Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

4 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011
FOKUS Våbenindustri
gaMle daMer I nye Klæder
Super Hornet, der er en af konkurrenterne til
at blive afløser for F-16 og F-15 Silent Eagle,
sælger godt i øjeblikket. Et stigende antal
lande satser på at købe hyldevarer forstået
som modne platforme, der giver sikre driftsomkostninger
og samtidig er spækket med
ny teknologi.
Overalt i Vesten reduceres
forsvarsbudgetterne kraftigt
i disse år. Og selv om der aldrig
har være brugt flere
penge på indkøb af våben,
er der færre penge til udvikling
af ny teknologi. Modne
platforme med nyeste teknologi
kan være løsningen.
MIlItærteKnOlOgI
Af Erik Holm erh@ing.dk
St. louis, Missouri
Bukserne klæber til benene, så snart
man træder udenfor, og selv tjæren i
asfalten smelter i varmen denne formiddag.
Vi befinder os i det sommervarme
hjerte af USA’s midtvesten,
hvor stribevis af smadrede bygninger
stadig viser, at tornadosæsonen kun
lige er overstået.
Andre, mere vedholdende, men
trods alt langt mildere vinde blæser
dog over St. Louis og en af USA’s største
teknologivirksomheder – Boeing
Defence, Space & Security – der har
sit hovedsæde her. Det er forandringer,
der hænger i luften.
Trods historisk store forsvarsbudgetter
og et globalt set rekordstort køb
af nye våben, aftager lysten til at deltage
i store militære udviklingsprojekter
som kampfly og skibe hos de
vestlige stormagter. Rigerne fattes
penge. Selv verdens eneste militære
stormagt må skære i forsvarsinvesteringerne.
»Fra 2012 vil vi begynde at se flade
eller faldende forsvarsbudgetter i
USA i takt med at engagementerne i
Afghanistan og Irak reduceres. Vi
forventer det vil fortsætte i de kommende
år,« siger Sam Perlo-Freeman,
der er seniorforsker ved Stockholm
International Peace Research
Institute, Sipri.
Super Hornet International roadmap er den nyeste
version af flyet, der i sin oprindelige form fløj
første gang i 1978 som F-18 Hornet. Flyet er specielt
designet til internationale kunder gennem en
række tilvalgsmuligheder. Ifølge Boeing har Danmark
indtil videre kun vist interesse for Super
Hornet i basisudgaven, som også USA flyver.
Analytiker og ekspert i den internationale
luftfartsindustri Richard
Aboulafia fra Teal Group i Washington
er enig.
»Alt peger på reducerede budgetter
de kommende år. Det mest markante
tegn er vel, at selv højrefløjen er begyndt
at tale om besparelser på forsvarsbudgetterne,«
konstaterer Richard
Aboulafia.
Fordoblede våbenindkøb
Reducerede budgetter er dog ikke lig
med, at der ikke bruges penge på køb
af nye våben. Sipri udgav 7. juni sin
seneste årbog, der dokumenterer, at
de globale våbenindkøb er mere end
fordoblet fra knap 200 mia. dollars i
2002 til godt 400 mia. dollars i 2009,
der er de seneste tal. Men tallene fortæller
ikke hele sandheden, fortæller
Dr. Susan Jackson, der er ansvarlig
for rapporten. Der sker nemlig store
forandringer i den måde, man køber
materiel på.
Udvikling af helt nye, store våbensystemer
som kampfly og store skibe
begynder at miste opbakning på
grund af de faldende budgetter, og
flere lande går sammen om udviklingstunge
projekter. Især i de store
europæiske lande – men også i USA,
hvor flere dyre projekter bliver barberet
i antal eller udskiftet med billigere,
modne projekter.
Årsagen er galoperende udviklingsomkostninger
især på tunge systemer
som militærfly. I 1984 forudsagde
den tidligere chef for Lockheed Martin,
Norm Augustine, at mens forsvarsbudgetter
over tid vil vokse lineært,
vil udviklingsomkostninger for
nye militærfly stige eksponentielt.
Konsekvensen bliver, at USA’s samlede
forsvarsbudget i 2054 kun vil have
råd til at købe ét kampfly på grund af
de galoperende udviklingsomkostninger.
Indtil videre har Augustine haft
ret. Se bare på F-35 Joint Strike Figh-
MOtOr: De to moderniserede
motorer kaldet GE
F414 EPE (Enhanced Performance
Engine) giver 15-
20 procent mere trykkraft.
Hyldevarer er blevet
et hit i militærindustrien
ter, hvis pris allerede vurderes som
langt over det dobbelte af det budgetterede.
Eller hvad med B-2 bombeflyene,
som endte med at koste amerikanerne
20 mia. kr. – for ikke at tale om
F-22, Eurofighter og franske Rafale.
Alle er flyprojekter, der har vist sig
milliarder af dollars og euro dyrere
end først antaget, og som følgelig ender
med at blive kraftigt reduceret i
antal.
Og det er ikke kun kampfly, det
handler om. Militært isenkram er efterhånden
så rasende dyrt at udvikle,
at et stigende antal lande, der kæmper
med reducerede forsvarsbudgetter,
må se sig om efter gamle eller
færre produkter. I Storbritannien har
politikerne netop droppet konstruktionen
af et hangarskib og indgået en
forsvarsaftale med Frankrig for at dele
udgifter til militæret.
Ny vin på gamle flasker
En af de virksomheder, der indtil videre
lever godt af den udvikling, er
netop militærdivisionen hos verdens
største flyproducent Boeing Defence,
Space & Security, BDS. En global
kæmpe, der med en omsætning på
167 mia. kr. og 65.000 ansatte verden
over er verdens tredjestørste våbenproducent,
ifølge tal fra Sipri.
Med base i smeltende varme St.
Louis kører Boeing efter en militærteknologisk
strategi, der dybest set
hælder ny vin på gamle flasker. En
tur rundt på koncernens amerikanske
aktiviteter viser hvordan. I St.
Louis bygges F-18 Super Hornet og
F-15 Eagle, der begge fundamentalt
set er udviklet i 1970’erne, men stadig
går som varmt brød i moderne
udgaver. Boeing har netop solgt 148
Super Hornet til USA og Australien.
I Seattle bygges en ny produktionslinje
til overvågningsflyet P-8 Poseidon,
som er en militær variant af
737-serien. I Philadelphia og i Mesa,
Arizona, øger Boeing produktionen
BrændStOFtanKe: Vinkeltro
brændstoftanke
med 3.000 pund brændsel
giver ifølge Program Manager
Mark Grammon op
til 19 procent større rækkevidde
uden at skabe
større vindmodstand.
af helikoptere som Chinook og
Apache, der har mere end 20 år
på bagen, men som sælger i stigende
omfang.
Pointen er, at indmad, elektronik,
sensorer, våbensystemer, kommunikationssystemer
og flyveelektronik
er spritnyt, selv om rammen er designet
for 20-40 år siden. Det giver kunderne
adgang til nyeste sensorer og
materialeteknologi samtidig med, at
de får produkter uden ubehagelige
driftsmæssige overraskelser, fremhæver
koncernchef Dennis Muilenberg.
Det har givet succes især i udlandet.
»Globalt er der et voksende marked
for den slags teknologisk tænkning
på grund af de mere strikse budgetter,«
siger Dennis Muilenberg.
Super Hornet er også på spil i Danmark
og er netop nu klar i en ny, og
opdateret international version. Og
meget tyder på, at tiden er med Boeing.
For selv om det danske forsvarsbudget
faktisk voksede en anelse ved
seneste forsvarsforlig på grund af
indsatsen i Afghanistan, er der politisk
krav om, at Forsvaret køber hyldevarer
frem for udviklingsprojekter.
Læg dertil, at Socialdemokraterne og
SF i forbindelse med deres 2020-plan
sagde, at de vil overveje at droppe ud
af JSF-projektet og halvere antallet af
kampfly. En konsekvens af, at det politisk
er hulens svært at sælge besparelser
på efterlønnen og samtidig advokere
for et milliardindkøb af kampfly.
»Vi forventer et stigende marked
for vores produkter – først og fremmest
kampfly og helikoptere –i de
kommende år,« siger Dennis Muilenberg.
Øget international satsning
Som resultat af strategien øger Boeing
sin internationale satsning i disse år
dels gennem egentlig salg og dels ved
at etablere partnerskaber som Danish
laser/Missilvarsling:
Sensorsystem,
der advarer mod indkommende
missiler.
VåBenBrønd: En nyudviklet
våbenbrønd under centerdelen
af flyet kan indeholde 2-4
missiler eller bomber i en konfiguration
med mindre radarsynlighed.
Det øger flyets
rækkevidde i forhold til at
have våben under vingerne.
Advanced
Manufacturing
Research Centre, der er et nyt
forsknings- og udviklingscenter med
fokus på avanceret produktionsteknologi.
Her deltager blandt andre Vestas
og Terma.
Og samme tendens ses for andre
producenter som Thales, BAE Systems
og EADS. Selv svenske Saab er
nogle af dem, der døjer med vigende
hjemme markeder, og søger at øge deres
tilstedeværelse primært i
Asien og Mellemøsten.
»Det kan dække nogle af
hullerne fra deres egne hjemmemarkeder,«
siger Susan Jackson fra Sipri.
Og det er præcis, hvad det gør. Ifølge
Dennis Muilenberg har Boeing
øget sin eksportandel fra 7 procent i
2006 til 17 procent i dag, og det stopper
ikke her. Målet er 25 procent af
omsætningen fra internationale kunder
i 2025 og overskudsgrader på 9,5
procent og opefter, fortæller han.
Ikke alle mener dog, at Boeings
teknologiske strategi er brugbar på
langt sigt. På et tidspunkt skal Boeing
udvikle nyt, lyder vurderingen
fra Richard Aboulafia fra Teal Group
i Washington.
Han mener, at Boeings ældre platforme
ikke kunne klare sig i konkurrencen
med nyere fly som F-35 og de
nye russiske fly på længere sigt. Derfor
kan det blive nødvendigt at sætte
midler af til udvikling af et helt nyt
fly, vurderer Aboulafia.
Hos Boeing anerkender man usikkerheden,
men føler sig godt rustet.
»De næste ti år ser rigtig gode ud.
Men vi står ikke stille, Vi kigger på
næste generation kampfly, og vi investerer
intenst i ubemandede systemer,
som vi spår en stor fremtid. Der
kan vi drive teknologen,« siger Dennis
Muilenberg. j