THY 5055, Ginnerupvej - Moesgård Museum

Moesgård Museum
THY 5055, Ginnerupvej
Pollenanalyse af fem jordprøver
fra en bronzealderhøjs ældste
fase, THY 5055, Ginnerupvej
(FHM 4296/647)
Renée Enevold
KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING
Nr. 9 2010
© Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96)

THY 5055, Ginnerupvej
Pollenanalyse af fem jordprøver fra en bronzealderhøjs
ældste fase, THY 5055, Ginnerupvej (FHM
4296/647)
Indhold
Indledning og datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Pollenidentifikation og optælling . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Dannelse af delsummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
X120 og x121 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Tolkning af højfyldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
x122, x123 og x124. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Tolkning af muldlaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Renée Enevold, cand.scient.
1

Indledning og datagrundlag
I alt 12 jordprøver blev i oktober 2008 udtaget fra hovedprofilet på lokaliteten
Ginnerupvej THY 5055 af pollenanalytiker Renée Enevold fra afdelingen
for konservering og naturvidenskab på Moesgård Museum med
henblik på pollenanalyse. De blev medbragt til opbevaring på Moesgård
Museum. Syv af prøverne blev efterfølgende præpareret på GEUS 1 af laborant
Beth Stavnsgård. Derefter gennemgik disse syv prøver en vurdering
af pollenbevaringen og ved hjælp af en estimering af pollenkoncentrationen
og bevaringsgraden i prøven, blev der dannet grundlag for anbefalingen af
prøver, der var egnet til fuld analyse. De fem prøver der, blev valgt til analyse,
var følgende: x120-x124.
På figur 1 ses placeringen af de udvalgte pollenprøver i hovedprofilet. Det
ses også at prøverne x120 og x121 repræsenterer tørven, som højfyldet i den
ældste højfase er bygget op af og at x122, x123 og x124 repræsenterer det
gamle muldlag under den ældste højfase.
Det antages at være perioden lige inden og under højens opførelse, der
bliver belyst af denne pollenanalyse.
Figur 1. Bronzealderhøjens hovedprofil og placering af de udvalgte pollenprøver x120-x124.
1De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10,
1350 København K
2

Træer og
buske
Dværgbuske
Urter med
variabel
økologi
Vådbundsurter
Metode
Pollenidentifikation og optælling
Der blev for hver af de fem prøver talt og identificeret pollen i 7 timer yderligere
end de 2 timer, der allerede var brugt til vurderingen. Dette resulterede
i pollensummer på hhv. x120: 538; x121: 590 og x122: 530, x123: 514 og
x124: 260.
De udvalgte prøver udviste alle en rigtig fin pollenbevaring, dog havde
den ældste prøve, x124, en lidt lavere koncentration end ønsket. Det varderfor
en lavere pollensum, der kunne tælles i denne prøve indenfor den
aftalte tid.
Pollenidentifikationen blev baseret på bestemmelsesnøgler i Fægri & Iversen
1989, Beug 2004 samt referencesamlingen på Moesgård Museum. Alle
typer blev bestemt til laveste taxa muligt, dvs. til familie, slægt, type (gruppe
af slægter eller arter) eller art. De er som sådan navngivet i henhold til regler
fra Birks 1973. Alle pollenhyppigheder er beregnet i procent af den totale
terrestriske pollensum.
Dannelse af delsummer
Der blev af resultatet dannet delsummer på baggrund af økologiske parametre,
og disse er tillige beregnet i procent af den totale pollensum. Alle
procenterne ses i pollenprocentskemaet bilag 2, og summerne ses desuden
i tabel 1.
Resultater
x120 x121 Højfyldet
gensn.
x122 x123 x124 Markoverfladen
gensn.
38,3 % 33,2 % 35,8 % 50,0 % 40,1 % 54,6 % 48,2 %
0,6 % 0,2 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % 0,0 % 0,1%
61,2 % 65,6 % 63,4 % 49,2 % 58,6 % 45,0 % 50,9 %
0,4 % 0,8 % 0,6 % 0,6 % 1,0 % 0,0 % 0,5 %
Indsamlede/kultiverede
0,7 % 0,2 % 0,5 % 0,6 % 0,4 % 0,4 % 0,4 %
Tabel 1. De økologiske summer opstillet i procent af den totale terrestriske pollensum
samt gennemsnittet for højfyldet og muldlaget.
X120 og x121
Disse prøver havde gennemsnitligt 36 % pollen fra træer og større buske.
Dette var hovedsagligt hassel med ca. 10 % og rødel med ca. 20 %. Enkelte
birkepollen samt skovfyr, lind, eg, røn og pil blev også fundet. Der var en
meget lille hyppighed af pollen fra hedelyng, kun op til 0,6 %. Af græsser
blev der fundet ca. 40 %. Tørbundsurterne, de resterende 20-25 %, kan
fordeles mellem cikorietypen ca.10 %, lancet-vejbred ca. 6 %, hønsetarmtype
med ca. 2 % samt røllike, bynke, salturt, engelsød, potentil, ranunkel
og nælde med ca. 1 %.
Der blev ikke fundet mange pollen fra vådbundsurter. De enkelte, der
3

lev fundet, stammede fra halvgræsser og djævelsbid. Der blev kun fundet
ca. 0,5 % kornpollen i form af bygtypen.
Tolkning af højfyldet
Højfyldet er sandsynligvis blevet hentet som tørv til opførelsen af højen, og
pollensammensætningen af denne vil kunne give en indikation af hvilket
miljø, det er hentet fra.
Den moderate mængde af træpollen vidner om et semiåbent landskab
(Jonassen 1950). De træer, der optræder hyppigst er hassel og rødel, der
begge kan tåle en vis fugtighed samt er hurtige til at etablere sig, når et
område bliver åbnet op. Hyppigheden af de længerelevende klimakstræer
såsom eg og lind er lille i højfyldet, men indikerer dog, at der har været etableret
højskov i området, eller at disse har fået lov til at stå i fred på de åbne
arealer, hvor tørven er blevet hentet.
Det drejer sig her ikke om lyngtørv, men græstørv. Der blev kun fundet
hedelyng med en meget lille hyppighed. Til gengæld blev der fundet en høj
hyppighed af græsser. Lancet-vejbred, en indikator for græsning, er desuden
blevet fundet med en relativ høj hyppighed, og der er derfor grund til at antage,
at området er blevet græsset i et vist omfang (Behre 1981).
Hyppigheden af djævelsbid i begge prøver indikerer, at det har været en
halvtør græsningseng (Mikkelsen 1980). De enkelte pollen fra bygtypen,
der blev fundet, er desværre ikke nok til at kunne belyse dyrkningen i området.
Denne type inkluderer desuden enkelte vildgræsser såsom sødgræsser.
Sødgræsserne er generelt meget fugtighedskrævende og findes i vandhuller
eller åløb (Hansen 1993), hvilke ikke kan udelukkes at være ophav i dette
scenario.
x122, x123 og x124
Disse prøver havde en procentdel af træpollen, der var højere end i de forrige,
gennemsnitligt 48 %. Disse var domineret af hassel med ca. 27 % og
rødel med ca. 15 %. I øvrigt blev der fundet en gruppe af diverse andre
træer. Det var skovfyr, bævreasp, eg, pil, røn, lind og elm, alle med ca. 1 %.
Der blev fundet meget lidt hedelyng, gennemsnitligt under 0,2 %. Af
urterne, der samlet havde en procentdel på 51 % af den totale terrestriske
pollensum, var det igen græsserne, der dominerede med ca. 30 %. Derefter
var det cikorie typen, der var hyppigst med ca. 10 %. Røllike, vild kørvel,
hønsetarm, salturtfamilien, engelsød og ranunkel var alle til stede, hver med
en hyppighed på ca. 1 %.
Lancet-vejbred blev fundet med en hyppighed på ca. 4 %, hvilket var
lidt mindre end i de forrige prøver. Gruppen af pollen fra indsamlede/kultiverede
urter var i disse prøver kun på 0,4 %. Det var delt op i byg typen,
spergel og havre/hvede typen.
Tolkning af muldlaget
Hyppigheden af kornpollen fundet heri er meget lille. På en markoverflade
vil andelen af kornpollen være omkring 2 % og her blev der kun fundet 0,4
%. Det er statistisk set ikke nok til at definere prøven som markoverflade.
Det fundne kornpollen var ikke kun af bygtypen, der inkluderer sødgræsserne,
men også af havre/hvedetypen, der ikke inkluderer vildgræsser
(Andersen 1979), hvilket verificerer at området er blevet dyrket på et tidspunkt.
Der blev i dette lag fundet træpollen med en hyppighed og diversitetder
4

afspejler, at der har stået kratskov, der hvor højen blev opført. Prøverne
fra det gamle muldlag tolkes derfor som repræsenterende et område, der
sandsynligvis har været opdyrket tidligere, men har fået lov til at gro til i en
periode med kratskov, og derefter blev ryddet til højopbygningen.
Diskussion
Den relativt høje diversitet af træer fundet i muldlaget ses også regionalt
(Andersen 1993 s.72), og dette kan indikere at den menneskelige påvirkning
af den naturlige vegetationsudvikling i perioden for højopførslen var af
middel styrke (Birks og Line 1992).
Andersen 1993 finder ved pollenanlyse af prøver fra Hassing Huse Mose,
at byg sandsynligvis har været dyrket i området siden tragtbægerkulturen,
mens hvede for alvor optræder i pollendiagrammet i starten af yngre bronzealder.
Disse indikationer bakkes op af resultatet fra Rasmussens analyse
af prøver fra Ove Sø fra 1995. Det er derfor overraskende, at der ikke blev
fundet flere kornpollen i prøverne fra det gamle muldlag ved Ginnerupvej
og det må konkluderes, at der lokalt ikke har været dyrket korn i perioden
op til højopførelsen. Derimod indikerer pollensammensætningen, at dette
område har fået lov at gro til i en begrænset periode (Behre 1981). Ved analysen
af regionaldiagrammet fra Ove Sø findes tillige, at der generelt ikke er
megen hededannelse i området før slutningen af bronzealderen.
Højfyldet fra Ginnerupvej tolkes at stamme fra en halvtør græsningseng.
Græsningsindikatoren lancet-vejbred (foto 1) har et maksimum for regionen
i ældre bronzealder (Rasmussen 1995), og der ses generelt en relativt
høj græsningsintensitet i hele perioden. I en undersøgelse af seks bronzealderhøje
i Thy finder Andersen 1996-97 forskelle i græsningsintensitet højene
og faserne imellem . Der ses en generel trend fra lavere til højere græsningsintensitet,
der følger fasernes alder og en moderat græsningsintensitet
ved højenes opførsel. Desuden konkluderes at nogle af højene blev opført på
nyligt ryddede områder, hvor der havde groet kratskov men tidligere havde
været opdyrket . Dette svarer til tolkningen af muldlaget ved Ginnerupvej.
Området hvorpå højen ved Ginnerupvej blev opført tolkes at være blevet
græsset med lav intensitet, og nærområdet tolkes at være blevet græsset med
en lidt højere, moderat intensitet. Dvs. generelt en lidt lavere græsningsintensitet
end højene fra Andersens undersøgelse fra 1996-97.
Analysen af en pollenprøve fra terrestriske jordlag dækker kun en radius
på 10-20 m, og det er derfor meget svært at vurdere, om disse forskelle højene
imellem skyldes alder eller lokalitet.
Foto 1. Græsningsindikatoren lancet-vejbred på en halvtør eng.
5

Konklusion
Højen blev opført i et område, der havde fået lov at ligge urørt hen og gro
til i en periode.
Højfyldet var græstørv, sandsynligvis hentet fra en halvtør græsningseng
i nærområdet.
6

Litteratur
Andersen, S.T. 1979. Identification of wild grass and cereal pollen.
Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog 1978. Reitzels Forlag,
København.
Andersen, S.T. 1993. History of Vegetation and Agriculture at
Hassing Huse Mose, Thy, Northwest Danmark, since the Ice Age.
Journal of Danish Archaeology 11, 57-79.
Andersen, S.T. 1996-97. Pollen Analysis from Early Bronze Age Barrows
in Thy. Journal of Danish Arkaeology 13, 7-17.
Behre, K.E. 1981. The interpretation of Anthropogenic indicators in
Pollen Diagrams. Pollen et Spores 23, 225-245.
Beug, H.J. 2004. Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa
und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München.
Birks, H.J.B. & Line, J.M.1992. The use of rarefraction analysis for
estimating palynological richness from Quaternary pollen-analytical data.
The Holocene vol. 2, 1-10.
Fægri, K. & Iversen, J.1989. Textbook of Pollen Analysis. 4th edition.
The Blackburn Press. New Jersey.
Hansen, K. 1993. Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. Nordisk Forlag A.S.
København.
Jonassen, H. 1950. Recent pollen sedimentation and Jutland Heath
diagrams. Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr.7. Ejnar Munksgaard,
København.
Mikkelsen, V.M. 1980. Planteøkologi og danske plantesamfund. DSR
Forlag. Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, København.
Rasmussen, P. 1995. Pollenanalyser fra gravhøje og søer i 1994.
Geobotaniske undersøgelser af kulturlandskabets historie. DGU
kunderapport nr. 12.
7

Bilag 1
Pollenprocenter Højfyld Muldlag
Prøve x120 x121 x122 x123 x124
Latin Dansk
Alnus glutinosa Rødel 11,5 % 10,3 % 15,3 % 11,5 % 20,4 %
Betula Birk 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %
Corylus avellana Hassel 20,8 % 17,6 % 27,2% 24,5 % 30,8 %
Pinus sylvestris Skovfyr 2,6 % 2,5 % 4,2 % 1,6 % 1,9 %
Populus tremula Poppel 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,2 % 0,0 %
Quercus Eg 1,3 % 1,0 % 1,3 % 0,2 % 0,4 %
Salix Pil 0,0 % 0,2 % 0,0 % 0,4 % 0,0 %
Sorbus Røn 0,0 % 0,5 % 0,6 % 0,4 % 0,4 %
Tilia Lind 1,3 % 1,0 % 1,5 % 1,4 % 0,8 %
Ulmus Elm 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,2 % 0,0 %
Træer og buske 38,3 % 33,2 % 50,0 % 40,1 % 54,6 %
Calluna vulgaris Hedelyng 0,6 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,0 %
Dværgbuske 0,6 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,0 %
Achillea Røllike 1,9 % 0,3 % 1,3 % 1,8 % 0,4 %
Alchemilla gruppe Løvefod gruppe 0,2 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %
Anthriskus sylvestris Vild kørvel 0,0 % 0,0 % 2,3 % 0,0 % 0,4 %
Apiaceae Skærmblomst 0,0 % 0,2 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %
Artemisia Bynke 0,0 % 0,3 % 0,0 % 0,2 % 0,0 %
Cerastium type Hønsetarm type 1,9 % 0,8 % 0,8 % 0,8 % 0,8 %
Chenopodiaceae Salturtfam. 0,9 % 1,0 % 1,9 % 1,6 5 0,8 %
Cichorium Cikorie type 8,6 % 11,2 % 9,6 % 10,9 % 10,4 %
Humulus/canabis Humle type 0,2 % 0,2 % 0,0 % 0,2 % 0,0 %
Jasione montane type Blåmunke type 0,2 % 0,0 % 0,8 % 0,0 % 0,0 %
Odontites Rødtop 0,4 % 0,2 % 0,2 % 0,0 % 0,0 %
Persicaria maculosa type Fersken-Pileurt type 0,0 % 0,3 % 0,4 % 0,2 % 0,0 %
Pl. Lanceolata Lancet- Vejbred 6,3 % 5,6 % 3,6 % 5,3 % 2,3 %
Poaceae Græsser 38,3 % 43,7 % 27,2 % 35,0 % 27,3 %
Polypodium Engelsød 0,9 % 0,7 % 0,6 % 1,9 % 1,2 %
Potentilla type Potentil type 0,2 % 0,0 % 0,2 % 0,0 % 0,0 %
Ranunculus Ranunkel 0,2 % 0,7 % 0,2 % 0,4 % 1,5 %
Urtica Nælde 0,0 % 0,3 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %
Urter med variabel økologi 61,2 % 65,6 % 49,2 % 58,6 % 45,0 %
Carex type Halvgræsser 0,0 % 0,3 % 0,4 % 0,0 % 0,0 %
Sparganium Pindsvineknop type 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,2 % 0,0 %
Succissa pratensis Djævelsbid 0,4 % 0,5 % 0,2 % 0,8 % 0,0 %
Vådbundsurter 0,4 % 0,8 % 0,6 % 1,0 % 0,0 %
Cerealia undiff. Kornpollen udeffineret 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %
Hordeum type Byg type 0,7 % 0,2 % 0,0 % 0,4 % 0,0 %
Spergula arvensis Spergel 0,0 % 0,0 % 0,4 % 0,0 % 0,0 %
Triticum/avena Havre/hvede 0,0 % 0,0 % 0,2 % 0,0 % 0,4 %
Indsamlede/kultiverede 0,7 % 0,2 % 0,6 % 0,4% 0,4 %
Pollensum 538 590 530 514 260
8