Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

More documents

Recommendations

Info

Fra vores egen verden Den omvendte Alzheimer Vi sidder i dagligstuen og ser film. Det er kun filmens tale, vi følger med i. Pludselig er der én, der får et hosteanfald, så Einar bliver forstyrret og udbryder: „Iiiihh! Aijjjj! Du hoster! Vi kan ikke høre noget!!“ Einar virker sur og irriteret. Han kan ikke evaluere situationen; han sidder ikke og overvejer, at nu er der én der hoster, og det kunne betyde, at hun er syg eller har en tør plet i halsen. Og Einar kan ikke bare tænke inde i sig selv, at det er irriterende og larmende. Einar registrerer, at han bliver forstyrret, og det siger han højt, og helt uden indlevelsesevne i andres situation. Einar har ikke evnen til at lave en vurdering eller evaluering af hosteanfaldet. Det, han oplever og registrerer, kommer det til udtryk i samme sekund, som han bliver forstyrret…og helt uden hensyn til andre. 8 Tre demenstyper Frontallapsdemens (også kaldet „den omvendte Alzheimer“) er én af de tre større typer af demens. De andre to er vasculær betinget demens og Alzheimer. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om „den omvendte Alzheimer“. Når frontallapperne rammes, får det katastrofale følger for personen, og derfor er det vigtigt for os som fagligt vidende personale at forstå de forhold, der er så vigtige og anderledes for et menneske, der har fået frontallapsdemens. Hjernens dirigent Frontallapperne kaldes også „hjernens dirigent“, og det et meget godt billedligt udtryk til at forklare, at området er ansvarligt for „harmoni“ mellem personen og dennes omgivelser. Når dirigenten ikke er der længere, bliver der i stedet for „disharmoni“. Jannie Mogensen er 42 år og uddannet sosu-hjælper fra 1994. Hun blev ansat på Dorthe Mariehjemmet i august samme år og har været med i udviklingen af demensafdelingen fra dens start for over 13 år siden. I 2006 tog Jannie den statsanerkendte diplomuddannelse som demenskoordinator, og hun har sammen med demensgruppens leder et hovedansvar for intern og extern undervisning om demens. Jannie Mogensen er særlig interesseret i at omsætte den teoretiske viden om demens til praktisk dagligdag i forhold til de mennesker, der har fået lidelsen demens.
EINAR – mister evne til at skabe overblik Den frontallapsdemente har svært ved en række ting, jeg vil komme ind på nedenfor, fordi hjernecellerne i hjernens forreste (=frontale) del forsvinder. Man mister evnen til at skabe overblik, at arbejde målrettet og fastlægge strategier, at planlægge og evaluere. –Alene dette at miste den evne, kan enhver forstå, vil betyde noget afgørende for andres oplevelse af …Einar, som jeg vælger at kalde min person i denne artikel. EINAR – mister de „gode manerer“ I frontallappen ligger også det center, som styrer, at vi har „gode manerer“, at vi tager hensyn til andre, at vi er i god indfølende kontakt med vores medmennesker, at vi kan styre impulser og drifter. –Hvad er gode manerer? Selvfølgelig er det noget, vi hver i sær ser forskelligt på; men der er en meget „stor fællesmængde“ af ting, som vi er enige om, hvad angår gode manerer. Og hvis et menneske „falder udenfor“, dvs. gør ting, vi opfatter i strid med …gode manerer, ja, så er det noget, der vækker meget stor opmærk- somhed og somme tider også afsky. – Vi bliver „konfronteret med os selv“, hvis vi oplever mennesker, der gør ting, der er meget i strid med „gode manerer“: prutter ved bordet, bruger mange ukvemsord eller hva’ ved jeg… Sprogbruget bliver primitivt og forenklet, ofte med de groveste ord. EINARS personlighed forandres Socialt er de uden indsigt og føling med andres følelser og desuden mangler mennesker med frontallapsdemens evnen til at bremse op og skifte spor. Der er med andre ord tale om en meget stor personlighedsændring, og det er ikke mærkeligt, at det er et chok og ofte en forfærdelig oplevelse for ægtefæller eller børn at være vidne til, at den Einar, de altid har kendt som en dejlig mand eller en rar far, bliver så anderledes. … EINAR 9 EINAR – opleves som uforskammet og egoistisk Man får både ændret temperament og indlevelsesevnen for andre forsvinder, og i stedet bliver man oplevet som et menneske, som er selvoptaget, uforskammet, følelseskold, egoistisk, angst. Einar opleves nu måske som en person med manglende interesse for andre, som rastløs, taktløs og uden hæmninger. Måske indtager han andres mad på en grådig facon, måske oplever man rapseri, seksuelle udspil eller andre ting, som de fleste af os vil opleve som grænseoverskridende. Og man ser altid en manglende sygdomsindsigt. EINAR – vil have dækket sine behov her og nu Den frontallapsdemente kan blive impulsiv, „her og nu“ reagerende, kan ikke planlægge og se frem i tiden og vil som sagt have sine behov dækket her og nu og fikserer sig på rutiner. “ Demente spørger ikke efter omsorg fra personalet. De er konkrete og spørger hellere om kaffe, en smøg, hjælp til toiletbesøg, eller anden personlig hygiejne, hjælp til barbering eller tandbørstning. Derfor har vi som opgave at være opmærksomme på, at et liv uden omsorg og kontakt er et tomt liv. Og hvad gør vi så for at hjælpe EINAR? Vi skal som personale og omkringstående „vikariere“ for det skadede, derfor kan det være en god ide at sætte ord på de følelser og den indsigt, Einar EINARS evner til at huske forringes gradvist En frontallapsdement har såkaldt „relativt bevaret hukommelse“ og såkaldt „relativt bevarede færdigheder“. Med det mener man, at Einar vil have evne til at huske og have færdigheder, som i løbet af tiden og sygdommen bliver dårligere. –Altså: det, man kunne huske for en måned siden (det kunne fx være hvad man lavede i går) evner man måske ikke længere at huske, og færdigheder, man havde i forgårs (det kunne fx være evnen til at knappe sin skjorte) har man måske mistet i morgen? … og hvorfor? Fordi sygdommen fortsætter og fordi hjernecellerne i den forreste del af hjernen forsvinder. mangler: „Ja det er ikke rart for fru. Hansen at hun hoster!“ Måske skal vi tilbyde fru Hansen noget at drikke for at tage den tørre plet og samtidigt sige det
Page 1 and 2: MarieBladet Skru op ! - mere fut i
Page 3 and 4: Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) jma
Page 5 and 6: ger vægt på en forventningsafstem
Page 7: … vi vil selv ! bestemme „Min m
Page 11 and 12: Om god kvalitet Et træ skal plejes

Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?