Digital selvbetjening - Berlingske

Digital selvbetjening
Her er en guide til at komme godt i gang med de digitale muligheder. Få masser af
gode råd: Se for eksempel, hvad myndighederne har registreret om din fødsel på
sundhed.dk. Eller bliv underholdt med gode gratis film på filmstriben.dk. Der er
masser af gode, gratis tilbud.
●●●

01 Digital selvbetjening - få noget for dine skattepenge
02 Sådan åbner du bibliotekets døre
03 Sådan får du NemID
04 Elektronisk posthus og bankboks
05 Læs om dig selv i CPR-registeret
06 Se og ret selv din skat
07 Gå på biblioteket på skærmen
08 Hent og hør lydbøger
09 Lån og læs bøger på skærmen
10 Lån eller hør musikken gratis
11 Lån film over nettet
12 Find avisartikler - og aviser - ganske gratis
13 Direkte TV fra DR
14 Direkte radio fra DR
15 Fra DRs enorme arkiver
16 Hoveddøren til det offentlige
17 Kommunen har samlet overblikket
18 Helt fortroligt og personligt
19 Kik med i patientjournalen
20 Her finder du hjælp til at begå dig i det digitale Danmark
B.DK/PLUS
2

Digital selvbetjening - få noget for
dine skattepenge
Navngiv barnet, meld adresseændring, ret
og hent skattekortet, kik i din egen
patientjournal, se film, hør musik, lån
bøger og e-bøger, se fjernsyn, hør radio -
det hele er allerede betalt og venter kun
på, at du bruger det på nettet. Her er en
guide til at komme godt i gang med digital
selvbetjening.
Af Thomas Breinstrup og Sune
Gudmundsson
For en sjælden gangs skyld er der gevinst at
hente for alle, efterhånden som det offentlige
Danmark udrydder papirbunkerne og lader
folk betjene sig selv over nettet døgnet rundt.
Det offentlige sparer nemlig mange penge
ved ikke at skulle have så mange siddende
og tage telefonerne men i stedet gøre digital
selvbetjening så omfattende som muligt.
Allerede nu findes der rigtigt mange
muligheder for at løse mange ting selv - lige
når man har tid og lyst til det. Og meget mere
er på vej, for staten, kommunerne og
regionerne har givet hinanden håndslag på
(og sat penge af til) at lægge endnu mere
selvbetjening på nettet.
Det kræver kun to ting at være med, og
begge dele er gratis:
1. NemID, som er en fælles adgangskode til
både offentlige og private nettjenester.
2. Brugernavn til det lokale bibliotek, som
byder på et utal af gratis muligheder.
Oveni gør f.eks. Danmarks Radio det muligt
at se direkte TV og høre direkte radio aldeles
gratis over nettet.
Redaktionen gennemgår her nogle af de
mange muligheder for selvbetjening hos det
offentlige og forklarer, hvad man kan bruge
dem til. Der kommer hele tiden nye til, så følg
selv med - eller spørg naboen, om han eller
B.DK/PLUS
hun har opdaget noget nyt. Husk, at der
derudover er netbanker, forsikringsselskaber,
fagforeninger m.fl., som tilbyder mulighed for
at bruge NemID som adgang.
I mange kommuner kan man henvende sig i
borgerservice på rådhuset og få hjælp til at
komme i gang med selvbetjeningen. Og har
man ikke selv en computer derhjemme, kan
man gå på biblioteket og bruge de offentlige
PCer dér.
Her kan du bruge NemID:
https://www.nemid.nu/om_nemid/her_kan_du
_bruge_nemid/index.html
Her er planerne for Danmarks digitale fremtid
(http://www.b.dk/nationalt/her-er-planerne-fordanmarks-digitale-fremtid)
FAKTA: Ingen adgang uden småkager
Stort set overalt, hvor man skal betjene sig
selv, kræver det, at det internetprogram, som
man bruger (Internet Explorer, Firefox,
Opera, Safari, Chrome m.fl.), har funktionen
cookies slået til.
En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på
ens computer eller telefon, når man besøger
et netsted. Man når ofte at få 10-15-20
cookies tilsendt fra hvert netsted, fordi de
også bruges til at analysere nettrafikken,
målrette annoncer, huske sprogvalg m.m.
LÆS MERE
www.business.dk/fjerncookier
3

Sådan åbner du bibliotekets døre
Er man over 18 år, anvender de fleste af
landets biblioteker efterhånden
sygesikringskortet som lånerkort. Så kan man
på opsatte standere selv »bippe« bøgerne
ind, aflevere lånte bøger igen eller finde de
bøger, som man har reserveret.
Det kræver dog, at man er oprettet som
bruger/låner hos biblioteket. Det klarer
bibliotekaren én gang for alle. Så får man en
fircifret kode. Den kan både bruges på selve
biblioteket og på alle de mange tjenester,
som bibliotekerne tilbyder adgang til.
Hvilke tjenester der er, afhænger af, hvilke
aftaler ens egen kommunes biblioteker har
indgået.
Sådan får du NemID
NemID er forsøget på at udrydde mareridtet
med et utal af forskellige adgangs- og
kodeord, som man aldrig kan huske. I stedet
får man ét adgangsord, som skal kunne
bruges overalt. NemID er også så sikker, at
man kan »underskrive« juridisk bindende
B.DK/PLUS
aftaler ved at bruge sin NemID til at
godkende aftalerne.
Den danske stat har givet opgaven til
selskabet DanID, som bestyres af de danske
pengeinstitutter. Man kan bruge sin NemID til
f.eks. at søge Statens Uddannelsesstøtte
(SU), gå i netbanken, melde flytning og
meget mere.
NemID består af tre ting: 1) Et brugernavn,
som altid er det samme, 2) Et kodeord, som
er hemmeligt, og som man selv kan ændre,
når man synes, 3) Et plastikindbundet
papkort (kaldet »nøglekort«) med omkring
150 engangskoder på hver ti cifre.
Når man skal bruge sin NemID, skal man
indtaste sit brugernavn og sit kodeord,
hvorefter man får vist de første fire cifre i en
af de fortrykte engangskoder. Man skal så
selv indtaste de sidste seks cifre. De tre dele
skal sikre, at ingen hackere kan få adgang.
Hver gang man bruger sin NemID, ser man
på skærmen, hvor mange engangskoder der
er tilbage. I god tid inden de 150
engangskoder er brugt op, får man helt
automatisk tilsendt et nyt nøglekort.
4

Man bestiller NemID på www.nemid.nu, og
her skal man også aktivere NemID, når
brevet med oplysningerne og den midlertidige
adgangskode kommer. Samtidig laver man
sin egen, personlige adgangskode.
Netadresse: www.nemid.nu
Når man bruger NemID, indtaster man sin
bruger-ID (som kan være CPR-nummeret) og den
hemmelige adgangskode. Bagefter bliver man
bedt om at vælge en bestemt af de små 140
fortrykte engangskoder på det tilsendte nøglekort.
Elektronisk posthus og bankboks
e-Boks er et elektronisk posthus, som 3,25
millioner danskere i dag har adgang til. Det
har staten nemlig bestemt, at man skal have,
så offentlige rudekuverter og lønsedler kan
afleveres elektronisk på en fast adresse for at
spare papir og undgå det kaos, det ville være
at holde styr på folks hyppigt skiftende epostadresser.
e-Boks ejes ligeligt af Post Danmark og Nets
(det tidligere PBS, Pengeinstitutternes
Betalingsservice). Ud over det offentlige har
mange banker, energiselskaber,
fagforeninger, forsikringsselskaber m.m. valgt
at bruge e-Boks, når de fremsender
dokumentation for regninger m.m. Typisk
kommer de digitale dokumenter i PDF-format.
e-Boks fungerer i opbygning som et normalt
e-postprogram med Indbakke, Ulæst post,
Kladder, Sendt post og Slettet post. Man kan
selv oprette mapper og arkiver, og e-Boks
kan desuden bruges som en slags digitalt
pengeskab, hvor man lægger vigtige,
personlige papirer, som man selv har scannet
ind (dåbsattest, eksamensbevis m.m.).
Man kan selv melde sig til, hvis man gerne vil
modtage sine dokumenter elektronisk, og
hvis man taster det ind under Indstillinger, får
man tilsendt enten en e-postbesked eller en
SMS-tekstbesked på mobiltelefonen, når der
er kommet nyt i e-Boks, så man ikke konstant
B.DK/PLUS
skal gå ind blot for at se, om der er nyt i
indbakken.
Netadresse: www.e-boks.dk
Krav: NemID
5

Læs om dig selv i CPR-registeret
Alle danskere har et CPR-nummer, og det er
en af de allervigtigste begrundelser for, at
digital selvbetjening kan lykkes.
Man kan selv kikke i CPR-registeret og se,
hvad der står registreret under ens eget navn
- en såkaldt Registerindsigt, som man selv
klikker sig frem til og ser en samlet liste, der
kan printes ud eller (hvis man har et særligt
computerprogram installeret) gemmes som
PDF-fil.
Registerindsigten viser ens nuværende navn,
fødenavn, dåbsdato, nuværende og tidligere
adresser (med til- og fraflytningsdatoer),
civilstand (gift/ugift), ægtefællens/partnerens
personnummer, eventuel bryllupsdag,
børnenes og ens forældres personnumre,
statsborgerskab, fødselsregistreringssted, om
man er medlem af folkekirken, og så kan man
se, hvem der abonnerer på oplysninger om
én fra CPR-registeret. Her vil både banker,
forsikringsselskaber, teleselskaber,
postvæsenet, politiet og andre offentlige og
private selskaber stå nævnt, fordi de gerne vil
følge med i, om man flytter eller skifter navn.
B.DK/PLUS
Netadresse:
https://web.cpr.dk/gws/selvbetjening.jsp
Krav: NemID
På CPR-registeret kan man se, hvad der står
registreret om én selv - og hvem der følger
med i det.
6

Se og ret selv din skat
Skat var blandt de første myndigheder, der
for alvor indførte selvbetjening, først over
trykknaptelefonen, siden over nettet. Derfor
giver det lidt forvirrende begreb »Tast Selv«
nu adgang med digital signatur til Skats
univers.
Her kan man ændre sin
forskudsopgørelse/årsopgørelse/selvangivels
e, bestille indbetalingskort, beregne sin skat,
indberette håndværkerfradrag, se sine
personlige skatteoplysninger, hente sin
forskudsopgørelse eller årsopgørelse, se sin
BBR-ejermeddelelse m.m. De dokumenter,
man ser, vises i PDF-format, som man så kan
gemme på sin egen computer.
Man kan også rette sine kontaktoplysninger
og f.eks. angive, til hvilken e-postadresse
man ønsker beskeder fra Skat tilsendt.
Netadresse: http://tastselv.skat.dk/
Krav: NemID
B.DK/PLUS
7

Gå på biblioteket på skærmen
Selvfølgelig kan man stadig besøge sit
bibliotek og bede om hjælp hos en bibliotekar
til at finde de rigtige bøger. Men man kan
også selv finde dem på et af landets
biblioteker og bestille dem hjem til sit eget
bibliotek, hvor man så henter dem, når der
kommer besked som e-post eller SMS.
Man kan søge i bøger, artikler, spil, film,
musik og noder. Skriv forfatterens navn,
titlen, et emne eller ren fritekstsøgning (hvor
der søges i alt). Vælg eventuelt, om det
særligt er musik, avisartikler, lydbøger eller
bøger, eller om det er på et bestemt sprog.
Når svarene dukker op, kan man se en kort
beskrivelse af den enkelte bog, og hvilke
biblioteker der har den. Klik på »Bestil uanset
udgave« eller »Bestil bog denne udgave«,
hvis det er en bestemt version, der ønskes.
B.DK/PLUS
Vælg nu, på hvilket bibliotek bogen skal
hentes. Indtast dit CPR-nummer og
biblioteksadgangskode, og skriv evt. din epostadresse;
så får du besked, når bogen
ligger klar til afhentning.
Det er helt gratis at bestille materialer hjem
fra hele landet til ens eget lokalbibliotek, der
er ingen begrænsninger, og det går oftest
imponerende hurtigt.
Netadresse: http://bibliotek.dk
Krav: Brugernavn til biblioteket
8

Hent og hør lydbøger
Før bestod lydbøger af en stribe
kassettebånd, en stak CDer eller - senest -
en enkelt MP3-CD, hvor hele bogen var
indtalt på. Disse kan stadig lånes på
biblioteket.
Men på www.netlydbog.dk, som (pr. april
2012) rummer lidt over 1.700 lydbøger, kan
alle tilsluttede biblioteker tilbyde lånerne at
høre bogen direkte over nettet (hvis man har
rigtigt god tid) eller hente digitale lydfiler med
hele bogen hjem, så man selv kan høre dem
på sin computer eller MP3-afspiller. Man kan
låne så mange lydbøger ad gangen, som den
enkelte kommunes aftale dækker; det ser
man, når man logger på. Lydbøgerne kan
lånes i 30 dage. Så udløber filerne og virker
ikke længere, og de skal derefter bare slettes
B.DK/PLUS
fra computeren eller MP3-afspilleren.
Alle lydbøgerne er i Microsofts WMA-format,
som kan kopibeskyttes. Det kræver derfor, at
man har Windows Media Player i en af de
nyere udgaver (version 9 eller højere)
installeret på sin computer.
Man kan søge frit eller i de få og desværre
temmeligt bredt dækkende, fordefinerede
kategorier. Når man har valgt sin bog, klikker
man på »Hent«. Lydbogen består af mange
filer og leveres som en digital pakke i ZIPformat.
ZIP-filen skal pakkes ud, når den er
hentet til computeren; i Windows XP,
Windows Vista og Windows 7 dobbeltklikker
man blot og angiver en mappe, og når ZIPfilen
er pakket ud, kan den slettes.
9

Derefter klikker man på første fil, og Windows
Media Player beder om bibliotekets navn, dit
CPR-nummer og adgangskode. Derefter
hentes licensen, så man kan høre lydbogen.
Den kan overføres til en MP3-afspiller, hvis
afspilleren både understøtter WMA-formatet
og kopisikringen (DRM10). Overførslen sker i
Windows Media Player.
Netadresse: www.netlydbog.dk
Krav: Brugernavn til biblioteket + Windows
Media Player (version 9 eller højere)
Med sit CPR-nummer eller lånernummer og PINkode
til biblioteket er der fri adgang til masser af
lydbøger på Netlydbog.dk.
B.DK/PLUS
10

Lån og læs bøger på skærmen
I slutningen af 2011 åbnede ereolen.dk, hvor
man kan låne e-bøger, altså bøger, der læses
på en skærm i stedet for at være trykt på
papir - men i øvrigt er det de samme bøger,
der er tale om.
Mens man på biblioteket ofte må vente på, at
nye eller populære bøger bliver ledige, er de
altid på hylden digitalt, også de aller nyeste.
Man kan læse dem på sin PC, mobiltelefon,
tavlecomputer eller overføre dem fra PCen til
e-bogslæsere som Sonys Reader, Amazons
Kindle o.s.v. På forsiden viser en kort film på
3½ minut, hvordan man låner bøgerne, og
der er gode forklaringer på alt det tekniske,
hvis man kører sur i det, herunder hvordan
man overfører e-bøgerne fra PC til ebogslæser.
Ereolen.dk tilbyder (pr. april 2012) omkring
2.500 titler. Ereolen.dk er et forsøgsprojekt,
som foreløbig kører frem til udgangen af
2012.
Det kræver, at gratisprogrammet Adobe
Digital Editions (på en PC) eller f.eks. Aldiko
(på en Android-telefon eller -tavlecomputer),
som styrer rettigheder, er installeret på
computeren. Derudover skal man have
oprettet et Adobe ID (det gør man her:
https://www.adobe.com/cfusion/membership/i
ndex.cfm).
E-bøgerne kan lånes i 30 dage, hvorefter de
ikke længere virker og derfor kan slettes.
Kommunens aftale bestemmer, hvor mange
e-bøger man kan låne ad gangen. Man kan
genlåne bøger, som man ikke blev færdig
med. Man kan søge på forfatter, titel eller i
fordefinerede emner og lade sig inspirere.
Der er en beskrivelse af handlingen/indholdet
ved hver bog. For at låne skal man først
logge ind med sit CPR-nummer og den
fircifrede adgangskod fra biblioteket. Dernæst
vælger man »Lån« og kan så hente sin bog
hjem i det særlige epub-format, som
efterhånden er det mest udbredte ebogsformat.
B.DK/PLUS
Man kan oprette en huskeliste med bøger,
som man selv føjer til, så de er der, når man
vil låne den. Man kan også vælge »Prøv« og
så få 10-15 sider af den som en slags
smagsprøve.
Netadresse: https://ereolen.dk
Krav: Brugernavn til biblioteket + Adobe ID
Ereolen.dk er et etårigt forsøg, hvor man gratis
kan låne e-bøger i en måned, også de allernyeste.
Man taster blot sit CPR-nummer og PIN-kode ind
og vælger sin kommune. Så kan man låne bøger til
at læse på skærmen. Og når lånetiden er udløbet,
smider man bare filerne væk
11

Lån eller hør musikken gratis
BibZoom er bibliotekernes musiktjeneste med
omkring syv millioner numre fordelt på
585.000 albums. Dem kan man frit søge i og
enten høre direkte over nettet eller hente
hjem på sin computer eller MP3-afspiller og
høre i en uge, inden de kan smides i
papirkurven.
Hvor meget man kan låne ad gangen,
afhænger af kommunens aftale. Når
lånetiden er udløbet, virker musikfilerne ikke
længere og skal blot slettes fra computeren.
BibZoom har også en afdeling med flere end
50.000 gamle, danske reklamefilm, lydklip,
taler og optagelser fra begivenheder i
Danmarks historie samt optagelser af
dialekter fra hele landet. Noget kan ses/høres
direkte på nettet, andet kræver, at man logger
ind først.
B.DK/PLUS
Al musikken er i Microsofts WMA-format, som
kan kopibeskyttes. Det kræver derfor, at man
har Windows Media Player i en af de nyere
udgaver (version 9 eller højere) installeret på
sin computer.
Når man har valgt musikken med »Læg i
kurv«, klikker man på »Hent«. Musikalbums
består af mange filer og leveres som en
digital pakke i ZIP-format. ZIP-filen skal
pakkes ud, når den er hentet til computeren; i
Windows XP, Windows Vista og Windows 7
dobbeltklikker man blot og angiver en mappe,
og når ZIP-filen er pakket ud, kan den slettes.
Derefter klikker man på første fil, og Windows
Media Player beder om bibliotekets navn, dit
CPR-nummer og adgangskode. Derefter
hentes licensen, så man kan høre lydbogen.
12

Den kan overføres til en MP3-afspiller, hvis
afspilleren både understøtter WMA-formatet
og kopisikringen (DRM10). Overførslen sker i
Windows Media Player ved at vælge
»Synkronisér«-funktionen (kræver Windows
Media Player 10 eller højere).
Netadresse: www.bibzoom.dk
Krav: Brugernavn til biblioteket + Windows
Media Player (version 10 eller højere) eller
Microsoft Silverlight
Man vælger sit bibliotek, taster sit
brugernummer (typisk CPR-nummeret) ind og
skriver sin PIN-kode. Herefter kan man låne
musikken ved at hente den over nettet.
B.DK/PLUS
13

Lån film over nettet
På Filmstriben.dk giver bibliotekerne
mulighed for at låne film over nettet.
Tjenesten, der er gratis, overflødiggør næppe
store filmudlejningstjenester, men her er
masser af film, som falder uden for de store
udlejningstjenester - både spillefilm, kortfilm
og dokumentarfilm.
Filmene kan søges frit eller i genrer eller
kategorier. Man kan se en forsmag på filmen,
når man har læst lidt om den. Man kan enten
se hele filmen direkte over nettet eller hente
den hjem. Efter 24 timer virker filmen ikke
længere og kan blot slettes, hvis man har
hentet den.
www.filmstriben.dk virker kun i Danmark.
Netadresse: www.filmstriben.dk/fjernleje
Krav: Brugernavn til biblioteket + Microsoft
Silverlight
B.DK/PLUS
FAKTA: Sæt PCen til fladskærmen
Hvis din computer er udstyret med et såkaldt
HDMI-stik (og det er alle nyere bærbare
PCer), kan den kobles direkte til fladskærmen
med et HDMI-kabel. Dermed kan især film
bedre nydes, selv om det fortsat er
internethastigheden, der afgør, hvor fint og
»uhakket« billedet bliver.
Har du ikke allerede et HDMI-kabel, så køb et
af de billigere. Tests viser, at de enorme
prisforskelle på HDMI-kabler ikke afspejler en
kvalitetsforskel.
14

Find avisartikler og aviser
- ganske gratis
Mange biblioteker har tegnet abonnement på
en række betalingsdatabaser, som man kan
bruge hjemme fra sin egen computer, blot
man er tilmeldt som låner og har en
adgangskode til bibliotekets tjenester.
Hvilke databaser der tilbydes, varierer fra
kommune til kommune. Besøg det lokale
biblioteks netsted og se selv efter. Du vil helt
sikkert blive glædeligt overrasket og ærgre
dig over, at du ikke for længe siden har
kontrolleret, hvad dine skattekroner bliver
brugt til.
Det kan være databaser med avis- og
tidsskriftsartikler, leksika og ordbøger,
databaser med artikler om dyr, databaser om
musik, databaser med statistik eller
studieegnede databaser.
Direkte TV fra DR
B.DK/PLUS
Danmarks Radio har alle dage været helt
fremme for at udnytte alle muligheder for at
levere TV og radio til danskerne.
Alle udsendelser på DR1, DR2, DR
Ramasjang, DR K, DR Update og DR HD kan
ganske gratis ses direkte på nettet og direkte
i ens internetprogram (Internet Explorer,
Firefox, Opera, Safari, Chrome m.fl.), blot
man har det gratis tilføjelsesprogram Adobe
Flash Player installeret.
En oversigt viser, hvad der sendes lige nu og
bagefter. Klik på den ønskede kanal, og se
den direkte.
Netadresse: www.dr.dk/nu/live/?t
Krav: Adobe Flash Player
15

Direkte radio fra DR
Også DRs radiokanaler kan ganske gratis
aflyttes direkte direkte i internetprogrammet.
Her er P1, P2 Klassisk, P3, P4, P5, P6 Beat,
P7 Mix, P8 Jazz, Mama og Ramasjang. Vælg
den ønskede kanal, der herefter åbner i et
separat vindue med oplysninger om, hvad
man hører - og mulighed for at skifte til en
anden kanal.
Netadresse: www.dr.dk/radio/?t
B.DK/PLUS
16

Fra DRs enorme arkiver
På DR Nu findes hundredvis af programmer
og programserier, som kan ses gratis. Her er
både DRs egne programmer og indkøbte
programmer; de sidste kan normalt kun ses i
en kortere periode, efter at de har været
sendt, på grund af ophavsretten.
Man skal ikke bruge adgangsord eller -kode
til DR Nu; alt ses direkte fra
internetprogrammet.
Bonanza er DRs store arkiv med tusinder af
kendte og ukendte, gamle serier og TVprogrammer,
som ligeledes ses direkte på
nettet.
www.dr.dk/nu/live
På DR Nu kan man se nylige udsendelser og
serier, dog inden for en kortere tidsperiode af
hensyn til rettighederne
B.DK/PLUS
Her er Rejseholdet, Krøniken, Nikolaj og
Julie, Ørnen, Bamses billedbog, Matador,
Jensen Tonajt-Live, Busters verden,
Cirkeline, Dus med dyrene, Gæt og
grimasser, Fup eller fakta og meget, meget
andet.
Bonanza udvides konstant, som det er blevet
siden januar 2008, for at få digitaliseret så
store dele af DRs arkiver som muligt. Alle
seerønsker modtages gerne af DR, som
vælger at digitalisere de udsendelser, som
flest ønsker.
www.dr.dk/bonanza
DR er i gang med at digitalisere sit kæmpe arkiv
og lægge det på nettet. Masser af serier og
udsendelser er her allerede og man kan selv
ønske mere
17

Hoveddøren til det offentlige
Rigtigt mange af de offentlige nettjenester er
blevet udviklet uden nogen koordination med
andre myndigheder. Derfor er der masser af
selvbetjeningsmuligheder, som ingen kan
finde, fordi man skal vide, hvor man skal lede
efter dem.
Af det opstod Borger.dk, som skal være en
slags hoveddør til det offentlige Danmark.
Med sin NemID kan man bruge »Min side«,
hvor man selv kan samle de tilbud, som er
relevante at have på ét sted.
Her kan man se udvalgte oplysninger om sin
ægtefælle og om børnene, indtil de fylder 18
år og bliver myndige - f.eks. fra skolen.
B.DK/PLUS
Borger.dk er tænkt som hoveddøren til det
offentlige på nettet. Alle muligheder for
selvbetjening er samlet under emner.
Ellers kan man finde offentlige
selvbetjeningstilbud (og generel information)
fordelt på overordnede emner som: Arbejde,
dagpenge, orlov; Bolig og flytning; Danskere i
udlandet; Familie og børn; Forbrug, penge,
forsikring; Handicap; Miljø og energi; Pension
og efterløn; Politi, retsvæsen, forsvar;
Samfund og rettigheder; Skole og
uddannelse; Sundhed og sygdom; Til unge;
Transport og rejser; Udlændinge i Danmark;
Ældre; Økonomi, skat, SU.
www.borger.dk
18

Kommunen har samlet overblikket
Stort set alle de kommuner, som Berlingske
har besøgt på nettet, giver et samlet overblik
over, hvad man selv kan betjene sig med på
deres netsted.
Gå ind på din egen kommunes netsted, og
find på forsiden et punkt med
»Selvbetjening«. Her er f.eks. direkte,
klikbare henvisninger til, hvis man vil indgå
ægteskab, melde flytning, skifte læge, søge
byggetilladelse, søge institutionsplads og
meget mere.
De fleste kommuner giver en oversigt over, hvilke
selvbetjeningsmuligheder de tilbyder. Her er det
Københavns Kommunes udvalg.
B.DK/PLUS
Netadresse: din egen kommune (find den her
på Kommunernes Landsforenings netsted:
www.kl.dk/Vejledninger-ogvarktojer/Kommunefakta)
19

Helt fortroligt og personligt
Med NemID kan man - ud over at komme ind
på mange nettjenester - signere og/eller
kryptere elektronisk post, så man kan sende
fortrolige oplysninger uden frygt for, at andre
kikker med.
I begge tilfælde kræver det et lille
hjælpeprogram i postprogrammet, og typisk
virker nettjenester som Hotmail, Yahoo eller
Gmail ikke her. Det gør dog f.eks. Outlook,
Windows Live Mail og Thunderbird.
Ved at signere kan modtageren være sikker
på, at du faktisk er dig. Dermed kan man
bruge sin NemID til at underskrive digitale
dokumenter uden at skulle gribe en pen.
Ved at kryptere kodes indholdet, og kun
modtageren er i stand til at læse det.
Når man signerer, sker med med ens eget
NemID-certifikat, som er den offentligt
tilgængelige del af NemID. Når man
krypterer, skal man bruge modtagerens
NemID-certifikat; det finder man på NemIDs
søgeside (se nedenfor).
I begge tilfælde kræver det, at modtageren
også har NemID.
Netadresse: Søg modtagers certifikat:
https://www.nemid.nu/support/sikker_email/soeg_certifikat
Netadresse: I gang med sikker e-post:
https://www.nemid.nu/support/sikker_email/i_gang_med_sikker_e-mail/
Krav: NemID
B.DK/PLUS
20

Kik med i patientjournalen
På sundhed.dk samles efterhånden de
oplysninger, som det offentlige
sundhedssystem har om hvert enkelt
dansker, og naturligvis kan man kun selv se
oplysningerne - og kun hvis man går ind med
sin NemID.
Over 80 procent af danskerne har nu en
elektronisk patientjournal (e-journal), hvor de
selv kan kikke med. Det samme kan de
praktiserende læger, så sygehusene sparer
tid og penge på at skulle sende papir af sted.
Man kan se oplysninger om de seneste
behandlinger på sygehuse, konsultationer
hos den praktiserende læge, prøvesvar,
medicinordinationer, og om man er
organdonor eller har oprettet et
livstestamente.
På Sundhed.dk
kan man kikke
med i sin egen
elektroniske
patientjournal,
som også
hospitalerne og
den
praktiserende
læge bruger.
Man skal have
sin NemID klar
for at få adgang.
B.DK/PLUS
Netadresse: www.sundhed.dk
Netadresse: Det kan du som borger på
sundhed.dk:https://www.sundhed.dk/Artikel.a
spx?id=10017.1
Krav: NemID
21

Her finder du hjælp til at begå dig i
det digitale Danmark
Allerede fra 2012 bliver de første digitale
selvbetjeningsmuligheder obligatoriske for
den almindelige dansker. Regeringen,
Kommunernes Landsforening og Danske
Regioner har som mål i deres
digitaliseringsstrategi, at den fysiske
borgerservice, som vi kender det i dag, skal
være afviklet, og alle services og
anmodninger skal klares på nettet ved
udgangen af 2015.
For mange især ældre danskere kan dette
være en udfordring, da man ikke har erfaring
med at bruge en computer eller internettet.
Den udfordring er det offentlige og en række
private organisationer opmærksomme på, og
derfor tilbyder de IT-kurser på flere niveauer,
så man kan blive en del af det digitale
Danmark. De fleste kurser er endda gratis.
Som regel tilbyder dit lokale bibliotek og
borgerservicecenter et gratis IT-kursus for
nybegyndere. Er du lidt oppe i alderen,
tilbyder Ældremobiliseringen (gratis) og
Ældre Sagen (ikke altid gratis) også IT-hjælp i
deres populære datastuer placeret over hele
landet.
Hvis du har styr på din EDB-ABC, men har
f.eks. brug for hjælp til at billedbehandle
fotoalbummet fra familiens sidste ferie eller
vandre mere selvsikkert rundt på sociale
medier, er betalingskurserne på AOF.dk,
FOF.dk, LOF.dk, NETOP.dk og
Efteruddannelse.dk måske noget for dig.
Find den fulde oversigt over, hvor du eller et
ældre familiemedlem får hjælp til at udnytte
internettets mange muligheder.
Netadresse: www.lærmereomit.dk
Læs mere på: Her er planerne for Danmarks
digitale fremtid (http://www.b.dk/nationalt/herer-planerne-for-danmarks-digitale-fremtid
)
B.DK/PLUS
22