sjovt”.
Hvis den voksne derimod ikke havde aflæst Karls kropssprog, der fortalte, at han var i tvivl,
havde Karl med stor sandsynlighed ikke ”turdet” give sig i kast med trommen og havde
dermed ikke gjort sig den oplevelseserfaring. Tilmed kunne den voksne have valgt ikke at
forblive nærværende hvilket kunne have medført, at Karl ikke havde ”turdet” at forblive
undersøgende. Endeligt kunne den verbale samtale omkring oplevelsen have handlet om at
være god eller ej til at tromme hvis, den voksne havde sagt ”Hvor er du dygtig” hvilket ikke
styrker selvværdet, men selvtilliden.
Ved omsorg forstår vi
Nærvær. Tilstedeværelse. Rummelighed.
At handle ud fra barnets Respekt for barnets
At skelne mellem barnets lyst
behov.
personlighed.
og behov.
Tryghed. At give plads til at øve sig. Nænsomhed.
At støtte barnet kropsligt, At dække barnets basale
følelsesmæssigt og
udviklingsmæssigt.
behov.
Eksempel
Anne på 1½ år går hen til en pædagog på sin stue. ”Op, op” siger Anne. ”Ja, du vil gerne op,
det kan jeg godt høre, men jeg vil ikke bære på dig, så nu sætter jeg mig ned på gulvet, så
kan du sidde hos mig i stedet,” siger pædagogen og sætter sig ned på gulvet. ”Nej, op” siger
Anne igen. ”Ja du vil rigtig gerne have, at jeg skal bære dig”, siger pædagogen og fortsætter
”jeg vil ikke bære dig, men jeg vil meget gerne sidde her sammen med dig”. Lidt efter sætter
7

Anne sig på pædagogens skød og efter endnu lidt tid, kommer der et lille smil på Annes
læber.
Tolkning
Pædagogen vælger at sætte sig ned til barnet for at give det nærhed og omsorg i børnehøjde
frem for at løfte barnet op i voksenhøjde og bære rundt på barnet. Smilet viser, at barnet får
opfyldt behovet for voksenkontakt og samtidig bliver rummet af en voksen. Omsorg kender vi
som trøst, knus og kram fra nærværende voksne, men der ligger også meget omsorg i, at
turde være en tydelig voksen der sætter grænser. I historien kan barnet ikke få sit ønske
opfyldt men får omsorg idet, den voksne giver et kærligt og anerkendende nej og samtidig
dækker barnets behov.
Ved tryghed forstår vi
At føle sig ønsket, set,
værdsat, hørt og holdt af.
At blive anerkendt i alle
følelser.
At børnene oplever et positivt
samarbejde hjem og
institution imellem.
At opleve sig hjulpet, også i
konflikter.
At have tillid til andre børn og
voksne.
At den voksne tager ansvaret
for stemningen på stuen og i
huset.
At have tillid til at ens behov
bliver opfyldt.
At føle sig som en del af
fællesskabet.
At opleve genkendelighed ift.
rammer og struktur.
Eksempel
Peter er lige startet i vuggestue. Det er første dag, han skal prøve at være alene uden sin
mor. Line (pædagog) har de sidste par dage fulgt Peter tæt, og de har lært hinanden godt at
kende. Line ved derfor hvordan, hun kan trøste ham. Peter har i en times tid hygget sig på
stuen med sin mor, Line og nogle andre børn. Da Peters mor skal gå, bliver han ked af det.
Line tager Peter op og sammen, vinker de til hans mor. Line siger: ”Jeg kan godt forstå, at du
er ked af det Peter, nu var det lige så hyggeligt, at mor var her. Mor kommer igen om lidt.”
Line tager Peter med ind på stuen, og hun sætter sig i sofaen med ham. Line prøver at trøste
Peter. Hun har lagt mærke til, at Peter er særlig glad for en rød bold med mariehøns, så da
hun kan høre, at gråden er ved at aftage, siger hun: ”Kom Peter, skal vi ikke prøve at finde
den røde bold?” Line finder bolden og triller den hen til Peter, som lyser op da, han ser
bolden. De hygger sig herefter med at lege med bolden.
Tolkning
Line gør Peter tryg ved hende, situationen og vuggestuen. Line har brugt nogle dage på at
lære Peter at kende og har observeret hvilke ting, han viser interesse for. Samtidig har Peter
haft mulighed for at se Line an og lære hende at kende. Da Peters mor går, er Line
anerkendende overfor Peter, hun fortæller ham, at hun forstår ham, og at det er helt ok at
være ked af det. Line venter med at tilbyde Peter bolden og forsøger først at trøste ham og
gøre ham tryg ved at sidde med ham. Da hun efterfølgende kan høre, at gråden er aftagende,
starter hun en leg med ham. En leg der, via genkendelighed, har til hensigt at gøre Peter tryg
ved at være i vuggestue uden sin mor. Line bliver sammen med Peter i et forsøg på at skabe
et trygt miljø for ham.
8

Principper
Forældrebestyrelsen i Charlottehaven har, i fastlæggelsen af institutionens principper, taget
udgangspunkt i de af personalet definerede værdier og har fastsat følgende principper:
Pædagogiske principper
Ved et princip forstår vi en holdning til, hvordan vi gerne
vil have det her i Charlottehaven, og hvad vi arbejder hen
imod.
• At vi ser, hører og bekræfter børnene
• At børnene mødes med en positiv tilgang af de voksne også ved uhensigtsmæssig
adfærd
• At vi over for børnene sætter ord på det, vi gør i dagligdagen
• At alle voksne har et fælles ansvar for det enkelte barn
• At vi ikke taler om børnene hen over hovedet på dem
• At børnene er sammen med nærværende og imødekommende voksne
• Vi ser børnenes forældre som ligeværdige samarbejdspartnere, med hvem vi har et
fælles mål
De pædagogiske principper evalueres kontinuerligt, og den efterfølgende refleksion skal
danne grobund for den videre pædagogiske praksis.
9

Økonomiske principper
• At personalenormeringen på stuerne prioriteres højt i budgettet for at understøtte vores
pædagogiske principper.
• At der afsættes midler til kost, og at forældrene medbringer frugt.
• At der afsættes midler til bleer.
• At personalet har mulighed for faglig udvikling, og at der afsættes ressourcer til
personalepleje.
Kostmæssige principper
• At kosten er sund og varieret.
• At børnene kun tilbydes søde sager ved særlige lejligheder.
• At produkterne så vidt muligt er økologiske.
Udmøntningen af de fastlagte principper er herefter op til ledelsen i Charlottehaven.
Forståelse af de pædagogiske principper i praksis
”At vi møder børnene med anerkendelse” og
”At vi styrker børnenes selvværd”
Anerkendelse og selvværd er afgørende elementer i udviklingen af et menneskes personlige
og sociale kompetencer samt i alle relationer. Det at møde barnet anerkendende, er en
afgørende del af opbyggelsen af barnets selvværd og udspiller sig både i samspil, dialog og
handling, hvorfor vi har valgt at beskrive udmøntningen af disse to principper samlet.
Vi møder børnene anerkendende og styrker deres selvværd:
• Via den tone vi bruger overfor barnet, og måden hvorpå vi taler med barnet.
• Ved at vi i krop og tale viser, at vi holder af barnet.
• Ved at vi ser på barnets intention og møder barnet ud fra den forståelse, vi derved
opnår. Vi opfatter alle handlinger som kommunikation, der fortæller os noget, og vores
tolkning heraf sætter vi ord på.
• Ved at vi respekterer barnets følelser uafhængigt af handlingen. Der er i orden at være
vred, men det er ikke i orden at bide.
• Vi bliver hos barnet, når det viser stærke følelser og viser, at barnet er værd at være
sammen med fremfor at opfatte barnet som ”hysterisk”.
• Ved at vi er tydelige og nærværende voksne, som sætter vores egne grænser frem for
at sætte grænser for barnet.
• Ved at vi tager barnet alvorligt og i hver enkelt situation vurdere, om barnets ønske kan
efterkommes. Derved giver vi plads til forskellighed.
• Ved at vi bekræfter barnet i, at vi har set det og deler dets oplevelse uden at vurdere
kvaliteten af barnets handling.
10

”At vi støtter børnene i at blive selvhjulpne”
Selvhjulpenhed handler både om at kunne selv, at øve sig, at blive klogere på sig selv og
med tiden blive uafhængig både fysisk og emotionelt. Det er vigtig for udviklingen af barnets
motoriske og personlige kompetencer, og stiller krav til at de voksne giver tid og plads til
barnet.
”At vi styrker børnenes sociale kompetencer”
Vi har meget fokus på børnenes sociale kompetencer i Charlottehaven. Det er fundamentalt
for barnets trivsel i vuggestuen og senere i andre socialt forpligtende sammenhænge, at
børnene har de sociale kompetencer, der gør dem i stand til at være en del af et fællesskab.
Det handler om at kende de sociale spilleregler - kunne sige til og fra samt at kunne aflæse
andre menneskers signaler.
11

Konfliktløsning
Konflikter er en del af livet, og måden børn lærer at tackle dem på afhænger af den
interaktion, der foregår mellem barnet og de involverede voksne. Mange forældre spørger til
og bekymrer sig om de konflikter, der udspiller sig i vuggestuen. Nogle børn kommer hjem og
er blevet bidt eller nevet af et andet barn, hvilket naturligvis virker voldsomt på mange
forældre.
For de fleste børn er vuggestuen det sted, hvor de skal begynde at tilegne sig sociale
kompetencer i forhold til andre børn. De siger i stigende grad fra overfor de andre børn og
insisterer på at få deres plads, tur eller legeting. Det betyder, at der udspiller sig mange
konflikter børnene imellem, hvori de hver for sig og sammen gør sig vigtige erfaringer med
relationer og samspil mellem mennesker. Heriblandt erfaringer med hvordan voksne,, der er
barnets omsorgspersoner, reagerer på barnet i situationen, hvilket har betydning for barnets
selvværd og mulighed for at opnå læring i situationen.
Det er ikke altid muligt at løse en konflikt hensigtsmæssigt. Det kan skyldes flere ting; blandt
andet at den voksne enten ikke ser konflikten, kun ser en del af den eller kommer til at lægge
sin egen fortolkning ned over konflikten og handler derefter.
Sundhedspolitik
Børns trivsel, udvikling og mulighed for at lære afhænger af deres sundhed, og vi forholder os
bevidst til, hvordan vi skaber de bedste rammer for at børnene tilbydes et sundt miljø i
institutionen. Både fysisk og psykisk. Det handler om alt fra frisk luft til kram og gulerødder,
handlefrihed og medbestemmelse. De voksne er rollemodeller og skal foregå som et godt
eksempel.
Mad og måltider
Når det lille barn bliver født, betyder måltidet alt. For det lille vuggestuebarn betyder mad og
måltider stadig rigtig meget og fylder tidsmæssigt forholdsvis meget i løbet af dagen. Derfor er
det vigtigt at måltidet foregår i en tryg og varm stemning, hvor barnet bliver mødt anerkendende
og med indlevelse fra den voksne, der under måltidet er nærværende og taler med børnene. Den
voksne skal være opmærksom på, hvad barnet er klar til at lære. Måltidet indbefatter omsorg,
nærhed, behovstilfredsstillelse, selvhjulpenhed, samvær, nysgerrighed, kompetenceudvikling
m.m. Børn spiser i forskellige tempi, er glade for forskellig slags mad, bryder sig mere eller
mindre om at røre ved maden, og har forskellig tålmodighed til at sidde ved bordet. Nogle børn
skal til at vænne sig til fast føde, andre spiser konsekvent kun bestemte fødevarer. Af
lægeordinerede eller religiøse hensyn skal nogle børn have særlig kost, som vores køkkendame
bestræber sig på er så lig de andres mad som muligt. For alle børn i Charlottehaven gælder det,
at det at spise skal være et tilbud og en rar oplevelse. Børnene får jævnligt tilbudt mad og drikke,
så vi sikrer, at de har energi til hele dagen og får, hvad de har behov for - også de børn der ikke
selv gør opmærksom på det. Vores køkkendame laver en sund og varieret madplan for 14 dage
ad gangen, der hænges op så forældrene kan se hvad, deres barn tilbydes i ugens løb. Det giver
12

forældrene mulighed for at tilbyde barnet noget andet mad om aftenen. Børnene får ikke slik i
institutionen heller ikke til fester. Til fødselsdage kan børnene dele kage, boller eller is ud.
Vi diskuterer jævnligt - både blandt personale og med forældrene - dilemmaet i, at forebygge
dårlige vaner, overvægt og andre livsstilssygdomme og begrebet ”dansk hygge”. Nogle forældre
vil gerne have, at deres børn ikke får søde sager, andre synes det hører sig til ved en
fødselsdag.
Hygiejne
Vi forsøger at mindske smittespredning ved at være opmærksomme på håndvask og
desinficering i løbet af dagen. Vi opfordrer forældrene til at vaske hænder med deres børn, når
de afleverer og henter børnene. Vi hjælper børnene med at vaske hænder før vi spiser og efter
toiletbesøg, og desinficerer ofte vores hænder. Vi har håndvaske i børnehøjde, hvor de fleste
børn er glade for at stå og lege med vand og blive fortrolige med det. Af hygiejnemæssige
hensyn har vi hverken tandbørster eller tandkrus tilgængelige ved håndvasken.
Også den daglige rengøring og udluftning er vigtig for hygiejnen. Vi har et automatisk
friskluftsystem på alle stuer der sikrer ventilation. Herudover lufter vi ud hver morgen, efter
frokost, mens de fleste børn sover og igen nogle timer om eftermiddagen, mens der bliver gjort
rent.
13

Bevægelse
Som tidligere beskrevet har vi gode muligheder for løb og fysisk udfoldelse, og vi inviterer
børnene til at løbe, kravle, hoppe og bruge hele kroppen. Voksne kommer ofte til at bremse børn
i deres fysiske udfoldelser ved at sige, at de ikke må løbe på gangen, kravle op på ryglænet
m.m., hvilket vi er bevidste om at undgå.
Børnemiljø
Vi har kortlagt det fysiske, psykiske og æstetiske miljø, der danner rammen om den
pædagogiske praksis. Ligesom en åben og positiv atmosfære i personalets arbejdsmiljø er
afgørende for vores trivsel, arbejdsglæde, sikkerhed og sundhed, er børnemiljøet også
afgørende for børnenes. Børnenes relationer, læring, udvikling, leg og mod på nye udfordringer
påvirkes af det miljø, der omgiver dem, og som de er en del af. Derfor bliver også de voksnes
arbejdsmiljø i vores øjne afgørende for det gode børnemiljø.
Da vi arbejder med vuggestuebørn, har vi valgt at lade forældre og medarbejdere være børnenes
talerør i forhold til at vurdere Charlottehavens børnemiljø i et spørgeskema. Ud fra besvarelserne
har vi beskrevet og udarbejdet en handleplan på de børnemiljøproblemer, vi har kortlagt i
Charlottehaven.
14

Kortlagte børnemiljømæssige udviklingsområder
Psykisk Beskrivelse Handleplan
14 børn på
stuerne
En pålagt opnormering har påført os en
pædagogisk – og dermed børnemiljømæssig
– udfordring. Børn og voksne skal forholde
sig til mange mennesker på stuerne, hvilket
dels vanskeliggør det pædagogiske
personales mulighed for at sikre, at alle børn
får opfyldt deres individuelle behov, og dels
er en stressfaktor for både børn og voksne.
Et godt børnemiljø kræver nærværende
voksne, samt rum til fordybelse, og mulighed
for at følge barnets spor. Begge dele er
blevet vanskeligere med flere børn på
stuerne. Særligt på 1. salen er børnetæthed
høj.
Fysisk Beskrivelse Handleplan
Støj i
fællesrummet
Indretning af
fællesrummet
Støjniveauet i fællesrummet er højt sidst på
dagen, hvor børnene samles i rummet.
Rummet er stort og indretningen bærer præg
af, at rummet har for mange funktioner i løbet
af dagen. Fællesrummet virker for tilfældigt
og rodet, og afspejler ikke vores praksis. Der
er ikke tilstrækkeligt sanseindtryk i form af
farve, udsmykning og forskellige overflader.
Belysning Belysningen er generelt kold og præget af
indbyggede loftlamper. Det samme lys
tændes til alle funktioner
Vi arbejder pædagogisk
med at opdele børnene i
mindre grupper.
Vi er særligt
opmærksomme på at
bruge alle institutionens
kvadratmeter, både ude og
inde.
Vi arbejder på at
indretningen giver bedst
muligt rum til fordybelse.
Vi overvejer at indrette
personalestuen, så vi kan
også bruge den til
aktiviteter med børnene.
Vi vil strukturere os
anderledes om
eftermiddagen, så
børnetætheden falder i
fællesrummet.
Vi vil indrette fællesrummet
hensigtsmæssigt i forhold
til vores pædagogiske
praksis, og være mere
opmærksomme på at
sætte deadlines på
processen, så vi sikrer at
rummet bliver inspirerende
indenfor overskuelig
fremtid.
Pædagogerne på stuerne
skal i indretningen af
lokalerne forholde sig til
lysets betydning for
børnenes miljø, og
eventuelt indkøbe andre
lyskilder.
15

Små rum i
rummet
Der er ikke små rum i huset, hvor en gruppe
børn kan fordybe sig i ro sammen med en
voksen, eller få ro i ørerne. Lokalerne i
Charlottehaven er arkitektoniske og
kvadratiske, uden naturlige muligheder for at
gemme sig eller være i små intime rum.
Pædagogerne har særlig
opmærksomhed på
indretningen i forhold til at
skabe små rum i rummet.
Badeværelserne Gulvene er meget glatte. Vi er opmærksomme på at
børnene ikke løber på
badeværelset, da det ikke
er muligt at ændre på – det
Udluftning Det er vanskeligt at lufte ud i lokalerne på 1.
sal, da der på stuerne og badeværelserne
kun er smalle vinduer, der går helt ned til
gulvet. Når vinduerne åbnes helt for at få
tilstrækkelig udluftning, er det
sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, idet
børnesikringen er nødt til at blive taget af.
Der er foran vinduerne monteret gitter, men
det er ikke tilstrækkeligt højt.
Vinduerne i gangen på 1. sal sidder så højt
oppe i lyskasser, at de ikke kan åbnes
manuelt uden brug af stige.
Sansehaven Børnene leger med faldunderlaget
(”småsten”)ved legestativerne, og det ender
dagligt på den asfalterede sti. Trods det at
legepladsen bliver fejet 2 gange om ugen,
medfører det at stierne bliver glatte og
børnene slår sig unødigt meget, når de
falder.
Legepladsen ligger så forbipasserende kan
smide cigaretskodder og andet affald ind
over hegnet, ligesom der ind i mellem
forekommer katte efterladenskaber.
er undersøgt.
Vi sørger for daglig
udluftning morgen, middag
og aften så vidt det er
muligt.
Vi vil undersøge
muligheden for at installere
en elektrisk åbne/lukke
funktion til vinduerne oppe
i lyskasserne.
Vi er opmærksomme på
det, og bestræber os på, at
der ikke ligger for mange
”småsten” på stien.
Personalet checker
legepladsen for diverse
efterladenskaber inden
brug.
Æstetisk Beskrivelse Handleplan
Udsmykning Udsmykningen i fællesområderne er
mangelfuld rent sansemæssigt.
Væggene på trappen, som er det første man
møder i vuggestuen, er nøgne.
Udsmykningen er en del af
indretningen i fællesrummet
- se det fysiske børnemiljø.
Vi er i kontakt med
forskellige kreative
mennesker i forhold til at
gøre opgangen indbydende
16

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner
Loven om pædagogiske læreplaner har til hensigt at sikre, at det pædagogiske personale
arbejder systematisk med børnenes læring, og forholder sig reflekterende til sin pædagogiske
praksis. Samtidig skal den sikre, at institutionerne bevidst arbejder med at kunne rumme og
understøtte læringen og udviklingen hos de børn, der har behov for en særlig støtte. Det være sig
både tosprogede og udsatte børn. Læreplanen, der er blevet til i et samarbejde det pædagogiske
personale i mellem, er godkendt i bestyrelsen, og er til fortsat dialog og udvikling både i
personalegruppen og i bestyrelsen.
Personalet har siden institutionens start i 2003 arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis
igennem refleksion. Det har betydet, at vi har arbejdet på at spørge ind til praksis - hvorfor vi gør
det vi gør. Det har vist sig at være nemmere sagt end gjort, og rigtig svært og sårbart at
praktisere. Vi ser derfor dét at arbejde systematisk med læreplanerne som en støtte til at
reflektere systematisk over både egen og andres praksis, uden at det bliver en personlig kritik. I
arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er tid og rum til refleksion, hvor personalet har tid væk
fra praksis for at kunne reflektere over det, der sker i hverdagen, afgørende for udbyttet af
arbejdet. Tiden kommer børnene til gode via mere bevidst og gennemtænkt pædagogik.
Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring 6 temaer, som er natur og naturfænomener,
kulturelle udtryksformer og værdier, personlige kompetencer, sociale kompetencer, sprog samt
krop og bevægelse. I en pædagogisk praksis med vuggestuebørn, foregår der hele tiden læring.
Både tilsigtet og utilsigtet læring, spontan og planlagt. Børnene lærer af sig selv, hinanden og de
voksne, og læreplanens temaer er hele tiden i spil i de ting, der foregår. For at kunne støtte børns
læring bedst muligt, er det vigtigt at være sig bevidst, hvilke forudsætninger der skal være
17

tilstede, for at et 0–3 årigt barn opmuntres i at udforske sin verden, og for at der finder læring
sted. Børn lærer via sin krop og sine sanser, ved at gøre tingene selv, og har ofte glæde af
mange gentagelser og forsøg, hvor den voksne støtter barnet uden at tage over. Et eksempel
kan være en situation, hvor et 1½ årigt barn sidder ved frokostbordet og leger med maden.
Barnet putter mad ned i vandet, vender bunden i vejret på tallerkenen og koppen, smider gaflen
på gulvet og moser kartoflerne med fingrene. Den voksnes reaktion og handling i situationen
afspejler hvordan barnet er blevet set og forstået, og er afgørende for, hvad barnet har mulighed
for at lære i og af situationen.
Læring
Læringsmiljø
Læringsforudsætning
Definitioner
Læring er den proces der foregår, når et menneske
udfordres i sit fundament, og tilegner sig nye
• erfaringer.
• kundskaber.
• viden.
• kompetencer.
• Personalets tilgang til børnene og til hinanden.
• Stemningen og tonen i huset.
• Indretningen af de fysiske rammer.
• Måden vi organiserer hverdagen og aktiviteterne på.
• De aktiviteter og metoder vi vælger.
• Måden hvorpå vi bruger de faglige og menneskelige
ressourcer i personalegruppen.
At barnet oplever:
• Tryghed ved situationen og relationen.
• Anerkendelse af sin person.
• Respekt for sin læringsproces.
• Tillid til sin formåen.
• Sine grænser respekteret.
• Sin nysgerrighed udfordret.
• Balance mellem at blive udfordret og være tryg.
18

Charlottehavens pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan er personalets svar på, hvilke mål de pædagogiske læringsprocesser
skal lede frem imod, hvilke metoder vi vil bruge for at nå disse mål, samt hvilke overvejelser der
ligger bag.
Børn udvikler sig – ligesom voksne – bedst når de udfordres passende og i trygge rammer. Det
vil sige, at børnene skal motiveres til at øve sig, udforske sin omverden og udfordres i sine
kompetencer. Først derved sker der en læring.
19

Mål.
Hvad vil vi?
Delmål.
Hvad skal der til for
at nå målet?
Hvorfor synes vi det
mål er vigtigt for
børnene?
Metode.
Hvordan vil vi opfylde
målet?
Konkrete tiltag.
Hvor ser vi det ske i
praksis?
Eksempler på hvilke
kompetencer og
færdigheder børnene
skal have mulighed
for at opnå:
Eksempler på hvad
børnene skal have
mulighed for at gøre
sig erfaringer med:
Tema: Natur og naturfænomener
Vi vil skabe rammerne for at børnene bliver nysgerrige på og får et
positivt forhold til naturen og fænomenerne.
At børnene er trygge og oplever plads til at udforske og udfordre.
Fordi nysgerrighed og glæde skaber motivation og er naturlige
indfaldsvinkler til at ville lære sig noget.
Vi vil
• være nysgerrige sammen med børnene
• støtte og motivere børnene til at turde undersøge og
udforske via deres sanser og krop, ved at se, røre, lugte,
kravle, smage
• bruge den natur der er omkring os, ude og inde
• som voksne udvise en respektfuld tilgang til naturen
Vi leger i buske, ser på insekter i et glas, på bordet …, leger med
vand, i vandpytten, i glasset og i vandhanen, snakker om maden
(hvor kommer mælken fra), plukker og spiser frugt fra vores
frugttræer, mens vi snakker om hvordan frugten ser ud, vender
træstubben og ser dyrelivet under, mærker vejr og vind.
• at have forståelse for naturen
• at være tryg ved og interesseret i at færdes i naturen og
udforske den
• at være i stand til at bruge de muligheder naturen giver
• at gå på ujævnt terræn som en skovbund og på en bakke
• at eksperimentere med vand
• at naturen er en legeplads fyldt med udfordringer
• at brød suger vand – det gør en frikadelle ikke
• at æblerne kommer fra træerne
• at solen varmer og sneen er kold
Fortælling om natur og naturfænomener.
Vi er i sansehaven, og det har sneet det meste af natten. Der er kommet et lag sne over hele
legepladsen, også legeskurets tag. Da vi kommer ned i sansehaven, har solen skinnet længe, og
meget af sneen er allerede i fuld gang med at smelte. Bag legeskuret løber alt smeltevandet ned.
Du synes det er rigtig sjovt, at det næsten regner ned på dig. Vi snakker om, at vandet er sneen
fra taget, der nu er smeltet. Lidt efter falder du og får våde vanter. Du ser, at vanten skifter farve,
da den bliver våd, og du viser den forundret til mig. Når det er sommer maler vi tit træværket med
pensler og vand. Det begynder du straks på da dine vanter bliver våde. Du står længe og maler
med dine vanter, og når de ikke længere er våde nok til at male med, dypper du dem igen i
smeltevandet.
20

Mål.
Hvad vil vi?
Delmål.
Hvad skal der til for
at nå målet?
Hvorfor synes vi det
mål er vigtigt for
børnene?
Metode
Hvordan vil vi opfylde
målet?
Konkrete tiltag.
Hvor ser vi det ske i
praksis?
Eksempler på hvilke
kompetencer og
færdigheder børnene
skal have mulighed
for at opnå:
Eksempler på hvad
børnene skal have
mulighed for at gøre
sig erfaringer med:
Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier
Vi vil
• give børnene mulighed for - i samspil med voksne og børn
- at få kendskab til den danske institutionskultur, dens
normer og værdier
• give børnene mulighed for at opleve og udøve kreative
udtryk
At de voksne har kendskab til og præsenterer børnene for
forskellige udtryksformer og materialer.
Fordi det er vigtigt at have kendskab til sange, fortællinger og
historier, traditioner og højtider, der knytter sig til den kultur man
er en del af.
• Vi gør vores traditioner genkendelige for børnene
• Vi stiller forskellige former for materialer til rådighed,
støtter, inspirerer og udstiller børnenes kreative udtryk
• Vi går i børneteater og hører forskellige musikgenrer, læser
forskellige former for litteratur
• Leg med forskellige materialer
• Tur på biblioteket
• Høre og udøve musik, højtlæsning og sang
• Være med til at fejre fødselsdage, fastelavn, jul mm.
• At kunne bruge forskellige materialer
• At kende børnesange
• Kendskab til forskellige kulturelle tilbud og muligheder
• Traditioner
• Opleve musik og teater
• Stemninger
• Udøve musik aktivt, lave lyden selv
• Erfare hvor lyden kommer fra og at ting siger noget
• At udtrykke sig kreativt og billedligt
21

Fortælling om kultur.
December måned er fyldt med traditioner. Både hjemme og i vuggestuen. På en af stuerne flytter
der en lille nisse ved navn Julius ind, hver gang kalenderen lander på december.
Julius sover hele dagen, da han om natten laver gaver. MEN, hvis han hører julesange, vågner
han op og hilser på de børn der er tilstede. Dette er også tilfældet i dag. Vi sidder samlet rundt
om bordet til morgensamling, og synger "Der bor en lille nissemand…". De mindste er med så
godt som de kan, og sidder og trommer løs, når vi når ordene "bummelum". Et par af de større
børn synger med. Spændt sidder de og venter på at Julius vågner, og kommer ned fra sin kurv
og hilser på. Nissen vågner, og begynder at sige hej til hvert eneste barn. Vi har kendt Julius i
snart 8 dage, så han ved, at der venter masser af smil, knus og kram. I dag fik han tilmed tilbudt
en sut af Karen. Især du og Karen er glade for Julius. Du kalder "NISSE!" flere gange om dagen,
og til morgensamling er du og mange af de andre børn meget glade og I griner når han kommer
ned til jer. Hver morgen har Julius en gave med. Han har i dag svært ved at komme op i kurven
og hente gaven, da du gerne vil blive ved med at kramme ham. Da gaven er pakket op og vist
rundt til alle børnene, vinker Julius farvel og hopper op i kurven igen. Vi kan høre at han hurtigt
begynder at snorke.
22

Mål:
Delmål
Hvad skal der til for
at nå målet?
Hvorfor synes vi det
mål er vigtigt for
børnene?
Metode
Hvordan vil vi
opfylde målet?
Konkrete tiltag.
Hvor ser vi det ske i
praksis?
Eksempler på hvilke
kompetencer og
færdigheder
børnene skal have
mulighed for at
opnå:
Eksempler på hvad
børnene skal have
mulighed for at gøre
sig erfaringer med:
Tema: Personlige kompetencer
At børnene får stadig større kendskab til sig selv og videreudvikler en
positiv egen opfattelse.
• At børnene bliver set, hørt og forstået.
• At børnene kan spejle sig i andre børn
Fordi børnene skal lære at kunne rumme og tackle de udfordringer
der kommer.
Vi vil
• skabe et miljø præget af varme og livsglæde
• møde børnene anerkendende
• indleve os i børnenes verden
• være nysgerrige på hvad der optager børnene
• give børnene mulighed for og plads til at gennemleve deres
følelser
• være opmærksom på børnenes behov og vurdere i situationen
• hvad der er mest hensigtsmæssigt
• bekræfte børnenes oplevelse
• Vi deler børnene i mindre grupper efter behov og interesser
• Vi er nærværende
• Vi tilpasser vores forventninger i forhold til det enkelte barn
• Vi er bevidste om, hvornår børnene har et valg
• Vi anerkender børnenes følelsesmæssige behov for en
bestemt voksen
• at kunne sige fra når den personlige grænse overskrides
• at kunne udtrykke hvad de har lyst til
• at gøre opmærksom på egne behov (toilet, trøst, kram…)
• at blive set, hørt og forstået
• at være ligeværdigt medlem i en større gruppe
• at have betydning for andre børn og voksne
• at blive modtaget med glæde
• at få lov til at være som de er
• at andre voksne også kan bruges
• at få opmærksomhed og nærhed
• at være i en anerkendende relation
23

Fortælling om personlige kompetencer.
Det er morgen på Persillestuen, og det er blevet tid til at holde samling. Alle børn og voksne
sidder ved bordet. Jeg spørger jer, hvad I har lyst til at synge. Du lægger hovedet ned på bordet
og kigger op på mig. ”Vil du gerne synge Bjørnen sover?”, spørger jeg. Du hviner ivrigt og glad.
Jeg siger til de andre børn: ”Jeg kan se, at Nora gerne vil synge Bjørnen sover, så lad os synge
den”. Jeg gør ligesom dig, lægger hovedet ned på bordet og begynder at synge. Du smiler og
”synger” begejstret med på sangen.
24

Mål:
Hvad vil vi?
Delmål
Hvad skal der
til for at nå
målet?
Hvorfor synes
vi det mål er
vigtigt for
børnene?
Metode
Hvordan vil vi
opfylde målet?
Konkrete
tiltag.
Hvor ser vi det
ske i praksis?
Eksempler på
hvilke
kompetencer
og
færdigheder
børnene skal
have mulighed
for at opnå:
Eksempler på
hvad børnene
skal have
mulighed for at
gøre sig
erfaringer
med:
Tema: Sociale kompetencer
At børnene er en del af fællesskabet, og har mulighed for at indgå i tætte
relationer med børn og voksne
• At børnene lærer at sige til og fra
• At børnene er i stand til at aflæse andre
• At andre har lyst til at være sammen med barnet
Fordi børnenes sociale kompetencer er afgørende for at kunne begå sig.
I takt med at børnene bliver ældre, får andre børn stadig større betydning i
barnets liv. Det er derfor vigtigt at barnet magter fællesskab og relationer.
Ved at
• børnene får en tættere relation til en af pædagogerne i indkøringen
• vejlede børnene i at sige til og fra
• vi hjælper med at skabe kontakt til de andre børn, når vi ser barnet
ikke selv skaber kontakten
• støtte børnene i at gennemleve konflikter med andre
• vi er bevidste om at være tydelige og troværdige voksne
• anerkende børnenes positive sociale handlinger
• Vi holder samling hver dag
• Vi støtter børnene i deres legerelationer
• Vi hjælper børnene med at forstå egne følelser
• Vi opfordrer til hjælpsomhed
• Vi snakker om maden ved måltiderne, rækker ting til hinanden, laver
sjov
• Vi sætter ord på det vi tolker hos de andre børn, fx gentager igen og
igen: ”Han siger nej, han vil ikke have at du slår ham”.
• Begyndende indlevelse i andre, blandt andet med henblik på
konfliktløsning
• Gradvist at kunne udsætte egne behov
• Udvise omsorg for og hensyn til andre
• Tage imod nye børn og vise dem tilrette
• Venskaber
• Gensynsglæde
• At samarbejde med andre børn
• At kunne hjælpe andre
• At være opmærksom på de andre børn
• Tillid til andre
• Efterligne andre børn
25

Fortælling om sociale kompetencer.
Du står ude på gangen med Anton. Du er i gang med at sætte klodser op på væggen og Anton
kigger interesseret på. Anton vil også gerne lege med klodserne og prøver at sætte dem op på
væggen, men det er lidt svært. Du viser ham, hvordan man gør, og hvor klodsen skal sættes på.
Anton prøver igen at få klodsen til at hænge fast på væggen, og nu lykkes det for ham, men det
er lidt svært. Han sætter mange klodser op, mens du kigger på og putter din dukke.
26

Mål:
Delmål
Hvad skal der til
for at nå målet?
Hvorfor synes vi
det mål er vigtigt
for børnene?
Metode
Hvordan vil vi
opfylde målet?
Konkrete tiltag.
Hvor ser vi det ske
i praksis?
Eksempler på
hvilke
kompetencer og
færdigheder
børnene skal have
mulighed for at
opnå:
Eksempler på
hvad børnene skal
have mulighed for
at gøre sig
erfaringer med:
Tema: Sprog
• At børnenes verbale og nonverbale kommunikation med
omverdenen bliver udviklet og nuanceret
• At give børnene lyst til at bruge sproget til at udtrykke ønsker
og behov samt til at forhandle
At vi
• taler med og ikke kun til børnene
• fortæller børnene om det vi gør
• nuancerer vores sprog efter de kompetencer børnene har
opnået
• giver os tid til at høre, hvad børnene vil fortælle eller vise os
Fordi børnenes mulighed for at forstå – og blive forstået – afhænger
af, at de lærer at kommunikere hensigtsmæssigt.
Ved at
• sætte ord på børnenes verden
• være bevidste om hvordan vi bruger sproget, og kalde tingene
ved deres rette navn. Et tog hedder ikke et futtog
• lytte aktivt til børnene og vise interesse for, hvad de fortæller
• Vi synger – ofte med fagter – i et tempo børnene kan følge
med i
• Vi læser rim og remser, ser teater og film, læser bøger, lytter til
musik
• Vi giver børnene tid til at svare
• Vi har rytmik, kroppens bevægelser stimulerer sproget. Vi
holder samling hvor vi bruger symboler for de sange vi synger
• Sprogforståelse
• Få opbygget et ordforråd, der understøtter leg og samspil med
andre
• Kunne gøre sig forståelig
• Kunne bruge sproget til at tackle modstand og konflikter
• At der er vilje til at forstå det børnene udtrykker
• At fortælle ting til gruppen
• At kunne synge med på sange
27

Fortælling om sprog.
Du skal have skiftet din ble. Vi går ud på badeværelset, og du ligger på puslebordet. Først peger
du op på bien i uroen over bordet, og jeg siger: ”Ja, det er en bi” og synger sangen om bien for
dig. Lidt efter peger du på stjernen i uroen, jeg siger: ”Du peger på stjernen”, og jeg får den til at
dreje rundt. Til sidst peger du på spilledåsen med bamsen på, jeg trækker den op, så den spiller
for dig. Du kigger på mig og smiler til mig.
28

Mål:
Delmål
Hvad skal der til
for at nå målet?
Hvorfor synes vi
det mål er vigtigt
for børnene?
Metode
Hvordan vil vi
opfylde målet?
Konkrete tiltag.
Hvor ser vi det
ske i praksis?
Eksempler på
hvilke
kompetencer og
færdigheder
børnene skal
have mulighed
for at opnå:
Eksempler på
hvad børnene
skal have
mulighed for at
gøre sig
erfaringer med:
Tema: Krop og bevægelse
At børnene opnår bevidsthed om og kendskab til deres egen krop
samt glæde ved at bruge den.
• At børnene får mulighed for at bruge hele kroppen og alle
deres sanser
• At der hele tiden er udfordringer i forhold til de opnåede
kompetencer, både fin- og grovmotorisk
Fordi børnene lærer bedst ved at bruge kroppen og blive udfordret,
og dét at bruge deres krop, giver både fysisk og psykisk sundhed.
Kroppen er et redskab til kommunikation med omverdenen.
Ved at:
• sikre at der er plads til både de vilde og stille lege
• skabe mulighed for fysisk udfoldelse i hverdagens små og
store aktiviteter
• stille passende udfordringer til rådighed, som vores legestativ
med hængebro og klatrevæg
• at støtte barnets eget initiativ til at bruge kroppen
Børnene:
• går selv når de kan
• løber på gangene, går på trapper
• kravler på små skamler og hopper ned fra sofaen
• støttes i selv at kravle op og ned
• hælder af små kander
• laver rytmik
• At være fysisk selvhjulpen så vidt muligt
• At kunne gå en længere tur
• At have styr på sin egen krop og fornemmelse for dens
funktioner
• Tillid til egen formåen
• At øvelse gør mester
• At man kan falde ned
• At mærke at ting er varme og kolde
29

Fortælling om krop og bevægelse
Jeg går ud på badeværelset med dig og Lukas. Det er sovetid og I skal have tøjet af og have en
ren ble på. Jeg tager kurvene ned fra jeres garderobe, som I kan lægge jeres tøj og sutsko i. Jeg
sætter mig på gulvet, og I begynder at tage sutskoene af. "Sutsko" siger du. "Ja" siger jeg "du
tager dine sutsko af". "Ja", siger du. "Os` mig sutsko", siger Lukas. "Ja, du tager også dine sutsko
af Lukas", siger jeg. Da sutskoene er puttet i kurven, begynder I at hive i jeres tøj og I spørger
mig "hvad er det?". "Det er dine bukser", siger jeg til dig, "kan du rejse dig op, så kan du hive ned
i bukserne og bagefter kan du sætte dig på gulvet og trække dem helt af? ” Du forsøger at trække
ned i bukserne, med de sidder godt fast hen over bleen. "Sidder de fast på rumpen" spørger jeg,
"ja, fast", siger du. "Skal jeg trække bagved, så kan du trække foran?", spørger jeg. Det vil du
meget gerne og ved fælles hjælp får vi trukket bukserne ned. Da bukserne er kommet ned, er det
ingen sag for dig at trække sokkerne af, bleen åbner du selv og putter i skraldespanden,
hvorefter du løber hen til toilettet. "Tis" siger du, "ja, du skal tisse på toilettet" siger jeg. Jeg
hjælper dig op på brættet og du vasker stolt sine hænder bagefter og så er du igen på vej ind på
stuen, for at lege lidt inden du skal sove.
30

Differentierede læringsmål
Der er stor forskel, på, hvad vuggestuebørn kan, og hvad de øver sig i, alt efter deres alder,
interesse og udviklingstrin. For at støtte bedst muligt op om alle børnenes behov, er det vigtigt at
vi skelner mellem store og små, og at der er forskel på de tilbud, vi giver børnene. Vi har derfor i
fællesskab udarbejdet en differentieret læreplan, som et internt redskab i institutionen. Ved at
fastsætte mål og metoder for, hvad børnene skal have mulighed for at lære på de forskellige
alderstrin, bliver vi mere bevidste om vores opgave og rolle, og dermed mere kompetente til at
løfte opgaven. Læringsmålene er retningsgivende for de tilbud og aktiviteter vi laver med
børnene. Nedenstående har vi valgt at give et eksempel på vores differentierede læringsmål, for
at tydeliggøre forskellen på mål og metoder.
Differentierede læringsmål for personlige kompetencer
Med personlige kompetencer mener vi.
At kunne kende og udtrykke mange forskellige følelser som
fx vrede, glæde og sorg, at kunne sætte grænser, at hvile i
sig selv, selvfølelse, evnen til at indgå i relationer, at kunne
selv.
Mål for de små
• At de bliver trygge ved at være i vuggestuen.
• At de bliver set, hørt og forstået.
• At de får dækket deres grundlæggende behov, både fysisk og psykisk.
Metode
Ved indkøring opbygger vi en tæt relation til barnet, så barnet oplever basal omsorg og tryghed,
både fysisk og psykisk. Vi er nærværende og anerkendende, og skaber et miljø, hvor alle børn
bliver set, hørt og forstået - præget af varme og livsglæde. Vi giver børnene mulighed for, og
plads til, at gennemleve alle deres følelser, for at styrke selvværdet. Vi anerkender endvidere
børnenes følelsesmæssige behov for en bestemt voksen.
Vi gør hverdagen så tryg, genkendelig og overskuelig for barnet som muligt. Vi giver alle børn
mulighed for at være centrum i samlinger og for at vælge sang, bog eller ting vi sammen skal
kigge på, så det enkelte barn får mulighed for at føle sig som et ligeværdigt og betydningsfuldt
medlem af en større gruppe – en styrkelse af barnets selvværd.
Vi indlever os i børnenes verden og er nysgerrige efter, hvad der optager børnene, for blandt
andet herved at give dem meningsfulde udfordringer samt et meningsfyldt læringsrum. Vi deler
oplevelser og følelser med det enkelte barn, lytter og hjælper med at sætte ord på.
31

Mål for mellemgruppen
• At de giver udtryk for, hvad de kan lide og ikke kan lide.
• At de viser hvad de har lyst til.
• At de støttes i og motiveres til øve sig i de ting, der er svært.
• At de opnår en begyndende selvhjulpenhed.
• At de oplever tætte relationer med andre børn og voksne.
• At de spejler sig i de andre børn.
Metode
Vi spørger kun børnene om de vil noget, hvis de har mulighed for at sige nej. Vi respekterer så
vidt muligt, når et barn siger nej til noget. Vi støtter og opmuntrer barnet i mødet med nye
udfordringer. Vi hjælper barnet med at øve sig i at hælde op selv, at hjælpe til med at tage tøj af
og på, at øve sig i selv at kravle op og ned at stolen m. m. Vi prioriterer at der ind i mellem er ro til
fordybelse i det, der optager det enkelte barn. Vi opfordrer børnene til at hjælpe og efterligne
hinanden, og henviser deres opmærksomhed på de andre børns handlinger.
Vi bekræfter børnenes oplevelser for herved at støtte dem i udviklingen af en positiv
selvopfattelse. Gennem leg, samvær og fordybelse får barnet et større kendskab til sig selv i
forhold til sociale og personlige kompetencer.
Mål for storegruppen
• At de udviser glæde ved at kunne mestre forskellige færdigheder.
• At de viser vilje og lyst til at hjælpe sig selv og andre.
• At de får et stadigt større kendskab til sig selv.
• At de har og giver udtryk for en positiv selvopfattelse.
• At de er trygge ved stadig flere forskellige voksne.
Metode:
Vi viser børnene vores begejstring over, at de øver sig og efterhånden kan selv. Vi har øget
opmærksomhed på børnenes selvhjulpenhed og tilpasser vores forventninger i forhold til det
enkelte barn. Vi bruger mere tid på at børnene selv smører deres mad og skænker mad op ved
de forskellige måltider. Vi bruger mere tid på af - og påklædningssituationer, opfordrer dem til at
hjælpe hinanden, samt at være rollemodeller for den resterende børnegruppe.
Vi følger børnene spor. Vi tager udgangspunkt i det et eller flere børn viser os de er optagede af
lige nu, går på tur i lokalområdet og ser efter gravemaskiner, finder byggepladser, indkøber
bøger om emnet, og indlever os børnenes verden. Vi giver børnene indflydelse på deres egen
hverdag, så de får en oplevelse af at deres interesser bliver taget alvorligt. Det fremmer
børnenes initiativer og mod til at udtrykke egne behov.
Vi bruger samlinger og måltider til at tale med børnene, så det enkelte barn bliver set og hørt, og
samtidigt øver sig i at udtrykke sig synligt i fællesskabet. Det giver børnene mod på at bringe sig
selv i fokus med en forståelse for, at de har noget at byde på.
32

Børn med særlige behov
I en hverdag med mange børn, vil der altid være nogle, der udviser en adfærd eller trivsel, der
vækker vores bekymring, og som har behov for særlig opmærksomhed. Vores mål med disse
børn er, at de får de samme muligheder for læring og udvikling som resten af børnegruppen. Det
er vores opgave som personale at sikre, at alle børn – uanset ressourcer og forskelligheder – er
en ligeværdig del af fællesskabet. Det kræver at vi tilpasser vores indsats, miljø og tilgang til
barnet og familien efter den aktuelle problematik og familiens ressourcer. Vi mener det er vigtigt,
at vi som personale tager ansvar for at etablere et ærligt og tillidsfuldt samarbejde med alle
forældre omkring deres barn fra starten, og særligt hvis vi oplever en bekymring. Vi bliver ofte
opmærksomme på børn med særlige behov allerede i indkøringen. Det kan være barnets kontakt
til børn, personale eller forældre (en grænseoverskridende eller ukritisk kontakt), praktiske ting
(barnet afleveres med våd natble eller med uhensigtsmæssig påklædning efter årstiden) eller det
kan være forældrenes adfærd i institutionen, der gør os særligt opmærksomme. I tilfælde af
personalemangel, er vi opmærksomme på at skåne de mere sårbare børn for fremmede vikarer.
Et barn der i forvejen har det svært, er mere sårbart overfor forandringer og fremmede
voksenrelationer, så det er ikke dem, der skal mærke den store forskel.
Uanset hvilke omstændigheder der i første omgang vækker vores bekymring, går vi tidligt i
forløbet i dialog med forældrene, når vi bliver bekymrede for et barn. Vi indkalder forældrene til et
møde, hvor vi - med udgangspunkt i vores iagttagelser - formidler vores bekymring, spørger til
forældrenes oplevelse, og derudfra tilrettelægger en fælles indsats for barnet. Det er vigtigt for os
at formidle til forældrene, at deres barn ikke er et problem, men at barnet kommunikerer til os, at
det har brug for noget andet end det får. Den fælles opgave bliver dermed at finde frem til, hvad
der er barnets behov, og hvordan vi bedst dækker det i et tæt samarbejde forældre og institution
imellem.
Sprogstimulering for tosprogede børn
Alle vuggestuebørn gennemgår en stor sprogudvikling og behovet hos de tosprogede børn bliver
derfor i stor udstrækning dækket via den sprogstimulering alle børnene får. Det kan være sange
med eller uden fagter, lege, billeder, bøger og forskellige former for visualisering af det, der sker
omkring barnet. Mundmotorikken har stor indflydelse på børnenes sprogudvikling, hvorfor vi laver
målrettede mundmotoriske lege med en mindre grupper børn, når der er behov hos et enkelt
barn.
Vi har ganske få tosprogede børn der kræver særlig sprogstimulering, da de fleste af vores børn
med to sprog har en dansktalende forælder. Vores mål for det tosprogede barn er som for resten
af børnegruppen, at det får så veludviklet et sprog – både impressivt og ekspressivt – som det er
muligt, samt støttes i at bruge det. Vi er i den forbindelse særligt opmærksomme på de
tosprogede børn, hvor der slet ikke tales dansk i hjemmet. Det kan være en hjælp for de
tosprogede børn at være i en lille børnegruppe, hvor de kan opleve en større grad af tryghed i
forhold til at kommunikere.
33

Dokumentation
Vi forsøger os stadig frem i forhold til, hvordan vi vil dokumentere vores læringsmiljø på en måde,
der både giver mening og som kan blive en integreret del af hverdagen. Det er vigtigt for os, at vi
dokumenterer og evaluerer for at blive bevidste om og dermed udvikle vores pædagogiske
praksis.
Læringshistorier
Som en del af arbejdet med at dokumentere det pædagogiske læringsmiljø, bruger vi
læringshistorier, som handler om, at vi skriver små historier om alle børnene, suppleret med
billeder eller andet fra situationen. Historierne fokuserer på den læring børnene opnår i forskellige
situationer, de er positive og er skrevet til barnet mere end om barnet. Hvert barn har en mappe,
der er tilgængelig for forældre og personale, som kan læse historierne med barnet igen og igen.
Mapperne følger barnet, når det går ud af vuggestuen. Herudover bliver der lavet dokumentation
i form af skriftlige formidling af processer, billeder med tilhørende henvisning til læreplanstemaer
og af, hvad børnene gør sig erfaringer med, oplever eller lærer sig.
34

Hvad er en læringshistorie?
Historierne handler om at styrke barnets selvværd, identitet og viden om, at det er et aktivt og
kompetent menneske, som kan lære sig selv nye ting livet igennem.
For at der sker en læring, er en eller flere de fem læringspositioner til stede:
Evaluering
Som en del af arbejdet med læreplaner, skal vi evaluere de emner, vi arbejder med.
Evalueringen skal hjælpe os med at lære af vores erfaringer, og gøre vores arbejde endnu mere
bevidst, kvalificeret og målrettet. Vi har valgt at evaluere ud fra følgende spørgsmål:
Emne
Hvad ville vi?
• En læringshistorie er en historie om et barns læring
• Den beskriver barnets interesser, dispositioner og
kompetencer
• Den har fokus på det positive, uden at problemerne negligeres
Hvad gjorde vi for at nå målet? ( tiltag,
indsatser sat i værk)
Hvad skete der?
Hvad fungerede godt og hvad fungerede
mindre godt?
Hvad lærte vi af det?
Hvad vil vi gøre anderledes fremover?
Barnet er:
• Interesseret
• Involveret
• Tackler noget, der er svært
• Udtrykker en ide eller følelse
• Tager ansvar
35

Personalegruppen
Vi er 29 medarbejdere, bestående af 10 uddannede pædagoger, 12 pædagogmedhjælpere –
hvoraf 2 er flyvere, som ikke er tilknyttet en fast stue, 2 køkkenmedarbejdere, 2
rengøringsmedarbejdere, 1 gårdmand samt leder og souschef. Herudover har vi en gruppe
tilkaldevikarer.
Personalegruppen har tilsammen en bred og komplementerende erfaring, hvilket er berigende for
mangfoldigheden i det pædagogiske arbejde. Med henblik på både personlig og faglig udvikling,
opfordres alle til at reflektere over både sin egen og andres praksis. Vi bestræber os på at være
nysgerrige på og lære af hinandens oplevelse af situationen. Vi arbejder bevidst på ikke at
indarbejde uønskede rutiner og vaner, som er vanskelige at ændre. Det kræver, at vi har en god
dialog i personalegruppen og løbende reflekterer over vores praksis. Personalet har mulighed for
at have indflydelse på relevante beslutninger, og en naturlig følge heraf er, at vi alle har ansvar
for at opsøge relevant information omkring, hvad der sker i huset.
Alt pædagogisk personale starter deres ansættelse i Charlottehaven med et morgenmøde
med ledelsen, hvor vi bruger tid på at formidle vores børnesyn, pædagogiske principper samt
holdning til udmøntningen heraf. Det er vores erfaring, at det har stor betydning for
efterlevelsen af institutionens værdier, mål og principper i praksis.
Dialog og refleksion er grundlæggende metoder i opbygningen af Charlottehaven, og
uundværlige for at skabe de bedst mulige rammer for vores daglige arbejde og dermed for
børnenes trivsel. I den forbindelse er medarbejdernes fortsatte forandringsvillighed vigtig.
Der kan af forskellige årsager forekomme personalerokering i Charlottehaven, hvilket altid
tager udgangspunkt i børnenes og personales trivsel, afhængig af situationen.
Vores holdning er, at personalerokering kan være nødvendig for at få en stue dækket
forsvarligt ind personalemæssigt. Det giver erfaringsudveksling medarbejderne imellem, og
derved mulighed for at personalet til stadighed kan udvikle sig både personligt og fagligt i
huset, altså et personalegode, der i sjældne tilfælde kan være hensigtsmæssig i forhold til
eventuelle samarbejdsmæssige vanskeligheder.
En forudsætning for udvikling af den pædagogiske praksis er en fortsat udvikling af
personalets kompetencer. I Charlottehaven tilstræber vi at alle medarbejdere får mulighed for
at udnytte sin viden, kreativitet og kompetencer i det daglige arbejde. Vi har øje for
personalets individuelle ressourcer, og prøver gennem samarbejde at opbygge fælles viden
og faglig kompetence på tværs af fagskel.
Vi arbejder på at være en arbejdsplads i stadig bevægelse, hvor der er plads til at
medarbejderne
• eksperimenterer med nye tanker og metoder
• lærer af egne erfaringer og historie
36

• lærer af andres erfaringer og bedste praksis andre steder fra
• spreder viden hurtigt og effektivt i hele organisationen
• har en fælles vision om at skabe noget godt
Det er vigtigt, at vi tør tvivle på det vi gør, og at vi er indstillede på at lære nyt. Her er tillid,
tryghed og evnen til at kunne reflektere over sin egen og andres handlinger et afgørende
succeskriterium. Som ledelse prioriterer vi personalets trivsel højt, og er meget
opmærksomme på, at passende udfordring, anerkendelse, nærvær og engagement er
afgørende for arbejdsglæden.
I Charlottehaven er vi interesserede i at opsøge ny viden og integrere den i vores daglige
arbejde. Ledelsen afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler, ligesom vi ser den faglige
sparring i hverdagen som en velkommen udviklingsmulighed. Der er endvidere mulighed for
at opsøge ny viden gennem diverse kurser, artikler og fyraftensmøder omhandlende aktuelle
emner. Vi har et udsnit af relevant faglitteratur, som er til rådighed for alle medarbejdere. Vi
afholder i det omfang det er muligt pædagogiske dage, som er heldagsmøder for alle
pædagogiske medarbejdere, hvor vi – i modsætning til aftenmøder - har mulighed for at
fordybe os i faglige emner og engagerede dialoger. Herigennem bliver vi mere bevidste om
vores pædagogiske arbejde, som dermed får et kvalitetsmæssigt løft. Disse dage har stor
betydning både i forhold til personalegruppens faglige udvikling og i forhold til fællesskabet i
gruppen. Her styrkes relationerne og kendskabet til kollegaernes faglige og personlige
synspunkter stuerne imellem.
Forældresamarbejde
Et godt forældresamarbejde er vigtigt for vores arbejde med børnene. Inden barnet starter, får
barnet tilsendt et velkomstbrev og forældrene en folder, hvori de kan læse om den første dag,
indkøring samt praktiske oplysninger. I folderen inviterer vi forældrene til at være i dialog med
os, hvilket er en central og vedvarende del af vores forældresamarbejde. Det vil sige, at vi
opfordrer forældrene til løbende at reflektere over det, de ser vi gør og spørge ind til vores
arbejde. Forældrene i Charlottehaven er altid velkomne til at give udtryk for deres undren, og
vi bestræber os på at være åbne og lydhøre, overfor både positive og negative synspunkter.
Det er vigtigt for os at opretholde et positivt samarbejde med forældrene, ligesom det er
vigtigt, at vi er gode til at formidle vores faglighed og vores oplevelse af deres barn.
Vi er bevidste om, at det kan være en både svær og sårbar situation at aflevere sit barn i
vuggestue. Det er af afgørende betydning for børnenes trivsel, at forældrene er trygge ved
huset, og denne tryghed bestræber vi os på at grundlægge under barnets indkøring. En
kontaktperson på stuen har til opgave at lære både barn og forældre godt at kende, så der fra
starten etableres en god relation.
Forældrene kan aflevere deres barn, når det passer bedst i familien, og de er velkomne til at
blive og være med i de ting, der foregår i institutionen.
37

Som en del af forældresamarbejdet i Charlottehaven afholder vi arrangementer for børn,
forældre og søskende, hvor hensigten er socialt samvær samt mulighed for at opbygge
netværk forældrene imellem. Når der er arrangementer som fællesspisning eller forældrekaffe
på de enkelte stuer, opfordrer vi forældrene til at være engagerede i såvel forberedelse som
oprydning, hvilket vi har positive erfaringer med. Det giver en oplevelse af fælles ansvar for
arrangementet.
Forældrene får løbende mail fra ledelsen og ind i mellem fra stuerne med diverse information
om stort og småt.
Forældresamtaler
Når et barn har været i Charlottehaven i ca. 3 måneder, bliver forældrene tilbudt en samtale
med to af medarbejderne fra barnets stue, hvoraf den ene vil være en pædagog. Samtalen vil
tage udgangspunkt i dét forældrene måtte have behov for, og vil dreje sig om barnets trivsel
og udvikling, samt give forældre og medarbejdere mulighed for at få en dybere snak end
dagligdagen tillader. Hvordan oplever forældrene deres barn trives, både hjemme og i
institutionen? Er der forhold i barnets liv, vi skal tage hensyn til i institutionen?
Stuens medarbejdere forbereder sig på samtalen ved at iagttage og diskutere, hvordan de
oplever barnet. Medarbejderne ser dels på barnets almene trivsel, dels på barnets sproglige,
motoriske, personlige og sociale udvikling og kompetencer. Herudover afholder vi samtale ca.
en gang om året, og der vil derudover altid være mulighed for at aftale yderligere samtale ved
behov.
Når barnet har fået plads i en børnehave, tilbyder vi forældrene en afsluttende samtale, hvor
vi afrunder tiden i vuggestuen og sætter fokus på det nye, der skal til at ske i barnets liv. Er
der ting, personalet vurderer det vil være hensigtsmæssigt at være ekstra opmærksom på,
eller videreformidle til børnehaven, aftales det med forældrene med henblik på at lette
overgangen til børnehaven.
Forældremøder
Vi afholder to forældremøder årligt. Ét om foråret, hvor alle forældre og personale samles om
et oplæg, og ét om efteråret som foregår på stuen, og hvor der udover valg til
forældrebestyrelsen tales om børnenes hverdag. Hvordan ser dagligdagen ud? Hvad sker der
i børnegruppen? Hvad optager forældrene? Hvad optager børnene? Inden efterårets møde
hænger personalet på stuen en dagsorden op, hvor forældrene kan skrive yderligere punkter
på, som de ønsker at diskutere. Formålet med de stueopdelte forældremøder er at fremme
samarbejdet omkring børnene, skabe forståelse af og give indsigt i børnenes liv i
institutionen. Forældre og personale kan lære hinanden bedre at kende, hvilket bidrager til
fællesskabet.
38

Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen i Charlottehaven består af 5 forældrerepræsentanter, 5 suppleanter, 2
medarbejderrepræsentanter samt leder og souschef af Charlottehaven. Leder, souschef og
suppleanter har ikke stemmeret. På det første forældremøde i Charlottehaven besluttede
forældrene, at der som udgangspunkt skal være en forældrerepræsentant fra hver stue.
Repræsentanterne bliver valgt for en periode på 1 eller 2 år. Der er ca. 6 møder om året af 2
timers varighed. I øjeblikket ligger disse møder i tidsrummet 17.15 til 19.15. Bestyrelsens
formand aflægger på efterårets forældremøde beretning for den øvrige forældregruppe, om
bestyrelsens arbejde i året der gik. Forældrebestyrelsen er med til at fastsætte de
pædagogiske og økonomiske principper vi arbejder ud fra, ligesom bestyrelsen godkender
ledelsens forslag til de lukkedage, vi som daginstitution i Københavns Kommune har
mulighed for at holde.
39

Traditioner
Nedenstående er eksempler på, hvordan vi markerer diverse højtider og mærkedage.
Derudover har de enkelte stuer egne traditioner.
Fastelavn
Det er vores erfaring, at ikke alle børn kan lide at være klædt ud, og at der nemt opstår farlige
situationer med så mange små børn og fastelavnskøller. Derfor har vi valgt at dele
fastelavnsfesten op, så de store er sammen i fællesrummet, og resten af børnene markerer
fastelavn på stuerne.
De største børn laver en ”fastelavnstønde” i form af en papirspose, som de dekorerer et par
dage før fastelavn. Til festen mødes vi i fællesrummet, hvor vi synger fastelavnssange,
hvorefter børnene slår katten af tønden. Posen er fyldt med popkorn og rosiner.
De børn der er under 2½ år holder fastelavn på deres egen stue, hvor fastelavn bliver
markeret i form af pynt og sange, ligesom de får hver en lille papirspose med popkorn og
rosiner. De voksne er udklædte, men genkendelige. Om eftermiddagen får vi hjemmebagte
fastelavnsboller.
Påske
Til påske pynter vi op på stuerne.
Sommerfest
Den sidste fredag i august måned holder vi sommerfest for alle børn og deres familier. Hver
familie har medbragt en ret, og det hele samles til en stor buffet, som vi spiser sammen, inden
vi skilles.
Charlottehavens fødselsdag
Den 1. oktober fejrer vi Charlottehavens fødselsdag, vuggestuen bliver pyntet op med flag, og
vi synger fødselsdagssang.
Jul
Den 1. december er huset julepyntet, der er juletræ i fællesrummet og gårdhaven har fået
lyskæder og nisser på taget, til stor fornøjelse for børnene. Til frokost får børnene risengrød.
Hver fredag samles børn og voksne på etagerne og synger kendte julesange. Herudover har
hver stue deres egne juletraditioner, og i løbet af december pyntes træet med pynt børnene
har lavet. Hen i december holder vi julefest for børnene og deres familier. Vi samles først på
stuerne til gløgg, æbleskiver, klementiner og julestemning, og slutter af med sang ved
juletræet. Lige op til juleferien, holder vi en særlig julefrokost for børn og personale
Fødselsdag
Når børnene har fødselsdag sætter vi et fødselsdagsskilt på døren, stuen pyntes lidt op og
barnet fejres på sin egen stue med fødselsdagssang og lys. Forældrene er velkomne til at
deltage i festen, og til at have noget med barnet kan dele ud.
40

Aktiviteter
Madværksted
Vi har madværksted som en ugentlig pædagogisk aktivitet i fællesrummet. Madværkstedet
giver børnene mulighed for at gøre sig erfaringer med forskellige madvarer og processer i et
køkken, afpasset deres alder og udvikling.
Nogle af de ting børnene bliver introduceret for i madværkstedet er at skylle persille, klippe
purløg, pille kartofler, skære champignon, pille hvidkål og rosenkål fra hinanden, røre
dressing sammen, skære og smage rødbeder, tage kerner ud af et græskar og smage dem,
skære avocado, ananas m.m. Det er vores erfaring, at børnene helt automatisk smager på de
fødevarer, de får i hænderne.
Fælles for alle aldersgrupper er, at børnene smager, lugter, rører og leger med de forskellige
fødevarer, der nogle gange indgår i den mad børnene får i vuggestuen. Børnene laver boller
eller brød, så de har mulighed for fysisk at bringe oplevelsen fra madværkstedet med hjem i
form af nybagt brød.
Det er vores erfaring, at madværkstedet er en inspirerende, sansestimulerende og lærerig
aktivitet for børnene, som ydermere berører alle læreplanens temaer.
Læreplanstema
Sociale
kompetencer:
Personlige
kompetencer:
Krop og bevægelse:
Kultur:
Sproglige
kompetencer:
Natur og
naturfænomener:
Hvad giver det børnene mulighed for at lære sig
Barnet har et samspil med de andre børn om bordet, deltager i en
fælles opgave, rækker ting videre til hinanden, venter på skålen m.m.
Barnet bidrager til og har betydning for fællesskabet omkring maden,
prøver nye ting, gør sig erfaringer med, ”hvad kan jeg lide og hvad kan
jeg ikke lide” m.m.
Barnet bruger sin finmotorik, klipper, ælter, pisker, moser, mærker
madens vægt, øver sig i at beherske redskaber m.m.
Barnet får kendskab til måden, vi forbereder maden.
Barnet gør sig erfaringer med at høre og bruge benævnelser på
forskellige fødevarer, redskaber og processer i madlavningen.
Barnet får kendskab til forskellige råvarer før og efter en proces, fx olie
i flasken, på bordet og i vandet.
41

Morgensamling
Alle stuer holder morgensamling hver morgen. Børn og voksne er samlet på stuen, hvor
formålet er at styrke fællesskabet, starte dagen sammen, synge sange, spise frugt og drikke
vand. Morgensamlingen indeholder mange samtaleemner såsom ”hvem er her i dag”, ”hvilke
frugter har vi på bordet”, ”hvilke farver er der på tøjet” og hvad børnene ellers er optagede af.
Det er børnenes valg, hvad vi skal synge. Alle stuer har en kuffert, hvorfra børnene kan vælge
en sang ud fra en konkret genstand. Det gør det nemmere at huske, hvilke sange vi kan, og
det gør det muligt for de børn, der endnu ikke har et verbalt sprog at vælge aktivt. De finder
meget hurtigt ud af, hvilke sange de forskellige figurer symboliserer. Børnene øver sig i at
vente på kufferten, frugten og vandet, og oplever at det måske ikke er mig, der skal vælge
sang i dag. De følger spændt med i, hvad det barn der skal vælge sang, beslutter sig for, og
alt sammen styrker de sociale kompetencer. Forældrene er som på alle andre tidspunkter
velkomne til at deltage i morgensamlingen.
Rytmik
Vi har nedsat et rytmikudvalg, der planlægger og gennemfører et ugentligt forløb på tværs af
stuerne. Vi vil støtte og styrke børnene i deres sproglige og motoriske udvikling, støtte
udviklingen af deres sociale kompetencer, samt forhåbentlig være medvirkende til at skabe
en lyst og glæde ved sang og musik.
Storebørnsgruppe
Storebørnsgruppen er for børn fra 2½ år, og er en aktivitet på tværs af stuerne. Målet er at
støtte børnenes venskaber, at gøre dem mere selvhjulpne og aktivt deltagende, og at give
dem en oplevelse af at kunne selv. Vi arbejder hen mod at børnene bliver parate til at starte i
42

ørnehave, og vænner sig til at være sammen med flere forskellige voksne. Indholdet i
gruppen planlægges på forhånd af 2 pædagoger, som skriftligt udarbejder mål og metode for
aktiviteterne, som efterfølgende evalueres. Al materiale gemmes til fælles inspiration i en
mappe.
43

Udviklingsdel
Det pædagogiske arbejde med børnene
Året der gik
I 2008 har vi modtaget 35 nye børn og deres forældre. Børnene har allerførst har haft brug for
rolige, trygge og genkendelige rammer, og vi har prioriteret arbejdet med at skabe relationer
til børn og forældre højt.
Det er nu blevet en implementeret metode i Charlottehaven at arbejde med børnene i mindre
grupper ud fra vores differentierede læreplan, og det er tydeligt, at det giver bedre rammer
omkring arbejdet med børnene.
Det pædagogiske personale har arbejdet på at være mere bevidste om mål og metoder i
forberedelsen af de pædagogiske aktiviteter. Personalet har i højere grad end tidligere
struktureret sig i arbejdet med børnene, hvilket er kommet både børn og voksne til gode.
De pædagogiske fokuspunkter er systematisk evalueret, og ligger bag i årsplanen som bilag
1.
Året der kommer
I året der kommer, skal vi tackle den store udfordring, det er at være blevet opnormeret til 14
børn på hver stue, på en måde så børnene fortsat får et kvalificeret tilbud i vuggestuen. Vi
skal finde den bedst mulige måde at arbejde under det vilkår, som vi i bund og grund synes er
uhensigtsmæssigt.
Vi vil prøve bevidst at udvide vores sprog med nogle flere ”babytegn”, og se om det giver
mening for børnene at respondere på det.
Vi vil arbejde med inklusion, og blandt andet have for øje, hvordan vi sikrer at alle børn kan
spille en hovedrolle i fællesskabet i vuggestuen hver dag?
Pædagogiske fokuspunkter
I 2008 valgte vi at stuerne udarbejdede individuelle fokuspunkter, ud fra et fælles
læreplanstema. Det viste sig at give god mening og være mere vedkommende at arbejde
med. Derfor har vi igen i år valgt et fælles overordnet læreplanstema, som i år er ”Sprog”.
Personalet har drøftet, i hvilket omfang fokuspunkterne skal formidles i årsplanen, og har
ønsket at alle 5 stuers fokuspunkter bliver formidlet. Samtidig har forældrebestyrelsen vist
meget interesse for, at kunne læse mere om, hvad stuerne ønsker at have fokus på, samt de
tanker og overvejelser der ligger bag. Fokuspunkterne ligger bagerst i årsplanen som bilag 2.
Processen med udarbejdelsen af fokuspunkterne har vist os, at vi i 2009 skal øve os i at
konkretisere vores mål - og hvordan vi kan måle på det - endnu mere, så vi til stadighed bliver
skarpere på, hvad vi vil og hvorfor. Vi vil gerne nå frem til, at fokuspunkter er noget vi har
løbende, fordi det giver mening og inspiration til det videre arbejde. Vi vil gerne arbejde med
det på en måde, hvor det ikke er et spørgsmål OM vi har fokus på noget, men HVAD vi har
fokus på lige nu, og hvad vi derfor er nysgerrige på.
44

Ledelse og personaleudvikling
Året der gik
I 2008 har vi på vores pædagogiske dage været optagede af mange forskellige emner. Vi har
blandt andet arbejdet med:
• Evaluering som metode
o I arbejdet med evaluering af forskellige indsatsområder, har vi efter oplæg og
inspiration udefra, forsøgt os med at bruge registreringer i forskellig udformning.
• Overgang fra vuggestue til børnehave
o Vi har diskuteret og udarbejdet materiale omkring, hvad der er vigtigt at have
øje på, når barnet er på vej i børnehave.
• De pædagogiske værdier i Charlottehaven
o Vi har i den nuværende personalegruppe arbejdet med institutionens
pædagogiske værdier, og sammen udarbejdet nye eksempler og tolkninger
herpå, for at alle har haft mulighed for at opnå ejerskab af værdierne.
• At følge børnenes spor
o Vi har arbejdet med at få en fælles forståelse for, hvad det vil sige, at følge
børnenes spor.
• Planlagte contra spontane aktiviteter
o Vi satte fokus på, hvilke muligheder der ligger i henholdsvis de planlagte og de
spontane aktiviteter, vi tilbyder børnene.
• Inklusion.
o Personalet er blevet introduceret for tankerne bag inklusion, og vi er begyndt at
få en fælles bevidsthed om betydningen af, at være inkluderende og om
ansvaret heri. Vi har generelt haft fokus på et forpligtende fællesskab, som
starter i personalegruppen, og breder sig ud i arbejdet med børn og forældre.
Som en del af inklusionstanken er vi ved at gøre det muligt at læse en engelsk
udgave af vores hjemmeside.
• Forventninger, ansvarlighed og engagement
o Vi har diskuteret og afstemt vores gensidige forventninger, samt ansvarlighed
og engagement som en nødvendig del af vores samarbejde.
• Attraktiv arbejdsplads.
o Vi har delt den enkeltes syn på, hvad der gør Charlottehaven attraktiv som
arbejdsplads, samt hvad der var ønske om at ændre.
• Ergonomi
o Vi har fået en særdeles aktiv arbejdsmiljørepræsentant, som seriøst har sat
ergonomi på dagsordenen.
Vi er begyndt at afholde et månedligt møde for institutionens pædagogmedhjælpere, med
henblik på at formidle redskaber og give medhjælperne mulighed for at få pædagogisk
indsigt, som kvalificerer arbejdet mere målrettet. Det er hensigten, at både pædagogerne og
ledelsen skal være formidlere for medhjælpergruppen. Tiltaget er forholdsvis nyt, og har
indeholdt emner som kultur omkring måltidet og etik. Pædagogmedhjælperne har taget
positivt imod det nye tiltag, og har været vældig engagerede i det.
45

Året der kommer
I vores bestræbelser på at imødekomme behov og forventninger fra både personale,
forældre, kommende forældre og andre samarbejdspartnere, får vi brugt uhensigtsmæssigt
meget tid på at yde et serviceniveau, som vi gerne vil, men tidsmæssigt ikke har mulighed for.
Derfor vil vi som ledelse i højere grad prioritere tid til udvikling af strategi og processtyring, og
være endnu mere bevidste om at skabe tid og rum til de opgaver, som er vigtigst som ledelse.
Personalemæssigt står vi overfor en udfordring i forhold til vores opnormering til 14 børn på
stuerne, som kræver en høj grad af dialog, refleksion, tæt samarbejde og ikke mindst velvilje.
Vores mål er fastholdelse og fortsat faglig udvikling i vores velkvalificerede personalegruppe.
Vi vil udarbejde et årshjul til stuerne, for at synliggøre de opgaver, der ligger ud over
kerneydelsen, og for at sikre at personalet er bevidste om dem.
Med de nye retningslinjer for lukkedage i daginstitutioner, har vi fået en ledelsesmæssig
udfordring i at sikre, at vi som personalegruppe fortsat kan arbejde med pædagogiske og
personalemæssige emner. Vi finder det afgørende, at det foregår i dagtimerne, for at sikre
engagement og kvalitet. Vores forældregruppe giver stadig udtryk for, at det er positivt
mærkbart, når vi har haft en pædagogisk dag i personalegruppen, hvilket understøtter vores
bestræbelser på at gøre det muligt.
Vores planer om at afholde GRUS og udarbejde en personalehåndbog i 2008 blev ikke
realiseret, og vi vil i det kommende år prioritere disse opgaver. Ledelsens fokuspunkt ligger
som bilag 3 bagerst i årsplanen.
46

Året der gik – med bestyrelsens ord
Forældrebestyrelsen
E-mail kontakt mellem forældrene
For at forældrene i vuggestuen kan få endnu lettere ved at kommunikere med hinanden,
besluttede vi, at man automatisk er med på stuemailing listen, hvis man IKKE frabeder sig at
være på.
Vi håber på denne måde at forældrene og bestyrelsen har lettere ved at kommunikere tiltag
eller ønsker og generelt kunne få hinanden i snak.
Første hjælps kursus
Bestyrelsen tog i år tiltag til at afholde et første hjælps kursus. Kurset blev afholdt i maj
måned og 16 mennesker deltog. Alle var glade for kurset og da vi kunne være i vuggestuens
store rum i stuen, var de fysiske forhold meget fine.
Hvis der er nogen på de enkelte stuer, der har lyst til at arrangere endnu et kursus, er I meget
velkomne til at få udleveret navn og telefon nummer på instruktøren.
Blomsterdag - vi hilser sommeren velkommen
Da solen for alvor havde meldt sin ankomst i maj måned, blev vuggestuens første
blomsterdag afholdt. Alle havde en blomst eller en krydderurt med. Pædagoger og
medhjælpere plantede sammen med børnene blomster i plantekasser. De er stadigvæk
levende og hænge på væggen i gården.
Frugtordning blev udvidet til at indkludere eftermiddagsfrugt
Da kravet om indkøb af økologisk varer fra kommunen er steget og priserne på fødevarer,
både økologiske og konventionelle er steget – blev vi nødt til at finde en besparelse i
budgettet for at kunne holde budgettet.
Forældrebestyrelsen diskuterede muligheden for at udvide frugtordningen til eftermiddagen,
dvs at forældrene fremover også skulle sørge for frugt til børnene om eftermiddagen.
Sammen med Lone og Trine har vi udregnet en ugentlig besparelse på 300 DKK/pr stue. Vi
tog en fælles beslutning om at pengene vi kunne spare ved at udvide frugtordningen til
eftermiddagen kunne blive brugt på andre områder. Forældrene blev informeret om
beslutningen og blev samtidig opfordret til at købe økologisk frugt til vuggestuen.
Vi talte om evt. at lade fx. Årstiderne levere frugt til hele vuggestuen, men erfaringer fra andre
vuggestue har vist, at det er svært at få indbetalingerne til tide og at frugten var kedelig. De
fleste mente også at det var helt okay og nemt nok selv at sørge for frugten.
Forældrekaffe/Stue-møder giver god kontakt og god kommunikation
Forældrebestyrelsen vil gerne opfordre forældrene til at deltage i forældrearrangements som
forældre-kaffe på stuerne, 'legeplads-aftaler' og lignende. Forældrebestyrelsen mener at
kommunikation mellem forældrene vil blive styrket og mulige 'issues' kan blive diskuteret i et
mere uformelt forum.
47

Pædagogiske lukkedage der giver udbytte
For andet år I træk har vuggestuens personale haft 7 årlige pædagogiske
lukkedage med god succes.
Målet har været, at personalet får mulighed for mødes veludhvile og friske og diskutere den
pædagogiske praksis, personalets samarbejde og trivsel samt den videre faglige udvikling af
vuggestuen i forhold til årsplan og de fokuspunkter der er valgt. Desuden får personalet ny
faglig viden til glæde for alle.
Bestyrelsen har prioriteret dette højt, da det er svært i dagligdagen at få
tid til at drøfte og planlægge hvordan årsplanen og fokuspunkterne skal
gennemføres på i vuggestuen og på stuerne samt for at sikrer at personalet
via faglig udvikling og diskussioner kan opnå en fælles kultur og måde at
udvikle børn og personale samt relationen til forældrerne på.
Konklusionen er, at bestyrelsen har besluttet at beholde de pædagogiske
lukkedage for at sikre den pædagoiske linje i vuggestuen og udvikling heraf.
Deltagelse i ansættelses samtaler
Bestyrelsen har udpeget en repræsentant som har deltaget i alle ansættelses forløb ved
ansættelse af pædagoger til hele vuggestuen. Det har stor værdi både for ledelsen i
vuggestuen, stuen og den potentielle kandidat at møde en forældre repræsentant, idet det
netop er her at forventninger til samarbejdet med forældre og pædagogen omkring børnene
bliver lagt.
Det har også en markedsføringsværdi overfor interessante kandidater.
Konklusionen er at bestyrelsen har besluttet at fortsætte med at udpege en repræsentant til at
deltage i ansættelsessamtalerne.
Året der kommer
Forældrebestyrelsen arbejder ud fra et årshjul, og diskuterer udover de lovmæssige krav de
emner, der optager forældrene i forhold til børnenes hverdag her i institutionen.
Forældresamarbejde
Året der gik
På forårets forældremøde inviterede vi forældrene til et foredrag om det gode vuggestueliv,
med efterfølgende debat og mulighed for spørgsmål.
Hen mod sommeren inviterede vi forældrene til en sangeftermiddag, hvor de sammen med
deres barn kunne komme og lære nogle af de sange, vi synger i vuggestuen. Det var en stor
succes, som vi overvejer at gentage.
Både sommerfesten og julefesten var en stor succes, med fuldt hus begge dage. Vi valgte at
sidde ned rundt om juletræet i år, så der var plads til alle 196 tilmeldte.
Året der kommer
I foråret afholder vi forældremøde med foredrag af Grethe Kragh Müller.
48

Økonomi
Året der gik
Vi har investeret i solsejl til begge legepladser, og et par ekstra store tvillingebarnevogne med
servostyring, da vi har fået flere børn. Økonomisk har vi igen i år et lille overskud på kontoen.
Året der kommer
Vi ville have haft institutionen malet i 2008, hvilket ikke blev til noget. Nu er der bestilt maler,
og det er planen at institutionen bliver frisket op i løbet af sommeren.
Regnskab 2008 Budget 2009
Udmeldt budget 8.271.838 Udmeldt budget 9.107.440
Post Bogført Post Forventet
forbrug forbrug
Løn 7.322.275 Løn 8.000.000
Ejendom (energi og
vedligehold) 179.992
Ejendom (energi og
vedligehold) 200000
Rengøring (inkl. bleer) 104.087 Rengøring (inkl. bleer) 120.000
Inventar (fx solsejl) 51.713 Inventar 60.000
Forplejning 143.744 Forplejning 180.000
Beskæftigelse -80052 Beskæftigelse 150.000
Uddannelse (inkl.pæd.dage) 60.087 Uddannelse 60.000
Kontor 20.867 Kontor 20.000
Vedligeholdelse 10.733 Vedligeholdelse 200.000
Øvrige udgifter 61.139 Øvrige udgifter 60.000
i ALT 7.874.585 i ALT 9.050.000
Overførsel 397.253 Overførsel 57.440
49

Måned
Januar
Marts
April
Maj
Juni
August
Oktober
November
December
Kalender i Charlottehaven 2009
Dato
26 Pædagogisk lukkedag
29 Bestyrelsesmøde
11 Bestyrelsesmøde
23 Pædagogisk lukkedag
29 Forældremøde
1 Overenskomstmæssig fridag for
personalet, men ikke en lukkedag i år
26
Bestyrelsesmøde
5 Lukkedag
19 Bestyrelsesmøde
28 Sommerfest
21 Bestyrelsesmøde
4 Forældremøde
10 Julefest
24 Lukkedag
Pædagogisk lukkedag: Personalet holder pædagogisk møde
Lukkedag: Fastlagt af Københavns Kommune
Bestyrelsesmøde: For de valgte bestyrelsesmedlemmer
Forældremøde: For alle forældre til børn i vuggestuen
Fester: For børn, forældre og søskende
50

Bilag 1:
Emne: Ture i naturen.
Vores mål:
Evaluering af fokuspunkt 2008.
1. At børnene bliver trygge ved og får et positivt forhold til at færdes i naturen.
2. At børnene bliver nysgerrige på natur og naturfænomener.
3. At børnene lærer at bruge naturen og naturfænomener til leg, oplevelse og
udforskning.
4. At børnene får mange forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener.
5. At vi skaber rammer, hvor det praktiske fungerer.
6. At vi er bevidste om, at præsentere børnene for mange forskellige muligheder med
natur/ naturfænomener.
7. At vi hele tiden øver os i at få øje på og bygge videre på det, børnene viser interesse
for.
Hvad gjorde vi for at nå målene?
Metode:
Vi har bestræbt os på, ved at tilbyde forskellige aktiviteter og oplevelser, at give børnene
mulighed for at få mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener.
Vi har forsøgt at præsentere naturen og naturfænomener på en engageret måde, gået på
opdagelse og været nysgerrige sammen med børnene.
Vi har været opmærksomme på, hvad der optog den enkelte og gået i dybden med det.
Vi har præsenteret børnene for eksempler på, hvordan man kan bruge naturen til leg,
oplevelse og udforskning (tilpasset børnenes forskellige udviklingsniveauer) og støttet dem i, i
deres eget tempo, selv at begynde at udnytte mulighederne i naturen.
Vi har samlet ting i naturen og taget dem med hjem, så børnene kunne vise dem til og dele
deres oplevelse med andre. Vi har i enkelte tilfælde lavet noget kreativt med det indsamlede.
Vi har sat ord på ting og handlinger.
Aktiviteter:
Vi har været i Dyrehaven hver anden fredag i ca. ½ år med hele stuen. Derudover har de
største været på nogle ture af lidt længere varighed.
Vi har været i Hareskoven, på Bellevue Strand, på Kastellet, i Kongens Have, i Østre Anlæg
og på kastanjejagt med hele stuen.
Vi har fulgt æbletræernes udvikling fra knop til æbler med orm i.
Vi har sået karse til påske og haft et større ”så-projekt”, hvor vi såede forskelligt, så bønner
spire og blive til store planter, passede og fulgte afgrøderne og smagte på nogle af dem.
Hele vuggestuen har haft en blomsterdag, hvor børnene plantede hver deres blomst i
gårdhaven.
Vi har studeret mariehøns, bænkebidere, myrer, edderkopper, regnorm og fluer ude og inde
med og uden forstørrelsesglas og haft en larve, som forpuppede sig på stuen.
51

Vi har haft vandleg inde (vandland, isklumper, sne, bobler, leg ved vasken, hælde) og ude
(vandpytter, sne, male med vand, brandslange).
Nåede vi målene og hvordan kunne vi se det?
1) At børnene bliver trygge ved og får et positivt forhold til at færdes i naturen:
Enkelte af de større børn og de nye små var tydeligvis ikke trygge ved at være i skoven til at
starte med. Nogle brød sig ikke om at få jord på fingrene, andre følte det ubehageligt at
færdes på ujævnt terræn. De fik den voksenstøtte, de havde behov for og det – formentlig i
kombination med gentagelsen- bevirkede, at alle efter nogle gange virkede trygge.
At de følte sig trygge viste sig ved meget stor forventnings- og/ eller gensynsglæde hos alle
hver gang vi skulle af sted (flere spurgte selv, om vi snart skulle i skoven) og ved at de på
hver deres måde havde fornøjelse af at færdes i skoven og blev gradvist mere aktive og
initiativrige.
Dokumentation: masser af billeder af glade og aktive børn i skoven, logbog.
2) At børnene bliver nysgerrige på natur og naturfænomener:
Til at starte med viste vi børnene, at man kunne finde spændende ting i skovbunden, lytte
efter fugle m.v., ved selv at gøre det på en entusiastisk måde. Efter et par gange viste
børnene stor interesse for selv at undersøge skovbunden, ledte på eget initiativ efter små dyr
og spirer under bladene og overførte dette til vuggestuens gårdhave.
Mange viste også stor interesse for at følge udviklingen af det, vi såede på stuen og gav
spontant udtryk for, at de gerne ville så mere.
Dok.: logbog, fotoplancher.
3) At børnene lærer at bruge naturen og naturfænomener til leg, oplevelse og
udforskning.
Børnene tog i tiltagende grad selv initiativ til at løbe/ trille/ kravle op og ned ad den store
bakke i Dyrehaven, at klatre/ balancere på træstammer, at lege hule i træstammer, at samle
grene og bruge dem til bl.a.værktøj og at lege med visne blade.
De blev meget opmærksomme på forskellige fænomener som fugle, fuglekvidder, heste,
hestepærer, sne, mudder, blade o.s.v. og henledte de andre børns og voksnes
opmærksomhed på, hvad de oplevede.
Vedr. udforskning: se mål nr. 2.
Dok.: fotoplancher, logbog.
4) At børnene får mange forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener.
Vi har været i skoven på forskellige årstider og i både sol, regn, storm og sne. Oplevet nye
blade, visne blade, at alt var dækket af hvid sne, som var anderledes at gå i, at lave
snebolde, at undersøge istappe. Vi har prøvet at have madpakker med i skoven. Vi har mødt
heste, hunde, ænder og dådyr, fundet små-dyr, bellis og mælkebøtter og nogle har følt, hvad
brændenælder kan gøre!
Vi har været på Bellevue Strand, hvor vi indsamlede sand, tang og skaller til vores
sommerfest.
Ture til Hareskoven, Kastellet, Kongens Have og Østre Anlæg har præsenteret børnene for
andre ”naturområder” med blandt andet nye motoriske udfordringer.
Vi har fulgt æblerne udvikling i Sansehaven fra knopper på grene, vi klippede af, til de modne
æbler som vi plukkede, smagte på og fandt orm i.
52

Vi har plantet blomster, tomat- og peberplanter og sået karse, blomster og bønner.
Vi har lavet ”vandland” på badeværelset, leget med sne og isklumper på stuen og haft daglig
vandleg på stue og legeplads.
Dokumentation: diverse foto-plancher.
5) At vi skaber rammer, hvor det praktiske fungerer.
Vi har eksperimenteret med, hvordan det bedst kan lade sig gøre at komme ud af døren med
13 børn på én gang på en rar måde. Vi har lavet en pakkeliste, har dagen i forvejen pakket de
ting, vi skal have med og sat bordene klar til frokost. Vi har afprøvet, hvor barnevognene mest
hensigtsmæssigt placeres og i hvilken rækkefølge børnene gøres klar.
Vi sørger for at have noget brød med til hjemturen, hvor nogle af børnene erfaringsmæssigt
bliver meget sultne.
Dok.: logbog.
6) At vi er bevidste om, at præsentere børnene for mange forskellige muligheder.
Vi har fungeret som inspiratorer og præsenteret børnene for, hvordan man kan løbe, klatre,
balancere, rulle, kaste med blade, finde kæppe, finde dyr og blomster, lytte, dufte, så, plante,
plukke, vande, berøre, male med vand m.v.
Dokumentation: fotoplancher.
7) At vi hele tiden øver os i at få øje på og bygge videre på det, børnene viser interesse
for.
Vi har bestræbt os på at få øje på børnenes initiativer og interesser og at delagtiggøre de
andre voksne i observationen. Vi har forsøgt at skabe mulighed for at børnene kunne fordybe
sig i det, de har været engageret i, evt. sammen med en voksen. Vi har taget billeder af det,
børnene har vist interesse for og taget små- dyr o.lign. med ind på stuen, så de kunne dele
oplevelsen med forældrene og andre.
Vi har delt børnene op i små interessegrupper og lavet nogle længere ture for de store.
Dok.: logbog, læringshistorier.
Hvordan dokumenterede vi det?
1) Logbog:
Vi skrev logbog efter de fleste skovture. Logbogen dokumenterer:
• at børn der til at starte med var utrygge, efterhånden blev trygge ved at færdes i
naturen.
• at vi fulgte børnenes spor (vi delte os på turene op i små interessegrupper, hvor vi
fordybede os i dét, børnene viste interesse for, vi gennemførte separate ture for de
største børn, som gav udtryk for, at de var parate til længere varende ture).
• at vi har foretaget praktiske justeringer, som har fungeret.
Logbogen har på stuemøder fungeret som udgangspunkt for vores interne refleksioner og
udvikling af praksis.
2) Plancher med fotos med beskrivende tekst:
53

Plancher fra diverse skovture viser glade, aktive og nysgerrige børn og voksne. De
dokumenterer også, at børnene har fået mange forskellige erfaringer med natur og
naturfænomener (dyreliv, vejrlig, årstider, spiring, vand i forskellige tilstandsformer m.v.).
Plancher fra Hareskoven, Bellevue Strand, Kastellet, Østre Anlæg, kastanjetur og legeplads
dokumenterer, at børnene også er blevet præsenteret for naturen andre steder end i
Dyrehaven.
Diverse plancher:
• Vi sår frø.
• Hvor kommer æblerne fra?
• Vi sår karse til påske.
• Store Blomsterdag.
• Larven.
• Vandleg og leg med isklumper.
• Livet på legepladsen (sne, vand, regnorm, male med vand).
• Madværksted (bananer, avocadoer, græskar, majs).
viser nogle af de fænomener, børnene er blevet præsenteret for og deres fordybelse heri.
3) Læringshistorier.
Dokumenterer de enkelte børns interesser og engagement.
Hvad lærte vi?
Vi blev bekræftet i, at skovture er velegnede til at præsentere vuggestuebørn for og gøre dem
fortrolige med natur. Som ”sidegevinst” oplevede vi mange nye samspil mellem børnene og
stor fællesskabsfølelse.
Dyrehaven fungerer bedst for os. (Passende transporttid, godt overblik, mange forskellige
muligheder for udfordringer og oplevelser).
En vis grad af gentagelse er godt. (Forventningens glæde, tryghed).
Små børn er generelt mindre begejstrede for skovture i sne og kulde end i mildt vejr.
Det er vigtigt for forløbet af turen, at det praktiske fungerer (sutter, mad, tøj nok med, komme
godt ud af døren).
Vigtigheden af at følge børnenes spor blev bekræftet.
Det giver mening at skrive logbog.
Video-dokumentation finder vi af forskellige årsager ikke hensigtsmæssig.
Hvilke erfaringer tager vi med os videre?
Vi vil fortsætte med regelmæssige skovture til Dyrehaven.
Vi vil arbejde videre på at få skaffet en forundringshylde. Børnene har haft stor glæde af de
effekter, vi har haft med hjem.
Vi vil lave noget mere kreativt med fund fra naturen.
Vi vil lave en lamineret bog med billeder fra skovture.
Vi vil lave flere spirings- og såprojekter.
Vi vil fortsætte med -til visse projekter- at skrive logbog. Det er lidt problematisk at få tid til det,
men det har vist sig nyttigt.
54

Det er godt med nogle klare mål. Til vores næste fokuspunkt vil vi beskrive, hvilke tegn vi vil
se efter, når vi skal bedømme, om målene er nået og på forhånd tage stilling til, hvordan
”tegnene” skal dokumenteres. Det vil gøre evalueringsfasen simplere.
Emne: Vand
Fokuspunkt 2.
Hvad ville vi?
Vi ønskede at støtte op om børnenes interesse og give dem mulighed for at få kendskab til
vand i alle dets former og forekomster.
Hvad gjorde vi for at nå målet?
Vi planlagde 3 fokusperioder på hver 2 uger fordelt på forår, sommer og efterår, så vi havde
mulighed for, at lave forskellige aktiviteter, der var afhængige af årstid. På stuemødet
umiddelbart før fokusperioderne planlagde hele perioden, og aftalte hvem der var ansvarlig
for indkøb og gennemførelse af aktiviteten.
Selve aktiviteterne var en blanding af kendte og nye aktiviteter, som vi syntes, præsenterede
vand i dets forskellige former og var relevante/spændende for børnene.
Hvad skete der?
Alle aktiviteter blev godt modtaget, og der var stor interesse for at deltage, selv om det var en
ny aktivitet. Nogle få børn skulle se nogle aktiviteter lidt an, før de var helt med, men de var
med på deres måde, ved f.eks. at gå rundt om bordet og kigge på de andre børn, og samle
ting op fra gulvet.
De gange vi ikke havde forberedt os grundigt, blev aktiviteten mere hektisk, og børnene
mistede hurtigt interessen.
Hvad lærte børnene af det?
Børnene lærte en masse nye spændende måder, at lege med vand på. De ældste børn lærte
at kende vand i mange af dets forskellige former og forekomster, som de kan genkende i
dagligdagen, og bruge som udgangspunkt for en samtale.
Børnene fik nogle personlige succeser ved, at overskride nogle af deres grænser, og se at
det kunne være sjovt at prøve noget nyt.
Endvidere gav de fælles aktiviteter anledning til nye samspil børnene imellem, da de
kopierede hinanden i legen.
Hvilke erfaringer tager vi med os videre?
Det fungerede godt, at tage udgangspunkt i en interesse børnene allerede havde og bygge
videre på den med nye måder at opleve vand på. Blandingen af det velkendte og det nye
gjorde det lettere for børnene, at kaste sig ud de nye aktiviteter.
Vi oplevede, at det at have forberedt os og organiseret vores roller, gjorde at der blev skabt et
sikkert rum uden forvirring, med tid, ro og rum til børnenes læring. Derfor vil vi fremover sikre
os, at vi er velforberedte, for på den måde skabe de bedste vilkår for børnenes udbytte, og
vores eget engagement i aktivteterne.
55

Bilag 2:
Pædagogiske fokuspunkter 2009
Græshoppernes fokuspunkt 2009
Valg af fokuspunkt Sproggrupper for alle børn på stuen
Hvilket læreplanstema udspringer
fokuspunktet af?
Mål for fokuspunkt:
Begrundelse for valg af
fokuspunkt:
Hvilke andre temaer behandler
fokuspunktet
Hvilke kompetencer og
færdigheder giver fokuspunktet
børnene mulighed for at udvikle?
Hvordan vil vi dokumentere
fokuspunktet?
Hvordan vil vi evaluere
fokuspunktet?
(en metodisk refleksion af den
indsamlede dokumentation)
Sprog
At børnene får mulighed for at opøve sproglige
færdigheder, så de kan udtrykke sig verbalt overfor
såvel de andre børn som os voksne.
Vi mener, at fokus på sproget vil støtte og styrke
børnenes sproglige udvikling, så de får bedre
redskaber til at udtrykke deres ønsker og behov.
Samtidig, mener vi, det vil hjælpe dem i relationer til
de andre børn, samt i udviklingen af deres personlige
kompetencer.
Sociale kompetencer
Personlige kompetencer
Fokus på sprog vil give børnene en bedre mulighed
for at udtrykke sig, det styrker deres personlige
kompetence at deres ønsker og behov bliver forstået.
Det vil hjælpe dem i det sociale samspil og styrke
deres sociale kompetencer, at de kan sætte ord på
deres idéer, intentioner og grænser.
Vi vil efter hver aktivitet beskrive børnenes interesse
og deltagelse i en logbog, samt lave plancher med
billeder og beskrivelser af aktiviteterne.
Vi vil i evalueringen se på:
Hvad ville vi?
Hvad gjorde vi for at nå målet? ( tiltag, indsatser sat i
værk)
Hvad skete der?
Hvad fungerede godt?
Hvad lærte børnene af det?
Hvad lærte vi af det?
Hvad vil vi gøre anderledes fremover?
56

Metode
Vi
Gør sproggrupper til faste aktiviteter på vores ugeskema
Er opmærksomme på at skabe et rum, hvor børnene får mulighed for at koncentrere sig, når
vi arbejder med sprog
Strukturerer forløbet og er forberedte, så vi kan skabe de optimale rammer for børnenes
fordybelse
Deler børnene ind i mindre grupper så der bliver ro og rum til leg og læring
Aldersdifferentierer aktiviteterne for at børnene opnår størst mulig udbytte
Opmuntrer til deltagelse og er selv engagerede i aktiviteten
Taler med børnene om processen og hjælper dem med at sætte ord på oplevelsen
Hænger billeder op af aktiviteterne
Skriver logbog
Aktiviteter
Billedlotteri
Billeder af årstidens tøj i garderobe og på badeværelset
Højtlæsning
Udvikling af mundmotorik gennem øvelser
Babytegn
Samtaler med børnene efter interesse – biler, dukker, dyr, hvad de har lavet i weekenden
m.v.
57

Anemonernes fokuspunkt 2009
Valg af fokuspunkt:
Vi vil etablere/videreudvikle rammerne for et sprogligt stimulerende miljø på stuen.
Hvilket læreplanstema udspringer fokuspunktet af?
Sprog.
Mål
At få etableret en ”oplæsningskultur” samt ”fortællerkultur” i vores hverdag med børnene.
At stimulere børnenes interesse for at læse bøger samt at øge interessen for fortælling.
At stuens indretning/rammer/ kultur og aktiviteter er inspirerende og som heraf giver en
naturlig anledning/lyst til at kommunikere ud fra en fælles rettet opmærksomhed børnene
imellem samt børn/voksen og børn/forældre.
At børn med særlige behov får mulighed for at deltage i et mundmotorisk forløb.
At vi i hverdagen vil bestræbe os på at anvende babytegn for de børn som vil have udbytte af
dette. (se bilag)
At vi er aktive og inspirerende rollemodeller i forhold til udvikling af sproget.
Vi vil etablere en sprogkasse/pose med lettilgængeligt materiale, som i udvalgte tilfælde kan
bruges til at supplere vores indtryk af barnets sproglige udvikling og til sprogstimulation.
Begrundelse for valg af fokuspunkt:
Vi mener at et stimulerende sprogligt miljø samt vores bevidsthed at være gode sproglige
rollemodeller er vigtige forudsætninger for at børnene tilegner sig et sprog som gør dem i
stand til at kommunikere relevant med deres omverden. Vi vil derfor gerne blive bedre til at
skabe/ videreudvikle et sprogligt stimulerende miljø på stuen med fokus på
indretning/rammer/kultur og aktiviteter.
Hvilke andre temaer behandler fokuspunktet?:
Krop og bevægelse, personlige kompetencer, sociale kompetencer samt kulturelle
udtryksformer og værdier.
Hvilke kompetencer og færdigheder giver fokuspunktet børnene mulighed for at
udvikle?:
Øger børnenes sproglige opmærksomhed.
Øger deres nysgerrighed og interesse for sprog.
Øger lysten til at kommunikere med deres omverden.
Giver børnene mulighed for at bruge det opnåede sprog aktivt til at udtrykke behov, samt til at
indgå i samspil med de andre børn.
Hvordan vil vi dokumentere fokuspunktet?
Vi vil dokumentere med fotos/billedplancher med tekst relateret til læreplanerne.
Via praksisfortællinger og eventuelt læringshistorier.
Ved at skrive ”logbog” under udvalgte pædagogiske forløb.
Via små laminerede billedbøger fra enten konkrete pædagogiske forløb eller ud fra børnenes
interesser.
Via en forundringshylde
Vi vil forsøge at bruge diktafon til internt brug.
58

Hvordan vil vi evaluere fokuspunktet?
Vi vil evaluere kort efter planlagte pædagogiske forløb via logbog og gå i dybden med
evalueringen ved stue og aftenstuemøderne hver 3 måned.
Vi vil ved evalueringen se på:
Hvad ville vi?
Hvad gjorde vi for at nå målet?
Hvad skete der?
Hvad fungerede godt?
Hvad fungerede ikke så godt?
Hvad fik børnene ud af det?
Var der nogen, der ikke fik noget ud af det? Hvorfor? Hvad gjorde vi ved det?
Hvad lærte vi?
Hvad vil vi gøre anderledes fremover?
Hvad skal det næste være?
Endeligt vil vi se efter ”tegn” på læring hos børnene samt ”tegn” på at vores pædagogiske
praksis/mål bliver implementeret i hver dagen.
Metode:
Generelt vil vi skabe rammerne for et sprogligt stimulerende miljø på stuen, herunder afprøve
forskellige metoder/aktiviteter.
Aktiviteter:
Vi vil forsøge at øge børnenes sproglige opmærksomhed via lydbånd med billeder, konkreter,
alderssvarende spil.
Vi optager og lytter til børnenes ytringer.
Vi vil bestræbe os på at have fokus på bevægelses og sanglege i hverdagen med fokus på
sprog og begreber.
Vi vil have fokus på at vi ved morgensamlingerne giver det enkelte barn mulighed for at
komme til orde samt at øge motivationen til at lytte.
Vi vil etablere en sprogkasse/pose med lettilgængeligt materiale, som i udvalgte tilfælde kan
bruges til at supplere vores indtryk af barnets sproglige udvikling og til sprogstimulation.
Vi vil tale om det der har barnets opmærksomhed og præsenterer sproget for barnet for at
udvide barnets sprogforståelse og ordforråd.
Vi vil have billeder fra børnenes hverdag, som inspirerer og giver lyst til at kommunikere, via
plancher på vægge, vinduer og gulvet samt via små laminerede bøger.
Vi vil have oplæsning som struktureret pædagogisk aktivitet inddelt i små grupper.
Vi vil sætte en forundringshylde op i gangen hvor vi sætter genstande/konkreter i som har
børnenes interesse og opmærksomhed.
Vi vil tage på biblioteket og låne bøger som er alderssvarende samt låne bøger ud fra
børnenes interesser og ”spor”.
59

Persillestuens fokuspunkt 2009
Valg af fokuspunkt
Vi har valgt at fokusere på vores morgensamling, samt at skabe en bogkultur på stuen.
Hvilket læreplanstema udspringer fokuspunktet af
Sprog
Mål for fokuspunkt
Målsætningen er at skabe rammer, hvor børn føler sig trygge ved at ytre sig via forskellige
former for sprog.
Begrundelse for valg af fokuspunkt
Vi synes at det er vigtigt at alle børn bliver set og hørt. Børnene skal have lyst til at lege med
sproget. De skal opfordres til at sætte ord på deres tanker. Hvis de endnu ikke er i stand til at
gøre sig sprogligt forståelige, skal de opfordres til at bruge deres kropssprog og andre nonverbale
udtryk.
Metode
Vi ser børnene hver morgen når vi synger navnesang og har hver enkelt barn i fokus i et kort
øjeblik. På den måde sikrer vi os at alle børn føler at de er blevet set. Børn skal også føle at
de bliver hørt. Derfor får de på skift lov til at vælge sange fra vores sangkuffert. Hver sang er
repræsenteret ved en figur der symboliserer den enkelte sang. Man har derfor mulighed for
også at blive hørt, selvom man hører til blandt de mindste på stuen og endnu ikke har noget
verbalt sprog.
Vi er begyndt at gøre boglæsning en del af vores morgensamling. På sigt vil vi også gerne
introducere børnene for andre ting der kan være med til at støtte op om brugen af sproget.
F.eks historiefortælling, at lytte til lydbånd og sætte ord på hvad det er vi hører, osv.
Vi arbejde også med at skabe en bogkultur på stuen, da vi oplevede at bøgerne blev brugt til
alt andet end at læse i. Det er vigtigt for os at bøger er i børnehøjde og er tilgængelige, når
man har lyst til at kigge i en bog. Derfor lærer vi børnene at bruge bøgerne til det de er
beregnet til. Nemlig at læse! Vi vil derfor gerne skabe nogle fysiske rammer, der inspirerer
børnene til at sætte sig ned på en madras eller i sofaen og fordybe sig i en bog. Enten alene
eller sammen med en voksen. Dette er vigtigt for os, da bøger er med til at fremme dialogen
enten barn og barn imellem, eller mellem barn og voksen.
Da vi gerne vil støtte om børns evt. interesser for tal og bogstaver har vi desuden valgt at
sætte bogstaver og tal på vores vinduer.
Hvilke andre temaer behandler fokuspunktet
-Krop og bevægelse: Vi bruger sange med fagter.
-Personlig kompetence: Vi giver alle mulighed for at blive set og hørt, hvilket er med til at give
barnet selvværd.
-Social kompetence: Vi lærer at vente på tur, ved f.eks at skulle vente på at få lov til at vælge
sange.
-Kulturelle udtryksformer: Vi er opmærksomme på de forskellige højtider og synger f.eks
60

julesange til jul og fastelavnssannge til fastelavn, osv.
Dokumentation:
Vi vil løbende dokumentere via billeder, samt beskrive vores morgensamlingen i bogen på
pulten. Hvilken sang har det enkelte barn f.eks valgt. Dette giver også forældrene mulighed
for at tale med deres børn om deres dag i vuggestuen. Vi vil på vores stuemøder løbende
evaluere på vores fokuspunkt.
Evaluering:
Til Juni vil vi komme med en skriftlig evaluering af fokuspunktet.
61

Valg af fokuspunkt
At børnene bruger tegn til at sige fra.
Solstrålestuens fokuspunkt 2009
Hvilket læreplanstema udspringer fokuspunktet af?
Fokuspunktet udspringer af sprog.
Mål for fokuspunkt
At børnene bruger tegn til at sige fra, frem for at slå, skubbe eller bide når de tager tøj på i
garderoben.
Begrundelse for valg af fokuspunkt
Vi oplever ofte at børnene slår, skubber eller bider når de er i garderoben for at tage tøj på.
Det kan være ved konflikter, sociale interaktion eller umotiveret.
Vi oplever at børnene har brug for redskaber og støtte fra de voksne til at ændre adfærd i
konfliktsituationer eller når de er flere børn sammen, som fx når de tager tøj på i garderoben.
Hvilke andre temaer behandler fokuspunktet?
Krop og bevægelse
Sociale kompetencer
Personlig udvikling
Hvilke kompetencer og færdigheder giver fokuspunktet børnene mulighed for at
udvikle?
Vi mener at fokuspunktet udvikler børnenes mulighed for at markere egen grænse uden det
gøres fysisk.
Vi mener det giver børnene forståelse for andre børns grænse,
Vi mener det udvikler børnene i at aflæse andre børn.
Vi mener det giver det enkelte barn og hele børnegruppen ro og tryghed, da de har brugbare
og tydelige redskaber at tage i brug.
Vi mener det hjælper børnene til at være tydelige.
Vi mener det giver børn uden et færdig/udviklet sprog mulighed for at sige fra.
Vi mener det giver børnegruppen et fælles sprog, som styrker fællesskabsfølelsen.
Vi mener det styrker børnenes selvværd og tro på egen kunnen og evne.
Hvordan vil vi dokumentere fokuspunktet?
Vi vil gøre brug af læringshistorier, som vi hver især er ansvarlig for at skrive, og præsentere
for hinanden på stuemøder.
Hvordan vil vi evaluere fokuspunktet?
Vi vil ud fra vores læringshistorier og faglige snakke, udfylde det medfølgende
evalueringsskema på vores stuemøde.
Metoder og aktiviteter i forhold til fokuspunkt
Vi har valgt 2 tegn der betyder ”lad vær, jeg kan ikke li det” og ”stop”.
Det er vigtigt at processen foregår i et roligt og overskueligt tempo, hvor alle børn har
62

nærværende og opmærksomme voksne om sig, for at opnå dette deler vi børnene op i
grupper af 3-4 samt 2 voksne.
Det giver mulighed for at træne/øve sig sammen i garderoben når børnene tager tøj på.
Når/hvis der opstår en situation hvor børnene siger fysisk fra eller umotiveret slår,
viser/formidler den voksne med tegn og ord de nye redskaber og betydningen bag tegnene.
For at tydeliggøre tegnene, har vi besluttet at sætte få ord og korte sætninger på situationen,
så redskaberne bliver overskuelige og tydelige for børnene.
63

Fokuspunkt.
Udvikling af barnets ordforråd
Sommerfuglestuens fokuspunkt
Valg af fokuspunkt
Vi vil have fokus på barnets sproglige udvikling ved vores morgensamling.
Hvilket læreplanstema udspringer fokuspunktet af
Sprog
Mål for fokuspunkt:
At motivere barnets lyst til at kommunikere og udtrykke sig.
Begrundelse for valg af fokuspunkt:
Jo bedre barnet er til at kommunikere, desto bedre bliver barnet til at udtrykke sine egne
behov og følelser.
Vi oplever, at de fleste børn i perioder håndterer konflikter på en uhensigtsmæssig måde, og
vil gerne give dem mulighed for at klare sig gennem disse konflikter vha. sproget.
At kommunikere og blive forstået, øger barnets positive opfattelse af sig selv og sin
omverden, og kan mindske barnets eventuelle sproglige frustrationer.
Ved at introducere barnet for billeder og sprog giver vi barnet mulighed for at udvikle sin
begrebsverden.
Hvilke andre temaer behandler fokuspunktet:
Sociale kompetencer, personlige kompetencer
Metodeovervejelser:
billedkort
lydbånd med billeder
Hvilke kompetencer og færdigheder giver fokuspunktet børnene mulighed for at
udvikle?
Større ordforråd
Større mulighed for at kunne udtrykke sig
Høre sproget i forskellige sammenhænge
Hvordan vil vi dokumentere fokuspunktet:
Billeder, registrering, historiefortælling
Hvordan vil vi evaluere?
Endnu ikke beskrevet
64

Bilag 3
Valg af fokuspunkt
Mål for
fokuspunkt:
Begrundelse for
valg af fokuspunkt:
Refleksion
Ledelsens fokuspunkt 2009
At vi som ledelse finder frem til, hvordan vi ledelsesmæssigt i endnu
højere grad kan motivere og inspirere personalet til systematisk at
reflektere over den pædagogiske praksis med hinanden, med henblik
på egen faglig udvikling.
Vi oplever som ledelse, at det at reflektere bliver tilfældigt og oftest
mundtligt. Kerneydelsen i børnearbejdet (omsorg, pædagogiske
aktiviteter og praktiske opgaver) bliver prioriteret i så høj en grad, at
tiden til refleksion ikke automatisk er til stede.
Det er vigtigt for os som ledelse, at det pædagogiske arbejde i
Charlottehaven er båret af faglig stolthed og arbejdsglæde, hvilket vi
mener, forudsætter nysgerrighed på egen praksis.
Metode Vi vil bede hver stue vælge en pædagog, der skal være ansvarlig for
at holde gang i processen omkring vores pædagogiske læreplan.
Vi vil konkretisere ansvarsfordelingen i læreplansarbejdet skriftligt, for
at sikre at alle kender deres ansvar.
Vi vil drøfte med pædagogerne, hvorvidt det er mere konstruktivt at
deres ”tid til andet arbejde” bliver skemalagt.
Vi vil sammen med stuens 2 pædagoger systematisk og med
fastlagte intervaller sætte fokus på, hvad de på stuen er optaget af
pædagogisk set, og hvordan vi som ledelse kan støtte op om
arbejdet.
Hvilke tegn vil vi
kigge efter?
Hvordan vil vi
evaluere
fokuspunktet?
At pædagogerne udtrykker ønske om tid til at kunne reflektere
sammen.
At den tid der er øremærket til arbejdet med de pædagogiske
læreplaner bliver brugt til formålet.
At pædagogerne tager mere ejerskab på de pædagogiske
udvalgsmøder, og i højere grad deler deres faglige overvejelser,
nysgerrighed og tvivl med hinanden med henblik på faglig udvikling.
Hvad ville vi?
Hvad gjorde vi?
Hvad skete der?
Hvad lærte vi?
Hvad betyder det for kommende ledelsesarbejde?
65