Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Præsten med for meget blod Tekst og foto: Margrethe Holm Wandall JensKristian Kleist, der er kendt som den grønlandske præst, har været bloddonor i 40 år. Han begyndte som bloddonor som 20årig og boede dengang i nuuk, Grønland. Siden fortsatte JensKristian som bloddonor på rigshospitalet, da han fik stillingen som præst for grønlændere på tvunget ophold i Danmark. Jens Kristian har holdt gudstjenester på grønlandsk i Helligåndskirken, der ligger centralt i København. JensKristian er blevet tappet cirka hvert kvartal i al sin tid som bloddonor og nåede endda op på 99 donationer. en ægte superdonor kunne han kaldes, men tapning nr. 100 bliver det sidste besøg i rigshospitalets Blodbank for ham, i hvert fald som aktiv bloddonor. – Jeg skulle til tapning nr. 100, men så opdagede de, at jeg havde for høj hæmoglobinværdi, siger den grønlandske præst, der efter besøget blev ringet op fra blodbanken med en an befaling om at blive undersøgt. et efter 8 Donor Nyt • juni 2013 I forbindelse med Jens-Kristian Kleists tapning nummer 100 fandt lægerne ud af, at han har den yderst sjældne blodsygdom polycytæmia vera. følgende brev bekræftede tilbuddet om at blive undersøgt, og JensKristian ville modtage en indkaldelse til rigshospitalets Hæmatologiske Klinik. En høj hæmoglobinværdi Hæmoglobinværdien bliver også kaldt for blodprocent og henviser til mængden af jernholdige og ilttransporterende røde blodlegemer i blodet. Hvis man har for lav blodprocent, er det udtryk for blodmangel, hvilket er meget hyppigere og ofte skyldes jernmangel. Personer med polycytæmia vera lider af jernmangel, fordi den øgede bloddannelse bruger alt det lagrede jern i depoterne. Så det er på bekostning af kroppens jernlager, at hæmoglobinværdien er for høj, fordi reguleringen af bloddannelsen er sat ud af kraft. Ved at tappe patienternes blod opnås en yderligere begrænsning i jerndepoterne. Derved kan bloddannelsen hæmmes, fordi der bliver færre byggesten til at producere blodet. Derfor er det vigtigt, at patienter med polycytæmia vera ikke tager jerntilskud, da det forværrer sygdommen. Præsten fortæller, at han altid har haft en hæmoglobinværdi i den høje ende på omkring 10 mmol/l. normalområdet for mænds hæmoglobinværdi er 810,5 mmol/l. I løbet af et års tid stiger hæmoglobinværdien, og ved de sidste to tapninger er JensKristians hæmoglobinværdi målt til 11,6 mmol/l, og han bliver derefter indkaldt til en opfølgende undersøgelse på Hæmatologisk Klinik på rigshospitalet. Diagnosen bliver stillet ved, at JensKristian får taget specielle blodprøver og en knoglemarvsundersøgelse, som tydeliggør, at knoglemarven danner ekstraordinært mange røde blodlegemer. Det er den øgede mængde blodlegemer, der er årsag til den høje hæmoglobinværdi. Diagnosen af sygdommen polycytæmia vera betyder, at Jens Kristian ikke længere kan være bloddonor. Ikke skyggen af symptomer Patienter med polycytæmia vera vil ofte kunne opleve symptomer på blodsygdommen. De hyppigste er træthed, hovedpine og kløen. Symptomerne skyldes blandt andet tykkelsen af blodet. Da blodet
er tykkere end normalt, har det sværere ved at passere blodårerne i kroppen. Det giver på trods af den høje blodprocent en tilstand med iltmangel ud over risiko for blodpropper, fordi blodet flyder langsommere i blodårene. men i JensKristians tilfælde oplever han ingen symptomer, hverken før eller efter sygdommen opdages. – Jeg havde ingen synlige symptomer, og jeg kan heller ikke mærke det nu, fortæller præsten. Han følte sig sund og rask, og JensKristian både dyrker motion, spiser varieret og ryger ikke. Det var turen til blodbanken, der afslørede den for høje hæmoglobinværdi, som ledte til diagnosen. – lægerne sagde, at jeg muligvis havde fået en blodprop i hjernen eller hjertet, hvis jeg ikke var blevet tappet så ofte, fortæller JensKristian alvorligt og tænker på, at turene til blodbanken kan være årsag til, at han ikke følte sig syg. Det hænder, at ikkediagnosticerede patienter, som er aktive bloddonorer, har en følelse af velbehag efter en tapning, da mængden af blod reduceres. I JensKristians tilfælde oplevede han ikke, at han fik det bedre eller værre i forbindelse med en tapning. Livslang behandling efter diagnosen bliver JensKristian behandlet ved at få regelmæssige åreladninger. – Det er ligesom at være blod donor, bare uden at de bruger blodet, siger præsten, som bliver tappet for en halv liter blod ved hver åreladning. ud over sine regelmæssige åreladninger får JensKristian ”hjertemagnyl”, som hæmmer blodpladernes funktion og bliver givet for at nedsætte risikoen for blodpropper. Han får også taget nye blodprøver regelmæssigt for at få blodværdierne undersøgt, især for at se om åreladning er nødvendig. Fremtiden med en kronisk blodsygdom efter at JensKristian er blevet sat i behandling og har fået flere åreladninger, er hæmatokritværdien som regel nede på 45 procent, hvilket er normalt. Så længe han er under denne Lægerne sagde, at jeg muligvis havde fået en blodprop i hjernen eller hjertet, hvis jeg ikke var blevet tappet så ofte behandling, vil blodværdierne holde sig nogenlunde inden for normalområdet. Hæmoglobinværdien er også normal og ligger nu mellem 8,59,2 mmol/l. Da polycytæmia vera er en kronisk sygdom, skal JensKristian fortsætte med denne behandling resten af livet. men ellers lever han som før diagnosen. – Jeg løber stadig og spiser det samme som før og har stadig ingen symptomer, siger den grønlandske præst, som fik sin velfortjente Pelikan, selv om bloddonation nr. 100 ikke blev brugt. Donor Nyt • juni 2013 9
Page 1 and 2: Blodbanken har travlt side 6-7 For
Page 3 and 4: leDer Den Internationale Bloddonord
Page 5 and 6: Nanna fødte Arthur uden presseveer
Page 7: HUSK: Hvis blodbanken ringer eller
Page 11 and 12: Hæmatokrit (%) kommer til udtryk v
Page 13 and 14: Afbud Blodbanken vil gerne have mig
Page 15 and 16: Donorerne har taget appen til sig F

Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?