06.09.2013 Views

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011<br />

perspektIv<br />

politisk aftale<br />

gav tilfældige<br />

eltariffer<br />

De store og uforklarlige<br />

forskelle <strong>på</strong> betaling for<br />

net ydelser rundt om i<br />

landet blev grundlagt med<br />

en politisk aftale fra 2004.<br />

Det skæve elmarkeD<br />

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og<br />

Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk<br />

En familie i Holbæk må betale 1.085<br />

kroner mere årligt til det lokale netselskab<br />

for at få transporteret strøm<br />

frem til stikkontakten end en familie<br />

i Vejle for præcis den samme ydelse.<br />

Når forskellen er så stor, skyldes det<br />

i høj grad en politisk aftale fra 2004,<br />

Elfor-aftalen. Den var kulminationen<br />

<strong>på</strong> et langt forløb, hvor den gamle ‘hvile<br />

i sig selv-elsektor’ gradvis blev liberaliseret<br />

og opdelt i elproducerende og<br />

eldistribuerende selskaber.<br />

Aftalen afsluttede den politisk følsomme<br />

kapital-sag, som med ét gav<br />

de nye elselskaber lov til at råde over<br />

milliarder af elforbrugernes opsparede<br />

penge i de gamle selskaber. Men<br />

aftalen rummer samtidig en regulering<br />

af netop nettarifferne – som altså<br />

er den pris, selskaberne må tage<br />

for at transportere strøm i ledningerne<br />

ud til folk.<br />

Tilsyneladende et uskyldigt prisstop,<br />

der skulle beskytte forbrugerne<br />

mod prisstigninger i nettariffen,<br />

men i praksis en fiksering af indtægterne<br />

fra tarifferne <strong>på</strong> et tilfældigt niveau,<br />

nærmere betegnet den indtægt,<br />

som selskaberne har haft i 2004 – tillagt<br />

en inflationsregulering.<br />

»Det lyder jo godt i offentligheden<br />

med et prisstop, men når det sker ved<br />

høje priser, så er det jo knap så god en<br />

idé,« siger direktør i konsulentfirmaet<br />

Norenergi Torben Synnest, der har<br />

fulgt liberaliseringsprocessen tæt.<br />

Han mener, at selskaberne vidste,<br />

at der kom en regulering og derfor<br />

sørgede for at opkræve rigeligt i 2004:<br />

»Det er en helt almindelig reaktion<br />

hos alle ved rygter om et prisstop,« siger<br />

han.<br />

Prisstop sænker forrentning<br />

Prisstoppet var en nødvendig del af<br />

aftalen, fordi selskaberne ellers efter<br />

loven ville have krav <strong>på</strong> at få forrentet<br />

også den nye frie kapital med den<br />

lange byggerente plus 1 pct. Det havde<br />

ført til, at selskaberne måtte kræve<br />

endnu højere tariffer.<br />

Men hvor kommer 2004-niveauet<br />

for indtægterne i netselskaberne<br />

egentligt fra?<br />

Ifølge Energistyrelsens chefkonsulent<br />

Kristine Bak stammer det fra de<br />

såkaldte åbningsbalancer fra 2000,<br />

hvor aktiver i de gamle ‘hvile i sig<br />

selv-distributionsselskaber’ blev<br />

værdisat – for at værdien kunne indgå<br />

i de nye selskaber.<br />

Store forSkelle <strong>på</strong><br />

priSen <strong>på</strong> at få leveret el<br />

Værdien lå først og fremmest i nettene.<br />

Den grundlæggende opgave var<br />

derfor at fastsætte værdien af dem.<br />

Det var temmelig besværligt, fordi<br />

mange selskaber havde betalt nettene<br />

kontant, og alderen var ukendt. I<br />

stedet tog man udgangspunkt i restlevetiden,<br />

en funktion af alder og<br />

vedligeholdelsesstandard:<br />

»Virksomhederne var de eneste,<br />

der havde detailkendskab til deres<br />

net. Derfor måtte selskaberne selv efter<br />

visse aftalte principper fastlægge<br />

nettenes værdi. Jo længere restlevetid<br />

des højere værdi og tilsvarende højere<br />

afskrivninger og dermed nødvendige<br />

indtægter for selskaberne,« lyder<br />

forklaringen fra Kristine Bak.<br />

Kunne opkræve 600 mio. mere<br />

Hun tilføjer, at Elfor-aftalen fastfrøs<br />

indtægterne <strong>på</strong> 2004-niveauet. Det<br />

betød, at virksomhederne blev ramt<br />

forskelligt som følge af deres prispolitik<br />

op til 2004. Og at 2004-priserne i<br />

øvrigt ikke har været genstand for nogen<br />

rimeligheds-vurdering.<br />

»Alle virksomheder fik mulighed<br />

for at vælge mellem at gå over <strong>på</strong> den<br />

nye regulering eller forblive <strong>på</strong> den<br />

gamle. Alle valgte den nye,« siger<br />

Kristine Bak.<br />

At 2004-niveauet var et pænt år for<br />

net-selskaberne bekræftes af det faktum,<br />

at mange af selskaberne i dag<br />

slet ikke udnytter indtægtsrammen<br />

fuldt ud. Ifølge Energitilsynet viser<br />

foreløbige tal for 2009, at netselskaberne<br />

tilsammen kunne have opkrævet<br />

600 millioner eller 10 procent mere<br />

om året i nettariffer.<br />

Det er Energitilsynet, som har til<br />

opgave at holde øje med den del af selskabernes<br />

aktiviteter, som forbrugeren<br />

er bundet til at bruge. Det foregår<br />

i form af benchmarks af selskaberne<br />

og udmeldte effektiviseringkrav,<br />

som populært sagt skal gøre det ud<br />

for konkurrencen <strong>på</strong> det frie marked.<br />

I forbindelse med 2004-aftalen måtte<br />

tilsynet dog – som kompensation<br />

for at selskaberne <strong>på</strong> grund af prisstoppet<br />

måtte nøjes med lavere forrentning<br />

– afstå fra at kræve generelle<br />

effektiviseringer af netvirksomhederne.<br />

Ligesom en individuel bench mark<br />

af selskaberne skulle vente tre år og<br />

først er kommet i gang fra 2007.<br />

Benchmarken foregår i øvrigt sådan,<br />

at det er de 10 procent mest effektive<br />

selskaber (i volumen), som sætter<br />

overliggeren og som de øvrige selskaber<br />

så skal matche. Det vil sige, at der<br />

ikke kan stilles effektivitetskrav til de<br />

mest effektive selskaber i puljen.<br />

Et forsøg fra Energitilsynet <strong>på</strong> alligevel<br />

at give alle netselskaber et effektiviseringskrav<br />

<strong>på</strong> 0,6 pct. i 2010 blev<br />

underkendt af Energiklagenævnet, da<br />

elforsyningsloven ikke tillader det.<br />

I 2009 lød det samlede effektiviseringskrav<br />

til netselskaberne <strong>på</strong> en reduktion<br />

i indtægtsrammen <strong>på</strong> 1,2 pct,<br />

såDan har vI gjort<br />

Ingeniøren har<br />

opgjort priserne<br />

hos de omkring<br />

80 distributions­<br />

eller netselskaber,<br />

som<br />

ejer de lokale net<br />

og som transporterer<br />

strømmen<br />

ud til forbrugerne. Opgørelsen dækker<br />

fra 2004 og frem.<br />

I opgørelsen indgår abonnementet for<br />

hvilket ligger langt fra det uudnyttede<br />

opkrævningspotentiale <strong>på</strong> 10 procent.<br />

Kontorchef Rune Moesgaard fra<br />

Energitilsynet forklarer, at man i<br />

benchmarking ikke har mulighed for<br />

at tage højde for, om et netselskab udnytter<br />

sin indtægtsramme eller ej,<br />

men om de bruger pengene effektivt.<br />

Så om benchmarking <strong>på</strong> sigt fører<br />

til lavere nettariffer for forbrugeren<br />

er ifølge kontorchefen svært at sige:<br />

»Når selskaberne ikke er effektive<br />

nok, så vil de blive <strong>på</strong>lagt et effektiviseringskrav,<br />

og det kan medføre, at<br />

de er nødt til at nedsætte deres tariffer.<br />

Men generelt må vi sige, at effekten<br />

af benchmark <strong>på</strong> tarifferne er<br />

meget forskellig fra selskab til selskab<br />

– alt efter deres historiske udgangspunkt,«<br />

siger han. j<br />

at være tilsluttet elnettet – det kaldes<br />

nogle steder for målergebyr – samt selve<br />

nettariffen, der opkræves pr. kWh<br />

for transport af strømmen i ledningerne.<br />

Begge ydelser leveres af det lokale<br />

netselskab, som har monopol <strong>på</strong> disse<br />

ydelser.<br />

abonnement og nettarif er regnet ud<br />

for en gennemsnitlig husstand med et<br />

årligt forbrug <strong>på</strong> 4.000 kWh.<br />

omkring 80 selskaber indgår i opgørel­<br />

Det billigste elselskab<br />

Seas-NVE forklarer sine høje<br />

priser med, at kunderne bor<br />

spredt. Men det argument<br />

holder ikke, siger landets billigste<br />

selskab, Tre-For, som<br />

har opbakning fra både ekspert<br />

og myndigheder.<br />

prIsforskel<br />

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og<br />

Sanne Wittrup sw@ing.dk<br />

Landets billigste elnetselskab og det<br />

dyreste af de største selskaber i Ingeniørens<br />

kortlægning er dybt uenige<br />

om årsagen til prisforskellen mellem<br />

de to <strong>på</strong> 1.085 kroner årligt for en almindelig<br />

familie.<br />

SJÆLLAND DYREST<br />

Kortet viser de danske elmonopolers<br />

geografiske dækning og deres priser<br />

i kr./år ved et forbrug <strong>på</strong> 4.000 kWh.<br />

>1.600<br />

1.400 - 1.599<br />

1.200 - 1.399<br />

1.000 - 1.199<br />

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!