Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark
Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark
Donor Nyt 107 - Bloddonorerne i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nanna fødte Arthur uden<br />
presseveer og måtte efterfølgende<br />
på operationsbordet<br />
for at stoppe en voldsom<br />
blødning fra livmoderen.<br />
om han ikke skulle græde? Hun<br />
rubbede ham på ryggen, og<br />
endelig kom det befriende skrig!<br />
Flere komplikationer<br />
Da jeg havde født moderkagen,<br />
begyndte blodet at strømme ud<br />
af mig. I løbet af få sekunder stod<br />
endnu to jordemødre på fødestuen.<br />
Blodet fossede ud, og min meget<br />
diplomatiske mand udbrød, at det<br />
så “meget makabert” ud. Pludselig<br />
kravlede en af jordemødrene op<br />
på fødebriksen. Hun satte sig på<br />
hug på kanten og trykkede ned<br />
på min mave. lægen så meget<br />
forskrækket ud, og i samme øjeblik<br />
kom to læger mere til. min søn<br />
blev løftet over i armene på min<br />
mand, og jeg blev kørt ud fra<br />
fødestuen – stadig med jordemoderen<br />
siddende oven på mig.<br />
Alle jordemødrene og lægerne<br />
fulgte med. De næsten løb med<br />
fødebriksen, mens de fortalte mig,<br />
at jeg skulle opereres.<br />
Klokken 16:35 var jeg bedøvet<br />
fra brystet og ned. Jeg lå under en<br />
kæmpe lampe, mens en hel flok<br />
af mennesker stod rundt om mig<br />
og kiggede. For enden af briksen<br />
stod en læge og opererede mig<br />
med diverse instrumenter. Der var<br />
mildest talt blod overalt! Sengen<br />
med alt det hvide sengetøj var<br />
farvet rød. mit tøj var blodigt,<br />
der var blod på gulvet og på alle<br />
lægernes kitler og handsker. Af<br />
en eller anden grund var jeg ikke<br />
bange. Jeg lå bare og tænkte, at<br />
jeg i hvert fald ikke skulle føde –<br />
nogensinde igen. en jordemoder<br />
stod og smilede til mig, mens hun<br />
forklarede mig, hvad der skete. Jeg<br />
havde mistet 2,7 liter blod og fik<br />
blodtransfusioner og diverse drop.<br />
Det endte godt<br />
efterfølgende blev jeg kørt til<br />
opvågning. På stuen sad en sygeplejerske<br />
og kiggede på mig,<br />
mens det nye blod langsomt blev<br />
optaget i min krop. I det øjeblik<br />
besluttede jeg, at jeg bestemt<br />
skulle være bloddonor.<br />
nogle timer efter blev jeg kørt<br />
ned til barselsafsnittet. Jeg lå et<br />
stykke tid og lyttede, mens jeg<br />
kiggede ud på den tomme gang.<br />
Pludselig kunne jeg genkende<br />
lyden af min mands skridt, og han<br />
kom ind ad døren med vores lille<br />
dreng i armene. min mand tog min<br />
hånd og kyssede mig og fortalte<br />
mig, at han elsker mig.<br />
Alt personalet på fødegangen<br />
og barselsgangen vidste, hvem<br />
jeg var. Jeg var hende, der havde<br />
født uden presseveer, og som<br />
havde mistet 2,7 liter blod! mange<br />
kiggede ind for at se til mig –<br />
samtlige jordemødre og læger,<br />
der havde deltaget i min fødsel og<br />
operation, kom ind til os – sågar<br />
de to portører, der havde kørt<br />
mig rundt, kom forbi. De ønskede<br />
os tillykke og talte deres del af<br />
forløbet igennem med mig.<br />
I november 2011 fødte jeg<br />
Arthurs lillesøster, mollie. Jeg<br />
havde en markant bedre fødsel,<br />
men endte med et blodtab på 1,3<br />
liter blod. Grænsen for at få en<br />
blodtransfusion ligger cirka på<br />
1,5 liter.<br />
Jeg meldte mig som bloddonor<br />
for tre et halvt år siden – jeg<br />
skylder stadig et par liter.<br />
<strong>Donor</strong> nyt • juni 2013<br />
5
Change language