Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

12 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 perspektIv politisk aftale gav tilfældige eltariffer De store og uforklarlige forskelle på betaling for net ydelser rundt om i landet blev grundlagt med en politisk aftale fra 2004. Det skæve elmarkeD Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk En familie i Holbæk må betale 1.085 kroner mere årligt til det lokale netselskab for at få transporteret strøm frem til stikkontakten end en familie i Vejle for præcis den samme ydelse. Når forskellen er så stor, skyldes det i høj grad en politisk aftale fra 2004, Elfor-aftalen. Den var kulminationen på et langt forløb, hvor den gamle ‘hvile i sig selv-elsektor’ gradvis blev liberaliseret og opdelt i elproducerende og eldistribuerende selskaber. Aftalen afsluttede den politisk følsomme kapital-sag, som med ét gav de nye elselskaber lov til at råde over milliarder af elforbrugernes opsparede penge i de gamle selskaber. Men aftalen rummer samtidig en regulering af netop nettarifferne – som altså er den pris, selskaberne må tage for at transportere strøm i ledningerne ud til folk. Tilsyneladende et uskyldigt prisstop, der skulle beskytte forbrugerne mod prisstigninger i nettariffen, men i praksis en fiksering af indtægterne fra tarifferne på et tilfældigt niveau, nærmere betegnet den indtægt, som selskaberne har haft i 2004 – tillagt en inflationsregulering. »Det lyder jo godt i offentligheden med et prisstop, men når det sker ved høje priser, så er det jo knap så god en idé,« siger direktør i konsulentfirmaet Norenergi Torben Synnest, der har fulgt liberaliseringsprocessen tæt. Han mener, at selskaberne vidste, at der kom en regulering og derfor sørgede for at opkræve rigeligt i 2004: »Det er en helt almindelig reaktion hos alle ved rygter om et prisstop,« siger han. Prisstop sænker forrentning Prisstoppet var en nødvendig del af aftalen, fordi selskaberne ellers efter loven ville have krav på at få forrentet også den nye frie kapital med den lange byggerente plus 1 pct. Det havde ført til, at selskaberne måtte kræve endnu højere tariffer. Men hvor kommer 2004-niveauet for indtægterne i netselskaberne egentligt fra? Ifølge Energistyrelsens chefkonsulent Kristine Bak stammer det fra de såkaldte åbningsbalancer fra 2000, hvor aktiver i de gamle ‘hvile i sig selv-distributionsselskaber’ blev værdisat – for at værdien kunne indgå i de nye selskaber. Store forSkelle på priSen på at få leveret el Værdien lå først og fremmest i nettene. Den grundlæggende opgave var derfor at fastsætte værdien af dem. Det var temmelig besværligt, fordi mange selskaber havde betalt nettene kontant, og alderen var ukendt. I stedet tog man udgangspunkt i restlevetiden, en funktion af alder og vedligeholdelsesstandard: »Virksomhederne var de eneste, der havde detailkendskab til deres net. Derfor måtte selskaberne selv efter visse aftalte principper fastlægge nettenes værdi. Jo længere restlevetid des højere værdi og tilsvarende højere afskrivninger og dermed nødvendige indtægter for selskaberne,« lyder forklaringen fra Kristine Bak. Kunne opkræve 600 mio. mere Hun tilføjer, at Elfor-aftalen fastfrøs indtægterne på 2004-niveauet. Det betød, at virksomhederne blev ramt forskelligt som følge af deres prispolitik op til 2004. Og at 2004-priserne i øvrigt ikke har været genstand for nogen rimeligheds-vurdering. »Alle virksomheder fik mulighed for at vælge mellem at gå over på den nye regulering eller forblive på den gamle. Alle valgte den nye,« siger Kristine Bak. At 2004-niveauet var et pænt år for net-selskaberne bekræftes af det faktum, at mange af selskaberne i dag slet ikke udnytter indtægtsrammen fuldt ud. Ifølge Energitilsynet viser foreløbige tal for 2009, at netselskaberne tilsammen kunne have opkrævet 600 millioner eller 10 procent mere om året i nettariffer. Det er Energitilsynet, som har til opgave at holde øje med den del af selskabernes aktiviteter, som forbrugeren er bundet til at bruge. Det foregår i form af benchmarks af selskaberne og udmeldte effektiviseringkrav, som populært sagt skal gøre det ud for konkurrencen på det frie marked. I forbindelse med 2004-aftalen måtte tilsynet dog – som kompensation for at selskaberne på grund af prisstoppet måtte nøjes med lavere forrentning – afstå fra at kræve generelle effektiviseringer af netvirksomhederne. Ligesom en individuel bench mark af selskaberne skulle vente tre år og først er kommet i gang fra 2007. Benchmarken foregår i øvrigt sådan, at det er de 10 procent mest effektive selskaber (i volumen), som sætter overliggeren og som de øvrige selskaber så skal matche. Det vil sige, at der ikke kan stilles effektivitetskrav til de mest effektive selskaber i puljen. Et forsøg fra Energitilsynet på alligevel at give alle netselskaber et effektiviseringskrav på 0,6 pct. i 2010 blev underkendt af Energiklagenævnet, da elforsyningsloven ikke tillader det. I 2009 lød det samlede effektiviseringskrav til netselskaberne på en reduktion i indtægtsrammen på 1,2 pct, såDan har vI gjort Ingeniøren har opgjort priserne hos de omkring 80 distributions eller netselskaber, som ejer de lokale net og som transporterer strømmen ud til forbrugerne. Opgørelsen dækker fra 2004 og frem. I opgørelsen indgår abonnementet for hvilket ligger langt fra det uudnyttede opkrævningspotentiale på 10 procent. Kontorchef Rune Moesgaard fra Energitilsynet forklarer, at man i benchmarking ikke har mulighed for at tage højde for, om et netselskab udnytter sin indtægtsramme eller ej, men om de bruger pengene effektivt. Så om benchmarking på sigt fører til lavere nettariffer for forbrugeren er ifølge kontorchefen svært at sige: »Når selskaberne ikke er effektive nok, så vil de blive pålagt et effektiviseringskrav, og det kan medføre, at de er nødt til at nedsætte deres tariffer. Men generelt må vi sige, at effekten af benchmark på tarifferne er meget forskellig fra selskab til selskab – alt efter deres historiske udgangspunkt,« siger han. j at være tilsluttet elnettet – det kaldes nogle steder for målergebyr – samt selve nettariffen, der opkræves pr. kWh for transport af strømmen i ledningerne. Begge ydelser leveres af det lokale netselskab, som har monopol på disse ydelser. abonnement og nettarif er regnet ud for en gennemsnitlig husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh. omkring 80 selskaber indgår i opgørel Det billigste elselskab Seas-NVE forklarer sine høje priser med, at kunderne bor spredt. Men det argument holder ikke, siger landets billigste selskab, Tre-For, som har opbakning fra både ekspert og myndigheder. prIsforskel Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og Sanne Wittrup sw@ing.dk Landets billigste elnetselskab og det dyreste af de største selskaber i Ingeniørens kortlægning er dybt uenige om årsagen til prisforskellen mellem de to på 1.085 kroner årligt for en almindelig familie. SJÆLLAND DYREST Kortet viser de danske elmonopolers geografiske dækning og deres priser i kr./år ved et forbrug på 4.000 kWh. >1.600 1.400 - 1.599 1.200 - 1.399 1.000 - 1.199
SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSKE ELPRISER Kr./år 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 OGSÅ STORE FORSKELLE FOR VIRKSOMHEDER Kr./år 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 PRISFORSKEL ER KOMMET FOR AT BLIVE Kr./år 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Læsø Net - landets dyreste: 1.910 kr. Ravdex - landets dyreste: 183.300 kr. SEAS Distribution: 1.685,8 kr. SEAS Distribution: 127.800 kr. Dong Energy: 1.444 kr. Dong Energy: 149.000 kr. går i rette med det dyreste »Kundetætheden kan slet ikke forklare en prisforskel på mere end faktor 2,5,« fastslår han. Både Tre-For og Seas-NVE dækker provinsbyer og landdistrikter med store afstande. På landet gør den spredte bebyggelse, at der er flere kilometer ledning pr. kunde. »Til gengæld er det meget billigere at anlægge og drive elnettet i landdistrikterne. Det er faktor 6 dyrere inde i byerne,« siger Knud Steen Larsen. Danske analyser af elselskabernes omkostninger viser, at det er dyrere at drive et elnet i byer end på landet, også selv om kunderne bor meget tættere. Det oplyser energiekspert Anders Larsen, som er ekstern lektor på RUC. »Den tid, vi har haft benchmark- Den årlige regning for abonnement og nettarif i de ti største elmonopoler i Danmark ved et forbrug på 4.000 kWh. Desuden har vi medtaget landets dyreste selskab. Odense Elforsyning: 1.910 kr. Den samlede regning for abonnement og transmission for en virksomhed med et forbrug på 1 million kWh årligt. Det svarer forbruget i et supermarked. Odense Elforsyning: 112.100 kr. >> find din lokale elpris på ing.dk/k#97hb Energi Midt: 1.910 kr. Energi Midt: 140.900 kr. HEF Net: 1.910 kr. HEF Net: 102.500 kr. Energi Fyn: 1.910 kr. Energi Fyn: 77.200 kr. Udviklingen i de ti største selskabers abonnement og nettarif siden 2004 ved et forbrug på 4.000 kWh årligt. Løbende priser. vores geografi gør, at vi ikke kan blive Danmarks billigste. Peter Iversen, net- og entreprisedirektør, Seas-NVE regulering i Danmark, har analyserne altid peget i den retning, at det er dyrere i byer,« siger han. Kontorchef Rune Moesgaard fra Energitilsynet henviser til de afgørelser, som tilsynet har truffet på baggrund af analyserne af selskabernes omkostninger. »Det er dyrere at drive elnet i tæt- NRGI Net: 1.910 kr. NRGI Net: 76.600 kr. 2004 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Vægtet gennemsnit: 1.283,20 kr./år Syd Energi: 1.910 kr. Vægtet median: 102.040 kr./år Syd Energi: 97.900 kr. AKE NET: 1.910 kr. AKE Net: 71.000 kr. Tre-For: 1.910 kr. Tre-For: 56.100 kr. SEAS Distribution A.m.b.a. Dong Energy City Syd Energi NRGI Net A/S Energi Midt Tre-For Energi Fyn Net A/S AKE NET Dong Energy Frederiksberg Dong Energy Nord Gennemsnit befolkede områder. Vi har ikke set statistisk materiale, der beviser det modsatte,« siger han. Tilbage på Sjælland og Lolland-Falster, hvor Seas-NVE holder til, holder Peter Iversen på sit: »Hvis du sætter en bus ind i København, så koster det mindre pr. passager end ude på landet. Den samme analogi gælder elnet,« siger han. »Vi er det største selskab i Danmark, som ruller fjernaflæste målere ud,« tilføjer han. Det imponerer dog langt fra hos Tre-For i Kolding. Her regner direktør Knud Steen Larsen lynhurtigt på, hvad der vil ske, hvis han ganger sine priser med to en halv og matcher sjællændernes elregning. Der kan være op til 12 øre pr. kWh til forskel på, hvad danske virksomheder betaler i nettarif forskellige steder i landet, viser opgørelse fra de store elforbrugere. Det skæve elmarkeD Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Selv om danske virksomheder langtfra betaler lige så høje tariffer til netselskaberne pr. kWh som private elforbrugere, så døjer virksomhederne til gengæld med endnu større prisforskelle – relativt set – alt efter, hvilket netselskabs område, virksomheden tilfældigvis ligger inden for. Ifølge en opgørelse fra Foreningen af Slutbrugere af Energi(FSE) – som omfatter de større elforbrugende virksomheder – så betaler virksomheder med et elforbrug på 1 mio. kWh om året fra 56.100 kroner og op til 183.300 kroner for at få strømmen transporteret ind til virksomheden. Og helt galt bliver det for de store virksomheder med mere en 15 mio. kWh i årligt forbrug. Her varierer nettariffen fra godt 1 øre til næsten 13 øre pr. kWh. »Det er ét kaos med virksomhedernes nettariffer,« siger direktør Torben Synnest fra konsulentfirmaet Norenergi, der rådgiver FSE. Store elforbrugere aftager typisk strømmen et andet sted i netsystemet end private forbrugere, og Dansk Energi har lavet en vejledende tarifferingsmetode, som opererer ud fra, at virksomhederne kun skal betale for de udgifter i elnettet, som virksomheden selv giver anledning til. Men ifølge Torben Synnest er det desværre ikke alle netselskaber, som »Det er flere hundrede millioner kroner ekstra om året. Det er rigtig, rigtig meget. Det har vi ikke engang investeringer til, men jeg kunne betale et smartgrid hjem på tre år,« konstaterer han. Smartgrid er et andet ord for det intelligente elnet, som elselskaberne forudser bliver nødvendigt, når vi får flere varme- Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 virksomheder rammes af store prisforskelle kundetætheden kan slet ikke forklare en prisforskel på mere end faktor 2,5. Knud Steen Larsen, Tre-For 13 bruger denne metode. I stedet fordeler selskaberne måske samtlige udgifter til hele elnettet på alle kunder, og det bliver dyrt for de store forbrugere: »Netselskaberne kan skalte og valte med tarifferne og gøre helt som de vil, og Energitilsynet kan desværre ikke pålægge selskaberne at bruge Dansk Energis tarifmodel,« siger han. Ifølge Torben Synnest er problemet, at politikerne med 2004-aftalen blåstemplede et ret højt niveau for tarifferne, og at de derfor ikke kan sættes ned, selv om det faktisk er umuligt for selskaberne at bruge alle disse penge. »Derfor ser vi da også selskaber, som slet ikke udnytter deres indtægtsramme, og som derfor kører med lavere tariffer,« siger han. Både Torben Synnest og FSE mener, at nettarifferne for industri og for private bør ensrettes og sættes ned. Han har derfor sammen med Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) formuleret et forslag til at rette op på balladen: »Vi mener, at netselskabernes aktiviteter skal tilbage på ‘hvile i sig selvbetingelser’. For modsat selve elhandlen, så er liberaliseringen af monopol-opgaverne i elsektoren aldrig kommet til at fungere,« siger han. I praksis slår han og FSE til lyd for en model, hvor alle nettarifferne lægges sammen, og hvor medianen plus ti procent er den absolutte øvre grænse for nettariffen i alle selskaber. Forslaget rummer ligeledes en opfordring til at gøre Dansk Energis tarif-vejledning til lov for netselskaberne via en bekendtgørelse. FSE har allerede fremsat sit forslag over for flere politikere, og i den nærmeste tid vil man fortsætte med dette. j pumper, elbiler og mere vindmøllestrøm. Tre-For hører til blandt de selskaber, som har ret til at sætte priserne op med myndighedernes velsignelse, omkring 25 procent. Det har Knud Steen Larsen dog ingen planer om. »Vi skal ikke tjene penge på de regulerede dele af vores forretning,« fastslår han. Tre-For sælger både el-, vand- og varmeforsyning. I stedet opfordrer direktøren for Danmarks billigste elmonopol politikerne til at ændre reglerne hurtigst muligt for at sikre danske elkunder lavere priser. »Reguleringen og prisloftet bør laves om, så det tilskynder til effektiv drift og giver selskaberne de rigtige incitamenter,« siger han. j
Page 1 and 2: karrIErE I designvirksomheden Rosen
Page 3 and 4: PrOduKt udviklingsdagen2011 Produkt
Page 5 and 6: IrSt: Infrared Search and Track er
Page 7 and 8: Opret en kompetenceprofil på det n
Page 9 and 10: 4 De to kunstige øer får cut-and
Page 11 and 12: BYggerI Af Peter Lundhus Technical
Page 13: SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSK
Page 17 and 18: Amplitude Amplitude noget peger alt
Page 19 and 20: 113 nye job 16.30 ineffektiv på le
Page 21 and 22: SERIE Afsted for at hjælpe Organis
Page 23 and 24: Maskiningeniør til spændende udvi
Page 25 and 26: Want to see results? PROFESSOR Soft
Page 27 and 28: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 29 and 30: nordsjælland/fortsat louisiana - l

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?