kommunal og regional revision sagkundskab, uafhængighed

der, der i dag er opregnet i revisorloven, at indbringe en revisor for Disciplinærnævnet
med henblik på at opnå en autoritativ bedømmelse af revisors eventuelle
overtrædelse af revisorlovens regler om uafhængighed. Disciplinærnævnet vil –
som efter gældende ret – alene kunne tage stilling til revisorlovens regler om uafhængighed,
og ikke de regler om uafhængighed, som følger af de almindelige
kommunalretlige grundsætninger.
Det er således udvalgets anbefaling, at de kommunale tilsynsmyndigheder skal
have adgang til at indbringe kommunens revisor for Disciplinærnævnet. Af tilsvarende
grunde er det udvalgets anbefaling, at de regionale tilsynsmyndigheder skal
have adgang til at indbringe regionens revisor for Disciplinærnævnet.
Hvilken adgang skal de kommunale tilsynsmyndigheder have til at indbringe kommunens
revisor for Revisortilsynet?
En anden mulighed for at sikre, at revisorlovens regelsæt ikke fortolkes forskelligt
af revisorlovens kontrolorganer og de kommunale tilsynsmyndigheder kunne være
at give de kommunale tilsynsmyndigheder mulighed for i videre omfang end efter
gældende regler at anmode Revisortilsynet om at foretagne den fornødne vurdering
af, om den revisor, en kommunalbestyrelse har antaget eller har indgået aftale
om at antage, har den fornødne uafhængighed. Kvalitetskontrollen skal omfatte
uafhængigheden i forbindelse med de revisions- og erklæringsopgaver omfattet af
revisorloven, som revisor beskæftiger sig med, jf. revisorlovens § 14, stk. 2.
Den kommunale tilsynsmyndighed kan allerede efter gældende regler anmode andre
offentlige myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning
og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse, jf. den kommunale styrelseslovs
§ 49, stk. 6, og § 56, stk. 6. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen vil andre
offentlige myndigheder, i praksis typisk vedkommende ressortministerium, som hidtil
være forpligtet til at yde generel rådgivning om lovgivningens indhold og forarbejder
og eventuel praksis samt abstrakt rådgivning om konkrete tvivlsspørgsmål.
Bestemmelsen omfatter også Revisortilsynet som offentlig myndighed, men Revisortilsynet
vil dog næppe være forpligtet til at redegøre for lovgivningens indhold og
forarbejder – hvilket snarere henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område
– men vil formentlig alene være forpligtet til at redegøre for Revisortilsynets
praksis på et bestemt område.
Der vil ikke efter gældende regler være noget til hinder for, at den kommunale tilsynsmyndighed
i videre omfang anmodede Revisortilsynet om en sådan rådgiv-
74