LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse
LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse
LAD DYREUNGERNE VÆRE
- Page 2 and 3: 2 Dyrenes Beskyttelse har vildtplej
- Page 4 and 5: 4 Haveejeren, som sidst i august fa
- Page 6 and 7: 6 at pindsvin kun vejer ca. 200 g,
- Page 8: Denne tryksag er produceret CO2-neu
<strong>LAD</strong> <strong>DYREUNGERNE</strong><br />
<strong>VÆRE</strong>
2<br />
<strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong> har vildtplejestationer over hele Danmark. En<br />
af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange<br />
unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation. Denne pjece<br />
fortæller om vigtigheden af at lade vildtlevende dyreunger være i fred,<br />
selvom de umiddelbart ser ud til at være i knibe. Dyremoderen er for det<br />
meste i nærheden<br />
Hvis du finder en dyreunge og tager den<br />
med dig, fordi det er synd, at den skal<br />
ligge der ene og forladt, gør du oftest<br />
ungen en bjørnetjeneste – som samtidig<br />
risikerer at koste ungen livet. Dyreunger<br />
er nemlig sjældent så forladte, som de<br />
umiddelbart ser ud til. Samler du ungen<br />
op og forsøger at opfostre den selv, ender<br />
det i de fleste tilfælde galt. Afleverer<br />
du den på én af <strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong>s<br />
vildtplejestationer, er der en rigtig god<br />
chance for, at ungen senere kan genudsættes<br />
– hvis den når frem i tide. Men<br />
selv vildtplejerne kan ikke helt erstatte<br />
ungens forældre.<br />
Opfostring – en krævende opgave<br />
At opfostre en dyreunge er en stor og krævende<br />
opgave. Det kræver tålmodighed og<br />
viden om dyret. Lykkes plejen, og er ungen<br />
blevet stor og klar til at få luft under egne<br />
vinger eller stå på egne ben, venter der en<br />
ny prøvelse. Ungen skal klare sig selv, og<br />
det uden at have haft en mors erfaring at<br />
støtte sig til undervejs. Selv den stærkeste<br />
menneskeopfostrede dyreunge er altså<br />
dårligere rustet end de fætre og kusiner,<br />
som opfostredes af deres mødre. Derfor har<br />
ungen absolut bedst af at blive hos sin<br />
mor, med mindre den virkelig er i nød.<br />
Ungens eneste forsvar<br />
Grunden til, at man kan foranlediges til<br />
at tro, at en dyreunge er i knibe, er, at<br />
mange unger selv fra meget tidlig alder<br />
ofte er ude på egen hånd. Derudover ligger<br />
de ofte helt stille, når de fornemmer<br />
en trussel som f.eks. et menneske tæt<br />
på. Dette kan forveksles med et dyr i<br />
nød. Moderens bedste forsvar for ungen<br />
er enten at forsøge at tiltrække sig din<br />
opmærksomhed, eller ligesom ungen at<br />
forholde sig helt rolig og bare håbe, at du<br />
går forbi uden at opdage dem. Ungerne vil<br />
oftest ligge helt stille, lige meget hvad du<br />
gør. Rålammet lader sig klappe, og vadefugleungen<br />
ligger der bare, selvom din fod<br />
svæver i luften centimeter over den.<br />
Vær opmærksom på, at de fleste dyr er<br />
meget omhyggelige med at undgå at blive<br />
opdaget. Fuglene flyver derfor kun direkte<br />
til reden, hvis denne alligevel er utilgængelig<br />
for fjender. Fuglene i din have<br />
bruger mange forskellige skjulte ruter til<br />
reden og bruger sjældent den samme rute<br />
to gange i træk. Husk på, at deres fjender<br />
er bedre til at finde reden, end du er.
Selvom du ikke har set forældrene fodre<br />
ungerne et par dage i en rede, du alligevel<br />
har opdaget, men ungerne i øvrigt<br />
er i live, er reden ikke forladt. Forældrefuglene<br />
har bare undgået dit blik. Kun<br />
hvis ungerne er svage eller et par af dem<br />
måske døde, er det tegn på problemer.<br />
Vær også opmærksom på, at dyreunger,<br />
som faktisk er blevet væk, ofte kun er<br />
det midlertidigt. Moderen véd som oftest<br />
godt, hvis der mangler en unge. Hun leder<br />
endda ofte efter den. For at gøre det lettere<br />
for dem at finde hinanden, kalder<br />
ungen på moderen. Dette gælder f.eks.<br />
sælunger. Er sælerne skræmt ned fra deres<br />
sandbanke, og ungen kommet bort fra<br />
moderen, søger ungen op på stranden så<br />
hurtigt som muligt og begynder at kalde.<br />
Moderen svømmer samtidig rundt og<br />
leder. Som oftest finder de hinanden igen.<br />
MEN – denne kalden lyder hjerteskærende<br />
for et menneske, som derfor måske tager<br />
ungen med sig og derved skiller moderen<br />
og ungen.<br />
Det bedste du kan gøre for dyreungerne<br />
Finder du derfor på din vej en dyreunge,<br />
der ser ud til eller lyder til at være helt<br />
alene i verden, eller en rede, der ser<br />
forladt ud, så <strong>LAD</strong> DEN <strong>VÆRE</strong>! Højst<br />
sandsynligt er moderen lige i nærheden<br />
og venter nervøst på, at du skal gå langt<br />
nok væk til, at hun kan vende tilbage til<br />
ungen eller reden. Jo hurtigere du går væk<br />
fra stedet, jo hurtigere kommer moderen<br />
tilbage. Haveejeren, som blev bekymret,<br />
da gærdesmutterne, som havde en rede<br />
med syv raske unger i hans have, ikke<br />
var set i et par dage, vidste ikke, at da<br />
ungerne havde overstået de første par<br />
dage i reden, lå hunnen ikke længere så<br />
ofte på ungerne, men brugte det meste af<br />
sin tid på at finde mad til dem. Besøgene<br />
ved reden var korte, og haveejeren havde<br />
blot ikke opdaget hunnen, når den så<br />
skjult som muligt kom til reden. Til sidst<br />
blev han så bekymret, at han hentede<br />
gærdesmutteungerne ind i sit hus. Han<br />
vidste heller ikke, at gærdesmutteunger<br />
ikke kan overleve to dage uden mad, og at<br />
syv raske unger i reden var bevis nok på,<br />
at forældrene stadig passede ungerne. Da<br />
han ikke kunne passe ungerne så godt som<br />
forældrene, døde unge efter unge. Til sidst<br />
var der blot én tilbage. Den blev flyvefærdig<br />
og blev sat ud i haven igen. Om den så<br />
også kunne klare sig uden ordentlig opdragelse,<br />
det melder historien intet om. Det<br />
er derfor meget vigtigt at se tiden an, hvis<br />
man har mistanke om, at et dyr er i nød.<br />
Utidig indblanding kan være fatal.<br />
Hvis ungen virkelig er forladt<br />
Er du imidlertid overbevist om, at ungen<br />
virkelig er forladt, så forsøg ikke selv at<br />
opfostre den, men aflevér den til en af<br />
<strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong>s vildtplejestationer.<br />
Her i pjecen kan du læse om nogle af<br />
de dyreunger, der hyppigst ser forladte<br />
ud, og derfor måske bedre bedømme,<br />
om ungen, du finder, virkelig er forladt.<br />
3
4<br />
Haveejeren, som sidst i august fandt et<br />
hunpindsvin med sine tre store unger på<br />
bunden af en tør brønd, var ikke i tvivl.<br />
Moderen var kommet til skade i faldet,<br />
men ungerne var ved godt helbred, da de<br />
blev reddet op af brønden og straks bragt<br />
til en plejestation. Trods omhyggelig<br />
pleje døde moderen kort efter ankomsten,<br />
men ungerne klarede det fint. Da de var<br />
store og næsten selvstændige før ulykken,<br />
kunne de sættes tilbage i haven<br />
efter blot en uge i pleje. Da de havde<br />
været så kort tid i pleje, var deres chancer<br />
for at klare sig selv gode.<br />
Hvis du er i tvivl<br />
Er du i tvivl om ungen, du har fundet,<br />
er forladt, så lad den ligge og ring og få<br />
rådgivning på <strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong>s døgnbemandede<br />
vagtcentral på 1812, eller hos<br />
en af foreningens vildtplejestationer.<br />
HAREN<br />
Haren kan føde sine killinger det meste<br />
af året. Du kan derfor risikere at finde<br />
harekillinger fra februar til og med september.<br />
Haren har hverken hule eller<br />
rede. Harekillingen ligger det meste af<br />
tiden på et tørt beskyttet sted, oftest<br />
i højt græs eller anden tæt vegetation.<br />
Kun én gang i døgnet begiver den sig til<br />
et mødested, og det er hertil moderen<br />
kommer hver aften efter solnedgang for<br />
at amme den og dens søskende, som også<br />
har bevæget sig til mødestedet. Moderen<br />
er kun ved killingen i få minutter og<br />
forlader den så igen. Resten af tiden er<br />
killingen helt alene. Dette er moderens<br />
måde at beskytte killingen på i en farlig<br />
verden. Hver gang hun bevæger sig hen<br />
til den, løber hun nemlig en risiko for at<br />
blive set og derfor for, at killingen bliver<br />
fundet og ædt. Men det betyder også, at<br />
harekillingen er en af de dyreunger, der<br />
oftest bliver samlet op, fordi man tror,<br />
den er forladt. Det bedste, du kan gøre<br />
for en harekilling, som er blevet taget<br />
hjem af velmenende mennesker, er, at<br />
sætte den tilbage hvor den blev samlet<br />
op. Også selv om der er gået en dag eller<br />
to, og også selv om du kun sådan cirka<br />
ved, hvor den er fundet. Harekillingen<br />
kan nemlig sagtens selv finde vej, selv<br />
om den er sat ned flere hundrede meter<br />
fra dér, hvor den blev fundet. Moderen er<br />
meget stedfast og kommer stadig samme<br />
sted for at amme de andre killinger i kuldet.<br />
Hun kan selvfølgelig sagtens lugte,<br />
at killingen har været i menneskehænder,<br />
men hun kan også lugte, at det er hendes<br />
unge og skal derfor nok tage sig af den.<br />
RÅDYRET<br />
Rålammet fødes omkring månedsskiftet<br />
maj/juni. Ligesom det er tilfældet med<br />
harekillingen, ligger rålammet ofte for<br />
sig selv. Det ligger dér, hvor moderen har<br />
”sat” det. Moderen er nogle gange langt<br />
fra lammet – over 1 km væk kan hun være.<br />
De første fire uger af dets liv er lammet<br />
alene i 19-20 af døgnets 24 timer. Det<br />
dier dog langt hyppigere end harekillingen
Foto: Michael Carlsen<br />
og følger moderen rundt noget af tiden.<br />
Kommer et menneske eller en anden fare i<br />
nærheden af råen og hendes lam, udstøder<br />
råen en dæmpet lyd, som lammet reagerer<br />
øjeblikkeligt på. Det lægger sig ned på<br />
stedet og forholder sig helt roligt. Råen<br />
fjerner sig stilfærdigt fra stedet. Hvis faren<br />
er meget tæt på, er råen dog ikke spor<br />
stilfærdig. Hun udstøder høje bjæffende<br />
lyde, mens hun larmende springer af sted<br />
gennem skoven. På denne måde tiltrækker<br />
hun sig al ens opmærksomhed, og man<br />
opdager måske slet ikke det lille, tavse<br />
lam, som ligger ubevægeligt på skovbunden.<br />
Men lammet er ikke forladt. Råen<br />
kommer tilbage efter det senere. Skulle du<br />
af vanvare få rørt et lam, så fortvivl ikke –<br />
råen kan også godt lugte, at det er hendes<br />
unge. Det bedste du kan gøre, hvis du finder<br />
et rålam, er at lade det være.<br />
PINDSVINET<br />
Et hunpindsvin med unger er mindre udsat<br />
end andre pindsvin for f.eks. at blive kørt<br />
ned eller på anden måde komme alvorligt<br />
til skade i sammenstødet med mennesker<br />
eller maskiner. Dette skyldes, at hun, mens<br />
hun har unger, ikke bevæger sig så langt<br />
omkring. Skulle hun alligevel være uheldig,<br />
vil ungerne, hvis de er store nok, ofte<br />
komme frem fra reden, når sulten bliver<br />
slem. Når de stadig ikke får mad, går de i<br />
en slags dvaletilstand for at spare energi.<br />
Finder du kolde, passive pindsvineunger<br />
frit fremme om dagen, er de formentlig<br />
forladte. Virker de derimod livlige og vågne,<br />
har de sikkert bare endnu ikke lært kun at<br />
være fremme om natten, eller også hører de<br />
til det store mindretal af pindsvin, som ikke<br />
har noget imod dagslys, og det bedste, du<br />
da kan gøre for dem, er at give dem lov at<br />
passe sig selv. Det er også vigtigt at huske,<br />
5
6<br />
at pindsvin kun vejer ca. 200 g, når de forlader<br />
moderen – nogle endda mindre!<br />
RÆVEN<br />
Rævehvalpene fødes oftest omkring<br />
slutningen af marts. Allerede en måned<br />
gamle begynder hvalpene at lege uden for<br />
graven, og når de er to måneder gamle,<br />
begynder de at strejfe omkring og følge<br />
moderen på korte jagtture. De er da nysgerrige<br />
og tillidsfulde. Støder du derfor<br />
på en lille, enlig rævehvalp f.eks. i juni<br />
måned – som oven i købet kommer tæt på<br />
dig og måske virker selskabssøgende – så<br />
er den sikkert ikke forladt men blot på<br />
tur. Eller måske har du skræmt moderen<br />
bort, mens de var på en morgenjagt sammen.<br />
Det bedste, du kan gøre, er derfor,<br />
at lade hvalpen være! Den kan sikkert selv<br />
finde hjem, og hvis ikke er moderen sikkert<br />
på udkig efter den. Er der flere små,<br />
grå rævehvalpe, som kravler lidt rystende<br />
rundt, kan de derimod meget vel være<br />
forladte. Mellem juni og efteråret bliver<br />
rævehvalpene tiltagende mere selvstændige.<br />
I efteråret går hannerne og nogle<br />
hunner hjemmefra, mens enkelte hunner<br />
bliver længere på moderens territorium.<br />
NATUGLEN<br />
Natugleungerne klækkes fra slutningen<br />
af marts. De forlader ofte reden allerede<br />
efter en måneds tid, dvs. før de er helt<br />
flyvefærdige. De sidder da og gemmer<br />
sig i træer eller buske eller endda på<br />
jorden nær redetræet. Natugleungerne er<br />
allerede fra en tidlig alder i stand til at<br />
klatre, og unger, der falder ud af reden,<br />
vil ofte klatre op i træer eller buske og<br />
forsøge at nå højest muligt op. Finder du<br />
en natugleunge på jorden, er det bedste,<br />
du kan gøre for den, at sætte den så højt<br />
op, du kan nå, i et træ eller en busk.<br />
Forældrene kan høre dens kalden og den<br />
deres, så den skal nok blive fodret.<br />
Foto: Michael Carlsen
SOLSORTEN<br />
Solsorten er en relativt lille fugl med<br />
mange fjender, og samtidig yngler den i<br />
åbne og ikke altid lige godt skjulte reder.<br />
Ungernes forsvar mod et angreb på reden<br />
vil ofte være et spring ud i det blå. På<br />
jorden gemmer ungerne sig under buske<br />
og lignende, og her finder og fodrer forældrene<br />
dem, når faren er drevet over.<br />
Ungerne kan måske nok være svære at se,<br />
men forældrene kan høre dem kalde og<br />
skal nok finde dem. Ungerne hverken kan<br />
eller vil vende tilbage til reden. Nu er den<br />
jo opdaget og derfor et usikkert sted at<br />
befinde sig. Solsorteunger, som ikke kan<br />
flyve, og som ikke er i reden, er derfor som<br />
regel hverken forladte eller syge. Det bedste,<br />
du kan gøre for dem, er, at lade dem<br />
være i fred og dermed undlade at gøre<br />
eventuelle rovdyr opmærksom på dem.<br />
GRÅANDEN<br />
I byerne anbringer gråanden i aprilmaj<br />
sin rede under buske, i altankasser<br />
eller på tagrygningen af stråtage – og<br />
ofte langt fra vand. Stederne kan virke<br />
besynderlige, men er det ikke. Grånden<br />
er meget tillidsfuld og bliver liggende på<br />
reden, selv om du stikker hovedet helt<br />
hen til hende, men hun er ikke i nød, og<br />
hun har selv valgt redestedet. Det bedste,<br />
du kan gøre for hende, er at lade hende<br />
være i fred. Hun har hverken brug for<br />
vand eller foder. Brug din altan eller have<br />
som du plejer trods andens tilstedeværelse.<br />
Lad som om du ikke ser hende – så<br />
føler hun sig mest tryg.<br />
Når ællingerne klækkes, venter anden<br />
ved reden til næste morgen, hvor hun<br />
ganske tidligt spadserer til vandet med<br />
ællingerne efter sig – også selv om der<br />
er meget langt til vandet. Det kan være<br />
en farlig tur, men anden og ællingerne er<br />
ikke som udgangspunkt i nød. Først hvis<br />
ællingerne fanges et sted, de ikke kan<br />
komme ud eller op fra – en lukket gård,<br />
et bassin med lodrette kanter eller lignende<br />
– er de i nød og skal have hjælp.<br />
GRÅGÅSEN<br />
Også grågåsen er flyttet til byerne.<br />
Modsat gråanden har grågåsen rede ved<br />
vandet. Når gæslingerne klækkes, fører<br />
gåseparret dem hver dag på land, hvor de<br />
går og græsser. Et gåsepar med gæslinger<br />
på en græsplæne eller i en vejside langt<br />
fra vand er altså ikke i nød.<br />
Kommer en gæsling væk fra sin familie, er<br />
heller ikke den nødvendigvis i nød. Grågæs<br />
adopterer villigt og flittigt hinandens<br />
unger. En enlig unge vil derfor oftest hurtigt<br />
blive optaget i en ny familie.<br />
På www.dyrenesbeskyttelse.dk<br />
kan du finde en vildtplejestation<br />
nær dig og læse mere om dyr i<br />
naturen. Du kan også altid ringe<br />
på 1812 og få hjælp.<br />
7
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS<br />
Forsidefoto: Arkiv. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-03/12.2011/5.000<br />
Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.<br />
No. 001<br />
KLIMA-NEUTRAL<br />
TRYKSAG<br />
SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE<br />
BLiv mEDLEm<br />
Det koster kun 250 kr. om året.<br />
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25<br />
STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo<br />
www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag<br />
eller giro: 600-3915<br />
TEgN TESTAmENTE<br />
til fordel for dyrene.<br />
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09<br />
SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50<br />
så støtter du med 100 kr.<br />
(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)<br />
<strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong> er afhængig af økonomisk støtte fra private.<br />
Enhver gave modtages med tak.<br />
Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.<br />
Du er meget velkommen til at kontakte <strong>Dyrenes</strong> <strong>Beskyttelse</strong>, hvis du ønsker at<br />
høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.<br />
Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk<br />
Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen<br />
DB-03/09.2009/15.000<br />
Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS