Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

10 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 Det bliver den nuværende prorektor på DTU, der skal afløse Lars Pallesen som rektor for Danmarks Tekniske Universitet. ForsknIngspolItIk Af Jens Ramskov ram@ing.dk I morgen, lørdag, fylder DTU’s prorektor, Anders Bjarklev, 50 år. I onsdags fik han en stor fødselsdagsgave i forskud i form af posten som rektor fra 1. november. Anders Bjarklev afløser til den tid Lars Pallesen, der har regeret over DTU siden 1. november 2001, og hvis kontrakt udløber 31. oktober. Han bliver den femtende rektor, siden H.C. Ørsted oprettede Den Polytekniske Læreanstalt i 1829 og selv stod i spidsen som direktør (rektor) indtil 10 dage før sin død i 1851. Udnævnelsen af Anders Bjarklev kan ikke betegnes som en overraskelse. Ingeniørens analyse af mulige personer til posten udpegede ham som den oplagte interne kandidat. Analysen, vi bragte 13. maj, umiddelbart efter stillingen blev opslået, lød: Findes der job, som er bedre end dit? Der kan være mange grunde til, at du læser det her. Måske er du fuldt og fast indstillet på at finde en ny jobfremtid? Eller måske sonderer du terrænet af ren nysgerrighed? Uanset hvad, tilbyder vi dig relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der matcher din baggrund som ingeniør. Velkommen til Jobfinder.dk – din genvej til en ny fremtid ‘For knap et år siden besluttede DTU’s bestyrelse at ansætte Anders Bjarklev som prorektor efter Knut Conradsen, der havde haft posten både under Pallesen og dennes forgænger, Hans Peter Jensen. Når bestyrelsen ansatte Anders Bjarklev – vel vidende, at et skifte på topposten var nært forestående – så må han vurderes at have gode chancer også for at komme helt til tops. Spørgsmålet er dog, om han har haft for kort tid på posten som prorektor til at vise sit værd’. Det sidste spørgsmål viste sig ikke at være afgørende. DTU’s bestyrelsesformand, Sten Scheibye, siger til Ingeniøren, at Anders Bjarklev gennem mange år har vist, at han kan skabe resultater, og at han med sit indgående kendskab til DTU er den helt rigtige kandidat. Der er ikke lagt op til, at Anders Bjarklev skal gennemføre paladsrevolutioner. »DTU’s strategi ligger fast,« siger Sten Scheibye. Anders Bjarklev ønsker heller ikke at komme med programudmeldinger, så længe det stadig er Lars Pallesen, der tegner butikken. På spørgsmålet om, hvorfor han har lyst til posten, kommer svaret dog hurtigt: Hvis du tør se efter. Det er et af de mest spændende og vigtige job, man kan tænke sig – både personligt og for landet. Anders Bjarklev, nyudnævnt rektor, DTU Bjarklevs store fødselsdagsgave: DTU’s rektorpost AnDers BjArklev tiltræder som DTU’s rektor 1. november. »Det er et af de mest spændende og vigtige job, man kan tænke sig – både personligt og for landet.« Anders Bjarklev har haft hele sit professionelle virke på DTU, og han erkender blankt, at han ikke er en industrimand, men en universitetsmand. Men via sin deltagelse i bl.a. opstart af flere virksomheder og kon takt i øvrigt til erhvervslivet ser han ikke det som et problem for samarbejdsrelationerne. Flere kilder uden for DTU, som Ingeniøren har talt med, ønsker Anders Bjarklev tillykke og anerkender hans kompetencer på mange områder. Alligevel betegner de udnævnelsen som fantasiforladt og nærmest med karakter af en kåring. De peger bl.a. på, at Anders Bjarklev kommunikationsmæssigt ligger langt fra både Lars Pallesen og Knut Conradsen. Fra aktiv forsker til leder Som ung forsker arbejdede Anders Bjarklev inden for elektromagnetisk feltteori og optisk kommunikation. Han er forfatter eller medforfatter til flere end 150 videnskabelige artikler og 20 patenter eller patentansøgninger. I 2004 tog han det afgørende spring væk fra en position som aktiv forsker, da han blev leder af DTU’s COMcenter – forgængeren for det nuværende Institut for Fotonik. Adspurgt af Ingeniøren betegnede han selv dengang højdepunktet af sin forskning som sit arbejde omkring modellering af optiske fiberforstærkere, som var grundlaget for doktorafhandlingen og udviklingen af krystalfibre. Det sidste førte til oprettelsen af firmaet Crystal Fibre i samarbejde med NKT. Firmaet er siden helt overtaget af NKT og er nu en del af NKT Photonics. j Blå Bog Anders Bjarklev er født i Roskilde, men professionelt har Lyngby været omdrejningspunktet for hele hans virke. Han er uddannet ved DtU som civilingeniør i 1985 og ph.d. i 1998 og tildelt den tekniske doktorgrad, dr.techn., i 1995. Har været ansat som adjunkt (1988), lektor (1992) og fra 1999 som professor. Har tidligere haft posten som institutdirektør for DTU Fotonik og blev sidste år udpeget til prorektor for DTU. Har modtaget flere priser, bl.a. Villum Kann Rasmussens tekniske legat på 1,5 mio. kr.
BYggerI Af Peter Lundhus Technical Director Femern A/S I IntervIewet med Peter Lundman i Ingeniøren 17. juni 2011, ‘Tunneler bliver altid dyrere end ventet’, sker der væsentlige fejlslutninger med hensyn til Femerntunnelens budget. vI har udarbejdet budgetoverslaget på basis af tydeligt beskrevne forudsætninger. Når forudsætningerne ændrer sig – så ændrer projekt og pris sig også. Det er et vilkår for alle infrastrukturprojekter. Det er en ukorrekt stramning at tale om en ‘budgetoverskridelse’, som journalisten skriver. EU har ændret spillereglerne. Det ændrer bygherrens anlægsoverslag. journalIsten konkluderer, at: ‘Femerntunnelens budget netop er vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag’, og videre: ‘Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris?’. selvFølgelIg kan vi ikke ramme en endelig pris, inden planlægning og tilbudsgivning er gennemført. Men vi kan lave et meget kvalifice Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 Debat Femern-overslag er sikkert BYggerI Af Eva Kartholm Direktør, Dansk Facilities Management (DFM) både hos regerIngen og oppositionen har man fokus på behovet for renovering af bygningsmassen. Regeringspartierne har vedtaget et håndværkerfradrag for private boligejere, mens oppositionen stiller forslag om en hjælpende hånd til dansk økonomi med sin plan om at målrette 10 mia. kr. til renovering af blandt andet kommunale ejendomme. desværre har de Radikale i denne uge meldt ud, at de ikke kan støtte fremrykning af offentlige investeringer, hvilket virker uforståeligt, når man ser på de mulige konsekvenser af manglende handling på dette område. Uanset hvilken partifarve man har, bør man tage det alvorligt, at de offentlige bygninger har et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. Især fordi der er meget vundet ved rettidig vedligeholdelse. hos dansk FacIlItIes management (dFm) ser vi et stort behov for at løfte niveauet for de offentlige bygninger. Rådgivningsvirksomheden Cowi har eksempelvis vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet på offentlige bygninger vil udgøre 14 mia. kr. i 2011. Kommunerne risikerer at gældsætte sig for det beløb, hvis der ikke tages fat på et renovere bygningerne til et tidssvarende niveau. mange aF dFm’s medlemmer arbejder dagligt med at skabe optimale rammer for brugerne af offentlige faciliteter samtidig med, at ressourcerne udnyttes optimalt. På baggrund af medlemmernes erfaringer og ekspertise er vi ikke i tvivl om, at investeringer i bedre faciliteter kan ende med at blive en rigtig god forretning. 11 ret overslag baseret på en række forudsætninger. Det er rigtigt, at budgettet er et budgetoverslag, men det har jo netop hele tiden være pointen, og det har været helt klart for ejeren og politikerne i Folketinget. Vi har tydeligt fortalt, at overslaget bygger på antagelser, hvorom der i november 2010 stadig var en vis usikkerhed: resultatet af de igangværende miljøkonsekvensvurderinger. Projektet, og dermed prisen, kan ændre sig, hvis der kommer myndighedskrav i forbindelse med godkendelsen, som Femern A/S ikke kunne have forudset i den hidtidige planlægning nye myndIghedskrav – som f.eks. netop det krav fra EU om indarbejdelse af VVM for produktionsstedet, der nu har ført til en placering af produktionen i Danmark – og dermed en meromkostning på anslået 2,8 mia. DKK. Inden Femern bælt-projektet godkendes i Folketinget i form af en anlægslov i 2013, så kender vi de endelige betingelser. Derfor vil vi også have en stor sikkerhed for Femerns økonomi inden den politiske vedtagelse. Indtil da har vi en åben, gennemskuelig proces, hvor alle kan følge med i, hvordan det endelige projekt bliver til og på hvilke forudsætninger. Dokumenterne ligger på Transportministeriets og selskabets hjemmesider. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#97ck Debat renovering betaler sig de rIgtIge rammer øger eksempelvis produktiviteten og innovationen og har endvidere indflydelse på trivsel og arbejdsmiljø. Tag skoleområdet som eksempel. At bygningsmassen i den danske folkeskole trænger til et løft, er der talrige eksempler på. Hvis vi via offentlige investeringer kan skabe rammer, der i højere grad understøtter elevernes indlæring og medarbejdernes trivsel, og dermed i sidste ende øger uddannelsesniveauet og Danmarks konkurrenceevne, er pengene givet rigtig godt ud. renoverInger aF den offentlige bygningsmasse kan også give store besparelser på energisiden. I Danmark står bygninger for 40 procent af det samlede energiforbrug, svarende til cirka Man bør tage alvorligt, at de offentlige bygninger har et alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. 50 mia. kr. Der er altså et stort besparelsespotentiale både for pengepungen og for CO 2udledningen. Dertil kommer, at en energirenovering også vil betyde forbedringer for komforten og sundheden som følge af bedre indeklima. der er nok at tage fat på, og problemerne og prisen vil kun vokse i takt med, at renoveringen af de fælles ejendomme og øvrige faciliteter udsættes. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#97gd Vil du udbygge din specialistviden med en Executive MBA, hvorfor så ikke vælge Nordeuropas stærkeste? Financial Times har kåret os bedst i Nordeuropa blandt verdens 100 bedste Executive MBA programmer. Vores særligt høje akademiske niveau og internationalt anerkendte professorer medfører massive karrierestigninger for vores deltagere. Dette, kombineret med vores akkrediteringer, er især grund til den flotte ranking. Samtidig udvælger vi nøje deltagere og fakultet for at sikre et stærkt netværk med høj international faglighed til gavn for deltagerne. CBS Flexible Executive MBA tilbyder, at du kan holde pause mellem modulerne – og samtidig bevare det komplette resultat. STUDIESTART SEPTEMBER 2011 Ring på 38 15 60 21 og læs mere på www.cbs.dk/flexemba CBS Flexible Executive Master in Business Administration Råvarebygningen, Porcelænshaven 22 · DK-2000 Frederiksberg · Tel. + 45 38 15 60 00 · mba@mba.dk
Page 1 and 2: karrIErE I designvirksomheden Rosen
Page 3 and 4: PrOduKt udviklingsdagen2011 Produkt
Page 5 and 6: IrSt: Infrared Search and Track er
Page 7 and 8: Opret en kompetenceprofil på det n
Page 9: 4 De to kunstige øer får cut-and
Page 13 and 14: SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSK
Page 15 and 16: SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ DE DANSK
Page 17 and 18: Amplitude Amplitude noget peger alt
Page 19 and 20: 113 nye job 16.30 ineffektiv på le
Page 21 and 22: SERIE Afsted for at hjælpe Organis
Page 23 and 24: Maskiningeniør til spændende udvi
Page 25 and 26: Want to see results? PROFESSOR Soft
Page 27 and 28: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 29 and 30: nordsjælland/fortsat louisiana - l

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?