Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening

Le med le. At slå med le får smilet frem på de
fleste – også naturen. leen er på en gang det
mest skånsomme og mest effektive naturplejeredskab
både til lands og til vands.
Skarphed. efter cirka 10 minutters arbejde med leen er det tid til at hvæsse bladet. Så går den igen gennem græsset,
som var det smør.
lad os le sammen
for naturen
Af journalist Mikkel Hvid
DN opfordrer til at danne
lokale høslætforeninger.
Leen er det perfekte redskab til lokal naturpleje, og Danmarks Naturfredningsforeningen
slår gerne et slag for le- og høslætforeninger.
Det siger biolog Nicolas Leyssac, der er naturpolitisk medarbejder i Danmarks
Naturfredningsforening.
Der er flere grunde til Nicolas Leyssacs begejstring.
For det første lægger leen op til praktisk naturpleje og -arbejde, og det er vigtigt,
mener biologen. Meget frednings- og naturarbejde foregår ved møder og med ord,
skrift og tale. Det er udmærket for dem, der holder af det, men nogle foretrækker at
arbejde praktisk, og de kan lade leen tale.
For det andet ligger der overalt i Danmark mange små naturperler, som er for små
til, at kommunerne og regionerne kan tage sig af dem, og derfor gror de til. Dem kan
man pleje, hvis man går sammen i en høslætforening og slår området med le.
”Det er sjovt at gøre noget sammen, det giver et godt lokalt sammenhold, arbejdet
styrker naturen, og man kan se, at man får noget fra hånden”, siger Nicolas Leyssac.
Endelig – for det tredje – gavner leen naturen ved at udpine den.
Leen skærer græsset over i et rent og fint snit, og bagefter ligger høet, så det er let
at samle og fjerne. Buskrydderen og plæneklipperen pulveriserer græsset, så det spreder
biomasse, som gøder engen, og som visner og skygger for de mere sårbare vækster.
På dem måde får de svage blomster, planter og urter umulige vækstbetingelser, fordi
de hurtige græsser skyder så hurtigt op og breder sig.
”Leen fungerer – som le-entusiasten Henrik Jørgensen udtrykker det – som et retfærdigt
skattesystem”, siger Nicolas Leyssacs, ”den styrker og fremmer betingelserne
for de små og svage, mens den modarbejder og skærer toppen af de stærke og lidt for
hurtige”.
På en god engbund kan der være mere end 50 plantearter på en kvadratmeter,
på en kultureng finder man næsten ingen.
16 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 17
Foto: Kristian Ørsted Pedersen
Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Le-ekvilibrist. Niels Åmand Johansson er ferm med en le, og han bruger den dagligt
i sit naturplejende arbejde for en større naturrigdom.
N
iels Åmand Johansson opdagede rigtig leen,
da han i midten af 1990’erne deltog på kursus
hos den svenske le-guru Kjell Gustafsson.
Selv mente han, at han var tæt på at være udlært, da han
meldte sig på kurset. Efter dansk standard førte han leen
fermt, så hvad mon en svensker skulle kunne lære ham? Var
der mere at hente?
Det var der. Svenskeren lærte kursisterne at skærpe leen,
så den skar som et barberblad. Han lærte dem at skære i
stedet for at slå, lærte dem at føre leen helt tæt på jorden og
at efterlade det afskårne hø i en pæn vifteform på venstre
side.
Kurset var, husker Niels Åmand Johansson, utroligt
inspirerende, og danskere opdagede, at de havde en masse
at lære endnu.
Kursisterne gik hjem og øvede sig, og et par år efter deltog
Niels Åmand Johansson og et par af de andre kursister
ved VM i le. Nu var de rigtig dygtige, mente de, nu havde
de lært det. Men igen måtte de tro om. De endte næstsidst
– kun Norges tredjehold lå længere nede i tabellen.
Og, siger Niels Åmand Johansson, i virkeligheden ligger
hele hemmeligheden her:
”Det spændende er jo, at selv om leen er så enkel og simpel,
som den er, lærer man hele tiden en masse nyt, når man
bruger den. Jeg udvikler mig hver dag og forfiner bittesmå
detaljer. Og jo bedre, du lærer dit værktøj at kende, jo mere
interessant bliver det”, siger leentusiasten.
Til VM slog danskerne 8x15 meter på cirka 8 minutter. I
dag slår de stykket på 3,5 minut, og de slår pænere, selv om
bunden er mere ujævn og med stride vækster.
Foto: Kristian Ørsted Pedersen
Manden
med leen
Leen giver det hele: Praktiske udfordringer
for dem, der kan lide teknik
og færdigheder, og poetiske oplevelser
til dem, der elsker naturen. Niels Åmand
Johansson søger begge dele.
Leens store bibliotek
I dag slår Niels Åmand Johanssson godt.
Han underviser andre i at bruge le, også i udlandet. For
eksempel instruerede han på et stort le-seminar i Canada
sammen med oldermand Henrik Jørgensen og den svenske
le-guru.
”Vi, der var med fra begyndelsen, klarer os godt efterhånden,
og nu spiser vi kirsebær med de store kanoner fra
Østrig. Men stadigvæk lærer vi en masse nyt og udvikler
teknikken hver dag”, siger han.
For Niels Åmand Johansson handler leen imidlertid om
meget andet end teknik og færdighed. Naturoplevelsen, som
arbejdet giver ham, glæder ham mindst lige så meget.
”Jeg sammenligner ofte leen med et bibliotek fyldt med
både faglitteratur og skønlitteratur. Faglitteraturen handler
om at lære teknik, om leen som værktøj og om slåteknik. I
skønlitteraturen finder du oplevelsen, skønheden og naturen”,
siger han.
Leen gør forskel
Og at gå med leen giver en sanseberiget naturoplevelse, siger
Niels Åmand Johansson. Her oplever man naturen på en helt
anden måde, end hvis man arbejder med en buskrydder eller
en traktor.
Du mærker græssets styrke, hvor stridt det er, om det
er tørt eller vådt – hver mark giver sin helt egen følelse.
Du hører fuglene og dyrene omkring dig, mens du lytter
til klingen, som skærer græsset, og du ser meget mere end
ellers. Og får Niels Åmand Johansson øje på en lille urt eller
en blomst, han gerne vil beskytte, hæver han leen og skærer
over eller uden om den, så den får lys og plads til at blomstre.
”Leen er nemlig også perfekt til naturpleje. Leen
selekterer, hvor andre redskaber fjerner alt uden hensyn.
Andre høstredskaber følger mottoet “Ned med skidtet”.
Leens motto hedder i stedet: “Frem med naturen””, siger
han.
Desserten til slut
Men, understreger Niels Åmand Johansson, den næsten
meditative natur- og sanseoplevelse opnår man
først, når man har arbejdet med leen et stykke tid. Jo
flere gange, man slår en eng med le, jo lettere bliver
det. Og jo mere, man behersker leens teknik, så den
skærer skarpt, jævnt og rent igennem græsset, jo lettere
bliver det at nyde øjeblikket.
Men, siger Niels Åmand Johansson, sådan er andre
steder i livet: Gourmetoplevelsen kommer først til sidst.
Lær at slå med le
– tag på kursus i naturpleje
At slå med le er en sjov og motionerende aktivitet for
hele familien. Samtidig er det en naturvenlig og skånsom
måde at slå græs på – hvad enten det er på sommerhusgrunden
eller som del af naturplejen på en fredet eng.
På kurset lærer du at slå med le, og hvordan man kan
starte sit eget høslætlaug.
Lørdag d. 27. september kl. 10-16 ved Lille Mølle (Nyborg).
Gratis for medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.
Tilmelding senest d. 19. september på www.dn.dk/kurser,
hvor du også kan læse mere om kurset.
leen – teknik og tradition
18 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 19
Foto: Tina Søiland
Det essentielle. en veltilpasset og skarp le samt en sten
til at hvæsse bladet er alt, man behøver for at komme i
gang med skånsom naturpleje. ”Frem med naturen”, siger
leen. ”Ned med skidtet”, siger en støjende og forurenende
buskrydder.
Foto: Tina Søiland
L een
består af et skaft (ledrag) med et eller to håndtag (knage).
Leens blad gøres fast til skaftet med en lering (holk).
På en almindelig dansk le sidder de to håndtag på skaftets
overside, og begge peger opad/fremad. Hvis man forlænger skaftet, vil det
gå neden under venstre underarm (underarmsle).
I Sverige og Norge bruger de ofte en overarmsle, hvor det nederste
håndtag (det til højre hånd) sidder på oversiden og vender opad/fremad,
mens det øverste sidder på en pind, som peger væk fra den, der slår. Selve
håndtaget kan både pege opad og nedad. Det øverste håndtag sidder ikke
– som på en dansk normal-le – yderst på skaftet. I stedet går skaftet hen
over og støttes af venstre underarm.
Bladets længde og vinklen mellem bladet og skaftet afgør, hvor meget
leen skærer. Hvis det, man skal slå, er tungt, understiller man bladet, så
vinklen mellem blad og skaft er under 90 grader. Hvis man overstiller bladet,
skærer man mere i hvert sving.
Lebladets æg skal være som et stemmejern: Den side, som vender ned
mod jorden, skal være helt plan, mens oversiden skal have en vinkel.
Æggen kan slibes med en slibesten eller bankes skarp med en hammer
(at harre). Cirka hvert 10. minut skal æggen hvæsses med en lestryger eller
en hvæssesten. Pas dog på at bruge lestrygere fra almindelige byggemarkeder;
de er for grove og ødelægger leen. Læs mere om brug af le:
www.scytheconnection.com, www.scythesupply.com, www.skovognatur.
dk/Lokalt/Nordsjaelland/Oplev/Naturbeskyttelse/Hoesletenge/
Syngende leblad. Profferne og
de meget entusiastiske ”harrer” deres
leblad ved at banke stålet tyndt
og skarpt med en harrehammer.
og det kan både mærkes og høres,
når et harret leblad stille synger sig
gennem engens græsser.