Internationalisering af klynger: Er der en formel? - Reg Lab

Internationalisering af
klynger: Er der en formel?
Internationalisering af klynger er vigtige for dansk konkurrencekraft. Mange danske klynger er
godt på vej. Men der er også et stort potentiale. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst indfrir de danske
klyngers potentiale for internationalisering.
Udvikling af klyngers internationale arbejde
var på dagsordenen, da 18 danske klynger
mødtes med den australske klyngeekspert
Rodin Genoff for at hente inspiration til,
hvordan de kan udvikle deres internationale
arbejde.
Rodin Genoff forklarer om nogle af faldgruberne, når klynger
internationaliserer.
Selvom Rodin Genoff har arbejdet intensivt
med klyngers internationalisering -­‐ senest
med danske Censec -­‐ så er han varsom med
at udstikke meget håndfaste retningslinjer
for, hvordan klynger kan blive mere
internationale. Der er nemlig stor forskel på
klyngernes forudsætninger: Store eller små
virksomheder. Branchers generelle
internationalisering. Og eksisterende
internationale relationer og netværk.
Alligevel er det muligt at udstikke nogle
centrale opmærksomhedspunkter, som
klynger kan holde sig for øje, når de
internationaliserer:
• Afklar hvilke typer af virksomheder,
der er i klyngens og deres ejerskab til
klyngen:
o Består klyngen af mange små
virksomheder?
o Eller store virksomheder?
o Hvordan er deres ejerskab?
• Afklar de administrerende direktørers
ønsker til internationalisering.
o Skab personlige kontakter til
de administrerende direktører.
o Kortlæg deres ønsker og
behov.
• Kend de nationale programmer for
internationalisering.
o Hvilke programmer er der?
o Og hvordan kan de bruges?
• Erkend at eksisterende brancher (og
deres historier og traditioner) er et
fundament for internationalisering.

Offshore Center Denmarks erfaringer
Offshore Center Danmarks direktør Peter
Blach har tidligere talt med Rodin Genoff om
deres klynges internationalisering. Denne
snak havde de på et REG LAB seminar i juni
2010. Og dialogen med Rodin gav medvind til
klyngens indtog på det brasilianske marked.
Et projekt, der er gået rigtig godt.
Om Offshore Center Danmark
Offshore Center Danmark er en medlemsdrevet
organisation, hvis formål er at
forstærke og understøtte den danske
offshore industris bestræbelser på til
stadighed at være konkurrencedygtig.
Herunder at virksomhederne i branchen
bliver opfattet som kompetente partnere
indenfor den internationale offshore industri.
Offshore Center Danmark har opbakning fra
over 200 virksomheders medlemskab.
Offshore Center Danmark er udpeget til
innovationsnetværk og støttes økonomisk af
Videnskabsministeriet, af Region
Syddanmark og af en række kystnære
kommuner i Danmark og på Grønland.
I dag har Offshore Center Denmark
formuleret en ny strategi for 2011-­‐15, hvor
der er endnu større vægt på
internationalisering.
Centralt i denne strategi er en afklaring af
kernemarkeder for Offshore industrien, som i
dag udgøres af Brasilien, Grønland, England,
Tyskland og Angola. Vigtigt i denne proces
har været at frembringe nøgleviden om,
hvilke styrker virksomheder i klyngen har.
Direktør Peter Blach fortæller: ”Vi kan tilbyde
noget forskelligt til enkelte markeder. Det er
vigtigt at være afklaret om disse forskelle. I
nogle lande som fx Angola og Grønland kan vi
tilbyde uddannelsesprogrammer inden for
offshore. Mens i andre lande eksporterer vi
også virksomhedernes viden og produkter fx
inden for sikkerhedsudstyr”.
Offshore Center Denmark har været igennem
en lang række overvejelser. Eksempelvis om
hvilke markeder de skal henvende sig til.
Hvilke sektorer der er de relevante? Og hvilke
produkter og services de skal tilbyde?
Og der er mange faldgruber i denne proces.
Nogle af Peters anbefalinger er:
• Brug professionelle eksport eksperter.
• Udarbejd specifikke markedsanalyser
og forstå kulturen.
• Udarbejd detaljerede budgetter for
indsatsen.
• Kend dine virksomheders og
videnleverandørers kompetencer – og
afklar jeres partnerskab.
• Afklar merværdien i samarbejdet –
ikke kun i økonomisk værdi.
Særlig glæde har Offshore Center Denmark
haft af samarbejde med erhvervs-­‐
organisationer. Her fortæller Peter Blach om
samarbejdet: ”Vi har gode erfaringer med at
bruge erhvervsorganisationerne. De har et
internationalt netværk af virksomheder, som
vi kan trække på. Og vi kan til gengæld
tilbyde adgang til uddannelse, ny viden og
innovation. Vi bliver en slags videnpartner”.
Og et sidste godt råd fra Peter: ”Det
afgørende er at opbygge langvarige
relationer i de lande, som man gerne vil

samarbejde med. Det er svært at måle – men
det betyder meget for om man har succes i
sin internationalisering”.
Andre veje til internationalisering
Udvikling af klyngers internationale arbejde
vil være meget afhængigt af forhold i den
enkelte klynge. Derfor er der også meget
forskellige måder, som klynger kan gribe
deres internationale arbejde an.
Deltagerne på workshop om klyngers internationalisering.
Dagen bød også på inspirerende oplæg fra:
• Transportens Innovationsnetværk: Som
fortalte om et storstilet EU-­‐projekt om
videreudvikling af elbiler de driver.
• FoodNetwork: Som fortalte om hvordan
de bruger et internationalt netværk til at
skabe kontakter og samarbejde
internationalt.
• INBIOM: Som fortalte om hvordan de
tilbyder studieture og markedsbesøg til
deres medlemmer.
Oplæggene gav forskellige vinkler på,
hvordan klynger kan arbejde med deres
internationalisering.
Direktør Betina Simonsen fra
Innovationsnetværket Livsstil, Bolig og
Beklædning forklarer: ”Mange klyngers
internationale arbejde er nok kommet lidt af
sig selv gennem de personlige kontakter
medarbejderne har, gennem de projekter
man driver og de samarbejdsflader man har.
Ikke mindst har vi nydt godt af ét af vores
ph.d. projekter, som har beskrevet dele af
vores klynge gennem hendes engelsk
afhandling. Her har mange internationale
klynger fundet frem til og efterfølgende
ønsket at besøge os. Det har givet nogle gode
erfaringer. Dem bygger vi bl.a. videre på – og
er netop nu i gang med udviklingen af en
detaljeret internationaliseringsstrategi.”
Hvis du vil høre mere om danske klyngers
internationalisering så kontakt Susanne
Baden Jørgensen på susanne@reglab.dk.
Efterfølgende har Rodin Genoff udarbejdet
dette paper med anbefalinger til klyngers
internationalisering.
24. maj – merete@reglab.dk