Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011
Forskere, der politiserer, gør samfundet rigere
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
skærmydsler og skænderier mellem
forskere og politikere udspiller
sig i medierne. Forskerne frygter for
deres ytringsfrihed, når de bankes på
plads af de politiske magthavere. Politikerne
oplever, at faglige eksperter
benytter deres status som figenblad
for at politisere – og derfor må affinde
sig med verbale bank.
kan man frigøre sig fra det generelle
ubehag – og det er vanskeligt –
ved at betragte profiler i landets højeste
embeder føre debat på et ganske
uværdigt niveau, er konflikten i sig
selv – det forhold, at en forsker fortol-
ugens satire: It-økonomI
SkrID
Ingeniøren
ker data og formidler en holdning på
baggrund heraf – besynderlig.
netop Besynderlig, fordi det turde
være helt åbenlyst, at det samfund,
der betaler forskernes løn, selvfølgelig
kan forvente, at de bruger deres
indsigt til at kvalificere debatten,
så politikerne træffer klogere beslutninger,
end de ellers ville have gjort
til gavn for os alle. Hvad skal vi ellers
med alle disse forskere, hvis ikke vi
udnytter deres lærdom og samtidig
anerkender, at de også er mennesker
med faglige synspunkter, der lejlighedsvis
kan være på afveje?
ren og interessefri grundforskning,
den ubesmittede science, er et
sjældent og eksklusivt dyr. Hovedparten
af professorer og forskere er
beskæftiget inden for områder, hvor
der er albuerum for fortolkning og
udlægning af data, hvilket er helt i or-
den. Tanken om, at en akademisk elite
via titel er udstyret med den absolutte
indsigt og eksklusiv adgang til
endegyldige sandheder, er naiv indbildning
og blind autoritetstro. Derfor
kan og skal de også udfordres fra
et oplyst grundlag.
de mange arbejder med en praktisk
visdom, hvor forskningen har et sigte
og er drevet af værdier: Effektiv offentlig
transport, et renere miljø eller
udvikling af potente lægemidler
med færre bivirkninger. Eksperten
står nok på en platform af faglighed,
når vi drøfter niveauer for farlige stoffer,
men spørgsmål som, hvornår en
risiko er acceptabel eller ej, hvornår
vi vurderer, at noget er farligt eller ikke,
bringer forskerens egne værdier
og holdninger i spil.
‘neutrale’ fagfolk, kan man måske
finde i sektorforskningen, der
Videnskabsminister Charlotte sahl-Madsen har godkendt, at selskabet bag nemiD bevidst lader kunderne vente op til fem min.
i telefonen, hvis de ringer med spørgsmål. Formålet er at nedsætte antallet af henvendelse fra 75.000 om måneden til 20.000.
>> se flere på ing.dk/satire
telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
AnSv. ChEfREDAktøR: arne r. steinmark
REDAktIonSChEfER: Henning Mølsted,
indhold, rolf ask Clausen, community og trine
reitz Bjerregaard, journalister
REDAktøRER: robin engelhardt, Viden &
erkendelse, nanna skytte, designchef
SALg: tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen,
ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 telefax
+45 33 26 53 02 stillingsannoncer: thomas ellekjær
Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk telefax
+45 33 26 53 03
kommEntARER og LæSERInDLæg:
debat@ing.dk
AbonnEmEnt og ADRESSE ænDRIngER:
telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
tRyk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220
SAmLEt opLAg: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
Legitimiteten bag forskernes
indflydelse er, at
en holdning skal knytte
an til en klar faglighed.
er hegnet politisk ind og embedsgjort
på en måde, så samfundet bliver
langt mindre udfordret, end det
burde. Men på universiteterne må
man forvente flere konstruktive indspil
til samfundsudviklingen fra de
kloge hoveder, når de måler og fortolker
data, historisk kildemateriale eller
intentionen bag juridiske aftaler.
Det indbefatter, at de personligt markerer
synspunkter, som kan opfattes
som politiske.
Anders Christensen spørger: »Er der
ægte vakuum i verdensrummet? Hvis
man tog en kasse af uigennemtrængeligt
materiale med ud i verdensrummet
og derefter lukkede den, hvad ville
man så finde inden i den?«
Jens Ramskov, Ingeniørens teknologiredaktør
og videnskabsjournalist, svarer:
når gaspartikler farer rundt mellem
hinanden, opstår der et tryk. Er
der ingen partikler til stede, er der vakuum,
som har rod i det latinske ord
‘vacuus’, der betyder ‘tom’.
selv i det interstellare rum findes
der dog ikke ægte vakuum, men nogle
få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter.
Dem vil man kunne fange i
den tænkte kasse. Det korte svar vil
derfor lyde, at en kasse i verdensrummet
vil indfange hydrogenatomer.
Men selv uden disse hydrogenatomer,
vil vakuum ikke være helt tomt.
Fra kvantemekanikken ved vi, at der
uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle
partikler i vakuum i form af partikler
og antipartikler. Hvis disse virtuelle
partikler bliver adskilt fra hinanden,
bliver de til rigtige partikler,
som kan indfanges.
denne situation kendes omkring
et sort hul, hvor den ene partikel kan
blive indfanget af det sorte hul, mens
den anden lige netop undslipper. Det
vil kunne observeres som en form for
det, der imidlertid adskiller dem
fra de valgte på tinge, er, at en holdning
skal kunne knytte an til en klar
faglighed og ikke en fritsvævende
mening. Det er legitimiteten bag forskernes
indflydelse. Den reelle magt
har den politiske beslutningstager
jo altid. Derfor skal der i vores demokrati
også være plads til at fagfolk åbner
munden så højt, at det kan regne
med finker fra panden. Der skal være
plads til at dumme sig. Og der skal
være plads til at være uenig med eksperterne.
For det gør vores samfund
rigere.
de fleste kan gennemskue, når
en forsker kammer over eller bliver
skinger. Det behøver vi ikke magten
til at udlægge for os. Til gengæld
må forskerne gå længere end at kræve
ret til at ytre sig. For indsigt forpligter.
j
SPØRG SCIENTARIET
Er der ægte vakuum i rummet?
som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål.
redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes
til andre formål. Henvendelse til
søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon
+45 33 26 53 17
UDgIvER: Mediehuset ingeniøren a/s
skelbækgade 4, 1717 København V
telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
?
stråling, der strømmer ud fra det sorte
hul: Hawkingstråling. Det er forklaringen
på, at sorte huller gradvist
vil fordampe; processen sker dog
uhyre langsomt for store, sorte huller.
Hvis vi antager, at kassen er fuldstændig
ideel, vil den også kunne
indfange virtuelle partikler, som det
sker ved sorte huller – inden i kassen
bliver disse til rigtige partikler.
Foto ner fra radiobølger, gammastråling
eller lignende vil principielt og så
kunne indfanges. Hvad der sker inden
i kassen, afhænger dog af, hvordan
den er konstrueret. Er den beklædt
med absorptionsmaterialer,
som i et radiodødt rum, vil fotonerne
ramme væggene og opvarme disse.
Er den beklædt indvendigt med
et 100 pct. reflekterende spejl – som
dog ikke kan laves i praksis – så vil fotonerne
i princippet fare frem og tilbage
i kassen i uendelighed.
elektromagnetiske bølger behøver
ikke noget materiale at bevæge sig i.
De bevæger sig let og uhindret med
lysets hastighed gennem intetheden
– vakuum. Det er grundlaget for
Max wells elektromagnetiske feltteori
og Einsteins specielle relativitetsteori,
som en stor del af den moderne
teknologi er baseret på. j
>> Læs flere svar og stil dine egne
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset ingeniøren a/s ejes af
ingeniørforeningen, iDa
DIREktIon: arne r. steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør