Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

2 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 Forskere, der politiserer, gør samfundet rigere Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk skærmydsler og skænderier mellem forskere og politikere udspiller sig i medierne. Forskerne frygter for deres ytringsfrihed, når de bankes på plads af de politiske magthavere. Politikerne oplever, at faglige eksperter benytter deres status som figenblad for at politisere – og derfor må affinde sig med verbale bank. kan man frigøre sig fra det generelle ubehag – og det er vanskeligt – ved at betragte profiler i landets højeste embeder føre debat på et ganske uværdigt niveau, er konflikten i sig selv – det forhold, at en forsker fortol- ugens satire: It-økonomI SkrID Ingeniøren ker data og formidler en holdning på baggrund heraf – besynderlig. netop Besynderlig, fordi det turde være helt åbenlyst, at det samfund, der betaler forskernes løn, selvfølgelig kan forvente, at de bruger deres indsigt til at kvalificere debatten, så politikerne træffer klogere beslutninger, end de ellers ville have gjort til gavn for os alle. Hvad skal vi ellers med alle disse forskere, hvis ikke vi udnytter deres lærdom og samtidig anerkender, at de også er mennesker med faglige synspunkter, der lejlighedsvis kan være på afveje? ren og interessefri grundforskning, den ubesmittede science, er et sjældent og eksklusivt dyr. Hovedparten af professorer og forskere er beskæftiget inden for områder, hvor der er albuerum for fortolkning og udlægning af data, hvilket er helt i or- den. Tanken om, at en akademisk elite via titel er udstyret med den absolutte indsigt og eksklusiv adgang til endegyldige sandheder, er naiv indbildning og blind autoritetstro. Derfor kan og skal de også udfordres fra et oplyst grundlag. de mange arbejder med en praktisk visdom, hvor forskningen har et sigte og er drevet af værdier: Effektiv offentlig transport, et renere miljø eller udvikling af potente lægemidler med færre bivirkninger. Eksperten står nok på en platform af faglighed, når vi drøfter niveauer for farlige stoffer, men spørgsmål som, hvornår en risiko er acceptabel eller ej, hvornår vi vurderer, at noget er farligt eller ikke, bringer forskerens egne værdier og holdninger i spil. ‘neutrale’ fagfolk, kan man måske finde i sektorforskningen, der Videnskabsminister Charlotte sahl-Madsen har godkendt, at selskabet bag nemiD bevidst lader kunderne vente op til fem min. i telefonen, hvis de ringer med spørgsmål. Formålet er at nedsætte antallet af henvendelse fra 75.000 om måneden til 20.000. >> se flere på ing.dk/satire telefon +45 33 26 53 00 redaktion@ing.dk / www.ing.dk AnSv. ChEfREDAktøR: arne r. steinmark REDAktIonSChEfER: Henning Mølsted, indhold, rolf ask Clausen, community og trine reitz Bjerregaard, journalister REDAktøRER: robin engelhardt, Viden & erkendelse, nanna skytte, designchef SALg: tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen, ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 telefax +45 33 26 53 02 stillingsannoncer: thomas ellekjær Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk telefax +45 33 26 53 03 kommEntARER og LæSERInDLæg: debat@ing.dk AbonnEmEnt og ADRESSE ænDRIngER: telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk www.ing.dk/abonnement abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. tRyk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220 SAmLEt opLAg: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes Legitimiteten bag forskernes indflydelse er, at en holdning skal knytte an til en klar faglighed. er hegnet politisk ind og embedsgjort på en måde, så samfundet bliver langt mindre udfordret, end det burde. Men på universiteterne må man forvente flere konstruktive indspil til samfundsudviklingen fra de kloge hoveder, når de måler og fortolker data, historisk kildemateriale eller intentionen bag juridiske aftaler. Det indbefatter, at de personligt markerer synspunkter, som kan opfattes som politiske. Anders Christensen spørger: »Er der ægte vakuum i verdensrummet? Hvis man tog en kasse af uigennemtrængeligt materiale med ud i verdensrummet og derefter lukkede den, hvad ville man så finde inden i den?« Jens Ramskov, Ingeniørens teknologiredaktør og videnskabsjournalist, svarer: når gaspartikler farer rundt mellem hinanden, opstår der et tryk. Er der ingen partikler til stede, er der vakuum, som har rod i det latinske ord ‘vacuus’, der betyder ‘tom’. selv i det interstellare rum findes der dog ikke ægte vakuum, men nogle få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter. Dem vil man kunne fange i den tænkte kasse. Det korte svar vil derfor lyde, at en kasse i verdensrummet vil indfange hydrogenatomer. Men selv uden disse hydrogenatomer, vil vakuum ikke være helt tomt. Fra kvantemekanikken ved vi, at der uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle partikler i vakuum i form af partikler og antipartikler. Hvis disse virtuelle partikler bliver adskilt fra hinanden, bliver de til rigtige partikler, som kan indfanges. denne situation kendes omkring et sort hul, hvor den ene partikel kan blive indfanget af det sorte hul, mens den anden lige netop undslipper. Det vil kunne observeres som en form for det, der imidlertid adskiller dem fra de valgte på tinge, er, at en holdning skal kunne knytte an til en klar faglighed og ikke en fritsvævende mening. Det er legitimiteten bag forskernes indflydelse. Den reelle magt har den politiske beslutningstager jo altid. Derfor skal der i vores demokrati også være plads til at fagfolk åbner munden så højt, at det kan regne med finker fra panden. Der skal være plads til at dumme sig. Og der skal være plads til at være uenig med eksperterne. For det gør vores samfund rigere. de fleste kan gennemskue, når en forsker kammer over eller bliver skinger. Det behøver vi ikke magten til at udlægge for os. Til gengæld må forskerne gå længere end at kræve ret til at ytre sig. For indsigt forpligter. j SPØRG SCIENTARIET Er der ægte vakuum i rummet? som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål. redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon +45 33 26 53 17 UDgIvER: Mediehuset ingeniøren a/s skelbækgade 4, 1717 København V telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 ? stråling, der strømmer ud fra det sorte hul: Hawkingstråling. Det er forklaringen på, at sorte huller gradvist vil fordampe; processen sker dog uhyre langsomt for store, sorte huller. Hvis vi antager, at kassen er fuldstændig ideel, vil den også kunne indfange virtuelle partikler, som det sker ved sorte huller – inden i kassen bliver disse til rigtige partikler. Foto ner fra radiobølger, gammastråling eller lignende vil principielt og så kunne indfanges. Hvad der sker inden i kassen, afhænger dog af, hvordan den er konstrueret. Er den beklædt med absorptionsmaterialer, som i et radiodødt rum, vil fotonerne ramme væggene og opvarme disse. Er den beklædt indvendigt med et 100 pct. reflekterende spejl – som dog ikke kan laves i praksis – så vil fotonerne i princippet fare frem og tilbage i kassen i uendelighed. elektromagnetiske bølger behøver ikke noget materiale at bevæge sig i. De bevæger sig let og uhindret med lysets hastighed gennem intetheden – vakuum. Det er grundlaget for Max wells elektromagnetiske feltteori og Einsteins specielle relativitetsteori, som en stor del af den moderne teknologi er baseret på. j >> Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Mediehuset ingeniøren a/s ejes af ingeniørforeningen, iDa DIREktIon: arne r. steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør
PrOduKt udviklingsdagen2011 Produktudvikling og produktivitet – Hvad gør os produktive i produktudviklingen? – Hvordan bidrager produktudviklingen til virksomhedens succes? IPU byder sammen med DTU Management og Ingeniøren velkommen til Produktudviklingsdagen 2011 – en konference med case- orienterede erfaringer fra innovative virksomheder, med eksempler fra IPU’s forskningsbaserede rådgivning og udvikling, samt med præsentationer fra DTU’s internationalt baserede forskningsarbejde. Alt sammen inden for centrale ingeniørmæssige og kommunikationsteknologiske fagområder. IPU trækker på 50 års erfaring i samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, hele tiden på forkanten med nyeste viden og metoder, med det formål at styrke virksomhedernes forretningsmæssige succes gennem innovative og fremadrettede løsninger. DTU Management har innovation og produktudvikling blandt sine fokusområder. Instituttets arbejde har skabt internationalt anerkendte forskningsresultater og har samtidig dannet grundlag for ny indsigt med innovation og produktudvikling af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Program i udvikling Følg opbygningen af programmet for Produktudviklingsdagen 2011 på produktudviklingsdagen.dk En konference arrangeret af IPU i samarbejde med DTU og Ingeniøren: Fakta Onsdag den 7. december 2011 9.00-17.00 Konference 17.00-18.00 Networking 18.00-21.00 Gallamiddag DTU, bygning 116 2800 Kgs. Lyngby Deltagerpris på konferencen er kr. 3.600,- ekskl. moms Kontakt Lars Hein, 4525 4641, lh@ipu.dk Tim McAloone, 4525 6270, tmca@man.dtu.dk Per Bach, 3326 5384, pb@ing.dk
Page 1: karrIErE I designvirksomheden Rosen
Page 5 and 6: IrSt: Infrared Search and Track er
Page 7 and 8: Opret en kompetenceprofil på det n
Page 9 and 10: 4 De to kunstige øer får cut-and
Page 11 and 12: BYggerI Af Peter Lundhus Technical
Page 13 and 14: SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSK
Page 15 and 16: SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSK
Page 17 and 18: Amplitude Amplitude noget peger alt
Page 19 and 20: 113 nye job 16.30 ineffektiv på le
Page 21 and 22: SERIE Afsted for at hjælpe Organis
Page 23 and 24: Maskiningeniør til spændende udvi
Page 25 and 26: Want to see results? PROFESSOR Soft
Page 27 and 28: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 29 and 30: nordsjælland/fortsat louisiana - l

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?