Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook
Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook
Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011<br />
perspektIv<br />
politisk aftale<br />
gav tilfældige<br />
eltariffer<br />
De store og uforklarlige<br />
forskelle <strong>på</strong> betaling for<br />
net ydelser rundt om i<br />
landet blev grundlagt med<br />
en politisk aftale fra 2004.<br />
Det skæve elmarkeD<br />
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og<br />
Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk<br />
En familie i Holbæk må betale 1.085<br />
kroner mere årligt til det lokale netselskab<br />
for at få transporteret strøm<br />
frem til stikkontakten end en familie<br />
i Vejle for præcis den samme ydelse.<br />
Når forskellen er så stor, skyldes det<br />
i høj grad en politisk aftale fra 2004,<br />
Elfor-aftalen. Den var kulminationen<br />
<strong>på</strong> et langt forløb, hvor den gamle ‘hvile<br />
i sig selv-elsektor’ gradvis blev liberaliseret<br />
og opdelt i elproducerende og<br />
eldistribuerende selskaber.<br />
Aftalen afsluttede den politisk følsomme<br />
kapital-sag, som med ét gav<br />
de nye elselskaber lov til at råde over<br />
milliarder af elforbrugernes opsparede<br />
penge i de gamle selskaber. Men<br />
aftalen rummer samtidig en regulering<br />
af netop nettarifferne – som altså<br />
er den pris, selskaberne må tage<br />
for at transportere strøm i ledningerne<br />
ud til folk.<br />
Tilsyneladende et uskyldigt prisstop,<br />
der skulle beskytte forbrugerne<br />
mod prisstigninger i nettariffen,<br />
men i praksis en fiksering af indtægterne<br />
fra tarifferne <strong>på</strong> et tilfældigt niveau,<br />
nærmere betegnet den indtægt,<br />
som selskaberne har haft i 2004 – tillagt<br />
en inflationsregulering.<br />
»Det lyder jo godt i offentligheden<br />
med et prisstop, men når det sker ved<br />
høje priser, så er det jo knap så god en<br />
idé,« siger direktør i konsulentfirmaet<br />
Norenergi Torben Synnest, der har<br />
fulgt liberaliseringsprocessen tæt.<br />
Han mener, at selskaberne vidste,<br />
at der kom en regulering og derfor<br />
sørgede for at opkræve rigeligt i 2004:<br />
»Det er en helt almindelig reaktion<br />
hos alle ved rygter om et prisstop,« siger<br />
han.<br />
Prisstop sænker forrentning<br />
Prisstoppet var en nødvendig del af<br />
aftalen, fordi selskaberne ellers efter<br />
loven ville have krav <strong>på</strong> at få forrentet<br />
også den nye frie kapital med den<br />
lange byggerente plus 1 pct. Det havde<br />
ført til, at selskaberne måtte kræve<br />
endnu højere tariffer.<br />
Men hvor kommer 2004-niveauet<br />
for indtægterne i netselskaberne<br />
egentligt fra?<br />
Ifølge Energistyrelsens chefkonsulent<br />
Kristine Bak stammer det fra de<br />
såkaldte åbningsbalancer fra 2000,<br />
hvor aktiver i de gamle ‘hvile i sig<br />
selv-distributionsselskaber’ blev<br />
værdisat – for at værdien kunne indgå<br />
i de nye selskaber.<br />
Store forSkelle <strong>på</strong><br />
priSen <strong>på</strong> at få leveret el<br />
Værdien lå først og fremmest i nettene.<br />
Den grundlæggende opgave var<br />
derfor at fastsætte værdien af dem.<br />
Det var temmelig besværligt, fordi<br />
mange selskaber havde betalt nettene<br />
kontant, og alderen var ukendt. I<br />
stedet tog man udgangspunkt i restlevetiden,<br />
en funktion af alder og<br />
vedligeholdelsesstandard:<br />
»Virksomhederne var de eneste,<br />
der havde detailkendskab til deres<br />
net. Derfor måtte selskaberne selv efter<br />
visse aftalte principper fastlægge<br />
nettenes værdi. Jo længere restlevetid<br />
des højere værdi og tilsvarende højere<br />
afskrivninger og dermed nødvendige<br />
indtægter for selskaberne,« lyder<br />
forklaringen fra Kristine Bak.<br />
Kunne opkræve 600 mio. mere<br />
Hun tilføjer, at Elfor-aftalen fastfrøs<br />
indtægterne <strong>på</strong> 2004-niveauet. Det<br />
betød, at virksomhederne blev ramt<br />
forskelligt som følge af deres prispolitik<br />
op til 2004. Og at 2004-priserne i<br />
øvrigt ikke har været genstand for nogen<br />
rimeligheds-vurdering.<br />
»Alle virksomheder fik mulighed<br />
for at vælge mellem at gå over <strong>på</strong> den<br />
nye regulering eller forblive <strong>på</strong> den<br />
gamle. Alle valgte den nye,« siger<br />
Kristine Bak.<br />
At 2004-niveauet var et pænt år for<br />
net-selskaberne bekræftes af det faktum,<br />
at mange af selskaberne i dag<br />
slet ikke udnytter indtægtsrammen<br />
fuldt ud. Ifølge Energitilsynet viser<br />
foreløbige tal for 2009, at netselskaberne<br />
tilsammen kunne have opkrævet<br />
600 millioner eller 10 procent mere<br />
om året i nettariffer.<br />
Det er Energitilsynet, som har til<br />
opgave at holde øje med den del af selskabernes<br />
aktiviteter, som forbrugeren<br />
er bundet til at bruge. Det foregår<br />
i form af benchmarks af selskaberne<br />
og udmeldte effektiviseringkrav,<br />
som populært sagt skal gøre det ud<br />
for konkurrencen <strong>på</strong> det frie marked.<br />
I forbindelse med 2004-aftalen måtte<br />
tilsynet dog – som kompensation<br />
for at selskaberne <strong>på</strong> grund af prisstoppet<br />
måtte nøjes med lavere forrentning<br />
– afstå fra at kræve generelle<br />
effektiviseringer af netvirksomhederne.<br />
Ligesom en individuel bench mark<br />
af selskaberne skulle vente tre år og<br />
først er kommet i gang fra 2007.<br />
Benchmarken foregår i øvrigt sådan,<br />
at det er de 10 procent mest effektive<br />
selskaber (i volumen), som sætter<br />
overliggeren og som de øvrige selskaber<br />
så skal matche. Det vil sige, at der<br />
ikke kan stilles effektivitetskrav til de<br />
mest effektive selskaber i puljen.<br />
Et forsøg fra Energitilsynet <strong>på</strong> alligevel<br />
at give alle netselskaber et effektiviseringskrav<br />
<strong>på</strong> 0,6 pct. i 2010 blev<br />
underkendt af Energiklagenævnet, da<br />
elforsyningsloven ikke tillader det.<br />
I 2009 lød det samlede effektiviseringskrav<br />
til netselskaberne <strong>på</strong> en reduktion<br />
i indtægtsrammen <strong>på</strong> 1,2 pct,<br />
såDan har vI gjort<br />
Ingeniøren har<br />
opgjort priserne<br />
hos de omkring<br />
80 distributions<br />
eller netselskaber,<br />
som<br />
ejer de lokale net<br />
og som transporterer<br />
strømmen<br />
ud til forbrugerne. Opgørelsen dækker<br />
fra 2004 og frem.<br />
I opgørelsen indgår abonnementet for<br />
hvilket ligger langt fra det uudnyttede<br />
opkrævningspotentiale <strong>på</strong> 10 procent.<br />
Kontorchef Rune Moesgaard fra<br />
Energitilsynet forklarer, at man i<br />
benchmarking ikke har mulighed for<br />
at tage højde for, om et netselskab udnytter<br />
sin indtægtsramme eller ej,<br />
men om de bruger pengene effektivt.<br />
Så om benchmarking <strong>på</strong> sigt fører<br />
til lavere nettariffer for forbrugeren<br />
er ifølge kontorchefen svært at sige:<br />
»Når selskaberne ikke er effektive<br />
nok, så vil de blive <strong>på</strong>lagt et effektiviseringskrav,<br />
og det kan medføre, at<br />
de er nødt til at nedsætte deres tariffer.<br />
Men generelt må vi sige, at effekten<br />
af benchmark <strong>på</strong> tarifferne er<br />
meget forskellig fra selskab til selskab<br />
– alt efter deres historiske udgangspunkt,«<br />
siger han. j<br />
at være tilsluttet elnettet – det kaldes<br />
nogle steder for målergebyr – samt selve<br />
nettariffen, der opkræves pr. kWh<br />
for transport af strømmen i ledningerne.<br />
Begge ydelser leveres af det lokale<br />
netselskab, som har monopol <strong>på</strong> disse<br />
ydelser.<br />
abonnement og nettarif er regnet ud<br />
for en gennemsnitlig husstand med et<br />
årligt forbrug <strong>på</strong> 4.000 kWh.<br />
omkring 80 selskaber indgår i opgørel<br />
Det billigste elselskab<br />
Seas-NVE forklarer sine høje<br />
priser med, at kunderne bor<br />
spredt. Men det argument<br />
holder ikke, siger landets billigste<br />
selskab, Tre-For, som<br />
har opbakning fra både ekspert<br />
og myndigheder.<br />
prIsforskel<br />
Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og<br />
Sanne Wittrup sw@ing.dk<br />
Landets billigste elnetselskab og det<br />
dyreste af de største selskaber i Ingeniørens<br />
kortlægning er dybt uenige<br />
om årsagen til prisforskellen mellem<br />
de to <strong>på</strong> 1.085 kroner årligt for en almindelig<br />
familie.<br />
SJÆLLAND DYREST<br />
Kortet viser de danske elmonopolers<br />
geografiske dækning og deres priser<br />
i kr./år ved et forbrug <strong>på</strong> 4.000 kWh.<br />
>1.600<br />
1.400 - 1.599<br />
1.200 - 1.399<br />
1.000 - 1.199<br />