Paaskebrøds historie - Ib Paaskesen

© Cerealia Unibake A/S 2001.
Idé, tilrettelæggelse og tekst:
GCI Mannov Virksomhedshistorie.
Grafisk design:
Dot&Line og Bureau Frydensberg.
Tryk:
Kannike Graphic.
Tak for bidrag fra Jul. Paaskesen,
Ib Paaskesen, medarbejdere
på Paaskebrød og kunder.
ISBN 87-988542-0-8

Tak for hjælpen,
venner!
50 år er nu gået, siden det første Paaskebrød kom på markedet
den 13. juli 1951 i Jul. Paaskesens lille bagerbutik på Vesterbro.
Meget er sket siden da, og ingen havde vel dengang
troet, at det skulle blive starten på et sandt dansk industrieventyr
og fødslen af en evergreen på fastfoodmarkedet.
Jeg selv har været med siden 1988, og det har været sjovt.
Ikke mindst fordi vi arbejder med så humørfyldte og livsbekræftende
kunder, som pølsemænd jo er. At få lov til at
være en del af den verden, hvor familien Danmark kommer
og spiser, hygger sig, snakker og søger selskab og trøst, er et
stort privilegium, synes jeg.
Derfor vil jeg gerne takke alle jer, der har været med til at
sætte sit præg på den danske pølsevognstradition gennem
de sidste 50 år. Det er en enestående og unik branche, som
skal bestå - også selvom konkurrencen fra udenlandske fastfoodprodukter
er hård.
Jeg tror på, at vi skal bevare den ånd, der er i den danske
pølsevogn. Derfor har vi lavet dette jubilæumsmagasin til
alle jer pølsemænd og -koner, i håb om at det vil være med
til at fasttømre historien og ånden i vores branche.
Lad os sammen rulle pølsevognene langt ind i dette nye
årtusinde. Det fortjener danskerne!
▲
Divisionsdirektør
Bent Pultz Larsen,
Cerealia Unibake A/S
Arkiv: Cerealia Unibake A/S

I mere end 10.000 år har brød været en af vores vigtigste fødevarer,
og rundt om i verden begyndte mennesket at eksperimentere
med brødbagning. I det sydlige Tyskland smurte man tyk grød på
en pind, hvorefter man lag på lag bagte grøden over åben ild. I
Indien og Sydamerika bagte man brød på flade opvarmede sten.
Tortilla-pandekagen, som den dag i dag spises overalt i verden, er
således en af de ældste brødtyper, vi kender.
Men der var langt fra de første primitive brød til det, vi i dag
forstår ved brød. Først da de gamle ægyptere og andre af middelhavslandenes
befolkninger begyndte at forstå gæringsprocessen,
kom en egentlig brødproduktion i gang. Som hævemiddel brugte
man surdej. Med tiden blev brødet forfinet, f.eks. forbedrede grækerne
smagen ved at tilsætte olie og andre ingredienser.
Fra Romerriget kender vi de første bagermesterforeninger, og i
takt med at det romerske imperium spredte sig ud over hele Europa,
spredte brødbagningskunsten og dens kultur sig.
▲
Brød og skuespil
Det antikke romerske samfund var ikke blot præget af
magtkampe mellem forskellige stridende senatorer, men
også af enorme skel mellem rige og fattige. Der var derfor et
politisk behov for at holde folket i ro. Den politiske stabilitet
blev opretholdt med pane et circum ‑ brød og skuespil. Ved
at give folket brød og korn og afholde de populære gladia‑
torkampe blev masserne holdt i ro, og sådan sikrede man sig
vælgernes velvilje indtil næste valg. Brød og skuespil handlede
således ikke blot om middelmådig underholdning og det livs‑
nødvendige brød, men var også senatorernes middel til at
berolige masserne og beholde magten.
Arkiv: Scanpix Nordfoto

Man var,
hvad man spiste
I middelalderen var Danmark
et landbrugssamfund, og derfor
var brødet den vigtigste
ernæringskilde for flertallet
af middelalderens danskere.
Men det var både dyrt og forbundet
med en vis brandfare
at bage brød i middelalderens
byer. I det tætte bysamfund
kunne en brand få katastrofale
følger. Af den grund bagte
kun ganske få af de større byers
indbyggere selv. Bagerne
fik derfor en særlig fornem
status i middelalderens samfund.
Brødets kvalitet afslørede
også, hvilken social plads man
havde i samfundet. Hvor vi i
dag siger, at man bliver, hvad
man spiser, handlede det i
middelalderen om, at man
var, hvad man spiste. Dog spiste
selv ikke de rige borgere
hvedebrød til hverdag - det
lyse hvedebrød var festbrød,
der især blev nydt ved højtiderne.
Det daglige brød var
utallige variationer over det
grove rugbrød.
Det livsvigtige brød
Brødet fik også langt senere
en afgørende betydning for
mange store politiske omvæltninger,
f.eks. for såvel
den franske revolution i 1789
som den russiske revolution i
1917.
Brødet var den vigtigste bestanddel
i franskmændenes
kost, og jo fattigere man var,
des større var forbruget af det
billige næringsmiddel. I 1788-
89 opstod der en mangel på
korn og brød, som skulle vise
sig at få katastrofale følger.
Brødpriserne steg så voldsomt
i Paris, at hele den alminde-
lige borgers løn stort set gik
til brød. Situationen var katastrofal,
og den 14. juni 1789
blev det for meget for byens
borgere, og de stormede Bastillen
med et krav om brød og
frihed. Stormen på Bastillen
blev den egentlige begyndelse
på den franske revolution.
▲
▲
Revolutionernes brød
Manglen på brød blev op til og under den franske revolution et politisk
anliggende for såvel kongens rådgivere som hele Paris‘ befolkning. Under
parolen „Brød til Paris“ drog 5‑6.000 kvinder i efteråret 1789 i protest mod
kongeslottet i Versailles for at kræve deres ret til at stille både deres børns og
egen sult. Det var kort før udbruddet af den franske revolution, at den franske
dronning Marie Antoniette udbrød de famøse ord: „Hvis der ikke er brød, så
giv dem kage“. Dronningens ord vidnede ikke blot om hendes uvidenhed om
det franske samfund, men viste også, at mange i kongehuset slet ikke var klar
over situationens alvor. Det var imidlertid ikke kun den franske revolution, der
handlede om brød. Kravet om brød fik også en afgørende betydning i Rusland
nogle århundreder senere. Da Rusland blev trukket ind i 1. Verdenskrig, blev
det ikke blot en katastrofe for den russiske hær, men for hele landets befolk‑
ning. Økonomisk ruin og brødmangel resulterede, som i Frankrig, i revolution.
Med kravet om brød, fred og frihed satte Lenin i efteråret for alvor gang i
revolutionen. Kravet om fred og brød slog hurtigt an i den krigshærgede og
hungersramte befolkning. Efter revolutionen blev en af Lenins hovedopgaver
netop at sikre brødleverancerne og brødpriserne i det nedbrudte Rusland, for
at den brede befolkning ikke skulle blive ramt af sult og endnu et oprør.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
Det hellige brød
I antikken var det skik at dekorere brødet med et mønster, og denne
skik blev overført til middelalderens kristne trosliv. Her fik brødet en
ganske særlig betydning, idet det blev nydt ved den hellige nadver.
Oprindeligt nød man almindeligt brød smykket med kors og andre
tilsvarende kristne symboler, men fra det 11. århundrede bruge
man oblater, der symboliserede Jesu legeme.
Arkiv: Scanpix Nordfoto

Paaskebrøds
historie
Den 13. juli 1951 åbnede Dagny og Jul. Paaskesen et lille bageri i
Revalsgade på Vesterbro i København. Meningen var, at det skulle
være en helt almindelig bagerbutik. Om natten bagte Jul. al slags
morgenbrød og wienerbrød, som Dagny solgte i butikken fra tidlig
morgen. Imens gik Jul. i gang med mere wienerbrød og konditorkager.
Den lille butik kom godt fra start.
Men en dag fik Dagny Paaskesen en henvendelse, der skulle
ændre alle planer om at drive et almindeligt lille bageri. Pølse-
manden, der havde stand på hjørnet af Istedgade og Abel Cathrinesgade,
gik ind i butikken for at høre, om man her kunne bage
ham 200 stk. pølsebrød om dagen. Det var en udfordring, som Jul.
Paaskesen ikke kunne sige nej til. Han udvalgte de bedste råvarer
og lagde alle kræfter i at fremstille pølsebrød af allerbedste kvalitet.
Pølsemanden fra Vesterbro var begejstret, og rygtet om pølsebrødsbageren
spredte sig hurtigt blandt de københavnske pølsemænd.
Ikke blot var brødene gode, men Jul. Paaskesen satte en ære i at
være en stabil leverandør med et godt personligt forhold til alle
sine kunder. I løbet af kort tid leverede familien Paaskesen brød
til 16 pølsemænd, hvilket betød, at der dagligt skulle produceres
3.500 pølsebrød. Og sådan kunne historien måske have fortsat om
den lille bager med speciale i pølsebrød. Men Jul. Paaskesens opfindsomhed,
faglige stolthed samt kærlighed til faget og produktet
satte helt andre mekanismer i gang.
Jul. drog ofte rundt til sine kunder på Vesterbro for nærmere at
studere brødets vej fra hans bagerforretning til de sultne danske
ganer. Mange ville nok have været tilbøjelige til at være ligeglade,
når de nu solgte det, de skulle. Men ikke Jul. Paaskesen. Ved pølsevognene
kunne han se, at der endnu var meget tilbage at ønske. Et
▲
Pølsebrød og
Storm P-opfindelser
De, der gennem tiden har set
Paaskebrøds mange maskiner,
er tilbøjelige til at sammenligne
dem med Storm P’s fantastiske
fantasi‑opfindelser. Og det er
med rette. Det første skridt mod
mekanisering og seriefremstilling
af de danske pølsebrød blev taget
med denne maskine, som Jul.
Paaskesen opfandt i begyndelsen
af 1950’erne. Prototypen var frem‑
stillet i træ og kunne producere
200 brød i timen. Den lille pølse‑
brødsmaskine er baggrunden for,
at nutidens pølsebrød har det
udseende, de har. Den gjorde
det nemlig muligt at forme
ensartede aflange pølsebrød.
Arkiv: Jul. Paaskesen
og Storm P‑opfindelser

af de store problemer var den
måde, hvorpå brødene blev
opbevaret. Hver morgen fik
pølsemanden leveret de friske
brød, men når han ikke havde
mulighed for at opbevare
dem ordentligt, blev de ofte
tørre og kedelige, før de blev
serveret for kunden. Hjemme
i bageriet var der også ting,
som Paaskesen mente kunne
gøres bedre. Alle pølsebrød
var løsbagte, og det krævede
en stor arbejdsindsats - både
fordi det var svært at få brødene
ensartede, men også fordi
de dagligt skulle tælles op
til de mange forskellige pølsemænd.
Det var på
Frederiksberg…
I de følgende år fortsatte Jul.
Paaskesen med at eksperimentere
med serieproduktion
og emballage, og imens sørgede
hustruen Dagny godt for
både kunder og personale,
og pølsemændene næsten
elskede hende. Imens voksede
kundekredsen, og i starten af
1956 måtte man begynde at se
sig om efter mere plads. I første
omgang flyttede bageriet
til C.F. Richsvej på Frederiksberg.
Både Tivoli og Dyrehavsbakken
hørte til Paaskebrøds
faste kundekreds, og da de to
berømte forlystelsesparker begyndte
at efterlyse et nyt produkt,
tog Jul. Paaskesen straks
udfordringen op. Denne gang
handlede det om at fremstille
brød til den, for danskerne,
nye bøfsandwich. Også her
blev Jul. Paaskesens opfinderevner
sat på prøve. De brød,
der hidtil var blevet benyttet
til bøfsandwich, var nemlig så
høje, at de nærmest var umulige
at gabe over. Jul. konstruerede
derfor en maskine, som
udstansede brødene, så de fik
den flade facon, vi kender i
dag.
▲
Pølsebrød på hjul
Jul. Paaskesen satte en ære i, at varerne kom
ud til tiden. Først blev pølsebrødene bragt ud
på en Long John‑cykel. Men da kundekredsen
voksede i såvel antal som i geografiske afstande,
fik Paaskebrød sin første firmabil. Også erhvervet
som chauffør blev i familien Paaskesen, da Jul.’
lillebror, Vagn, blev firmaets første chauffør.
Som alle andre i bageriet fik han travlt, og i
takt med at Paaskebrød ekspanderede,
voksede også vognparken.
Arkiv: Jul. Paaskesen
Der var travlt i bageriet på
Frederiksberg - så travlt at
der ikke længere var tid til
at fremstille kager og almindeligt
brød. Derfor allierede
familien Paaskesen sig med
en anden bager, der kunne
levere disse varer. I 1961 tog
Jul. Paaskesen skridtet fuldt
ud og skrinlagde alle ideer om
at drive en almindelig bagerbutik.

▲
Fra bageri til brødfabrik
Den italienske grissini‑maskine
professionaliserede og effektiviserede
Paaskebrøds fremstilling af pølsebrød.
Den første fabrik i Rødovre blev prototypen
på Paaskebrød, som vi kender det i dag.
Jul. Paaskesen havde ikke længere et bageri,
men derimod en topmoderne brødfabrik.
Arkiv: Jul. Paaskesen
Fra grissinistænger
til pølsebrød
Den stigende efterspørgsel på såvel pølsebrød som boller til bøfsandwich
krævede en mere rationel produktion. Derfor byggede
familien Paaskesen sin første fabrik på Egegårdsvej i Rødovre. Den
nye fabrik blev taget i brug den 13. marts 1961. Alle Jul. Paaskesens
flytninger havde fundet sted den 13. i måneden, og selvom
man ikke tror det, var samtlige flyttedatoer helt tilfældige. Da det
gik bedre og bedre for hver flytning, var det ikke så mærkeligt, at
tallet 13 efterhånden blev Jul. Paaskesens lykketal.
Den halvautomatiske fabrik i Rødovre gav de perfekte muligheder
for at effektivisere produktionen. Kapaciteten voksede til
ca. 200.000 brød om dagen, og inden længe var 25 medarbejdere
beskæftiget med at fremstille det daglige brød til danskernes nationalspise
- pølser med brød. Til at fremstille det danske brød blev
der hentet hjælp i Italien. Jul. Paaskesen havde nemlig set, hvordan
man der brugte en maskine til at fremstille grissinistænger.
Han mente, at med lidt større huller i valserne kunne maskinen
også fremstille ensartede pølsebrød. Italienerne var dog skeptiske
og troede ikke på Paaskesens idé. Alligevel var han fast besluttet
på at gøre forsøget. Han købte derfor en grissini-maskine til
32.000 kr., der ikke kunne leveres tilbage, hvis ideen ikke holdt

vand. Men det gjorde den, efter Paaskesen havde taget den under
kærlig behandling. Maskinen spyttede ti fine ensartede aflange
stykker dej ud, der derefter blev bagt, så de hang sammen. Derved
kunne brødet holde sig friskt i længere tid. De blev pakket i gennemsigtigt
plastik i sammenhængende rækker. Ikke nok var dette
med til at holde brødene friske, men pølsemændene kunne med
det samme se, hvor mange brød de fik leveret, og det store optællingsarbejde
hørte nu fortiden til.
Gode ideer og
generationsskifte
Den rationaliserede produktion og kundernes begejstring for de
gode brød betød, at Paaskebrød den 13. maj 1968 indviede en ny
stor fabrik i Glostrup, hvor kapaciteten var 500.000 brød om dagen.
Problemet med at fremstille ensartede brød var nu endegyl-
digt løst, men Jul. Paaskesen tænkte som altid længere end til sin
egen fabrik. Der lå fortsat en udfordring i at finde en metode, så
forbrugerne fik så friske brød som overhovedet muligt. Med stor
teknisk snilde kastede han sig over tegnebord og smedeværksted,
og i 1971 blev den første Jupa-grill sendt på markedet.
Efterhånden som danskerne lærte begrebet fastfood at kende,
steg efterspørgslen på Paaskebrøds produkter. I midten af 1970’erne
begyndte Paaskebrød således at sælge brød til detailhandlen, og
man udvidede derfor produktionsanlægget. I 1982 blev der bygget
endnu en linie, hvor der blev produceret burgerboller, de såkaldte
softbuns. Det krævede, at Jul. Paaskesen tog på studietur til USA.
I 1985 foretog Paaskebrød et generationsskifte. Jul. og Dagnys
søn, Ib Paaskesen, blev administrerende direktør for virksomheden.
Jul. havde dog fortsat sin daglige gang i firmaet. Ib havde været
ansat i Paaskebrød siden 1969 og havde prøvet alle virksomhedens
▲
Teknisk snilde og opfindsomhed
Jupa‑grillen var specielt udviklet til pølsevogne og grillbarer. Den gjorde
det muligt for forbrugerne at få friskbagte brød til deres pølser, bøfsandwich
og hotdogs. Jupa‑grillen er opkaldt ved at forkorte Jul. Paaskesens navn. Efter bare
halvandet minut i grillen fik brødene en sprød skorpe, og krummen var varm og saftig.
En sådan opfindelse var ikke noget, den typiske bager begav sig hen med. Men det var
det for Jul. Paaskesen. Han var gennem hele sit virke stærkt optaget af at give pølsemændene
så gode arbejdsvilkår som muligt. Derfor kastede han sig også over design af pølsevogne.
Resultatet kan ses på denne tegning.
Arkiv: Jul. Paaskesen

10
▲
En fabrik uden sidestykke
Paaskebrøds fabrik i Glostrup var
ved indvielsen i 1968 den største
og mest gennemrationaliserede
specialfabrik af sin art. End ikke i
hotdoggens og bøfsandwichens
hjemland, USA, fandtes noget til‑
svarende. Allerede i 1975 blev det
nødvendigt at udvide produktions‑
anlægget med tilbygninger og
endnu en produktionslinie, og
fabrikken kunne nu producere
144.000 Paaskebrød i timen
og beskæftigede over 100
medarbejdere. Der var brug for
den ekstra kapacitet, bl.a. fordi
Paaskebrød også begyndte at
levere brød til de danske super‑
markeder. Produktionsudstyret
var førsteklasses og af en så god
kvalitet, at det stadig benyttes i dag.
Arkiv: Jul. Paaskesen

▲
Et familieforetagende
Paaskebrød var en virksomhed, hvor hele familien hjalp til. Da Ib Paaskesen
blev administrerende direktør for Paaskebrød i 1985, var det i en virksomhed,
han havde kendt fra barnsben. Ligeledes havde hans far lagt stor vægt på, at
Ib skulle kende den virksomhed, han overtog. Derfor havde Ib prøvet at
arbejde i stort set alle afdelinger i Paaskebrød lige fra produktion til marketing.
Billedet viser hele familien Paaskesen i færd med at spise pølsebrød ‑ og der
var nok at tage af.
Arkiv: Jul. Paaskesen
▲
Pølsemændenes gave til pølsebrødsbageren
Da Paaskebrøds nye fabrik i Glostrup blev indviet, fik Jul. Paaskesen
en fornem gave af sine vigtigste kunder, pølsemændene i Danmark.
Det var en smedejernsskulptur, udført af billedhuggeren Gilbert Nielsen.
Skulpturen havde sin helt egen historie. Pølsemændene ville finde en gave
til indvielsen, der kunne udtrykke deres glæde over det gode forhold til Jul.
og Dagny Paaskesen og deres store engagement. Men hvad skulle det dog
være? Svaret kom en dag ved pølsevognen. Her hørte Gilbert Nielsen, der
var flittig pølsevognsgæst, nemlig om gavediskussionen, og han foreslog
straks, at han kunne fremstille en skulptur til Paaskesen. Herefter igangsatte
pølsemand Åge Petersen en landsindsamling blandt de danske pølsemænd.
Gaven var til meget stor glæde for Jul. Paaskesen, som også er interesseret i
smedejernsskulpturer og selv har fremstillet adskillige værker hjemme
i privaten.
Arkiv: Jul. Paaskesen
mange funktioner, senest som
marketingchef. Ib blev manden
bag Paaskebrøds effektive
mar- kedsføring fra midten
af 1970‘erne og op igennem
1980’erne, hvor han skabte et
godt fodfæste på dagligvaremarkedet
og sikrede en fortsat
vækst for Paaskebrød. Det var
også hans fortjeneste, at Paaskebrød
i 1980’erne for alvor
spredte sig ud over Danmarks
grænser og fandt vej til de internationale
markeder.
Opskriften på succes
Pølsemændene har altid
været og er fortsat nerven i Paaskebrød.
Ingen har glemt, at
det er pølsemændene, der har
skabt virksomheden Paaskebrød.
50 år er nu gået, siden
pølsemanden på Vesterbro
bad Dagny og Jul. Paaskesen
om at levere 200 pølsebrød
til fem øre stykket. Den tætte
kontakt og det gode forhold
til pølsemændene er en stor
del af hemmeligheden bag
Paaskebrøds succes. Hos Paaskebrød
har man altid haft
den holdning, at kunderne
kun var til låns. Da Paaskebrød
fik en dominerende markedsposition,
blev det ikke
til en sovepude. Førsteklasses
produkter og god service
var fortsat kendetegnende for
virksomheden. Paaskebrød
har altid været bevidst om,
at hvis de danske pølsemænd
ikke eksisterede, fandtes heller
ikke Paaskebrød. Jul. Paaskesens
store engagement
i den enkelte pølsemands arbejdsforhold
og den virksomhedskultur,
dette affødte, er
stadig dominerende hos Paaskebrød
og vil fortsat være
det i fremtiden.
11

12
Paaskebrød var
mit hjerteblodJul. Paaskesens
- Jeg gjorde gerne det hele
igen. Også selvom det er
svært at kæmpe sig op i dag.
Det handler om at finde sig
en niche, der kan kæles for
- og være tro mod sine kunder.
Og så skal man ikke være
for grisk, siger Jul. Paaskesen.
79 år og nu pensioneret, men
stadig med et varmt glimt
i de spillevende øjne og en
uudslukkelig lidenskab for at
sætte tingene i gang, som stadig
viser sig, når talen falder
på hans bedrifter i virksomheden.
- Jeg ville egentlig have emigreret
til Amerika for at slå
mig ned som murer med min
familie, men vores førstefødte
søn fik meningitis som lille
og pådrog sig livsvarige mén
af sygdommen. Vi blev derfor
nægtet adgang til det store
land, hvis det handicappede
barn skulle med, og så blev vi
selvfølgelig hjemme.
▲
Pølsemandens makker
Når jeg udviklede mine ideer,
havde jeg hele tiden pølsemandens
trange arbejdsplads for øje. Produk‑
terne skulle være lette at håndtere
i den lille pølsevogn, og de skulle
gøre kunderne tilfredse.
Arkiv: Jul. Paaskesen
- Faktisk har jeg aldrig
drømt om at blive bager. Jeg
ville meget hellere have været
håndværker og har altid
været god med en hammer og
til at svejse og lave maskiner.
Men det viste sig jo heldigvis,
at disse færdigheder sagtens
kunne udnyttes i et bageri.
Min far kunne ikke yde økonomisk
hjælp til en tømreruddannelse,
og så måtte jeg
finde på noget, hvor jeg kunne
tjene min egen løn, fortæller
Jul. Paaskesen.
Sådan gik det til, at Jul. i
1940 gik i lære som bager, og
han fandt hurtigt ud af, at
han var langt hurtigere end
selv mester til at bage. Det
satte tankerne i gang i den
unge bagerlærlings hoved.
Hvorfor ikke hellere selv tjene
pengene på sin flittighed?
Hermed var grunden lagt til
et livsværk og årtiers karriere
som en af pionererne i dansk
fastfoodindustri.
Jul. erkender, at han nok
har forsømt familien lidt,
fordi han altid arbejdede så
hårdt. Der er altid noget, der
skal ordnes, når man gerne vil
have styr på det hele. Men alligevel
var familien sammen
om det. Børnene var med, fra
de selv kunne kravle rundt
mellem melsækkene. Og hu-
struen, Dagny, var med sin
personlighed og sit engagement
uundværlig på kontoret
og unik til at holde sammen
på det hele.
opskrift på succes
En dygtig kone, et godt hel‑
bred, engagement og viljestyr‑
ke, samt at man kan spænde
livremmen ind og leve af havre‑
grød i perioder.
- Det har været er rigt liv.
Slidsomt, men aldrig negativt,
siger Paaskesen. Det var svært
at slippe tøjlerne, men jeg
fortsatte jo i en lang periode
med at komme på fabrikken
dagligt, og det var dejligt, at
Ib kunne tage over.
▲
Jul. Paaskesen
Stædighed og en evig stræben
efter det perfekte fik det til at
lykkes for Jul. Paaskesen.
Den nu 79‑årige stifter af virk‑
somheden kan i dag se tilbage
på et meget aktivt liv, hvor han
sikrede sig en position som en af
Danmarks første fastfood konger.
Han føler sig overbevist om, at
de danske pølsevogne også vil
klare sig godt fremover. De har
noget, man ikke finder andre
steder; overskud til at snakke
med kunderne.
Arkiv: Jul. Paaskesen

▲
Hot Dog Ly
Mr. Pølsebrøds vagthundehus på fabrikken i Glostrup kan kun have
ét navn, Hot Dog Ly. Men det var ikke altid lige let at være varm hund
hos Paaskebrød. I 1968 sprængte tyve sig ind i Paaskebrøds pengeskab
på fabrikken i Glostrup og stak af med 2.700 kr. Vagthunden Dino var
ikke i stand til at forhindre tyveriet. Den stakkels hund blev fundet
stærkt chokeret ‑ formentlig over eksplosionen.
Arkiv: Jul. Paaskesen
▲
Dagnys Mindefond
Efter Dagny Paaskesens død stiftedes „Dagnys
Mindefond“, til minde om den stærke kvinde,
der trofast havde støttet sin mand i hans ideer
og bedrifter og dermed muliggjort opbygningen
af Paaskebrød. Mindefonden hædrer fortsat hvert
år en medarbejder i Paaskebrød, der har gjort et
særligt stykke arbejde for virksomheden eller udvist
en ekstra gejst og positiv ånd overfor kollegerne.
Modtageren får 5000 kr. til kunst samt sit navn
graveret i en sølvplade, der fastgøres på bage‑
spatelen, mindefondens mærke, der kan ses i
kantinen på fabrikken i Glostrup.
Arkiv: Jul. Paaskesen
og Cerealia Unibake A/S
1

1
Et farverigt
liv
- Som pølsemand er man tilskuer
på første række til livet
udenfor - og det har ikke været
kedeligt. Det siger tre af
Paaskebrøds trofaste kunder
gennem næsten 30 år, Jørgen
Trosborg fra Silkeborg, Tage
Jørgensen fra Gefionspringvandet
i København og „pølsemor“
Lizzie Pedersen fra
Strøget i Odense.
- Dagene er fyldt med hyggesnak
og socialt samvær med
mange mennesker. Det er ikke
mange forundt at have daglig
kontakt med så forskellige
folk. Vi behandler alle ens, for
det kan folk bedst lide.
God tid og et lytteøre
er vores mission
Tiderne har ændret sig, men
bortset fra at kunderne og
livet omkring pølsevognen er
mere fortravlet end tidligere,
er pølsemandens hverdag
stort set uændret. Her gælder
stadig de samme dyder, der
altid har gjort, og det er også
det, vi skal overleve på fremover,
mener de tre garvede
eksperter. Vi skal skabe den
særlige atmosfære, som kun
opleves hos pølsevognen - og
så have god tid til at lytte til
folk. Verden kører så fortravlet
afsted, og ingen har længere
tid til at høre ordentligt
efter. Det er vores fornemme-
ste opgave - og så at servere et
ordentligt måltid for folk.
- Mange af livets spørgsmål
klares hen over disken.
Ofte hjælper blot det, at nogen
gider lægge øre til, hvad
folk har på hjerte, så vi sparer
sikkert samfundet for mange
psykologregninger, siger
de tre pølsemænd og -kone
samstemmende. Men der er
heldigvis flest glædelige budskaber.
Der er mange stamkunder,
og mange af dem har
vi fulgt, fra de var børn og til
i dag, hvor de nu har deres
egne børn med. Det er et rent
ønskejob.
▲
Den professionelle
pølsemand
Kvalitet, service, hygiejne og atmosfære er nøgleordene for
en god pølsemand. Professionalisme er også blevet et must i vores
verden. Sådan siger far og søn, Jørgen og Allan Trosborg, der er sammen
om at drive en større pølsevognsvirksomhed i Silkeborg. Sammen har de seks
pølsemandsverdensrekorder. Seneste rekord har Allan, som kan lave 100 hotdogs
med det hele på 12 minutter og 34 sekunder. Hurtighed er nødvendig for at
kunne skabe en god forretning. Fra deres rullende pølsevogne kan to mand
bespise et selskab på 500 personer med pølser, brød, øl og vand på en time.
Arkiv: Jørgen Trosborg

Årstiderne bestemmer arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet kan være hårdt i en pølsevogn.
Om sommeren er det dejligt, for der er travlt og
meget at se på. Men vinteren kan være kold, når
det fyger ind i den lille vogn. Så er det godt, at
man er så tæt på hinanden inde i pølsevognen.
Mange pølsevogne drives som familieforetagender
og er en rar måde at være sammen på.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
Fra Frederiksberg
til Paris
Pølsemand Freddy Risom blev
berømt, da han i 1987 trak sin
pølsevogn hele den lange vej
fra Rådhuspladsen i København
til Paris ‑ en tur på 2.123 km.
Freddy havde væddet 35 øre
med Ib Paaskesen om, hvorvidt
han kunne klare en sådan tur.
Freddy vandt væddemålet, men
de 35 øre kunne næppe betale
den parkeringsbøde, Freddy fik
straks efter ankomsten til Paris.
Billederne viser Freddys afgang
fra København med pølsevogn‑
en ‑ og Freddy og Ib Paaskesen
kort før afgang. Der var fest og
farver samt et stort presseop‑
bud, da Freddy kunne fejre det
vundne væddemål i Paris, hvor
han modtog de 35 øre i glas og
ramme.
Arkiv: Steff Houlberg
og Jul. Paaskesen
1

1
▲
Pølsekrisen mellem
Danmark og Sverige
De svenske sundhedsmyndigheder
kæmpede længe mod pølsevognen,
men da Sverige indtrådte i EU, blev
det også svenskernes tur til at få
serveret ægte danske pølser ved
pølsevognen. Pølsekrisen mellem
Danmark og Sverige blev løst på
statsministerplan i Nordisk Råd. Efter
mødet kom statsministrene Ingmar
Karlsson og Poul Nyrup Rasmussen
ud med et stort fad pølser, og
Ingmar Karlsson knækkede på
symbolsk vis en pølse og erklærede:
”Ét lille knæk for en pølse ‑ ét stort
skridt for Norden”. Herefter for‑
tærede de to statsministre i fred
og fordragelighed hver sin halvdel
af pølsen.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
Paaskebrød
en klar nr. 1
- På samme måde som vi kan
lide et nært forhold til kunderne,
vil vi også gerne være
tæt på leverandørerne. Og det
har Paaskebrød altid været
gode til. Pølsebrød skal være
fra Paaskebrød. Det er en naturlov,
og det kan ikke ændres,
så længe deres brød er de
bedste. Vi kan dog godt savne
den tætte kontakt, vi havde
med leverandørerne tidligere.
Det var hyggeligt, når en fra
Paaskesen-familien lige slog et
smut forbi for at høre, hvordan
det stod til. I dag får vi
varerne fra centrallageret og
ofte som dybfrost. Men det
er jo igen den fortravlede verden,
vi lever i. Heldigvis har
vi stadig en god kontakt til
sælgerne fra Paaskebrød, og
de interesserer sig for os.
Det gør ikke noget, at verden
kører hurtigt omkring
os. Vi kan også godt selv køre
hurtigt og drive en topprofessionel
forretning. Bare vi husker
på, at vi er et pusterum i
hverdagen for kunderne.
▲
Den pålidelige pølsemand
I 1966 blev denne pølsevogn på Amagerbrogade
kendt i det ganske land. En lettere beruset og glemsom
NATO‑officer havde nemlig efterladt NATOs planer for
forsvaret af alliancen mod Warszawa‑pagten ved pølse‑
vognen. Heldigvis endte forsvarsplanerne ikke hos KGB,
men historien kom på forsiden af landets aviser. Og det
var således kun den uheldige og sultne officer og ikke
de hemmelige forsvarsplaner, der blev afsløret. Historien
slog fast, at den danske pølsemand var mere pålidelig
end en sulten militærmand.
Arkiv: Polfoto

▲
Pølsevognens
sociale bevillinger
I 1939 besluttede man sig i
København for fremover kun at give
pølsevognsbevillinger til invaliderede
personer. Denne sociale praksis blev
imidlertid til en mere kollektiv ordning
i Århus. Den velgørende organisation
Børnenes Kontor havde ingen faste ind‑
tægter, og organisationen søgte derfor om
tilladelse til at sælge pølser. Tilladelsen blev
givet i 1949, og ordningen bredte sig til
flere byer. I 1973 blev fastfoodens stigende
indflydelse for meget for de århusianske
pølsemænd fra Børnenes Kontor. Pølse‑
mændene gik ganske enkelt i strejke på
grund af de mange grillbarer, der var
begyndt at skyde op i byen. Den dag
i dag står Børnenes Kontor for en stor
del af pølsesalget i Århus.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S
Paaskebrød som sponsor
Der har altid været god reklame i sponsorater. Paaskebrøds målgruppe var især de
12‑20‑årige, og der var derfor god logik i at sponsere landets nationalsport. At fodbold‑
spilleren Allan Simonsen i 1980’erne spillede for Vejle Boldklub, kan både han og klubben
takke Paaskebrød for. Da økonomien i Simonsens klub i Storbritannien begyndte at skrante, ville
Vejle Blodklub gerne skrive kontrakt med storspilleren. Paaskebrød var med på ideen, og således kom
Simonsen til Vejle. Paaskebrød har været blandt hovedsponsorerne i dansk topfodbold siden indførelsen
af professionel fodbold i 1978. Tre gange har et dansk mesterhold spillet med Paaskebrøds navn på trøjen.
Det var, da OB og Vejle blev danske mestre i hhv. 1982 og 1984 og Brøndby i 1985, der også blev
pokalmestre i 1989. I årene 2000‑2002 sponserer Paaskebrød U21‑turneringen, der bl.a. udvikler
talenter til superligaen og landsholdet.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S
▲
▲
Pølser vokser da på træerne…
Man tror ikke sine egne øjne! Pølsetræet ‑ enhver
pølsemands drøm. Man kan næsten se reklamerne
for sig: ”Friskplukkede pølser”. Efter en tur til USA
bragte Jul. Paaskesen dette postkort med sig hjem.
Pølsetræet, som træet blev kaldt, stod i Florida.
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man risikere at
knække en tand eller to ved at sætte tænderne i
de hårde skaller, der vokser på træerne og til
forveksling ligner pølser.
Arkiv: Jul. Paaskesen
1

1
Pølser er allemandseje
Victor Borge gjorde det, statsminis‑
teren gør det, Bjarne Riis gør det,
Jacob Hauggaard og Kirsten Jacob‑
sen gør det. Alle har de gæstet en
pølsevogn. De danske pølsemænd
og ‑koner serverer for alle sam‑
fundslag, og alle får samme gode
behandling og høje service, hvad
enten kunden hedder Jens Hansen
eller Hans Kgl. Højhed Kronprins
Frederik. Og uanset hvem du er,
har pølsemanden altid tid til en lille
hyggelig snak om vind og vejr.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
Paaskebrøds mange ansigter
Paaskebrød har haft mange an‑
sigter gennem tiden. Kænguru‑
en var firmaets maskot og logo
i flere år, efter at Paaskebrød
var sponsor for den australske
kænguru i Københavns Zoo. De
mange logoer gennem tiden
skyldes ikke mindst, at pølse‑
brød er morsomme at illustrere.
Fælles for dem alle er det sjove
og folkelige pølsebrød, der taler
til folks gode humør. Og det er
også sådan, Paaskebrød altid
har opfattet sin rolle ‑ som en
genvej til den danske folkesjæl
og den gode stemning. Hvor
der er fest, er der Paaskebrød!
Arkiv: Cerealia Unibake A/S

Pølsevognens
og fastfoodens historie
Ingen har taget pølsevognen
til sig som danskerne, og i dag
betragter vi da også pølsevognen
som et stykke dansk kultur.
Men ideen til den danske
pølsevogn kom oprindelig fra
Tyskland, og den var med succes
en tur omkring både Norge
og Sverige, før den endelig
kom til Danmark i 1921. De
små ubeskyttede pølsevogne
blev hurtigt fordanskede og
tilpasset det danske vejr. Den
åbne vogn blev påmonteret et
læskur mod kulde og ustadigt
vejr, og pølsevognen har i dag
udviklet sig til et moderne,
komfortabelt vidunder, der
endda med succes eksporteres
til udlandet.
Opskrift på
”Den russiske hotdog”
Et stort softbrød fra Paaskebrød,
der er blødt indeni og sprødt
med sesamfrø udenpå og tre
gange så stort som et alminde‑
ligt pølsebrød, en stor ristet pøl‑
se, karryketchup, creme fraiche
med purløg og rødbeder i tern.
Værsgo’.
I Polen foretrak man bøfsand‑
wich, hvor bøfferne var kogt i
en stor stegepande med sovs!
▲
Pølsevognen drager til udlandet
I takt med charterturismens udbredelse flyttede de danske pølsevogne med sydpå til Malaga og Barcelona.
Om det kun var de danske turister, der benyttede sig af pølsevognens tilbud, eller om de lokale også fik smag for
den danske specialitet, melder historien ikke noget om. Men i 1991 var det tyskernes tur i det tidligere DDR til at lære
at spise danske pølser og brød, og i 1992 fulgte polakkerne trop. De danske pølsevogne fik dog størst succes i Rusland,
hvor der, med en dansk pølsevognsekspert i spidsen, blev startet en pølseforhandlerskole i Moskva. Her uddannede man
vaskeægte pølsemænd og ‑koner i alle pølsevognens dyder og med afsluttende eksamen ‑ en rigtig pendant til det
velkendte McDonald’s University. Pakket med brød fra Paaskebrød kørte de første tre pølsevogne i 1993 ud i Moskva.
I 1994 kom endnu ti vogne til Rusland, og i 1995 var man oppe på 155 danske pølsevogne i Rusland. Den danske
tradition var faldet i russernes smag. Af de dansk‑russiske pølsevogne er det nok vognen på Den Røde Plads, der er
den mest berømte. Polen spillede også en stor rolle i fastfoodudviklingen. I 1992 kom der 25‑30 pølsevogne til War‑
szawa, som havde så stor succes, at beslutningen om produktion i Polen blev taget i 1993, og i 1995 var man klar til
produktionsstart med ekspertise fra Paaskebrød.
Arkiv: J. Trosborg
1

20
▲
Danmarks første
pølsevogne
Den 18. januar 1921 kom de første seks danske pølsevogne på gaden.
For 25 øre kunne man købe en rød pølse med sennep, og for 5 øre ekstra
kunne man nyde et rundstykke til sin pølse. Det var varmen fra pølsevognens
primus og pølsevandet, der holdt rundstykkerne lune. Pølsevognene blev en
stor succes blandt den københavnske befolkning, men det var ikke altid lige
fornøjeligt at være pølsemand. Om vinteren var der ingen beskyttelse mod
sne og kulde, og de lange trækketure med pølsevognen sled pølsemændenes
skosåler tynde. Så tynde at flere pølsemænd hævdede, at de kunne skelne
mellem plat og krone, hvis de trådte på en mønt. Senere blev pølsevognen
anderledes komfortabel for både pølsemændene og deres spisende gæster.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
Tulip International
Danmarks første
pølsemand
Danmarks første vaskeægte
pølsemand hed Charles Svendsen
Stevns. I 1910 søgte han
om tilladelse til at sælge varme
pølser i Københavns gader.
Men ansøgningen blev på det
pureste afvist af byens politidirektør.
I 1918 blev Svendsen
Stevns’ ansøgning imidlertid
et led i Københavns borgmester
Kapers kamp mod de høje
priser i byens restaurationsliv.
Kaper mente nemlig, at pølsevognen
var ideel til at skaffe
københavnerne et billigt måltid.
Desuden fandt et medlem
af borgerrepræsentationen, at
pølsevognen ville kunne profilere
den danske hovedstad
som storby. Vejen var dermed
banet for Svendsen Stevns’
pølseplaner, men der skulle gå
endnu nogle år, før de første
pølsevogne rullede gennem de
københavnske stræder. Først
i januar 1921 kom de første
pølsevogne på gaden - til stor
begejstring for både københavnerne
og hovedstadspressen.
Begivenheden kom sågar
på forsiden af Ekstra Bladet,
hvorimod BT valgte at bringe
nyheden om og beviset på,
at der boede mennesker på
Mars!
Efter succesen i København
bredte pølsevognene sig først
til de større byer og så til hele
landet. I Århus holdt man
imidlertid længe stand mod
pølsevognens indtog. I 1917
mente Århus Byråd, at det
”ville være et kedeligt Syn at
se Folk staa paa Gaden og spise
Pølser”, og det lykkedes da
også først i 1937 at få pølsevognen
til byen. Det blev en
festlig begivenhed, hvor både
byens borgere, byrådet og
politiet var mødt frem for at
modtage pølsevognene med
hurraråb og dannebrogsflag
til tonerne fra et stort hornorkester.
I de første mange år af pølsevognens
historie var der
næsten ingen selvstændige
pølsemænd. De hørte under
forskellige private pølsegrosserere.
I 1939 blev det imidlertid
praksis, at nye til- ladelser
til pølsestader kun kunne gives
til invaliderede personer,
og pølsevognsstadet blev hermed
en revalideringsopgave.
I dag kan alle igen blive pølsemænd,
med undtagelse af i
visse større byer. For nogle af
de selvstændige pølsemænd
opstod der med den nye anordning
finansielle proble-

mer til anskaffelsen af en
pølsevogn. Visse pølsefirmaer
begyndte derfor at sponsere
pølsemændene, til gengæld
for at de udelukkende handlede
med deres pølser. En praksis
der også bruges den dag i
dag.
▲
Det var koldt at
være pølsemand
Pølsevognen har gennemgået en gevaldig teknologisk udvikling
fra den spæde begyndelse i 1921. Der er langt fra de første håndtrukne
pølsevogne til de motordrevne vidundere, vi har i dag. Det
var først i slutningen af 1930’erne, at man byggede de første overdækkede
pølsevogne. Der var her tale om et simpelt skur på hjul,
hvor skodderne på vognens tre sider kunne lukkes og give læ alt
efter vindretningen. Og især om vinteren var der god brug for læ
og varme til de forfrosne pølsemænd. Hidtil havde det ikke været
uvant for pølsemændene at stoppe aviser ind under trøjen for
at kunne holde varmen. Fra 1950’erne blev pølsevognene motoriserede,
og de lukkede pølsevogne begyndte samtidig at dominere
gadebilledet.
Før og nu
Ikke blot pølsevognen forandrede sig gennem tiden. Pølsebrødet og ikke
mindst pølsens tilbehør gennemgik en kulinarisk forandring. Til de første
danske pølsevognspølser serverede man blot sennep og et rundstykke. Før
familien Paaskesen påbegyndte en mere rationel masseproduktion af pølse‑
brød, fik pølsemanden sit brød hos den lokale bager. I takt med det stigende
udbud af rivaliserende fastfoodprodukter blev pølsens tilbehør mere og mere
avanceret, og der findes efterhånden ikke det, man ikke kan komme på sin
pølse.
Arkiv: Steff Houlberg og Tulip International
▲
Varme hunde efter
amerikansk recept
Indtil 1950’erne serverede de
danske pølsemænd kun sennep
som tilbehør til pølsen. Det var
således først i løbet af 1950’erne,
at man kunne få ketchup til sin
pølse. Inspirationen til det nye
tilbehør kom fra de amerikanske
hotdogs. De var af amerikanske
soldater blevet indført i efterkrigs‑
tidens Tyskland, og det skulle blive
hotdoggen og hamburgeren, der
i løbet af 1950’erne og 1960’erne
introducerede europæerne for den
amerikanske fastfoodkultur.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
21

22
Bøfsandwich og
nye madvaner
Da Jul. Paaskesen grundlagde
Paaskebrød, var han forud for
sin tid. I 1950’erne var fastfood
nemlig endnu et ukendt
begreb i Danmark. I dag ligger
der et pizzeria, en burgerbar
eller en grill på næsten hvert
gadehjørne i de danske byer,
men sådan har bybilledet ikke
altid set ud. Da Paaskebrød i
1951 sendte sine første produkter
på markedet, var det
f.eks. kun enkelte steder i København,
hvor man kunne
nyde den dengang helt nye
spise importeret fra USA: Bøfsandwich.
Og ingen troede
rigtig på, at det var et fænomen,
der for alvor ville slå
igennem i Danmark. Det var
noget, som kun teenagere spiste.
Også begrebet teenagere
var i 1950’erne nyt herhjemme.
I mange årtier var pølser
med brød og hotdogs den eneste
form for fastfood, familien
Danmark kunne nyde, når
de tog på udflugt eller bytur.
Samtidig var vores spisevaner
meget anderledes, end de er i
dag. Men 1960’erne kom til at
vende op og ned på hele det
danske samfund og på den
danske madkultur. Et enormt
økonomisk opsving betød, at
danskerne fik flere penge end
nogen sinde før. Men samtidig
fik de også mere travlt, da
kvinderne så småt begyndte
at komme på arbejdsmarkedet.
Derfor blev der mindre
tid til at tilberede familiens
aftenmåltid. Danskerne fik
også råd til at rejse. Charterturene
sydpå gav os smag for
sydens køkken, og det betød,
at vi tog retter som f.eks. pasta
og pizza til os. Denne ud-
▲
Samlingssted for alle
Alle har vi aflagt pølsevognen et
besøg, og hos pølsemanden findes
der da heller ingen sociale skel. Her
kan høj som lav nyde et måltid, og
pølsemanden lægger gerne øre til
kundernes eventuelle bekymringer.
Sådan har det imidlertid ikke altid
været. I pølsevognens unge år
spiste pæne damer i nogle byer slet
ikke ved pølsevognen, da det blev
opfattet som usømmeligt.
Arkiv: Scanpix Nordfoto
vikling fortsatte op gennem 1970’erne, hvor forskellige former for
fastfood blev mere og mere almindelige - også på de danske middagsborde.
Men trods skærpet konkurrence, klarer hotdoggen sig
stadig rigtig godt.
Fastfoodens årti
I 1980’erne kom fastfoodkulturen for alvor til Danmark. Det var
der flere årsager til. I flertallet af de danske familier havde begge
forældre fuldtidsarbejde, og der var derfor mindre tid til madlavningen.
Der var også kommet mange flere husstande med kun én
voksen. Dette skyldes både et stigende antal skilsmisser, men også
det faktum at de unge flyttede tidligere hjemmefra og etablerede
sig i parforhold senere i livet.
På familien Danmarks middagsbord slog fastfooden igennem
med hidtil uset styrke, og et væld af nye produkter dukkede op.
Også i bybilledet kunne det ses, at fastfooden var kommet for at
blive. Pølsevognen fik nu hård konkurrence fra pizza- og burger-
▲
Fastfooden er over os!
I 1980’erne nåede fastfoodens
popularitet uanede højder. Både i
og uden for hjemmet. Morgenmaden
kunne tages op af fryseren, og få
minutter efter kunne der serveres
varme rundstykker på sengen.
Lørdagskyllinger blev et fast indslag
på familiens middagsbord, og det
blev til mange hurtige måltider ved
pølsevogne, pizzeriaer og burgerbarer.
I 1980’erne lærte danskerne en
lang række nye ord at kende
såsom burgerbar, junkfood,
pitabrød og salatbar. Alle var de
udtryk for, at fastfoodkulturen
havde nået Danmark.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S

arer. Et af 1980’ernes mest
populære fastfoodprodukter
var de amerikanske burgere.
Paaskebrød fik afgørende betydning
for danskernes smag
for den amerikanske nationalspise.
Da både McDonald’s
og Burger King åbnede deres
første restauranter i Danmark
i starten af 1980’erne, havde
Paaskebrød allerede næsten
10 års erfaring med at fremstille
brød til bøfsandwich.
Derfor var det helt naturligt,
at Paaskebrød i 1982 be-
gyndte at fremstille softbuns
til burgere.
De mange nye fastfoodprodukter,
der skyllede ind
over Danmark, stillede skærpede
krav til markedsføringen.
For danskerne var Paaskebrød
allerede synonymt med pølsebrød,
men Paaskebrød hvilede
ikke på laurbærrene. Med Ib
Paaskesen, hvis store styrke
netop var markedsføring, blev
1980’erne en sand sejrsgang
for virksomheden. Ikke alene
fortsatte Paaskebrød med at
være danskernes foretrukne
fastfoodbrød, men også udlandet
fik smag for det danske
brød. Og i løbet af 1980’erne
▲
Effektiv markedsføring
1980’ernes boom af forskellige fastfoodpro‑
dukter betød, at hvis
en virksomhed ville klare sig i dette
gastronomisk turbulente årti, måtte marke‑
tingbudgetterne opjusteres. De
danske producenter af fastfood oplevede,
at deres virksomheder forandrede sig.
Før havde det næsten udelukkende
handlet om produktion, men nu fik
salg og marketing en afgørende
betydning.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S
eksporterede virksomheden til
lande som f.eks. Norge, Vesttyskland,
Sverige, Holland,
Belgien, England, Italien, Frankrig
og Østrig.
Pølser med brød er
kommet for at blive
I dag er fastfood en integreret
del af danskernes hverdag.
Burger, pizza, pitabrød, shawarma
m.m. er blevet alternativer
til den danske pølse.
Det har pølsevognene også
måttet sande, da det fra fastfoodens
indtog i 1980’ erne i
mange tilfælde blev svært for
▲
Der er altid en pølse
med brød i nærheden
I dag er der kun få mobile
pølsevogne tilbage, og de er
et udpræget storbyfænomen.
Men det betyder ikke, at
danskerne ikke længere spiser
pølser med brød. Der er masser
af andre salgssteder som f.eks.
cafeterier og de faste pølsebarer
langs landevejene. Pølser med
brød er en så forankret del af
dansk tradition og historie, at
denne nationalspise fortsat vil
være en bid af Danmark mange
år fremover. Og så længe der
serveres pølser, vil der være
brød fra Paaskebrød.
Arkiv: Tulip International
den enkelte pølsemand at få
det til at løbe rundt. Men de
danske pølsevogne er i dag en
kendt og elsket bid af Danmark,
og danskerne holder
fortsat fast i deres nationalspise.
I 80 år har pølsevognene
været en del af Danmark,
og alt tyder på, at vi også i
de næste 80 år kan se frem til
gode oplevelser ved pølsevognen.
2

2
I de år, hvor Ib Paaskesen moderniserede virksomhedens markedsføring
og salgsindsats og fik bragt Paaskebrød ind på det
internationale marked, blev konkurrencen for alvor hård. Pizza,
McDonald’s og andre fastfood- og take-away-produkter forandrede
markedsbilledet, men Paaskebrød klarede sig godt og voksede fortsat.
Ib Paaskesen begyndte dog at overveje at sælge virksomheden
til en større spiller på markedet, som havde international styrke til
at sikre virksomhedens eksistens på længere sigt.
I maj 1988 solgte familien Paaskesen virksomheden til svenske
Cerealia og den bærer i dag navnet Cerealia Unibake. Internt i
Paaskebrød blev salget til den store organisation positivt modtaget.
Det skyldtes ikke mindst den meget stærke og hjælpsomme
organisationskultur blandt Paaskebrøds medarbejdere. Til gengæld
syntes pressen ikke om, at noget så dansk og folkekært som Paaskebrød
skulle sælges til svenskerne, og det gav en del tumult i
dagspressen.
Cerealia ekspanderede i disse
år voldsomt for at ruste sig
til det internationale marked,
og igennem de næste seks år
opkøbte virksomheden 12 andre
danske brødvirksomheder.
På grund af de dygtige medarbejdere
blev Paaskebrød udråbt
som hovedkontor
for alle disse virksomheder.
Fabrikken i Glostrup blev
moderniseret med et nyt pakkeanlæg
til 40 mio. kr., som
kunne lette pakningen af de
mange brød. Paaskebrøds
medarbejdere har været en
▲
Paaskebrød
anno 2001
Fabrikken i Glostrup
står i dag næsten, som da
Jul. Paaskesen tegnede den.
Her foregår produktionen af
de sammenbagte brød og
burgerbollerne. De øvrige
Paaskebrødprodukter
fremstilles blandt andet i
Karup og Hatting.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S

En mobil succes
Den franske hotdog er en af de
største fastfoodsucceser i de senere
år. Men kun de færreste ved, at den
franske hotdogs historie går mere
end 25 år tilbage ‑ og at den til at
starte med bestemt ikke faldt i dan‑
skernes smag.
Historien om den franske hotdog er
også historien om et langt, godt og
frugtbart samarbejde mellem Pa‑
askebrød, DSB og Steff Houlberg,
da disse tre virksomheder sammen
udviklede og markedsførte det, vi i
dag kender som den franske hotdog
eller Hapsdoggen. Samarbejdet går
helt tilbage til starten af 1970’erne,
hvor de tre fastfoodpartnere lance‑
rede den franske hotdogs forfader:
Wild Cat. Ideen om den mobile
hotdog, der var lige til at tage med,
var skam god nok, men der var pro‑
blemer med dressingen. Den var
nemlig alt for krydret og stærk til
de danske ganer. Forbrugerne tak‑
kede nej, og ideen blev skrinlagt. I
1978 forsøgte man sig igen, men
endnu engang uden den store suc‑
ces. Mere end 10 år senere blev
tredje gang lykkens gang. I slutnin‑
gen af 1980’erne, hvor fastfoodkul‑
turen for alvor var slået igennem i
Danmark, og hvor danskerne havde
mere travlt end nogen sinde før,
bragede den franske hotdog igen‑
nem. I løbet af et par år på det dan‑
ske marked blev der solgt mere end
10 mio. årligt. DSB havde set rigtigt
ved at holde fast i, at en pølse stuk‑
ket ned i et brød ‑ lige til at tage
med ‑ ville være ideel til togstatio‑
nernes travle rejsende.
Udbredelsen skyldtes ikke mindst
grossisten Holger Mikkelsen, der var
den første til at lancere den franske
hotdog. I begyndelsen brugte man
almindelige flutes, hvori pølseman‑
den selv skulle bore hul til pølsen
med en brødsyl, men det ødelagde
fuldstændig brødets struktur. Så
fandt man ud af at bore hullet for
pølsemændene. Brødet fra de ud‑
borede huller anvendes i dag som
den fineste rasp til industrien. Den
franske hotdog har tiltrukket mange
nye kunder til pølsevognen, og det
er ikke kun i Danmark.
Også russerne blev præsenteret for
ideen om den mobile hotdog, men
i starten var de meget skeptiske. I
over et år skulle russerne overtales
til at forsøge sig med hotdoggen.
Da de russiske pølsemænd endelig
besluttede sig for at gøre forsøget,
blev det en beslutning, som de ikke
kom til at fortryde. I løbet af et halvt
år udgjorde den franske hotdog
halvdelen af pølsevognenes salg, og
det er også tilfældet i dag.
Arkiv: Cerealia Unibake A/S
2

2
loyal støtte overfor virksomheden,
og mange har kunnet
fejre deres 25 års jubilæum i
firmaet.
Paaskebrød befinder sig i
dag på et relativt stabilt marked,
som dog konstant er
under hårdt pres udefra. Den
virksomhed, Jul. Paaskesen
startede for 50 år siden, har
for længst bestået sin svendeprøve
og er nu medlem af en
international familie og opererer
sammen med Cerealia i
21 lande. Størstedelen af det
produktionsanlæg, som Jul.
Paaskesen udviklede, er fort-
sat i brug, og hans sammenbagte
pølsebrød er stadig en
stor salgsvare i Paaskebrøds
sortiment.
Det nære forhold til pølsemændene
er stadig en hjørnesten
i Paaskebrøds arbejde,
og virksomhedens medarbejdere
besøger dem altid på deres
ture rundt i landet og deltager
i deres regionale årsfester.
Desuden er man begyndt at
inddrage en gruppe pølsemænd
i produktudviklingen,
for kun en rigtig pølsemand
ved, hvad kunderne kan lide.
Ofte foregår produktudvik-
lingen også sammen med andre
medspillere på markedet,
hvor man i fællesskab udvikler
pølsevognens sortiment.
Senest er der sammen med
Arla Foods lanceret en cheesedog
med flydende ost, der skal
gøre pizzaelskere vilde med
hotdogs. Vilkårene er i dag
helt anderledes, end da Jul.
Paaskesen gik i gang for 50 år
siden. I dag er der trængsel på
markedet og benhård konkurrence.
Men hos Paaskebrød
er man ikke i tvivl: Pølsevognen
vil bestå, og nu hvor også
tankstationerne er kommet
med på holdet, er der flere til
at synliggøre den danske pølse-med-brød-tradition
overfor
forbrugerne.
Fastfoodbranchen tænder
gejsten hos dem, som bliver
involveret, og som en krølle
på historien og en hyldest til
pølsemanden og Jul. Paaskesen,
relancerer Cerealia nu
pølsebrødsbollen, som var
starten på Paaskebrøds eventyrlige
rejse i fastfood verdenen.