Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

karrIErE I designvirksomheden 

Rosendahl 

smutter den administrerende 

direktør 16.30. 

SIDE 16-17 

To broer, to kunstige øer 

og verdens længste 

sænketunnel gør Hongkong 

landfast i 2016. 

SIDE 8-9 

Det er over to en halv gang 

dyrere at få strøm i stuen i 

Holbæk end i Vejle, men 

kunderne er bundet til deres 

elselskab. Noget kludder, 

mener ekspert, og Forbrugerrådet 

kræver ændringer. 

ElfOrSYNING 

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og 

Sanne Wittrup sw@ing.dk 

Det koster 600 kroner for ejerne af en 

almindelig villa i Vejle at få strøm 

sendt ind i stuen af det lokale elselskab 

Tre-For. I Holbæk ender en familie 

med samme forbrug med en 

regning på 1.685 kroner til Seas-NVE 

– over to en halv gang dyrere. 

Det dokumenterer en kortlægning 

af samtlige 80 netselskaber i Dan- 

113 

NYE JOB KARRIERE SIDE 20 

mark, som Ingeniøren har udarbejdet. 

Det er de selskaber, der transporterer 

strømmen til husstandene – og 

som kunderne er bundet til. 

Der er stor forskel på, hvor godt elmonopolerne 

rundt omkring i landet 

tager sig betalt for denne transport. 

Seas-NVE og Dong Energy, der tilsammen 

dækker størstedelen af 

Sjælland, er dyrest af de største selskaber. 

Hos Dong koster elnet-ydelsen 

1.444 kroner om året. 

De jyske selskaber med Tre-For i 

spidsen er generelt billigere, men da 

de to selskaber på Sjælland er landets 

største, havner gennemsnitsregningen 

på 1.280 kroner. 

»Jeres tal viser helt tydeligt, at der 

er uacceptabelt stor spredning i priserne,« 

siger økonom Martin Salamon, 

Forbrugerrådet. 

Han kalder Energitilsynet, som 

godkender monopolindtægterne, for 

mIlItær Aldrig har verden 

brugt flere penge på 

våben. Men færre midler 

går til teknologiudvikling. 

SIDE 4-5 

‘en tandløs tiger’. Lovgivningen udelukker 

tilsynet fra at stille skrappe 

krav til elmonopolerne. 

»Den måde, som Energitilsynet 

kan presse effektiviseringer igennem 

på, er meget slap. Det sker slet 

ikke i den grad, der er potentiale til. 

Det kræver en forbedret lovgivning,« 

siger Martin Salamon. 

De store prisudsving skyldes ikke 

forskellige omkostninger, fastslår 

Anders Larsen, ekspert i elmarkedet 

og ekstern lektor på RUC. Årsagen er 

derimod, at loftet over elselskabernes 

monopolindtægter blev fastlagt i 

2004. Også dengang var prisudsvingene 

store. 

»Det er ikke rart at se i Ingeniørens 

undersøgelse, at strukturen fra 

dengang kører videre. Vi fastlåste en 

mere eller mindre tilfældig prisrelation 

selskaberne imellem. Det ser 

ud til at være en blivende forskel, og 

GOD SOmmEr! 

Ingeniøren 

er tilbage 

fredag 12. 

august. 

INGENIørEN DOkumENtErEr urImElIG prISfOrSkEl: 

Elkunder på Sjælland bliver flået 

der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge IT specialister på 

det er ikke rimeligt,« siger Anders 

Larsen. 

Selskabernes indtægter blev fastlåst, 

efter at det i starten af det nye årtusind 

mislykkedes at bringe priserne 

ned ved at kræve effektiviseringer 

af de dyreste selskaber. 

»Hele det forløb er noget kludder,« 

siger Anders Larsen. 

En undersøgelse fra konsulentfirmaet 

Norenergi viser, at også de priser, 

som elmonopolerne sætter for 

virksomheder, svinger voldsomt. 

»Det er ét kaos. Selskaberne kan tage 

den pris, de vil. Nogle af de store 

virksomheder betaler under to øre pr. 

kWh, mens andre betaler 12 øre,« siger 

konsulentfirmaets direktør Torben 

Synnest. 

Ifølge Energitilsynet opkræver de 

danske elselskaber årligt godt seks 

milliarder kroner i monopolydelser. 

De har endda tilsammen inden for 

Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund 

inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifi kationer. Kontakt os på tlf. +45 29 10 52 27. 

Randstad Professionals: national & international rekruttering 

26 

31 

lovens rammer mulighed for at sætte 

prisen yderligere cirka ti procent i vejret. 

En del af elselskaberne vælger 

nemlig ikke at sætte priserne så højt, 

som loven giver dem mulighed for. 

»Vi kunne opkræve 70 mio. kr. mere, 

men vi har sat målrettet ind på at 

drive vores net effektivt. Vi skal ikke 

tjene penge på de regulerede dele af 

forretningen,« siger administrerende 

direktør Knud Steen Larsen, Tre-For. 

»Der er slet ingenting, der kan forklare 

den store forskel på priserne,« 

tilføjer han. 

Ingeniørens kortlægning viser betalingen 

til det lokale netselskab. 

Danskernes elregning består desuden 

af prisen for selve strømmen 

samt moms og andre afgifter. Dertil 

kommer en betaling til det overordnede 

højspændingsnet. j 

læS SIDE 12-13 

Siden 1892 

1. juli 2011 

ing.dk 

Illustration: Arup

2 Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 

Forskere, der politiserer, gør samfundet rigere 

Leder 

af Arne R. 

Steinmark 

ansv. chefredaktør 

ars@ing.dk 

skærmydsler og skænderier mellem 

forskere og politikere udspiller 

sig i medierne. Forskerne frygter for 

deres ytringsfrihed, når de bankes på 

plads af de politiske magthavere. Politikerne 

oplever, at faglige eksperter 

benytter deres status som figenblad 

for at politisere – og derfor må affinde 

sig med verbale bank. 

kan man frigøre sig fra det generelle 

ubehag – og det er vanskeligt – 

ved at betragte profiler i landets højeste 

embeder føre debat på et ganske 

uværdigt niveau, er konflikten i sig 

selv – det forhold, at en forsker fortol- 

ugens satire: It-økonomI 

SkrID 

Ingeniøren 

ker data og formidler en holdning på 

baggrund heraf – besynderlig. 

netop Besynderlig, fordi det turde 

være helt åbenlyst, at det samfund, 

der betaler forskernes løn, selvfølgelig 

kan forvente, at de bruger deres 

indsigt til at kvalificere debatten, 

så politikerne træffer klogere beslutninger, 

end de ellers ville have gjort 

til gavn for os alle. Hvad skal vi ellers 

med alle disse forskere, hvis ikke vi 

udnytter deres lærdom og samtidig 

anerkender, at de også er mennesker 

med faglige synspunkter, der lejlighedsvis 

kan være på afveje? 

ren og interessefri grundforskning, 

den ubesmittede science, er et 

sjældent og eksklusivt dyr. Hovedparten 

af professorer og forskere er 

beskæftiget inden for områder, hvor 

der er albuerum for fortolkning og 

udlægning af data, hvilket er helt i or- 

den. Tanken om, at en akademisk elite 

via titel er udstyret med den absolutte 

indsigt og eksklusiv adgang til 

endegyldige sandheder, er naiv indbildning 

og blind autoritetstro. Derfor 

kan og skal de også udfordres fra 

et oplyst grundlag. 

de mange arbejder med en praktisk 

visdom, hvor forskningen har et sigte 

og er drevet af værdier: Effektiv offentlig 

transport, et renere miljø eller 

udvikling af potente lægemidler 

med færre bivirkninger. Eksperten 

står nok på en platform af faglighed, 

når vi drøfter niveauer for farlige stoffer, 

men spørgsmål som, hvornår en 

risiko er acceptabel eller ej, hvornår 

vi vurderer, at noget er farligt eller ikke, 

bringer forskerens egne værdier 

og holdninger i spil. 

‘neutrale’ fagfolk, kan man måske 

finde i sektorforskningen, der 

Videnskabsminister Charlotte sahl-Madsen har godkendt, at selskabet bag nemiD bevidst lader kunderne vente op til fem min. 

i telefonen, hvis de ringer med spørgsmål. Formålet er at nedsætte antallet af henvendelse fra 75.000 om måneden til 20.000. 

>> se flere på ing.dk/satire 

telefon +45 33 26 53 00 

redaktion@ing.dk / www.ing.dk 

AnSv. ChEfREDAktøR: arne r. steinmark 

REDAktIonSChEfER: Henning Mølsted, 

indhold, rolf ask Clausen, community og trine 

reitz Bjerregaard, journalister 

REDAktøRER: robin engelhardt, Viden & 

erkendelse, nanna skytte, designchef 

SALg: tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen, 

ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 telefax 

+45 33 26 53 02 stillingsannoncer: thomas ellekjær 

Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk telefax 

+45 33 26 53 03 

kommEntARER og LæSERInDLæg: 

debat@ing.dk 

AbonnEmEnt og ADRESSE ænDRIngER: 

telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk 

www.ing.dk/abonnement 

abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. 

tRyk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220 

SAmLEt opLAg: 79.750 eksemplarer (Dansk 

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) synspunkter 

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes 

Legitimiteten bag forskernes 

indflydelse er, at 

en holdning skal knytte 

an til en klar faglighed. 

er hegnet politisk ind og embedsgjort 

på en måde, så samfundet bliver 

langt mindre udfordret, end det 

burde. Men på universiteterne må 

man forvente flere konstruktive indspil 

til samfundsudviklingen fra de 

kloge hoveder, når de måler og fortolker 

data, historisk kildemateriale eller 

intentionen bag juridiske aftaler. 

Det indbefatter, at de personligt markerer 

synspunkter, som kan opfattes 

som politiske. 

Anders Christensen spørger: »Er der 

ægte vakuum i verdensrummet? Hvis 

man tog en kasse af uigennemtrængeligt 

materiale med ud i verdensrummet 

og derefter lukkede den, hvad ville 

man så finde inden i den?« 

Jens Ramskov, Ingeniørens teknologiredaktør 

og videnskabsjournalist, svarer: 

når gaspartikler farer rundt mellem 

hinanden, opstår der et tryk. Er 

der ingen partikler til stede, er der vakuum, 

som har rod i det latinske ord 

‘vacuus’, der betyder ‘tom’. 

selv i det interstellare rum findes 

der dog ikke ægte vakuum, men nogle 

få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter. 

Dem vil man kunne fange i 

den tænkte kasse. Det korte svar vil 

derfor lyde, at en kasse i verdensrummet 

vil indfange hydrogenatomer. 

Men selv uden disse hydrogenatomer, 

vil vakuum ikke være helt tomt. 

Fra kvantemekanikken ved vi, at der 

uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle 

partikler i vakuum i form af partikler 

og antipartikler. Hvis disse virtuelle 

partikler bliver adskilt fra hinanden, 

bliver de til rigtige partikler, 

som kan indfanges. 

denne situation kendes omkring 

et sort hul, hvor den ene partikel kan 

blive indfanget af det sorte hul, mens 

den anden lige netop undslipper. Det 

vil kunne observeres som en form for 

det, der imidlertid adskiller dem 

fra de valgte på tinge, er, at en holdning 

skal kunne knytte an til en klar 

faglighed og ikke en fritsvævende 

mening. Det er legitimiteten bag forskernes 

indflydelse. Den reelle magt 

har den politiske beslutningstager 

jo altid. Derfor skal der i vores demokrati 

også være plads til at fagfolk åbner 

munden så højt, at det kan regne 

med finker fra panden. Der skal være 

plads til at dumme sig. Og der skal 

være plads til at være uenig med eksperterne. 

For det gør vores samfund 

rigere. 

de fleste kan gennemskue, når 

en forsker kammer over eller bliver 

skinger. Det behøver vi ikke magten 

til at udlægge for os. Til gengæld 

må forskerne gå længere end at kræve 

ret til at ytre sig. For indsigt forpligter. 

j 

SPØRG SCIENTARIET 

Er der ægte vakuum i rummet? 

som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål. 

redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes 

til andre formål. Henvendelse til 

søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon 

+45 33 26 53 17 

UDgIvER: Mediehuset ingeniøren a/s 

skelbækgade 4, 1717 København V 

telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 

? 

stråling, der strømmer ud fra det sorte 

hul: Hawkingstråling. Det er forklaringen 

på, at sorte huller gradvist 

vil fordampe; processen sker dog 

uhyre langsomt for store, sorte huller. 

Hvis vi antager, at kassen er fuldstændig 

ideel, vil den også kunne 

indfange virtuelle partikler, som det 

sker ved sorte huller – inden i kassen 

bliver disse til rigtige partikler. 

Foto ner fra radiobølger, gammastråling 

eller lignende vil principielt og så 

kunne indfanges. Hvad der sker inden 

i kassen, afhænger dog af, hvordan 

den er konstrueret. Er den beklædt 

med absorptionsmaterialer, 

som i et radiodødt rum, vil fotonerne 

ramme væggene og opvarme disse. 

Er den beklædt indvendigt med 

et 100 pct. reflekterende spejl – som 

dog ikke kan laves i praksis – så vil fotonerne 

i princippet fare frem og tilbage 

i kassen i uendelighed. 

elektromagnetiske bølger behøver 

ikke noget materiale at bevæge sig i. 

De bevæger sig let og uhindret med 

lysets hastighed gennem intetheden 

– vakuum. Det er grundlaget for 

Max wells elektromagnetiske feltteori 

og Einsteins specielle relativitetsteori, 

som en stor del af den moderne 

teknologi er baseret på. j 

>> Læs flere svar og stil dine egne 

spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg 

Mediehuset ingeniøren a/s ejes af 

ingeniørforeningen, iDa 

DIREktIon: arne r. steinmark, 

adm. direktør 

Christian Hjorth, 

kommerciel direktør

PrOduKt 

udviklingsdagen2011 

Produktudvikling og produktivitet 

– Hvad gør os produktive i produktudviklingen? 

– Hvordan bidrager produktudviklingen til virksomhedens succes? 

IPU byder sammen med DTU Management og Ingeniøren velkommen til 

Produktudviklingsdagen 2011 – en konference med case- orienterede 

erfaringer fra innovative virksomheder, med eksempler fra IPU’s 

forskningsbaserede rådgivning og udvikling, samt med præsentationer 

fra DTU’s internationalt baserede forskningsarbejde. Alt sammen inden 

for centrale ingeniørmæssige og kommunikationsteknologiske fagområder. 

IPU trækker på 50 års erfaring i samarbejde mellem forskning og 

erhvervsliv, hele tiden på forkanten med nyeste viden og metoder, 

med det formål at styrke virksomhedernes forretningsmæssige succes 

gennem innovative og fremadrettede løsninger. 

DTU Management har innovation og produktudvikling blandt sine 

fokusområder. Instituttets arbejde har skabt internationalt anerkendte 

forskningsresultater og har samtidig dannet grundlag for ny indsigt 

med innovation og produktudvikling af væsentlig betydning for dansk 

erhvervsliv. 

Program i udvikling 

Følg opbygningen af programmet for 

Produktudviklingsdagen 2011 på 

produktudviklingsdagen.dk 

En konference arrangeret af IPU i samarbejde med DTU og Ingeniøren: 

Fakta 

Onsdag den 7. december 2011 

9.00-17.00 Konference 

17.00-18.00 Networking 

18.00-21.00 Gallamiddag 

DTU, bygning 116 

2800 Kgs. Lyngby 

Deltagerpris på konferencen er 

kr. 3.600,- ekskl. moms 

Kontakt 

Lars Hein, 4525 4641, lh@ipu.dk 

Tim McAloone, 4525 6270, tmca@man.dtu.dk 

Per Bach, 3326 5384, pb@ing.dk


FOKUS Våbenindustri 

gaMle daMer I nye Klæder 

Super Hornet, der er en af konkurrenterne til 

at blive afløser for F-16 og F-15 Silent Eagle, 

sælger godt i øjeblikket. Et stigende antal 

lande satser på at købe hyldevarer forstået 

som modne platforme, der giver sikre driftsomkostninger 

og samtidig er spækket med 

ny teknologi. 

Overalt i Vesten reduceres 

forsvarsbudgetterne kraftigt 

i disse år. Og selv om der aldrig 

har være brugt flere 

penge på indkøb af våben, 

er der færre penge til udvikling 

af ny teknologi. Modne 

platforme med nyeste teknologi 

kan være løsningen. 

MIlItærteKnOlOgI 

Af Erik Holm erh@ing.dk 

St. louis, Missouri 

Bukserne klæber til benene, så snart 

man træder udenfor, og selv tjæren i 

asfalten smelter i varmen denne formiddag. 

Vi befinder os i det sommervarme 

hjerte af USA’s midtvesten, 

hvor stribevis af smadrede bygninger 

stadig viser, at tornadosæsonen kun 

lige er overstået. 

Andre, mere vedholdende, men 

trods alt langt mildere vinde blæser 

dog over St. Louis og en af USA’s største 

teknologivirksomheder – Boeing 

Defence, Space & Security – der har 

sit hovedsæde her. Det er forandringer, 

der hænger i luften. 

Trods historisk store forsvarsbudgetter 

og et globalt set rekordstort køb 

af nye våben, aftager lysten til at deltage 

i store militære udviklingsprojekter 

som kampfly og skibe hos de 

vestlige stormagter. Rigerne fattes 

penge. Selv verdens eneste militære 

stormagt må skære i forsvarsinvesteringerne. 

»Fra 2012 vil vi begynde at se flade 

eller faldende forsvarsbudgetter i 

USA i takt med at engagementerne i 

Afghanistan og Irak reduceres. Vi 

forventer det vil fortsætte i de kommende 

år,« siger Sam Perlo-Freeman, 

der er seniorforsker ved Stockholm 

International Peace Research 

Institute, Sipri. 

Super Hornet International roadmap er den nyeste 

version af flyet, der i sin oprindelige form fløj 

første gang i 1978 som F-18 Hornet. Flyet er specielt 

designet til internationale kunder gennem en 

række tilvalgsmuligheder. Ifølge Boeing har Danmark 

indtil videre kun vist interesse for Super 

Hornet i basisudgaven, som også USA flyver. 

Analytiker og ekspert i den internationale 

luftfartsindustri Richard 

Aboulafia fra Teal Group i Washington 

er enig. 

»Alt peger på reducerede budgetter 

de kommende år. Det mest markante 

tegn er vel, at selv højrefløjen er begyndt 

at tale om besparelser på forsvarsbudgetterne,« 

konstaterer Richard 

Aboulafia. 

Fordoblede våbenindkøb 

Reducerede budgetter er dog ikke lig 

med, at der ikke bruges penge på køb 

af nye våben. Sipri udgav 7. juni sin 

seneste årbog, der dokumenterer, at 

de globale våbenindkøb er mere end 

fordoblet fra knap 200 mia. dollars i 

2002 til godt 400 mia. dollars i 2009, 

der er de seneste tal. Men tallene fortæller 

ikke hele sandheden, fortæller 

Dr. Susan Jackson, der er ansvarlig 

for rapporten. Der sker nemlig store 

forandringer i den måde, man køber 

materiel på. 

Udvikling af helt nye, store våbensystemer 

som kampfly og store skibe 

begynder at miste opbakning på 

grund af de faldende budgetter, og 

flere lande går sammen om udviklingstunge 

projekter. Især i de store 

europæiske lande – men også i USA, 

hvor flere dyre projekter bliver barberet 

i antal eller udskiftet med billigere, 

modne projekter. 

Årsagen er galoperende udviklingsomkostninger 

især på tunge systemer 

som militærfly. I 1984 forudsagde 

den tidligere chef for Lockheed Martin, 

Norm Augustine, at mens forsvarsbudgetter 

over tid vil vokse lineært, 

vil udviklingsomkostninger for 

nye militærfly stige eksponentielt. 

Konsekvensen bliver, at USA’s samlede 

forsvarsbudget i 2054 kun vil have 

råd til at købe ét kampfly på grund af 

de galoperende udviklingsomkostninger. 

Indtil videre har Augustine haft 

ret. Se bare på F-35 Joint Strike Figh- 

MOtOr: De to moderniserede 

motorer kaldet GE 

F414 EPE (Enhanced Performance 

Engine) giver 15- 

20 procent mere trykkraft. 

Hyldevarer er blevet 

et hit i militærindustrien 

ter, hvis pris allerede vurderes som 

langt over det dobbelte af det budgetterede. 

Eller hvad med B-2 bombeflyene, 

som endte med at koste amerikanerne 

20 mia. kr. – for ikke at tale om 

F-22, Eurofighter og franske Rafale. 

Alle er flyprojekter, der har vist sig 

milliarder af dollars og euro dyrere 

end først antaget, og som følgelig ender 

med at blive kraftigt reduceret i 

antal. 

Og det er ikke kun kampfly, det 

handler om. Militært isenkram er efterhånden 

så rasende dyrt at udvikle, 

at et stigende antal lande, der kæmper 

med reducerede forsvarsbudgetter, 

må se sig om efter gamle eller 

færre produkter. I Storbritannien har 

politikerne netop droppet konstruktionen 

af et hangarskib og indgået en 

forsvarsaftale med Frankrig for at dele 

udgifter til militæret. 

Ny vin på gamle flasker 

En af de virksomheder, der indtil videre 

lever godt af den udvikling, er 

netop militærdivisionen hos verdens 

største flyproducent Boeing Defence, 

Space & Security, BDS. En global 

kæmpe, der med en omsætning på 

167 mia. kr. og 65.000 ansatte verden 

over er verdens tredjestørste våbenproducent, 

ifølge tal fra Sipri. 

Med base i smeltende varme St. 

Louis kører Boeing efter en militærteknologisk 

strategi, der dybest set 

hælder ny vin på gamle flasker. En 

tur rundt på koncernens amerikanske 

aktiviteter viser hvordan. I St. 

Louis bygges F-18 Super Hornet og 

F-15 Eagle, der begge fundamentalt 

set er udviklet i 1970’erne, men stadig 

går som varmt brød i moderne 

udgaver. Boeing har netop solgt 148 

Super Hornet til USA og Australien. 

I Seattle bygges en ny produktionslinje 

til overvågningsflyet P-8 Poseidon, 

som er en militær variant af 

737-serien. I Philadelphia og i Mesa, 

Arizona, øger Boeing produktionen 

BrændStOFtanKe: Vinkeltro 

brændstoftanke 

med 3.000 pund brændsel 

giver ifølge Program Manager 

Mark Grammon op 

til 19 procent større rækkevidde 

uden at skabe 

større vindmodstand. 

af helikoptere som Chinook og 

Apache, der har mere end 20 år 

på bagen, men som sælger i stigende 

omfang. 

Pointen er, at indmad, elektronik, 

sensorer, våbensystemer, kommunikationssystemer 

og flyveelektronik 

er spritnyt, selv om rammen er designet 

for 20-40 år siden. Det giver kunderne 

adgang til nyeste sensorer og 

materialeteknologi samtidig med, at 

de får produkter uden ubehagelige 

driftsmæssige overraskelser, fremhæver 

koncernchef Dennis Muilenberg. 

Det har givet succes især i udlandet. 

»Globalt er der et voksende marked 

for den slags teknologisk tænkning 

på grund af de mere strikse budgetter,« 

siger Dennis Muilenberg. 

Super Hornet er også på spil i Danmark 

og er netop nu klar i en ny, og 

opdateret international version. Og 

meget tyder på, at tiden er med Boeing. 

For selv om det danske forsvarsbudget 

faktisk voksede en anelse ved 

seneste forsvarsforlig på grund af 

indsatsen i Afghanistan, er der politisk 

krav om, at Forsvaret køber hyldevarer 

frem for udviklingsprojekter. 

Læg dertil, at Socialdemokraterne og 

SF i forbindelse med deres 2020-plan 

sagde, at de vil overveje at droppe ud 

af JSF-projektet og halvere antallet af 

kampfly. En konsekvens af, at det politisk 

er hulens svært at sælge besparelser 

på efterlønnen og samtidig advokere 

for et milliardindkøb af kampfly. 

»Vi forventer et stigende marked 

for vores produkter – først og fremmest 

kampfly og helikoptere –i de 

kommende år,« siger Dennis Muilenberg. 

Øget international satsning 

Som resultat af strategien øger Boeing 

sin internationale satsning i disse år 

dels gennem egentlig salg og dels ved 

at etablere partnerskaber som Danish 

laser/Missilvarsling: 

Sensorsystem, 

der advarer mod indkommende 

missiler. 

VåBenBrønd: En nyudviklet 

våbenbrønd under centerdelen 

af flyet kan indeholde 2-4 

missiler eller bomber i en konfiguration 

med mindre radarsynlighed. 

Det øger flyets 

rækkevidde i forhold til at 

have våben under vingerne. 

Advanced 

Manufacturing 

Research Centre, der er et nyt 

forsknings- og udviklingscenter med 

fokus på avanceret produktionsteknologi. 

Her deltager blandt andre Vestas 

og Terma. 

Og samme tendens ses for andre 

producenter som Thales, BAE Systems 

og EADS. Selv svenske Saab er 

nogle af dem, der døjer med vigende 

hjemme markeder, og søger at øge deres 

tilstedeværelse primært i 

Asien og Mellemøsten. 

»Det kan dække nogle af 

hullerne fra deres egne hjemmemarkeder,« 

siger Susan Jackson fra Sipri. 

Og det er præcis, hvad det gør. Ifølge 

Dennis Muilenberg har Boeing 

øget sin eksportandel fra 7 procent i 

2006 til 17 procent i dag, og det stopper 

ikke her. Målet er 25 procent af 

omsætningen fra internationale kunder 

i 2025 og overskudsgrader på 9,5 

procent og opefter, fortæller han. 

Ikke alle mener dog, at Boeings 

teknologiske strategi er brugbar på 

langt sigt. På et tidspunkt skal Boeing 

udvikle nyt, lyder vurderingen 

fra Richard Aboulafia fra Teal Group 

i Washington. 

Han mener, at Boeings ældre platforme 

ikke kunne klare sig i konkurrencen 

med nyere fly som F-35 og de 

nye russiske fly på længere sigt. Derfor 

kan det blive nødvendigt at sætte 

midler af til udvikling af et helt nyt 

fly, vurderer Aboulafia. 

Hos Boeing anerkender man usikkerheden, 

men føler sig godt rustet. 

»De næste ti år ser rigtig gode ud. 

Men vi står ikke stille, Vi kigger på 

næste generation kampfly, og vi investerer 

intenst i ubemandede systemer, 

som vi spår en stor fremtid. Der 

kan vi drive teknologen,« siger Dennis 

Muilenberg. j

IrSt: Infrared Search and 

Track er en intern sensor, 

der bruges til målsøgning 

og til at fastholde mål. De 

hang tidligere som pods 

under flyet. 

OMKOSTNINGER STIGER STEJLT 

1 mia. 

100 mio. 

10 mio. 

1 mio. 

100.000 

10.000 

next-generation Cockpit: 

11x19 tommer display med 

helt nyt grafisk opbygning 

og forbedret situationsbillede 

for piloten. 

Ingeniør og tidligere chef for Lockheed Martin Norm Augustine 

forudsagde i 1984, at omkostningerne ved flyudvikling stiger så 

stejlt, at USA i 2054 kun vil have råd til ét fly for hele forsvarsbud- 

gettet. Her mangler endda to af de dyreste, nemlig B-2 og F-22. 

P-6 Hawk 

F-16 A/B Falcon 

B-52B 

P-51 Mustang 

F-35 Lightning 

F-18E Hornet 

F-100 Super Sabre 

1920 1940 1960 1980 2000 

MEN VÅBENSALGET GÅR STRYGENDE 

Millarder dollars 

500 

375 

250 

125 

0 

F-15 Silent eagle er en ny version 

af verdens måske bedste 

jagerfly. For at sikre lavere radarsynlighed 

har ingeniørerne 

indbygget våbenbrønde i flyet 

og brugt nye radarabsorberende 

materialer i fuselagen. 

196 mia. dollars 

Flyet er udstyret med en 

elektronisk radar, AESA, der 

er optimeret til luft-luft-operationer. 

Boeing jagter med 

Silent Eagle eksisterende F- 

15-kunder som Japan, Israel 

og Saudi Arabien. 

Salget af våben går strygende og er fordoblet fra 2002 til 2009. Vesten er dog ved 

at reducere budgetterne kraftigt, og det vil slå igennem i de kommende år. 

Omvendt trækker kunder i Asien, Mellemøsten og til dels Sydamerika op. 

401 mia. dollars 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Kilde: Sipri 

Ingeniøren · 1. sektion · 1. juli 2011 

boeings 

ingeniører 

går 3d 

5 

Markant voksende udviklingsomkostninger 

betyder, 

at Boeing fremover skal udvikle 

projekter i 3D. Det vil 

spare tid og dermed omkostninger, 

lyder forklaringen. 

3d-teKnOlOgI 

Af Erik Holm erh@ing.dk 

Det er mere reglen end undtagelsen, 

at flyprojekter sprænger budgetterne 

– men det er en regel, Boeing gerne 

vil lære at overtræde. 

»Vi ønsker et mere forudsigeligt udviklingsmiljø 

til kommende projekter. 

Det sker både af hensyn til os og af 

hensyn til kunderne,« siger Dan Seal, 

der er projektchef for Immersive Development 

Environment hos Boeing. 

Det er betegnelsen for et større internt 

projekt, der skal føre til, at samtlige 

udviklingsingeniører og flydesignere 

i den amerikanske flykoncern skal 

arbejde i 3D, når de udvikler fly. 

Projektet skal kombinere almindelige 

CAD-data med de enorme 

mængder analysedata fra de 

forskellige udviklingsafdelinger. 

Det gælder blandt andet aerodynamiske 

data, der kan vise, hvad ændringer 

vil betyde for flyets manøvredygtighed, 

hvad der er den bedste placering 

af motor og landingsstel, og hvilken 

vinkel på vingerne, der er optimal. 

Samtidig forventer Dan Seal at bruge 

systemet til at optimere produktionen. 

Første projekt i 3D-model er Boeings 

projekt for en afløser for Super 

Hornet kaldet F/A-XX. Det er et såkaldt 

6. generations kampfly. 

Men det risikerer at 

ende i samme problem 

som stribevis af flyprojekter 

før det: Kravene til flyene ændrer 

sig hele tiden, og det er ikke til 

det billigere. Derfor hjælper systemet 

også kunderne, der med det samme 

kan se, hvad eventuelle ændringer 

betyder for flyets præstationer, udviklingstid 

og dermed pris. Den slags løbende 

ændringer i kravene har kostet 

milliarder af dollars gennem tiden og 

betydet færre fly. 

»For os handler det om at få forudsigelige 

udviklings- og produktionsforløb. 

En økonomisk ansvarlig udvikling 

med lav risiko,« siger Dan Seal. 

Tid er penge, ikke mindst i så dyre 

projekter som militærfly. Derfor handler 

det om at reducere antallet af hoveder, 

der er involveret i beslutningerne. 

»Før tog det en uge at evaluere en 

ændring til designet. Med det her 

værktøj kan vi evaluere 1.000 design 

på den samme tid,« siger Dan Seal. 

Storkunden Pentagon er interesseret, 

lyder det fra projektchefen. Det 

samme er Boeings topledelse. 

»Vores ingeniører skal indstille sig på 

at arbejde i dette miljø fremover, men 

det bliver intet problem. Min 13-årige 

søn gør det hele tiden, når han spiller 

computerspil i realtid på nettet. Det 

bliver ikke anderledes for Boeings 

ingeniører, når de bygger nye fly.« j


IntervIew 

Høflighed og disciplin er i 

højsædet i Nasa, der kæmper 

med manglende politiske 

visioner, fortæller Nasas 

nye danske rumlæge. 

naSa 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

I fem måneder har den danske rumlæge 

Peter Norsk nu arbejdet med, 

hvordan Nasa bedst muligt beskytter 

astronauterne mod de påvirkninger, 

der er i rummet – specielt vægtløsheden 

og strålingen. Og det har været 

en stor omvæltning at flytte til 

Johnson Space Center i Texas, USA. 

»I Danmark havde jeg mit eget 

forskningsprojekt og en forskningsgruppe 

på Københavns Universitet. 

Her har jeg mindre frihed, da jeg er 

en brik i et kæmpe spil og afhængig 

af 200300 mennesker. Men det er en 

fantastisk positiv oplevelse, og jeg 

stortrives med at være her i rumfartens 

mekka,« fortæller Peter Norsk. 

Hans nye job er en administrativ 

stilling, hvor han samordner og indstiller, 

hvilke af projekterne i de ti tilknyttede 

laboratorier, der skal prioriteres 

og støttes. Arbejdsdagen består 

primært af møder, rejser og emails. 

Det vigtigste for at begå sig er at 

forstå arbejdskulturen. For ligesom i 

Danmark er der uskrevne regler, der 

er vigtige at kende for ikke at dumme 

sig. Så Peter Norsk har den første tid 

iagttaget og lært af de nye kolleger. 

»Møderne er f.eks. helt anderledes 

Tæt på Peter norsk, dansk rumlæge, siden januar 

Element Scientist på nasas Johnson Space Center 

DanSk naSa-læge: 

»Manglende vision er et kæmpe problem« 

end i Danmark, for her er mere møde 

og selvdisciplin. Der er en meget 

høflig kultur, hvor man aldrig afbryder 

hinanden eller taler i munden på 

hinanden. Møderne bliver på den 

måde meget effektive.« 

Han påpeger, at folk i det hele taget 

er meget høflige og hilser. 

»Jeg har aldrig hørt nogen skændes 

eller være personligt uenige. Det 

gør, at arbejdsmiljøet er bedre, selvom 

nogle bagtaler hinanden. Men 

fordelene er langt overvejende. Jeg er 

meget imponeret.« 

Peter Norsk mener, at dette også 

bunder i, at samfundet er enormt 

multikulturelt og multietnisk, hvilket 

gør, at folk udøver mere selvcensur og 

er mindre direkte end danskerne. 

Arbejdsmoralen er også meget høj: 

»Tingene fungerer mere effektivt 

og hurtigere her. Folk kommer til 

møderne, og hvis jeg beder om noget, 

så sker det med det samme – men det 

er måske også særligt i Nasa. Man 

svarer også altid på emails – helst inden 

for en halv time og ellers svarer 

man, at man svarer senere.« 

Arbejdsdagen er kl. 8 til 18 inklusiv 

en times frokostpause, og der er kun 

to ugers ferie om året. Til gengæld 

har man fri, når man har fri. Man 

forstyrrer simpelthen ikke kollegerne 

i fritiden. Og så er lønnen ca. en 

tredjedel højere end i Danmark og 

skatten plus alle forsikringer er ca. 

det halve. Endelig er bolig og leveomkostninger 

lavere. 

Han mener dog godt, at USA og 

Nasa kan lære noget af Danmark. 

»De kunne godt være mindre bu 

reaukratiske. Der er flere mellemled 

og mere kontrol her, hvor vi stoler 

mere på hinanden i Danmark og accepterer 

et større spild. Men størrelserne 

er også vidt forskellige.« 

Mangler langsigtet vision 

Det er også en stor udfordring for 

Nasa og Peter Norsks arbejde, at 

fremtiden er ekstremt usikker. 

»Det er et kæmpe problem, at der 

ikke er en langsigtet vision for USA’s 

rumprogram, nu hvor planerne om 

månen er droppet. Nasa mangler 

virkelig en politisk retning fra kongressen,« 

siger Peter Norsk og fortsætter: 

»Men den sidste rumfærge flyver i 

juli, og så har USA ikke længere noget 

transportsystem til den Internatonale 

Rumstation (ISS), og det er 

meget usædvanligt, at de giver sådan 

et monopol til Rusland. Rumfærgerne 

har været flagskib for USA, så jeg 

tror, at når amerikanerne ikke længere 

ser rumfærgen på tv et par gange 

om året, vil de kræve en vision.« 

Der er dog stadig ISS, og det vil måske 

fortsætte helt frem til 2028. 

»Men mens Europa har meget fokus 

på grundforskning på ISS, er 

USA mere udforskningsorienteret, 

og fokuserer mere på at benytte 

mennesket til at udforske solsystemet 

– det er nemlig meget mere den 

amerikanske ånd. Så vi venter og 

håber, at politikerne kommer med 

en vision – f.eks. om at sende folk til 

månen, asteroider og så Mars, men 

det er meget usikkert, så det er svært 

at planlægge.« 

Peter norSk i en rumfærgesimulator på Johnson Space Center, hvor han i Nasas 

Human Research Program arbejder med at samordne og indstille, hvilke af projekterne 

i de ti tilknyttede laboratorier der skal prioriteres og støttes. Privatfoto 

rumfærgen enDeavour 

ses på dette enestående foto 

fra 23. maj 2011 koblet 

til den internationale rumstation 

ISS. Billedet er en del af 

en serie, som astronauten 

Paolo Nespoli tog fra det russiske 

Soyuz TMA-20 på vej tilbage 

til Jorden. Det var første 

gang, et Soyuz-fartøj blev 

frakoblet rumstationen, mens 

en rumfærge var koblet til, og 

billederne er derfor de første 

og eneste, der er taget af en 

rumfærge koblet til ISS. Sandsynligvis 

bliver de også de 

sidste, da den sidste rumfærge 

flyver i juli i år. Foto: Nasa 

Kongressen er nemlig kun optaget 

af økonomien lige nu, så Nasa ved end 

ikke, om de skal forvente, at der bliver 

skåret i næste budget. Hos Nasa tager 

de dog det hele i betragtning og opstiller 

forslag til, hvad det vil kræve at 

sende mennesker til Mars. 

»Rejsen vil tage tre år og ingen 

mennesker har været mere end 1 år, 2 

måneder og 12 dage i rummet, så der 

er et kæmpe hul i vores viden om, 

hvordan kroppen reagerer på så lang 

tid under vægtløshed, og hvordan 

man beskytter den. Men jeg tror ikke, 

at der er nogen, der uden en vision vil 

gå med til at sende folk længere tid i 

rummet på ISS.« 

Forskerne ved dog, at vægtløsheden 

giver svækkede muskler, knogler 

og hjertekredsløb. 

»Og det nytter ikke noget, at astronauterne 

har så svækkede muskler og 

knogler, at de ikke selv kan rejse sig, 

hvis de f.eks. nødlander et øde sted i 

Kasakhstan efter en tur i kredsløb og 

selv skal komme ud af rumkapslen. 

Dette skete faktisk for et par år siden.« 

Stråling et stort problem 

Så længe astronauterne blot er i 

kredsløb om Jorden i op til et halvt år 

ad gangen, er den kosmiske stråling 

ikke så kraftig, at den giver store problemer. 

Skal de længere væk – som til 

Mars – kan strålingen blandt andet 

give øget infektionsrisiko. Dette eksperimenterer 

amerikanerne blandt 

andet med ved kortvarigt at bestråle 

dyr meget kraftigt, men hvad der virkelig 

sker opdages først, når der sendes 

nogen ud. 

Blå Bog 

Peter norsk var indtil nytår professor 

ved Biomedicinsk Institut på Københavns 

Universitet, hvor han bl.a. har 

forsket i hjerte-kredsløbsfysiologi samt 

gravitations- og rumfysiologi. 

Han spillede en væsentlig rolle i udvælgelsen 

af danske astronautkandidater 

til Europas rumorganisation ESA. 

Siden januar har han været Element 

Scientist ved Human Health and 

Countermeasures under Human Research-programmet 

ved Nasas Johnson 

Space Center. Her arbejder han med at 

modarbejde vægtløshedens negative 

påvirkninger på astronauterne. 

Noget af det kan løses med træning 

og ernæring. Man har f.eks. løst problemet 

med, at nylandede astronauter 

besvimer ved at give dem støttestrømper, 

salttabletter og vand. Men 

der er mange uløste problemer, som 

man endnu ikke kender årsagen til. 

Immunforsvaret bliver svækket og de 

små kar i f.eks. hjertet kan muligvis 

tage skade som følge af strålingen. 

Svækkelsen af knoglerne ophører 

heller ikke altid, efter astronauter er 

kommet retur til Jorden. 

Det vil derfor tage mindst 1015 år 

fra beslutningen er taget, til alle de 

tekniske og helbredsmæssige ting er 

på plads og man kan sende folk til 

Mars, vurderer Peter Norsk. 

»Det er en langt større udfordring 

end andre rumprojekter, så det kræver 

virkelig en præsident, der vil sige: 

’Det vil jeg!’ og ingen tror, at Obama 

vil det, så lige nu ser det sort ud. Men 

jeg tror på, at sker på et tidspunkt.« 

Han tror derfor heller ikke, at for 

eksempel kineserne ender med at 

komme før USA. 

»Vi må håbe, at kineserne får endnu 

mere gang i deres rumprogram, 

for så skal amerikanerne nok vågne 

op og sætte ekstra gang i deres. Lige 

nu er kineserne langt efter,« siger 

Peter Norsk og fortsætter: 

»Og Europa er næppe en konkurrent, 

for Nasas budget er fem gange 

så stort, hvilket jo er grotesk, for der 

bor 300 mio. i USA og 500 mio. i 

Europa. Så hvis Europa ville, kunne 

de have et mere ambitiøst rumprogram 

end USA – men det har politikerne 

valgt fra.« j

Opret en kompetenceprofil på det 

nye version2.dk og vind en iPad 2 

Synkroniser din LinkedIn-profil 

med Danmarks bedste it-site 

– og bliv headhuntet til Danmarks bedste it-job 

• Importer din LinkedIn-profil direkte til Version2 – eller opret hurtigt en kompetenceprofil 

• Version2 har kun it-job – ingen irrelevante søgeresultater 

• Smart job-viewing viser dig drømmejobbet, du ikke vidste, du ønskede dig 

Se dine nye muligheder på version2.dk/it-job 

it for professionelle 

Nyheder • Debat • Job


teknologI 

enorme stålcylindere skaber 

kunstige øer til rekordtunnel 

Forarbejdet til verdens 

længste sænketunnel skrider 

fremad i farvandet mellem 

Hongkong og det kinesiske 

fastland. 

tunnelanlæg 

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk 

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk 

Midt i den kinesiske tyfonsæson er 

enorme stålcylindere i disse uger ved 

at blive vibreret på plads i den bløde 

lerbund i Pan Pearlfloddeltaet i Kina. 

Stålcylinderne skal danne dæmningen 

i to 300 meter lange, kunstige 

øer, der er det første synlige tegn på 

en fast forbindelse mellem Hongkong 

og fastlandet. 

Cowi International er rådgiver og 

har først og fremmest stået for det 

principielle design af hovedprojektet, 

hvor de vigtige dimensioner og principper 

er blevet fastlagt. Arbejdet med 

at få detaljerne på plads er overladt til 

kineserne, og efter sommer ferien 

starter designtjekfasen i Lyngby. 

Det prestigiøse tunnelbroprojekt, 

VERDENS 

LÆNGSTE 

SÆNKETUNNEL 

Den seks kilometer lange 

vejtunnel bliver en del af 

en fast forbindelse 

mellem Hongkong og 

Kinas fastland, og det er 

Kinas vigtigste infrastrukturprojekt 

– både teknisk 

og politisk. Projektet 

forventes færdiggjort i 

slutningen af 2016. 

Debat Fornuftig IC4-nødplan – med to mangler 

transport 

Af Jørgen 

Kristiansen 

Tidligere 

transportforsker 

ved Aalborg 

Universitet 

IngenIørens ekspertpanel Visionariet 

præsenterede 17. juni 2011 et 

forslag til en nødplan for det danske 

banenet frem til 2022 med henblik 

på at imødegå IC4fadæsen. Visionariet 

har i dette tilfælde bestået af tre 

af de fremmeste eksperter på området. 

Efter min vurdering er der tale 

om en fornuftig nødplan med et gennemtænkt 

forløb og velvalgte initiativer. 

Nødplanen forudsætter blandt 

andet en massiv indsættelse i etaper 

af elektriske togsæt af ‘hyldevare’typen 

fra år 2014, at IC3togenes levetid 

forlænges, og at IC4togsættene fortrinsvis 

benyttes på regionale bane 

som skal stå færdigt i 2016, kommer 

til at forkorte rejsetiden fra Hongkong 

til fastlandet fra mere end tre 

timer til en halv time. 

Om fem år suser bilisterne ud af 

det vestlige Hongkong på en fem kilometer 

lang bro, via en kunstig ø 

ned under vandet og igennem en 

5.664 meter lang tunnel og over endnu 

en kunstig ø, op på en 23 kilometer 

lang bro, som fører dem til Macau 

og videre til Zhuhai på fastlandet. 

Siden midt i maj er ti 40,5 meter 

høje stålcylindere med en diameter 

på 22 meter som første del af fangedæmningen 

omkring den vestligst 

beliggende kunstige ø svuppet på 

plads på dybt vand og 40 meter ned i 

undergrunden. Her er det bløde lerlag, 

der udgør en udfordring for 

sænketunnelen, nemlig en fordel. 

Når kranen har anbragt cylinderen 

på havets bund og sluppet taget, synker 

cylinderen ved sin egen vægt stille 

og roligt ned igennem et 15 meter 

tykt siltlag. Derpå skubber vibratorer 

på cylinderens kant den 10 meter 

længere ned i undergrunden. 

Den vandtætte østruktur består af 

omkring 100 stålcylindere, alminde 

0 0 5 km 10 10 

ZHUHAI 

Zuhai 

Macao 

MACAO 

Vestlig bro: 

23,0 km 

PEARL RIVER 

Sænketunnel: 5,7 km 

strækninger, der endnu ikke er elektrificerede. 

Jeg vIl ImIdlertId pege på to væsentlige 

forhold, som nødplanen tilsyneladende 

ikke tager stilling til: 

1) den uhensigtsmæssige linjeføring 

på dele af den jyske længdebane; og 

2) operatørproblemet, herunder 

DSB’s fremtidige rolle. 

For den Jyske længdebane er der behov 

for et ændret forløb på strækningen 

mellem Skanderborg/Aarhus og 

Randers/Hobro, for at gøre banen egnet 

til fremtidig højhastighedsdrift 

uden de store omvejskørsler. Hvis 

signalprojektet og elektrificeringen 

gennemføres uden en forudgående 

omlægning af banelegemet på visse 

delstrækninger, vil der være tale om 

en fejlinvestering. Der mangler derfor 

en stillingtagen til justering af 

linjeføringen mellem Aarhus og Hobro, 

herunder om vendingen af tog 

Kunstige øer 

ligt opfyld og 23 meter store betonsten 

på ydersiden, som beskytter 

mod bølger og strøm. 

De kunstige øer forbinder hver ende 

af tunnelen med ramper op til de to 

broer, principielt som den kunstige ø 

på Øresundsforbindelsen. Men hvor 

Peberholmen er langstrakt for at føre 

jernbanen op på broen, bliver de nye 

kinesiske øer korte, fordi de tunnelramper, 

der skal føre vejtrafik op på 

broerne, kan bygges langt stejlere. 

»Det er den vestligst beliggende 

ø, der er i fokus som forbindelse til 

sænke tunnelen. Øerne bliver bygget 

på forholdsvis dybt vand. Når fangedæmningen 

er blevet anlagt ved at 

lægge de store stålkasser ved siden af 

hinanden, er der skabt et tørt areal, 

hvor det første tunnelelement om et 

år kan blive samlet med tunnelen 

på øen,« fortæller Casper Paludan 

Müller, projektleder for Cowi, der er 

hyret af tunnelentreprenøren China 

Communications Construction. 

Siden projektstart i december er der 

sprængt og gravet ud på en nærliggende 

ø til den store tunnelelement fabrik, 

hvor de i alt 33, 180 m lange, tunnelelementer 

bliver søsat i dybe bassiner. j 

Lantau 

Hongkong HONG 

KONG 

sættene på Aarhus banegård skal bibeholdes, 

eller der skal etableres en 

anlægsøkonomisk dyr løsning med 

gennemgående tog – enten gennem 

Aarhus eller i form af en vestlig ‘omfartsbane’. 

ombygnIng af strækningen syd for 

Aarhus/Skanderborg vil afhænge 

af, hvilke overordnede løsninger, der 

vælges for østvest trafikken, herunder 

en hensigtsmæssig tilslutning til 

en fast Kattegatforbindelse, og forløbet 

gennem Trekantområdet og over 

Lillebælt med henblik på at realisere 

‘timemodellen’ på strækningen 

OdenseAarhus. Endelig er det lidt af 

en gåde, hvorfor det kommende signalprojekt 

skal være så dyrt (2224 

mia. kr.). Skyldes det, at man ikke har 

sikret sig en konkurrencesituation 

ved udlicitering af denne opgave? 

vedrørende dsb’s fremtidige rolle: 

Alle internationale erfaringer peger 

KUNSTIG Ø BYGGES OP AF CYLINDERE 

Cut-and-cover og tunnelrampe: 

547 m 

Kunstig ø, øst 

Silt 

Siltholdigt ler 

Blødt ler 

De varierede og bløde jordbundslag er, sammen med 

lasten fra silteringen efter byggeriets færdiggørelse, 

tunnelbyggeriets største udfordring. Sætningsreducerende 

pæle slutter lige før de hårde lag, og fordeler tunnelens 

tryk ved at forbedre stivheden af de bløde jordlag. 

Der er noget, som tyder på, 

at DsB helt bør afvikles. 

på, at det er nødvendigt med en klar 

adskillelse mellem egentlige infrastrukturopgaver 

– der i denne sammenhæng 

varetages af Banedanmark 

– og selve banedriften. På drifts og 

operatørområdet peger de samme 

erfaringer på, at en effektiv statslig 

driftsorganisation kan overvejes i de 

tilfælde, hvor en overførsel til privat, 

markedsreguleret drift af forskellige 

årsager ikke er hensigtsmæssig. Ellers 

bør banedriften varetages af private, 

kommercielle operatører, efter 

en forudgående konkurrencepræ 

1 

Stålcylinderen bliver sat oven på 

havbunden af en kran. Når kranen 

slipper grebet, synker stålkassen ved sin 

egen vægt ned igennem et 15 meter 

tykt siltlag, mens vibratorer på 

cylinderens kant derpå vibrerer den 10 

meter længere ned i undergrunden. 

2 

Når fangedæmningen på den 

kunstige ø er blevet anlagt, er 

der skabt et tørt areal, hvor det første 

tunnelelement om et år kan blive 

samlet med øens cut-and-cover-tunnel, 

der bygges på stedet i åben udgravning, 

som siden bliver lukket. 

3 Hele den vandtætte østruktur 

består af omkring 100 stk. 40,5 

meter høje stålkasser med en diameter 

på 22 meter, der er lagt ved siden af 

hinanden, almindeligt opfyld og 2-3 

meter store betonsten. 

E33 E32 E31 E30 E29 E28 E27 E26 

get licitation (jf. busdriften og dele af 

den regionale banedrift). DSB udgør 

imidlertid en ‘giftig’ cocktail, idet organisationen 

hverken er en rent statslig 

driftsorganisation eller et privatejet 

selskab, som må operere på kommercielle 

vilkår. 

der er noget, som tyder på (jvf. også 

DSBFirstskandalen), at DSB helt 

bør afvikles. Da IC4 togsættene ‘ejes’ 

af DSB, kunne der indarbejdes en 

leasingforpligtelse for dele af disse 

togsæt ved den fremtidige udlicitering 

af driftsopgaverne på statsbanenettet. 

Togsættene (IC3, IC2 og IC4) 

kunne overføres til Banedanmark eller 

til et særligt nyoprettet statsligt 

driftsselskab. j 

>> Deltag i debatten på 

ing.dk/k#97gc

4 De to kunstige øer får cut-and 

cover-tunnel og ramper op til 

broerne i hver ende af tunnelen, 

principielt ligesom den kunstige ø ved 

Øresundstunnelen. 

Sejlrende: 27 m 

Sænketunnel: 5.664 m 

Tunnelen bliver anlagt i 44 meter under 

havoverfladen under to sejlrender, der 

skal give plads til skibstrafik. 

Sand 

Danmarks beDste nyheDsDækning og klogeste Debat inDen for teknologi og naturviDenskab 

tak til Yvonne efter 43 år! 

Mediesekretær Yvonne rasmussen går på efterløn efter 

43 års enestående indsats i Mediehuset Ingeniøren. 

Yvonne begyndte tilbage i 1968 på Teknisk Forlag, som 

dengang var en del af koncernen, og har siden 1971 været 

ansat på Ingeniørens redaktion. 

Her har hun – altid i samme gode humør - med perfektionistisk 

nøjagtighed læst korrektur på avisen og kontrolleret 

for de sidste layoutmæssige unøjagtigheder, og hun har 

dermed gjort et uvurderligt stykke arbejde for, at vi hver 

uge kan sende en korrekt avis på gaden. 

Sejlrende: 27 m 

Grundfjeld 

E25 E24 E23 E22 E21 E20 E19 E18 E17 E16 E15 E14 E13 E12 E11 E10 E09 E08 E07 E06 E05 E04 E03 E02 E01 

Vær med i 

kapløbet om 

Ingeniørens 

produktpris 

2011: 

Tilmelding på 

ing.dk/ 

produktprisen 


Spørg specialisten - det er det sikreste 

S I K R I N G 

www.sikringer.dk 

- et 

T: +45 86 82 81 75 

Cut-and-cover og tunnelrampe: 

551 m 

Kunstig ø, vest 

De kunstige øer er 

funderet på bærepæle, 

der når helt ned til 

grundfjeldet. 

Magnetiske 

flowmålere 

45 56 06 56 

9 

Kilde: COWI/Arup 

0 

20 

40 

60 

80m 

se


Det bliver den nuværende 

prorektor på DTU, der skal 

afløse Lars Pallesen som 

rektor for Danmarks Tekniske 

Universitet. 

ForsknIngspolItIk 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk 

I morgen, lørdag, fylder DTU’s prorektor, 

Anders Bjarklev, 50 år. I onsdags 

fik han en stor fødselsdagsgave i 

forskud i form af posten som rektor 

fra 1. november. 

Anders Bjarklev afløser til den tid 

Lars Pallesen, der har regeret over 

DTU siden 1. november 2001, og hvis 

kontrakt udløber 31. oktober. 

Han bliver den femtende rektor, siden 

H.C. Ørsted oprettede Den Polytekniske 

Læreanstalt i 1829 og selv 

stod i spidsen som direktør (rektor) 

indtil 10 dage før sin død i 1851. 

Udnævnelsen af Anders Bjarklev 

kan ikke betegnes som en overraskelse. 

Ingeniørens analyse af mulige personer 

til posten udpegede ham som 

den oplagte interne kandidat. Analysen, 

vi bragte 13. maj, umiddelbart efter 

stillingen blev opslået, lød: 

Findes der job, 

som er bedre end dit? 

Der kan være mange grunde til, at du læser det her. Måske er du 

fuldt og fast indstillet på at finde en ny jobfremtid? Eller måske 

sonderer du terrænet af ren nysgerrighed? Uanset hvad, tilbyder 

vi dig relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der 

matcher din baggrund som ingeniør. 

Velkommen til Jobfinder.dk 

– din genvej til en ny fremtid 

‘For knap et år siden besluttede 

DTU’s bestyrelse at ansætte Anders 

Bjarklev som prorektor efter Knut 

Conradsen, der havde haft posten både 

under Pallesen og dennes forgænger, 

Hans Peter Jensen. Når bestyrelsen 

ansatte Anders Bjarklev – vel vidende, 

at et skifte på topposten var 

nært forestående – så må han vurderes 

at have gode chancer også for at 

komme helt til tops. Spørgsmålet er 

dog, om han har haft for kort tid på posten 

som prorektor til at vise sit værd’. 

Det sidste spørgsmål viste sig ikke 

at være afgørende. 

DTU’s bestyrelsesformand, Sten 

Scheibye, siger til Ingeniøren, at Anders 

Bjarklev gennem mange år har 

vist, at han kan skabe resultater, og at 

han med sit indgående kendskab til 

DTU er den helt rigtige kandidat. 

Der er ikke lagt op til, at Anders 

Bjarklev skal gennemføre paladsrevolutioner. 

»DTU’s strategi ligger fast,« siger 

Sten Scheibye. 

Anders Bjarklev ønsker heller ikke 

at komme med programudmeldinger, 

så længe det stadig er Lars Pallesen, 

der tegner butikken. På spørgsmålet 

om, hvorfor han har lyst til posten, 

kommer svaret dog hurtigt: 

Hvis du tør se efter. 

Det er et af de mest spændende og vigtige job, 

man kan tænke sig – både personligt og for landet. 

Anders Bjarklev, nyudnævnt rektor, DTU 

Bjarklevs store fødselsdagsgave: DTU’s rektorpost 

AnDers BjArklev tiltræder som 

DTU’s rektor 1. november. 

»Det er et af de mest spændende og 

vigtige job, man kan tænke sig – både 

personligt og for landet.« 

Anders Bjarklev har haft hele sit 

professionelle virke på DTU, og han 

erkender blankt, at han ikke er en industrimand, 

men en universitetsmand. 

Men via sin deltagelse i bl.a. opstart 

af flere virksomheder og kon 

takt i øvrigt til erhvervslivet ser han 

ikke det som et problem for samarbejdsrelationerne. 

Flere kilder uden for DTU, som Ingeniøren 

har talt med, ønsker Anders 

Bjarklev tillykke og anerkender hans 

kompetencer på mange områder. 

Alligevel betegner de udnævnelsen 

som fantasiforladt og nærmest med 

karakter af en kåring. De peger bl.a. 

på, at Anders Bjarklev kommunikationsmæssigt 

ligger langt fra både 

Lars Pallesen og Knut Conradsen. 

Fra aktiv forsker til leder 

Som ung forsker arbejdede Anders 

Bjarklev inden for elektromagnetisk 

feltteori og optisk kommunikation. 

Han er forfatter eller medforfatter 

til flere end 150 videnskabelige artikler 

og 20 patenter eller patentansøgninger. 

I 2004 tog han det afgørende 

spring væk fra en position som aktiv 

forsker, da han blev leder af DTU’s 

COMcenter – forgængeren for det 

nuværende Institut for Fotonik. 

Adspurgt af Ingeniøren betegnede 

han selv dengang højdepunktet af 

sin forskning som sit arbejde omkring 

modellering af optiske fiberforstærkere, 

som var grundlaget for 

doktorafhandlingen og udviklingen 

af krystalfibre. Det sidste førte til oprettelsen 

af firmaet Crystal Fibre i 

samarbejde med NKT. Firmaet er siden 

helt overtaget af NKT og er nu en 

del af NKT Photonics. j 

Blå Bog 

Anders Bjarklev er født i Roskilde, men 

professionelt har Lyngby været omdrejningspunktet 

for hele hans virke. 

Han er uddannet ved DtU som civilingeniør 

i 1985 og ph.d. i 1998 og tildelt 

den tekniske doktorgrad, dr.techn., 

i 1995. 

Har været ansat som adjunkt (1988), 

lektor (1992) og fra 1999 som professor. 

Har tidligere haft posten som institutdirektør 

for DTU Fotonik og blev sidste 

år udpeget til prorektor for DTU. 

Har modtaget flere priser, bl.a. Villum 

Kann Rasmussens tekniske legat på 1,5 

mio. kr.

BYggerI 

Af Peter Lundhus 

Technical Director 

Femern A/S 

I IntervIewet med Peter Lundman i Ingeniøren 

17. juni 2011, ‘Tunneler bliver altid dyrere 

end ventet’, sker der væsentlige fejlslutninger 

med hensyn til Femerntunnelens budget. 

vI har udarbejdet budgetoverslaget på basis 

af tydeligt beskrevne forudsætninger. Når 

forudsætningerne ændrer sig – så ændrer projekt 

og pris sig også. Det er et vilkår for alle infrastrukturprojekter. 

Det er en ukorrekt stramning 

at tale om en ‘budgetoverskridelse’, som 

journalisten skriver. EU har ændret spillereglerne. 

Det ændrer bygherrens anlægsoverslag. 

journalIsten konkluderer, at: ‘Femerntunnelens 

budget netop er vokset med over 2 mia. kr. 

Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige 

budget kun var et overslag’, og videre: 

‘Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke 

kan ramme den rigtige pris?’. 

selvFølgelIg kan vi ikke ramme en endelig 

pris, inden planlægning og tilbudsgivning er 

gennemført. Men vi kan lave et meget kvalifice 


Debat Femern-overslag er sikkert 

BYggerI 

Af Eva Kartholm 

Direktør, Dansk Facilities 

Management (DFM) 

både hos regerIngen og oppositionen har 

man fokus på behovet for renovering af bygningsmassen. 

Regeringspartierne har vedtaget 

et håndværkerfradrag for private boligejere, 

mens oppositionen stiller forslag om en hjælpende 

hånd til dansk økonomi med sin plan om 

at målrette 10 mia. kr. til renovering af blandt 

andet kommunale ejendomme. 

desværre har de Radikale i denne uge meldt 

ud, at de ikke kan støtte fremrykning af offentlige 

investeringer, hvilket virker uforståeligt, 

når man ser på de mulige konsekvenser af 

manglende handling på dette område. Uanset 

hvilken partifarve man har, bør man tage det 

alvorligt, at de offentlige bygninger har et alvorligt 

vedligeholdelsesefterslæb. Især fordi der er 

meget vundet ved rettidig vedligeholdelse. 

hos dansk FacIlItIes management (dFm) ser 

vi et stort behov for at løfte niveauet for de offentlige 

bygninger. Rådgivningsvirksomheden 

Cowi har eksempelvis vurderet, at vedligeholdelsesefterslæbet 

på offentlige bygninger vil 

udgøre 14 mia. kr. i 2011. Kommunerne risikerer 

at gældsætte sig for det beløb, hvis der ikke 

tages fat på et renovere bygningerne til et tidssvarende 

niveau. 

mange aF dFm’s medlemmer arbejder dagligt 

med at skabe optimale rammer for brugerne af 

offentlige faciliteter samtidig med, at ressourcerne 

udnyttes optimalt. På baggrund af medlemmernes 

erfaringer og ekspertise er vi ikke i 

tvivl om, at investeringer i bedre faciliteter kan 

ende med at blive en rigtig god forretning. 

11 

ret overslag baseret på en række forudsætninger. 

Det er rigtigt, at budgettet er et budgetoverslag, 

men det har jo netop hele tiden være pointen, 

og det har været helt klart for ejeren og politikerne 

i Folketinget. Vi har tydeligt fortalt, at 

overslaget bygger på antagelser, hvorom der i 

november 2010 stadig var en vis usikkerhed: 

resultatet af de igangværende miljøkonsekvensvurderinger. 

Projektet, og dermed prisen, 

kan ændre sig, hvis der kommer myndighedskrav 

i forbindelse med godkendelsen, som 

Femern A/S ikke kunne have forudset i den 

hidtidige planlægning 

nye myndIghedskrav – som f.eks. netop det 

krav fra EU om indarbejdelse af VVM for produktionsstedet, 

der nu har ført til en placering 

af produktionen i Danmark – og dermed en 

meromkostning på anslået 2,8 mia. DKK. 

Inden Femern bælt-projektet godkendes 

i Folketinget i form af en anlægslov i 2013, så 

kender vi de endelige betingelser. Derfor vil vi 

også have en stor sikkerhed for Femerns økonomi 

inden den politiske vedtagelse. Indtil da 

har vi en åben, gennemskuelig proces, hvor alle 

kan følge med i, hvordan det endelige projekt 

bliver til og på hvilke forudsætninger. Dokumenterne 

ligger på Transportministeriets og 

selskabets hjemmesider. j 

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#97ck 

Debat renovering betaler sig 

de rIgtIge rammer øger eksempelvis produktiviteten 

og innovationen og har endvidere indflydelse 

på trivsel og arbejdsmiljø. Tag skoleområdet 

som eksempel. At bygningsmassen i 

den danske folkeskole trænger til et løft, er der 

talrige eksempler på. Hvis vi via offentlige investeringer 

kan skabe rammer, der i højere grad 

understøtter elevernes indlæring og medarbejdernes 

trivsel, og dermed i sidste ende øger uddannelsesniveauet 

og Danmarks konkurrenceevne, 

er pengene givet rigtig godt ud. 

renoverInger aF den offentlige bygningsmasse 

kan også give store besparelser på energisiden. 

I Danmark står bygninger for 40 procent 

af det samlede energiforbrug, svarende til cirka 

Man bør tage alvorligt, at de 

offentlige bygninger har et 

alvorligt vedligeholdelsesefterslæb. 

50 mia. kr. Der er altså et stort besparelsespotentiale 

både for pengepungen og for CO 2udledningen. 

Dertil kommer, at en energirenovering 

også vil betyde forbedringer for komforten 

og sundheden som følge af bedre indeklima. 

der er nok at tage fat på, og problemerne og 

prisen vil kun vokse i takt med, at renoveringen 

af de fælles ejendomme og øvrige faciliteter udsættes. 

j 

>> Deltag i debatten på 

ing.dk/k#97gd 

Vil du udbygge din 

specialistviden med 

en Executive MBA, 

hvorfor så ikke 

vælge Nordeuropas 

stærkeste? 

Financial Times har kåret os bedst i Nordeuropa blandt verdens 100 bedste 

Executive MBA programmer. Vores særligt høje akademiske niveau og internationalt 

anerkendte professorer medfører massive karrierestigninger for 

vores deltagere. Dette, kombineret med vores akkrediteringer, er især grund 

til den flotte ranking. Samtidig udvælger vi nøje deltagere og fakultet for at 

sikre et stærkt netværk med høj international faglighed til gavn for deltagerne. 

CBS Flexible Executive MBA tilbyder, at du kan holde pause mellem modulerne 

– og samtidig bevare det komplette resultat. 

STUDIESTART SEPTEMBER 2011 

Ring på 38 15 60 21 og læs mere på 

www.cbs.dk/flexemba 

CBS Flexible Executive Master in Business Administration 

Råvarebygningen, Porcelænshaven 22 · DK-2000 Frederiksberg · Tel. + 45 38 15 60 00 · mba@mba.dk


perspektIv 

politisk aftale 

gav tilfældige 

eltariffer 

De store og uforklarlige 

forskelle på betaling for 

net ydelser rundt om i 

landet blev grundlagt med 

en politisk aftale fra 2004. 

Det skæve elmarkeD 

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og 

Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk 

En familie i Holbæk må betale 1.085 

kroner mere årligt til det lokale netselskab 

for at få transporteret strøm 

frem til stikkontakten end en familie 

i Vejle for præcis den samme ydelse. 

Når forskellen er så stor, skyldes det 

i høj grad en politisk aftale fra 2004, 

Elfor-aftalen. Den var kulminationen 

på et langt forløb, hvor den gamle ‘hvile 

i sig selv-elsektor’ gradvis blev liberaliseret 

og opdelt i elproducerende og 

eldistribuerende selskaber. 

Aftalen afsluttede den politisk følsomme 

kapital-sag, som med ét gav 

de nye elselskaber lov til at råde over 

milliarder af elforbrugernes opsparede 

penge i de gamle selskaber. Men 

aftalen rummer samtidig en regulering 

af netop nettarifferne – som altså 

er den pris, selskaberne må tage 

for at transportere strøm i ledningerne 

ud til folk. 

Tilsyneladende et uskyldigt prisstop, 

der skulle beskytte forbrugerne 

mod prisstigninger i nettariffen, 

men i praksis en fiksering af indtægterne 

fra tarifferne på et tilfældigt niveau, 

nærmere betegnet den indtægt, 

som selskaberne har haft i 2004 – tillagt 

en inflationsregulering. 

»Det lyder jo godt i offentligheden 

med et prisstop, men når det sker ved 

høje priser, så er det jo knap så god en 

idé,« siger direktør i konsulentfirmaet 

Norenergi Torben Synnest, der har 

fulgt liberaliseringsprocessen tæt. 

Han mener, at selskaberne vidste, 

at der kom en regulering og derfor 

sørgede for at opkræve rigeligt i 2004: 

»Det er en helt almindelig reaktion 

hos alle ved rygter om et prisstop,« siger 

han. 

Prisstop sænker forrentning 

Prisstoppet var en nødvendig del af 

aftalen, fordi selskaberne ellers efter 

loven ville have krav på at få forrentet 

også den nye frie kapital med den 

lange byggerente plus 1 pct. Det havde 

ført til, at selskaberne måtte kræve 

endnu højere tariffer. 

Men hvor kommer 2004-niveauet 

for indtægterne i netselskaberne 

egentligt fra? 

Ifølge Energistyrelsens chefkonsulent 

Kristine Bak stammer det fra de 

såkaldte åbningsbalancer fra 2000, 

hvor aktiver i de gamle ‘hvile i sig 

selv-distributionsselskaber’ blev 

værdisat – for at værdien kunne indgå 

i de nye selskaber. 

Store forSkelle på 

priSen på at få leveret el 

Værdien lå først og fremmest i nettene. 

Den grundlæggende opgave var 

derfor at fastsætte værdien af dem. 

Det var temmelig besværligt, fordi 

mange selskaber havde betalt nettene 

kontant, og alderen var ukendt. I 

stedet tog man udgangspunkt i restlevetiden, 

en funktion af alder og 

vedligeholdelsesstandard: 

»Virksomhederne var de eneste, 

der havde detailkendskab til deres 

net. Derfor måtte selskaberne selv efter 

visse aftalte principper fastlægge 

nettenes værdi. Jo længere restlevetid 

des højere værdi og tilsvarende højere 

afskrivninger og dermed nødvendige 

indtægter for selskaberne,« lyder 

forklaringen fra Kristine Bak. 

Kunne opkræve 600 mio. mere 

Hun tilføjer, at Elfor-aftalen fastfrøs 

indtægterne på 2004-niveauet. Det 

betød, at virksomhederne blev ramt 

forskelligt som følge af deres prispolitik 

op til 2004. Og at 2004-priserne i 

øvrigt ikke har været genstand for nogen 

rimeligheds-vurdering. 

»Alle virksomheder fik mulighed 

for at vælge mellem at gå over på den 

nye regulering eller forblive på den 

gamle. Alle valgte den nye,« siger 

Kristine Bak. 

At 2004-niveauet var et pænt år for 

net-selskaberne bekræftes af det faktum, 

at mange af selskaberne i dag 

slet ikke udnytter indtægtsrammen 

fuldt ud. Ifølge Energitilsynet viser 

foreløbige tal for 2009, at netselskaberne 

tilsammen kunne have opkrævet 

600 millioner eller 10 procent mere 

om året i nettariffer. 

Det er Energitilsynet, som har til 

opgave at holde øje med den del af selskabernes 

aktiviteter, som forbrugeren 

er bundet til at bruge. Det foregår 

i form af benchmarks af selskaberne 

og udmeldte effektiviseringkrav, 

som populært sagt skal gøre det ud 

for konkurrencen på det frie marked. 

I forbindelse med 2004-aftalen måtte 

tilsynet dog – som kompensation 

for at selskaberne på grund af prisstoppet 

måtte nøjes med lavere forrentning 

– afstå fra at kræve generelle 

effektiviseringer af netvirksomhederne. 

Ligesom en individuel bench mark 

af selskaberne skulle vente tre år og 

først er kommet i gang fra 2007. 

Benchmarken foregår i øvrigt sådan, 

at det er de 10 procent mest effektive 

selskaber (i volumen), som sætter 

overliggeren og som de øvrige selskaber 

så skal matche. Det vil sige, at der 

ikke kan stilles effektivitetskrav til de 

mest effektive selskaber i puljen. 

Et forsøg fra Energitilsynet på alligevel 

at give alle netselskaber et effektiviseringskrav 

på 0,6 pct. i 2010 blev 

underkendt af Energiklagenævnet, da 

elforsyningsloven ikke tillader det. 

I 2009 lød det samlede effektiviseringskrav 

til netselskaberne på en reduktion 

i indtægtsrammen på 1,2 pct, 

såDan har vI gjort 

Ingeniøren har 

opgjort priserne 

hos de omkring 

80 distributions 

eller netselskaber, 

som 

ejer de lokale net 

og som transporterer 

strømmen 

ud til forbrugerne. Opgørelsen dækker 

fra 2004 og frem. 

I opgørelsen indgår abonnementet for 

hvilket ligger langt fra det uudnyttede 

opkrævningspotentiale på 10 procent. 

Kontorchef Rune Moesgaard fra 

Energitilsynet forklarer, at man i 

benchmarking ikke har mulighed for 

at tage højde for, om et netselskab udnytter 

sin indtægtsramme eller ej, 

men om de bruger pengene effektivt. 

Så om benchmarking på sigt fører 

til lavere nettariffer for forbrugeren 

er ifølge kontorchefen svært at sige: 

»Når selskaberne ikke er effektive 

nok, så vil de blive pålagt et effektiviseringskrav, 

og det kan medføre, at 

de er nødt til at nedsætte deres tariffer. 

Men generelt må vi sige, at effekten 

af benchmark på tarifferne er 

meget forskellig fra selskab til selskab 

– alt efter deres historiske udgangspunkt,« 

siger han. j 

at være tilsluttet elnettet – det kaldes 

nogle steder for målergebyr – samt selve 

nettariffen, der opkræves pr. kWh 

for transport af strømmen i ledningerne. 

Begge ydelser leveres af det lokale 

netselskab, som har monopol på disse 

ydelser. 

abonnement og nettarif er regnet ud 

for en gennemsnitlig husstand med et 

årligt forbrug på 4.000 kWh. 

omkring 80 selskaber indgår i opgørel 

Det billigste elselskab 

Seas-NVE forklarer sine høje 

priser med, at kunderne bor 

spredt. Men det argument 

holder ikke, siger landets billigste 

selskab, Tre-For, som 

har opbakning fra både ekspert 

og myndigheder. 

prIsforskel 



Landets billigste elnetselskab og det 

dyreste af de største selskaber i Ingeniørens 

kortlægning er dybt uenige 

om årsagen til prisforskellen mellem 

de to på 1.085 kroner årligt for en almindelig 

familie. 

SJÆLLAND DYREST 

Kortet viser de danske elmonopolers 

geografiske dækning og deres priser 

i kr./år ved et forbrug på 4.000 kWh. 

>1.600 

1.400 - 1.599 

1.200 - 1.399 

1.000 - 1.199 

SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ 

DE DANSKE ELPRISER 

Kr./år 

2.000 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

OGSÅ STORE FORSKELLE 

FOR VIRKSOMHEDER 

Kr./år 

200.000 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

PRISFORSKEL ER KOMMET 

FOR AT BLIVE 

Kr./år 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Læsø Net - landets dyreste: 

1.910 kr. 

Ravdex - landets dyreste: 

183.300 kr. 

SEAS Distribution: 

1.685,8 kr. 


127.800 kr. 

Dong Energy: 

1.444 kr. 

Dong Energy: 

149.000 kr. 

går i rette med det dyreste 

»Kundetætheden kan slet ikke forklare 

en prisforskel på mere end faktor 

2,5,« fastslår han. 

Både Tre-For og Seas-NVE dækker 

provinsbyer og landdistrikter med 

store afstande. På landet gør den 

spredte bebyggelse, at der er flere kilometer 

ledning pr. kunde. 

»Til gengæld er det meget billigere 

at anlægge og drive elnettet i landdistrikterne. 

Det er faktor 6 dyrere inde 

i byerne,« siger Knud Steen Larsen. 

Danske analyser af elselskabernes 

omkostninger viser, at det er dyrere 

at drive et elnet i byer end på landet, 

også selv om kunderne bor meget 

tættere. Det oplyser energiekspert 

Anders Larsen, som er ekstern lektor 

på RUC. 

»Den tid, vi har haft benchmark- 

Den årlige regning for abonnement og nettarif i de ti 

største elmonopoler i Danmark ved et forbrug på 4.000 

kWh. Desuden har vi medtaget landets dyreste selskab. 

Odense Elforsyning: 

1.351,2 kr. 

Den samlede regning for abonnement og transmission 

for en virksomhed med et forbrug på 1 million kWh 

årligt. Det svarer forbruget i et supermarked. 


112.100 kr. 

>> 

find din lokale elpris på 

ing.dk/k#97hb 

Energi Midt: 

1.291,2 kr. 

Energi Midt: 

140.900 kr. 

HEF Net: 

1.190 kr. 

HEF Net: 

102.500 kr. 

Energi Fyn: 

1.127,6 kr. 

Energi Fyn: 

77.200 kr. 

Udviklingen i de ti største selskabers abonnement 

og nettarif siden 2004 ved et forbrug på 4.000 

kWh årligt. Løbende priser. 

vores geografi 

gør, at vi ikke 

kan blive Danmarks 

billigste. 

Peter Iversen, net- og entreprisedirektør, 

Seas-NVE 

regulering i Danmark, har analyserne 

altid peget i den retning, at det er 

dyrere i byer,« siger han. 


Energitilsynet henviser til de afgørelser, 

som tilsynet har truffet på baggrund 

af analyserne af selskabernes 

omkostninger. 

»Det er dyrere at drive elnet i tæt- 

NRGI Net: 

1.125,4 kr. 

NRGI Net: 

76.600 kr. 

2004 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Vægtet gennemsnit: 

1.283,20 kr./år 

Syd Energi: 

1.041,6 kr. 

Vægtet median: 

102.040 kr./år 

Syd Energi: 

97.900 kr. 

AKE NET: 

983 kr. 

AKE Net: 

71.000 kr. 

Tre-For: 

600 kr. 

Tre-For: 

56.100 kr. 

SEAS Distribution A.m.b.a. 

Dong Energy City 

Syd Energi 

NRGI Net A/S 

Energi Midt 

Tre-For 

Energi Fyn Net A/S 

AKE NET 

Dong Energy Frederiksberg 

Dong Energy Nord 

Gennemsnit 

befolkede områder. Vi har ikke set 

statistisk materiale, der beviser det 

modsatte,« siger han. 

Tilbage på Sjælland og Lolland-Falster, 

hvor Seas-NVE holder til, holder 

Peter Iversen på sit: 

»Hvis du sætter en bus ind i København, 

så koster det mindre pr. 

passager end ude på landet. Den 

samme analogi gælder elnet,« siger 

han. 

»Vi er det største selskab i Danmark, 

som ruller fjernaflæste målere 

ud,« tilføjer han. 

Det imponerer dog langt fra hos 

Tre-For i Kolding. Her regner direktør 

Knud Steen Larsen lynhurtigt på, 

hvad der vil ske, hvis han ganger sine 

priser med to en halv og matcher 

sjællændernes elregning. 

Der kan være op til 12 øre 

pr. kWh til forskel på, hvad 

danske virksomheder betaler 

i nettarif forskellige steder 

i landet, viser opgørelse 

fra de store elforbrugere. 




Selv om danske virksomheder langtfra 

betaler lige så høje tariffer til 

netselskaberne pr. kWh som private 

elforbrugere, så døjer virksomhederne 

til gengæld med endnu større 

prisforskelle – relativt set – alt efter, 

hvilket netselskabs område, virksomheden 

tilfældigvis ligger inden for. 

Ifølge en opgørelse fra Foreningen 

af Slutbrugere af Energi(FSE) – som 

omfatter de større elforbrugende 

virksomheder – så betaler virksomheder 

med et elforbrug på 1 mio. 

kWh om året fra 56.100 kroner og op 

til 183.300 kroner for at få strømmen 

transporteret ind til virksomheden. 

Og helt galt bliver det for de store 

virksomheder med mere en 15 mio. 

kWh i årligt forbrug. Her varierer 

nettariffen fra godt 1 øre til næsten 

13 øre pr. kWh. 

»Det er ét kaos med virksomhedernes 

nettariffer,« siger direktør Torben 

Synnest fra konsulentfirmaet 

Norenergi, der rådgiver FSE. 

Store elforbrugere aftager typisk 

strømmen et andet sted i netsystemet 

end private forbrugere, og Dansk 

Energi har lavet en vejledende tarifferingsmetode, 

som opererer ud fra, at 

virksomhederne kun skal betale for 

de udgifter i elnettet, som virksomheden 

selv giver anledning til. 

Men ifølge Torben Synnest er det 

desværre ikke alle netselskaber, som 

»Det er flere hundrede millioner 

kroner ekstra om året. Det er rigtig, 

rigtig meget. Det har vi ikke engang 

investeringer til, men jeg kunne betale 

et smartgrid hjem på tre år,« 

konstaterer han. Smartgrid er et andet 

ord for det intelligente elnet, 

som elselskaberne forudser bliver 

nødvendigt, når vi får flere varme- 


virksomheder 

rammes af store 

prisforskelle 

kundetætheden 

kan slet 

ikke forklare 

en prisforskel 

på mere end faktor 2,5. 

Knud Steen Larsen, Tre-For 

13 

bruger denne metode. I stedet fordeler 

selskaberne måske samtlige udgifter 

til hele elnettet på alle kunder, 

og det bliver dyrt for de store forbrugere: 

»Netselskaberne kan skalte og valte 

med tarifferne og gøre helt som de 

vil, og Energitilsynet kan desværre 

ikke pålægge selskaberne at bruge 

Dansk Energis tarifmodel,« siger 

han. 

Ifølge Torben Synnest er problemet, 

at politikerne med 2004-aftalen 

blåstemplede et ret højt niveau for tarifferne, 

og at de derfor ikke kan sættes 

ned, selv om det faktisk er umuligt 

for selskaberne at bruge alle disse 

penge. 

»Derfor ser vi da også selskaber, 

som slet ikke udnytter deres indtægtsramme, 

og som derfor kører 

med lavere tariffer,« siger han. 

Både Torben Synnest og FSE mener, 

at nettarifferne for industri og 

for private bør ensrettes og sættes 

ned. Han har derfor sammen med 

Foreningen af Slutbrugere af Energi 

(FSE) formuleret et forslag til at rette 

op på balladen: 

»Vi mener, at netselskabernes aktiviteter 

skal tilbage på ‘hvile i sig selvbetingelser’. 

For modsat selve elhandlen, 

så er liberaliseringen af monopol-opgaverne 

i elsektoren aldrig 

kommet til at fungere,« siger han. 

I praksis slår han og FSE til lyd for 

en model, hvor alle nettarifferne lægges 

sammen, og hvor medianen plus 

ti procent er den absolutte øvre grænse 

for nettariffen i alle selskaber. 

Forslaget rummer ligeledes en opfordring 

til at gøre Dansk Energis tarif-vejledning 

til lov for netselskaberne 

via en bekendtgørelse. 

FSE har allerede fremsat sit forslag 

over for flere politikere, og i den nærmeste 

tid vil man fortsætte med dette. 

j 

pumper, elbiler og mere vindmøllestrøm. 

Tre-For hører til blandt de selskaber, 

som har ret til at sætte priserne 

op med myndighedernes velsignelse, 

omkring 25 procent. Det har Knud 

Steen Larsen dog ingen planer om. 

»Vi skal ikke tjene penge på de regulerede 

dele af vores forretning,« 

fastslår han. Tre-For sælger både el-, 

vand- og varmeforsyning. 

I stedet opfordrer direktøren for 

Danmarks billigste elmonopol politikerne 

til at ændre reglerne hurtigst 

muligt for at sikre danske elkunder 

lavere priser. 

»Reguleringen og prisloftet bør laves 

om, så det tilskynder til effektiv 

drift og giver selskaberne de rigtige 

incitamenter,« siger han. j


perspektIv 

politisk aftale 

gav tilfældige 

eltariffer 

De store og uforklarlige 

forskelle på betaling for 

net ydelser rundt om i 

landet blev grundlagt med 

en politisk aftale fra 2004. 




En familie i Holbæk må betale 1.085 

kroner mere årligt til det lokale netselskab 

for at få transporteret strøm 

frem til stikkontakten end en familie 

i Vejle for præcis den samme ydelse. 

Når forskellen er så stor, skyldes det 

i høj grad en politisk aftale fra 2004, 

Elfor-aftalen. Den var kulminationen 

på et langt forløb, hvor den gamle ‘hvile 

i sig selv-elsektor’ gradvis blev liberaliseret 

og opdelt i elproducerende og 

eldistribuerende selskaber. 

Aftalen afsluttede den politisk følsomme 

kapital-sag, som med ét gav 

de nye elselskaber lov til at råde over 

milliarder af elforbrugernes opsparede 

penge i de gamle selskaber. Men 

aftalen rummer samtidig en regulering 

af netop nettarifferne – som altså 

er den pris, selskaberne må tage 

for at transportere strøm i ledningerne 

ud til folk. 

Tilsyneladende et uskyldigt prisstop, 

der skulle beskytte forbrugerne 

mod prisstigninger i nettariffen, 

men i praksis en fiksering af indtægterne 

fra tarifferne på et tilfældigt niveau, 

nærmere betegnet den indtægt, 

som selskaberne har haft i 2004 – tillagt 

en inflationsregulering. 

»Det lyder jo godt i offentligheden 

med et prisstop, men når det sker ved 

høje priser, så er det jo knap så god en 

idé,« siger direktør i konsulentfirmaet 

Norenergi Torben Synnest, der har 

fulgt liberaliseringsprocessen tæt. 

Han mener, at selskaberne vidste, 

at der kom en regulering og derfor 

sørgede for at opkræve rigeligt i 2004: 

»Det er en helt almindelig reaktion 

hos alle ved rygter om et prisstop,« siger 

han. 

Prisstop sænker forrentning 

Prisstoppet var en nødvendig del af 

aftalen, fordi selskaberne ellers efter 

loven ville have krav på at få forrentet 

også den nye frie kapital med den 

lange byggerente plus 1 pct. Det havde 

ført til, at selskaberne måtte kræve 

endnu højere tariffer. 

Men hvor kommer 2004-niveauet 

for indtægterne i netselskaberne 

egentligt fra? 

Ifølge Energistyrelsens chefkonsulent 

Kristine Bak stammer det fra de 

såkaldte åbningsbalancer fra 2000, 

hvor aktiver i de gamle ‘hvile i sig 

selv-distributionsselskaber’ blev 

værdisat – for at værdien kunne indgå 

i de nye selskaber. 

Store forSkelle på 

priSen på at få leveret el 

Værdien lå først og fremmest i nettene. 

Den grundlæggende opgave var 

derfor at fastsætte værdien af dem. 

Det var temmelig besværligt, fordi 

mange selskaber havde betalt nettene 

kontant, og alderen var ukendt. I 

stedet tog man udgangspunkt i restlevetiden, 

en funktion af alder og 

vedligeholdelsesstandard: 

»Virksomhederne var de eneste, 

der havde detailkendskab til deres 

net. Derfor måtte selskaberne selv efter 

visse aftalte principper fastlægge 

nettenes værdi. Jo længere restlevetid 

des højere værdi og tilsvarende højere 

afskrivninger og dermed nødvendige 

indtægter for selskaberne,« lyder 

forklaringen fra Kristine Bak. 

Kunne opkræve 600 mio. mere 

Hun tilføjer, at Elfor-aftalen fastfrøs 

indtægterne på 2004-niveauet. Det 

betød, at virksomhederne blev ramt 

forskelligt som følge af deres prispolitik 

op til 2004. Og at 2004-priserne i 

øvrigt ikke har været genstand for nogen 

rimeligheds-vurdering. 

»Alle virksomheder fik mulighed 

for at vælge mellem at gå over på den 

nye regulering eller forblive på den 

gamle. Alle valgte den nye,« siger 

Kristine Bak. 

At 2004-niveauet var et pænt år for 

net-selskaberne bekræftes af det faktum, 

at mange af selskaberne i dag 

slet ikke udnytter indtægtsrammen 

fuldt ud. Ifølge Energitilsynet viser 

foreløbige tal for 2009, at netselskaberne 

tilsammen kunne have opkrævet 

600 millioner eller 10 procent mere 

om året i nettariffer. 

Det er Energitilsynet, som har til 

opgave at holde øje med den del af selskabernes 

aktiviteter, som forbrugeren 

er bundet til at bruge. Det foregår 

i form af benchmarks af selskaberne 

og udmeldte effektiviseringkrav, 

som populært sagt skal gøre det ud 

for konkurrencen på det frie marked. 

I forbindelse med 2004-aftalen måtte 

tilsynet dog – som kompensation 

for at selskaberne på grund af prisstoppet 

måtte nøjes med lavere forrentning 

– afstå fra at kræve generelle 

effektiviseringer af netvirksomhederne. 

Ligesom en individuel bench mark 

af selskaberne skulle vente tre år og 

først er kommet i gang fra 2007. 

Benchmarken foregår i øvrigt sådan, 

at det er de 10 procent mest effektive 

selskaber (i volumen), som sætter 

overliggeren og som de øvrige selskaber 

så skal matche. Det vil sige, at der 

ikke kan stilles effektivitetskrav til de 

mest effektive selskaber i puljen. 

Et forsøg fra Energitilsynet på alligevel 

at give alle netselskaber et effektiviseringskrav 

på 0,6 pct. i 2010 blev 

underkendt af Energiklagenævnet, da 

elforsyningsloven ikke tillader det. 

I 2009 lød det samlede effektiviseringskrav 

til netselskaberne på en reduktion 

i indtægtsrammen på 1,2 pct, 

såDan har vI gjort 

Ingeniøren har 

opgjort priserne 

hos de omkring 

80 distributions 

eller netselskaber, 

som 

ejer de lokale net 

og som transporterer 

strømmen 

ud til forbrugerne. Opgørelsen dækker 

fra 2004 og frem. 

I opgørelsen indgår abonnementet for 

hvilket ligger langt fra det uudnyttede 

opkrævningspotentiale på 10 procent. 


Energitilsynet forklarer, at man i 

benchmarking ikke har mulighed for 

at tage højde for, om et netselskab udnytter 

sin indtægtsramme eller ej, 

men om de bruger pengene effektivt. 

Så om benchmarking på sigt fører 

til lavere nettariffer for forbrugeren 

er ifølge kontorchefen svært at sige: 

»Når selskaberne ikke er effektive 

nok, så vil de blive pålagt et effektiviseringskrav, 

og det kan medføre, at 

de er nødt til at nedsætte deres tariffer. 

Men generelt må vi sige, at effekten 

af benchmark på tarifferne er 

meget forskellig fra selskab til selskab 

– alt efter deres historiske udgangspunkt,« 

siger han. j 

at være tilsluttet elnettet – det kaldes 

nogle steder for målergebyr – samt selve 

nettariffen, der opkræves pr. kWh 

for transport af strømmen i ledningerne. 

Begge ydelser leveres af det lokale 

netselskab, som har monopol på disse 

ydelser. 

abonnement og nettarif er regnet ud 

for en gennemsnitlig husstand med et 

årligt forbrug på 4.000 kWh. 

omkring 80 selskaber indgår i opgørel 

Det billigste elselskab 

Seas-NVE forklarer sine høje 

priser med, at kunderne bor 

spredt. Men det argument 

holder ikke, siger landets billigste 

selskab, Tre-For, som 

har opbakning fra både ekspert 

og myndigheder. 

prIsforskel 



Landets billigste elnetselskab og det 

dyreste af de største selskaber i Ingeniørens 

kortlægning er dybt uenige 

om årsagen til prisforskellen mellem 

de to på 1.085 kroner årligt for en almindelig 

familie. 

SJÆLLAND DYREST 

Kortet viser de danske elmonopolers 

geografiske dækning og deres priser 

i kr./år ved et forbrug på 4.000 kWh. 

>1.600 

1.400 - 1.599 

1.200 - 1.399 

1.000 - 1.199 

SÅ STOR ER FORSKELLEN PÅ 

DE DANSKE ELPRISER 

Kr./år 

2.000 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

OGSÅ STORE FORSKELLE 

FOR VIRKSOMHEDER 

Kr./år 

200.000 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

PRISFORSKEL ER KOMMET 

FOR AT BLIVE 

Kr./år 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Læsø Net - landets dyreste: 

1.910 kr. 

Ravdex - landets dyreste: 

183.300 kr. 


1.685,8 kr. 


127.800 kr. 

Dong Energy: 

1.444 kr. 

Dong Energy: 

149.000 kr. 

går i rette med det dyreste 

»Kundetætheden kan slet ikke forklare 

en prisforskel på mere end faktor 

2,5,« fastslår han. 

Både Tre-For og Seas-NVE dækker 

provinsbyer og landdistrikter med 

store afstande. På landet gør den 

spredte bebyggelse, at der er flere kilometer 

ledning pr. kunde. 

»Til gengæld er det meget billigere 

at anlægge og drive elnettet i landdistrikterne. 

Det er faktor 6 dyrere inde 

i byerne,« siger Knud Steen Larsen. 

Danske analyser af elselskabernes 

omkostninger viser, at det er dyrere 

at drive et elnet i byer end på landet, 

også selv om kunderne bor meget 

tættere. Det oplyser energiekspert 

Anders Larsen, som er ekstern lektor 

på RUC. 

»Den tid, vi har haft benchmark- 

Den årlige regning for abonnement og nettarif i de ti 

største elmonopoler i Danmark ved et forbrug på 4.000 

kWh. Desuden har vi medtaget landets dyreste selskab. 


1.910 kr. 

Den samlede regning for abonnement og transmission 

for en virksomhed med et forbrug på 1 million kWh 

årligt. Det svarer forbruget i et supermarked. 


112.100 kr. 

>> 

find din lokale elpris på 

ing.dk/k#97hb 

Energi Midt: 

1.910 kr. 

Energi Midt: 

140.900 kr. 

HEF Net: 

1.910 kr. 

HEF Net: 

102.500 kr. 

Energi Fyn: 

1.910 kr. 

Energi Fyn: 

77.200 kr. 

Udviklingen i de ti største selskabers abonnement 

og nettarif siden 2004 ved et forbrug på 4.000 

kWh årligt. Løbende priser. 

vores geografi 

gør, at vi ikke 

kan blive Danmarks 

billigste. 

Peter Iversen, net- og entreprisedirektør, 

Seas-NVE 

regulering i Danmark, har analyserne 

altid peget i den retning, at det er 

dyrere i byer,« siger han. 


Energitilsynet henviser til de afgørelser, 

som tilsynet har truffet på baggrund 

af analyserne af selskabernes 

omkostninger. 

»Det er dyrere at drive elnet i tæt- 

NRGI Net: 

1.910 kr. 

NRGI Net: 

76.600 kr. 

2004 

0 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Vægtet gennemsnit: 

1.283,20 kr./år 

Syd Energi: 

1.910 kr. 

Vægtet median: 

102.040 kr./år 

Syd Energi: 

97.900 kr. 

AKE NET: 

1.910 kr. 

AKE Net: 

71.000 kr. 

Tre-For: 

1.910 kr. 

Tre-For: 

56.100 kr. 

SEAS Distribution A.m.b.a. 

Dong Energy City 

Syd Energi 

NRGI Net A/S 

Energi Midt 

Tre-For 

Energi Fyn Net A/S 

AKE NET 

Dong Energy Frederiksberg 

Dong Energy Nord 

Gennemsnit 

befolkede områder. Vi har ikke set 

statistisk materiale, der beviser det 

modsatte,« siger han. 

Tilbage på Sjælland og Lolland-Falster, 

hvor Seas-NVE holder til, holder 

Peter Iversen på sit: 

»Hvis du sætter en bus ind i København, 

så koster det mindre pr. 

passager end ude på landet. Den 

samme analogi gælder elnet,« siger 

han. 

»Vi er det største selskab i Danmark, 

som ruller fjernaflæste målere 

ud,« tilføjer han. 

Det imponerer dog langt fra hos 

Tre-For i Kolding. Her regner direktør 

Knud Steen Larsen lynhurtigt på, 

hvad der vil ske, hvis han ganger sine 

priser med to en halv og matcher 

sjællændernes elregning. 

Der kan være op til 12 øre 

pr. kWh til forskel på, hvad 

danske virksomheder betaler 

i nettarif forskellige steder 

i landet, viser opgørelse 

fra de store elforbrugere. 




Selv om danske virksomheder langtfra 

betaler lige så høje tariffer til 

netselskaberne pr. kWh som private 

elforbrugere, så døjer virksomhederne 

til gengæld med endnu større 

prisforskelle – relativt set – alt efter, 

hvilket netselskabs område, virksomheden 

tilfældigvis ligger inden for. 

Ifølge en opgørelse fra Foreningen 

af Slutbrugere af Energi(FSE) – som 

omfatter de større elforbrugende 

virksomheder – så betaler virksomheder 

med et elforbrug på 1 mio. 

kWh om året fra 56.100 kroner og op 

til 183.300 kroner for at få strømmen 

transporteret ind til virksomheden. 

Og helt galt bliver det for de store 

virksomheder med mere en 15 mio. 

kWh i årligt forbrug. Her varierer 

nettariffen fra godt 1 øre til næsten 

13 øre pr. kWh. 

»Det er ét kaos med virksomhedernes 

nettariffer,« siger direktør Torben 

Synnest fra konsulentfirmaet 

Norenergi, der rådgiver FSE. 

Store elforbrugere aftager typisk 

strømmen et andet sted i netsystemet 

end private forbrugere, og Dansk 

Energi har lavet en vejledende tarifferingsmetode, 

som opererer ud fra, at 

virksomhederne kun skal betale for 

de udgifter i elnettet, som virksomheden 

selv giver anledning til. 

Men ifølge Torben Synnest er det 

desværre ikke alle netselskaber, som 

»Det er flere hundrede millioner 

kroner ekstra om året. Det er rigtig, 

rigtig meget. Det har vi ikke engang 

investeringer til, men jeg kunne betale 

et smartgrid hjem på tre år,« 

konstaterer han. Smartgrid er et andet 

ord for det intelligente elnet, 

som elselskaberne forudser bliver 

nødvendigt, når vi får flere varme- 


virksomheder 

rammes af store 

prisforskelle 

kundetætheden 

kan slet 

ikke forklare 

en prisforskel 

på mere end faktor 2,5. 

Knud Steen Larsen, Tre-For 

13 

bruger denne metode. I stedet fordeler 

selskaberne måske samtlige udgifter 

til hele elnettet på alle kunder, 

og det bliver dyrt for de store forbrugere: 

»Netselskaberne kan skalte og valte 

med tarifferne og gøre helt som de 

vil, og Energitilsynet kan desværre 

ikke pålægge selskaberne at bruge 

Dansk Energis tarifmodel,« siger 

han. 

Ifølge Torben Synnest er problemet, 

at politikerne med 2004-aftalen 

blåstemplede et ret højt niveau for tarifferne, 

og at de derfor ikke kan sættes 

ned, selv om det faktisk er umuligt 

for selskaberne at bruge alle disse 

penge. 

»Derfor ser vi da også selskaber, 

som slet ikke udnytter deres indtægtsramme, 

og som derfor kører 

med lavere tariffer,« siger han. 

Både Torben Synnest og FSE mener, 

at nettarifferne for industri og 

for private bør ensrettes og sættes 

ned. Han har derfor sammen med 

Foreningen af Slutbrugere af Energi 

(FSE) formuleret et forslag til at rette 

op på balladen: 

»Vi mener, at netselskabernes aktiviteter 

skal tilbage på ‘hvile i sig selvbetingelser’. 

For modsat selve elhandlen, 

så er liberaliseringen af monopol-opgaverne 

i elsektoren aldrig 

kommet til at fungere,« siger han. 

I praksis slår han og FSE til lyd for 

en model, hvor alle nettarifferne lægges 

sammen, og hvor medianen plus 

ti procent er den absolutte øvre grænse 

for nettariffen i alle selskaber. 

Forslaget rummer ligeledes en opfordring 

til at gøre Dansk Energis tarif-vejledning 

til lov for netselskaberne 

via en bekendtgørelse. 

FSE har allerede fremsat sit forslag 

over for flere politikere, og i den nærmeste 

tid vil man fortsætte med dette. 

j 

pumper, elbiler og mere vindmøllestrøm. 

Tre-For hører til blandt de selskaber, 

som har ret til at sætte priserne 

op med myndighedernes velsignelse, 

omkring 25 procent. Det har Knud 

Steen Larsen dog ingen planer om. 

»Vi skal ikke tjene penge på de regulerede 

dele af vores forretning,« 

fastslår han. Tre-For sælger både el-, 

vand- og varmeforsyning. 

I stedet opfordrer direktøren for 

Danmarks billigste elmonopol politikerne 

til at ændre reglerne hurtigst 

muligt for at sikre danske elkunder 

lavere priser. 

»Reguleringen og prisloftet bør laves 

om, så det tilskynder til effektiv 

drift og giver selskaberne de rigtige 

incitamenter,« siger han. j


vIden & erkendelse 

Forskere tror, at rødkælkens 

evne til at finde vej ved hjælp af 

Jordens magnetfelt skyldes en 

kvantemekanisk effekt. 

GUDP indkalder 

ansøgninger 

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram 

(GUDP) indkalder ansøgninger om tilskud 

til projekter. Projekterne skal udvikle og/eller demonstrere 

forretningsorienteret nytænkning i det danske 

fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem 

bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. I denne 

runde uddeles godt 100 mio. kr. 

Ansøgningsfristen er 

onsdag den 21. september 2011 kl. 12.00 

Du fi nder indkaldelse, ansøgningsskema og budgetskema 

på GUDPs hjemmeside: 

www.ferv.fvm.dk/gudp 

GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle 

ansøgere tirsdag d. 16. august i Vejle og fredag d. 19. 

august i København. Se program og tilmelding på 

GUDPs hjemmeside. 

Bæredygtighed, 

effektivitet og værdiløft 

i fødevareerhvervet 

den ØstamerIkanskevandsalamander,Notophthalmusviridescens, 

bruger måske 

også et 

kvantemekaniskspininduceret 

magnetisk 

kompas til 

at orientere 

sig med. 

kvantemekaniske 

forklaringer kaster 

nyt lys over biologien 

Flere og flere forhold peger 

på, at kvanteeffekter har en 

betydning for biologiske systemer. 

Og måske kan de 

tricks, som dyr og planter 

bruger, hjælpe os i udviklingen 

af kvantecomputere. 

kvantebIologI 

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk 

‘Livets eksistens [må] opfattes som en 

elementær kendsgerning som udgangspunkt 

for biologien, ligesom 

virkningskvantet som et irrationelt 

element udgør atomfysikkens 

grundlag’. Sådan skrev Niels Bohr i 

et foredrag fra 1932 kaldet ‘Lys og liv’ 

og gjorde sig dermed til den uofficielle 

fader til ‘kvantebiologien’, en ny og 

stadig ung forskningsgren, der mener 

at have fundet eksempler på biologiske 

systemer, hvor kvantemekanikken 

spiller en afgørende rolle for 

deres funktion. 

Egentlig burde det være umuligt. 

Tunneleffekter, entanglement, superposition 

og alle de andre spøgelsesagtige 

fænomener, man kender 

fra kvantemekanikkens overdrev, 

kan kun foregå på atomart plan, altså 

i omegnen af en million gange mindre 

end størrelsen af en celle, og tilmed 

i vakuum og ved ganske få grader 

kelvin. I det komplekse, varme og 

kaotiske liv i en celle ville en kohærent 

kvantetilstand, der er kendetegnet 

ved, at bølgemønstrene af de 

involverede elementarpartikler 

er synkroniserede, 

aldrig 

kunne overleve. Bølgepakken 

ville populært sagt 

kollapse lige så snart, den 

blev dannet, og man ville 

altid vide, med Erwin 

Schrödingers ord, om 

katten i sækken er død eller 

levende. 

Bohrs tanker om kvantemekaniske 

effekter inden for biologien 

har derfor i mere end 70 år været 

henlagt til annalerne for skøre ideer 

hos store fysikere. Men ifølge en artikel 

i det forrige nummer af fagbladet 

Nature er den slags overvejelser 

slet ikke så langt ude endda. Philip 

Ball skriver i en oversigtsartikel om 

sagen, at nøglen til anvendelige 

kvantecomputere og mere effektive 

solceller meget vel kan ligge gemt i 

planters lys-sensitive finmekanik og 

i fugles evne til at se og navigere efter 

Jordens magnetfelt. 

Fotosyntesens antenner 

Tag fotosyntesen – processen hvormed 

planter og bakterier laver sollys, 

vand og kuldioxid om til ilt og organisk 

materiale. Fotosyntesen blev opfundet 

af klodens tidligste mikroorganismer 

for 3,5 milliarder år siden 

og er grundlaget for Jordens, oceanernes 

og atmosfærens nuværende sammensætning 

og dermed forudsætningen 

for stort set alt komplekst liv. 

Biokemikere har den dag i dag ikke 

helt forstået, hvordan klorofyl i planternes 

blade formår at absorbere og 

dirigere fotonerne, dvs. lyspartiklerne 

fra solen, i retning af plantens kemiske 

reaktionscenter, hvor lyset omdannes 

til kemisk energi og sendes 

videre til opbevaring. 

I 2006 fandt Graham R. Flemming 

og kolleger fra University of 

California,Berkeley for eksempel ud 

af, at når fotoner rammer klorofylet i 

en grøn svovlbakterie kaldet Chlorobium 

tepidium ved 77K, bliver de exciteret 

og laver små bølger (kaldet 

exitoner), ligesom når småsten falder 

ned i vand. I stedet for at spredes 

ukontrolleret ud over det hele findes 

der nogle klorosomer, som ifølge 

Flemming agerer som store antenner 

og samler exitonerne i en kohærent 

kvantetilstand, hvorved de mange 

små bølgeenergier samles og sendes 

som én stor bølge videre i systemet. 

På den måde kan bakterien høste 

fotoner over store arealer, finde 

den bedste vej igennem 

systemet og 

optimere energieffektiviteten. 

Opdagelsen er siden blevet bekræftet 

af flere forskerhold, også ved 

varmere temperaturer, og den viser, 

at blågrønne alger og bakterier kan 

pakke solens stråler i sammenfiltrede 

(entangled) kvantetilstande og 

sende dem igennem systemet ad flere 

ruter samtidig. Det viser sig tilmed, 

at hvad man tidligere troede 

ville føre til et kollaps af kvantekohærensen, 

nemlig den enorme støj i 

omgivelserne, faktisk virker befordrende. 

Fysikeren Seth Lloyd fra 

MIT i Cambridge, USA, kunne i en 

computersimulation vise, at tilfæl- 

dig støj i omgivelserne kan øge effektiviteten 

af energitransporten i 

fotosyntesen fra 70 til 99 procent. 

Det foregår via en mekanisme, der 

minder lidt om radiosignaler, hvor 

man ved hjælp af modulationen af 

radiobølger kan reducere den naturlige 

støj i signalet. 

Tunneleffekter 

Ifølge Philip Ball kan man også finde 

andre biologiske systemer, hvor 

kvanteeffekter spiller en rolle. For 

eksempel mener kemikeren Judith 

Klinman fra University of California, 

Berkeley, at enzymers katalyse 

af kemiske reaktioner skyldes deres 

evne til at udnytte kvanteeffekter i 

hydrogenion-overførslen – i dette tilfælde 

tunneling, som er en bieffekt 

af hydrogenatomers partikel-bølgedualitet, 

og som gør, at atomerne kan 

gå igennem vægge og barrierer i stedet 

for at bruge energi til at klatre 

hen over dem. Men ikke alle er overbeviste. 

»Alle hydrogen-reaktioner involverer 

en eller anden grad af tunneling, 

afhængigt af temperaturen,« siger 

Richard Finke fra Colorado State 

University i Ford Collins. Med andre 

ord er kvanteeffekterne ikke noget, 

enzymerne er blevet selekteret for, 

men bare en naturlig følge af de kemiske 

processer, der finder sted på 

trods af enzymerne. Men fortalerne 

for tunneling siger, at enzymer netop 

selekteres for deres evne til at vibrere 

og dermed øge tunneleffekten – f. 

eks. ved at reducere afstanden mellem 

reagenterne eller ved at opbygge 

dynamiske effekter, som forstærker 

den kvantemekanisk-inducerede 

hydrogenoverførsel. 

Tunneleffekten menes også at være 

afgørende for vores evne til at lugte. 

Det mener i hvert fald Luca Turin 

fra University College London. I 

1996 fremlagde han en teori om, at 

neuronerne i det olfaktoriske epitel 

ikke genkender de fremmede molekyler 

via deres form, men via deres 

vibrationer, og at effekten forstærkes 

via tunneling. Som bevis fremhæver 

han den slående lighed i lugten 

af molekyler, som har samme 

struktur, men forskellig sammensætning 

af atomer, hvorimod molekyler 

med anderledes struktur, men 

med ens sammensætning (som 

f.eks. acetophenone og acetophenone-d_8) 

lugter helt forskelligt fra 

hinanden. 

Fugle ser magnetfelt 

Noget peger altså på, at naturen bruger 

alle de tricks, som overhovedet 

kan bruges her i verden – og at den 

desuden kender til nogle tricks, som 

fysikerne endnu ikke kender. Det 

svarer meget godt til Niels Bohrs 

indstilling til kvantemekanikkens

Amplitude 

Amplitude 

noget peger altså på, at naturen bruger alle de tricks, som 

overhovedet kan bruges her i verden – og at den desuden 

kender til nogle tricks, som fysikerne endnu ikke kender. 

EFFEKTIV ENERGIHØST I SVOVLBAKTERIE 

Kvantekohærens i den grønne 

svovlbakterie Chlorobium tepidum ved 

fire forskellige temperaturer, optaget 

med 2D-elektronspektroskopi. 

1,0 

0,9 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

1,0 

0,5 

0 

-0,5 

-1,0 

Frekvens (cm - 

12.050 12.350 12.650 

1 ) 

0 200 

400 

600 800 1 .000 

1.200 

1 .400 

forhold til livsprocesserne. I bogen 

‘Atomfysik og menneskelig erkendelse’ 

fra 1957 gjorde Niels Bohr 

med sin sædvanlige lidt omstændelige 

stil opmærksom på, at hvis liv 

kan betragtes ud fra en fysisk-kemisk 

ramme, må det nødvendigvis 

også rumme et kvantemekanisk niveau. 

Som eksempel, hvor det kunne 

gøre sig gældende, brugte han 

det menneskelige øje, der kan sanse 

ganske få energikvanter. Han pegede 

også på, at stabiliteten i komplicerede 

biokemiske reaktioner, der involverer 

klorofyl og hæmoglobin, 

som strukturelt ligner klorofyl en 

hel del (klorofyl indeholder magnesium 

og ikke jern i centrum af sin 

chlor-ring), kan skyldes ‘egentlige 

kvanteprocesser’. Det må kaldes et 

godt gæt fra Bohrs side. 

Bohrs intuition om menneskets 

øje viser sig muligvis også at holde 

stik. Man har længe vidst, at visse 

fugle, reptiler, fisk og insekter kan 

sanse Jordens magnetfelt og navigere 

efter det. Et protein i øjet kaldet 

cryptochrome flavoprotein synes at 

være i stand til at kombinere de to afgørende 

elementer, som er nødvendige 

for at ‘se’ Jordens magnetfelt: 

Proteinet reagerer sensitivt på bølgelængden 

af det indkommende lys og 

måler samtidigt hældningen af magnetfeltet. 

Det foregår ved, at fotonen 

rammer proteinet og skaber to frie 

radikaler (en oxideret tryptofan-rest 

og en reduceret flavin- cofaktor), der 

har et spin (dvs. drejer rundt om sig 

selv), som reorienteres i retning af 

magnetfeltet. Proteinet er altså en 

slags kompas, og ændringen i spin 

angiver retningen. 

Det rigtig interessante i den sammenhæng 

er, at frie radikaler er 

kendetegnet ved at have 

en uparret elektron, 

som bevæger 

Farverne angiver bølgens amplitude hen 

over klorosomet. Grafen angiver, hvor lang 

tid der går i gennemsnit, inden bølgepakken 

kollapser, og den viser, at der ved 

77 K ArcSinh 125 K 

T = 400 fs T T = 400 fs 

12.650 

12.350 

12.050 

ArcSinh 

12.050 12.350 12.650 

150 K 

T = 400 fs 

ArcSinh 

12.050 12.350 12.650 12.050 12.350 12.650 12.050 12.350 12.650 

Frekvens (cm-1) Frekvens (cm-1) Frekvens (cm-1) Frekvens (cm-1) 12.050 12350 12.650 

sig frit omkring. Ifølge Simon Benjamin 

fra University of Oxford er det 

netop de to frie elektroner, som er 

blevet dannet af de to frie radikaler, 

der er i kvantekohærens med hinanden. 

Deres spin er korreleret, ligegyldigt 

hvor langt de er fra hinanden, 

og den tid, det tager for kohærensen 

at kollapse (ifølge deres målinger 

i omegnen af 100 mikrosekunder), 

er nok til, at systemets kinetik 

ændres, og et tredje stof bliver 

syntetiseret via radikalerne, måske 

endda alt efter i hvilken retning radikalerne 

har ændret deres spin. 

lovende anvendelsesområder 

Efterhånden som forskerne udvikler 

en bedre forståelse af planters og dyrs 

evne til at høste lysenergi og udnytte 

de kvantemekaniske fiksfakserier, vil 

der sikkert også opstå ideer til nye 

teknologier. En oplagt kandidat er 

kvantecomputeren, som ifølge et forskerhold 

fra Innsbruck i disse dage er 

oppe på at kunne holde 14 qubits i en 

277K (rød linje) går mindst 3-400 

femtosekunder, inden den forsvinder, 

hvilket er længe nok til at transportere 

energi igennem systemet. 

12.050 12.350 12.650 

kohærent entangled tilstand. Ideen 

med kvantecomputere er at kunne 

manipulere med data kodet i kvantebits 

(qubits), der kan eksistere i flere 

tilstande samtidig og dermed er i 

stand til at afsøge mulige løsninger 

til en given beregning på en meget 

hurtigere måde, end det sker med 

normale computere i dag. 

Problemet med de eksisterende 

kvantecomputere er dog, at det er meget 

svært at holde qubits i en kohærent 

kvantetilstand. Varme og støjfyldte 

omgivelser har tendens til at 

kollapse bølgefunktionen, så snart 

den dannes. Men som vi har set, har 

planters blade og dyrs øjne formået at 

holde kohærensen på plads på trods 

af høje temperaturer og våde og støjende 

omgivelser. Og det må man da 

kunne lære noget af. j 

277 K 

T = 400 fs 

77 K 

125 K 

150 K 

277 K 

Tid (femtosekunder) 

ArcSinh 

Kilde: pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.1005484107 

loggerheadskildpadder 

kan 

mærke både styrken 

og vinklen på 

Jordens magnetfelt 

og bruger dette 

til at finde vej i 

oceanerne. 

meta science 

Af Robin Engelhardt 

Journalist på Ingeniøren 

roe@ing.dk 


ForesTil dig en ikke så fjern fremtid, hvor du ikke bare 

tager feriebilleder og skriver dagbøger, men vedligeholder 

en digital logbog, hvori alt – ja, alt hvad du gør, ser, hører, 

spiser, mærker og siger – bliver optaget, annoteret og 

lagret. De fleste mennesker reagerer meget negativt på 

tanken, men vi må nok regne med, at det vil blive en populær 

mulighed. Fænomenet kaldes lifelogging, eller 

’sousveillance’, og interessen er stigende. Mange firmaer 

er i gang med at udvikle Borg-lignende gadgets, lige fra 

implanterede ’nanotube microworms’ over ’SmartWrist’sensorer 

til Lady Gagas nye video-solbriller. De fungerer 

som biologiske sensorer og digitale logbøger, der kan registrere 

alt det, du ikke selv kan nå at registrere – eller bare 

har glemt igen. 

liFelogging er en radikal form for selvovervågning. Du 

vil have indopereret mikroskopiske kameraer og mikrofoner, 

der ser og hører alt, hvad du selv ser og hører. Alle dine 

e-mails og konversationer vil blive husket og annoteret, 

dine gps-koordinater vil være tidskodet, din hjerneaktivitet 

neuronalt affotograferet, og din sekventerede genetiske 

kode vil altid kunne korreleres med nanosensorer, 

der måler din hjertefrekvens, dit levertal og din sukkerbalance. 

Teknologierne vil grangiveligt omdefinere begrebet 

’selvbiografi’. De vil medføre radikal transparens. Total 

recall. Og du vil stolt bære en T-shirt, der siger ‘Big Self 

Is Watching Me’. 

de Teknologiske specifikationer for ’selvoptagelsen’ af 

hele dit liv er mere eller mindre på plads. Ifølge grundlæggeren 

af magasinet Wired, Kevin 

Kelly, er det kun et spørgsmål 

om tid, før teknologierne vil være 

billige og brugervenlige nok til, 

at enhver kan købe sig en gadget, 

der kan sættes et passende sted 

på kroppen. Fordelene kunne være 

mange: Ideelt set vil man kunne 

holde øje med sin helbredstilstand, 

lære sine biokemiske, psykologiske 

og fysiske begrænsninger 

bedre at kende, huske sin fortid 

og alt, hvad man har mødt og 

sagt, dele sine oplevelser med andre, forstå sine personlige 

kendetegn og kompetencer og måske endda lære at organisere 

sit liv på en ny og mere hensigtsmæssig måde. 

15 

big self Is Watching me 

de teknologiskespecifikationer 

for ’selvoptagelsen’ 

af 

hele dit liv er 

mere eller mindre 

på plads. 

der vil også være mange kontroversielle og uforudsigelige 

konsekvenser. Hvornår vil din digitale log være en 

del af en anden persons privatsfære? Kan staten kræve adgang 

til din logbog? Er selvregistreringen af kroppens fysiologiske 

funktioner sundt? Er total hukommelse egentlig 

ønskværdig? Teknologien er ekstremt invasiv og potentielt 

krænkende. Ifølge Daniel P.W. Ellis, en mand, der 

audio-lifelogger sig selv, er det disse spørgsmål, der gør, 

at mange mennesker reagerer så negativt, når de hører 

om lifelogging. »Der er helt klart en stærk intuitiv modstand 

mod at have en mere detaljeret viden om, hvad man 

har sagt, end hvad hukommelsen allerede kan klare,« siger 

Ellis. 

indTil videre bliver ekstrem lifelogging kun praktiseret 

af et par skøre kugler. En af de første, der tænkte i de 

baner, var Buckminster Fuller, som udviklede sine ’Dymaxion 

Chronofiles’, en scrapbog, hvor han samlede 

ting fra sit liv hvert 15. minut i perioden 1920-1983(!). En 

anden var den amerikanske sociolog Ted Nelson, der i 

1980’erne optog alle samtaler, han havde haft. I 1990’erne 

satte MIT-professor Steve Mann et kamera på sit hoved 

og optog alt omkring sig, og siden 2000 har Gordon 

Bell fra Microsoft Research dokumenteret alle aspekter 

af sit liv i projektet MyLifeBits. Problemet med alle disse 

data har dog vist sig at være deres mængde: De fylder 

og er kedelige. De er intet værd, så længe man ikke har 

sat dem i en større forståelsesramme, for data er som bekendt 

aldrig bedre ,end hvad de bedste øjne er i stand til

16 


KARRIERE 

Knaphed på tid øger kreativiteten, 

mener den administrerende 

direktør i Rosendahl 

Design, Henrik Rosendahl, 

der bevidst holder sin 

arbejdstid på 40 timer ugentligt. 

Også selv om han indimellem 

må forlade et møde 

midt i en heftig diskussion. 

ARbEjdStId 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Chefen er gået. Den besked er medarbejderne 

i designvirksomheden 

Rosendahl vant til. For når klokken 

slår 16.30, lukker den adm. direktør 

Henrik Rosendahl computeren og 

springer op på cyklen for at hente sine 

to mindste børn i institution. 

For ham er stillingen som topchef 

ikke ensbetydende med lange arbejdstider, 

hvilket ellers er kutyme 

på de bonede gulve. Han har bevidst 

valgt at skære ned på arbejdstimerne 

for, som han siger, ‘at kunne være et 

helt menneske’ med plads til familie 

og fritid. Som en af 20 ledere fortæller 

han om sine erfaringer i den nyudkomne 

bog ‘Den effektive leder – 

succes med 40 timers arbejdsuge’. 

»Selv om jeg arbejdede 60 timer 

ugentligt, ville der alligevel ligge opgaver 

på mit skrivebord. Jeg har besluttet, 

at jeg ikke vil bruge hele mit 

liv på at arbejde, og det kræver en 

hård prioritering af, hvilke opgaver 

jeg vil ofre tid på,« siger Henrik Rosendahl, 

der tidligere var it-chef i den 

familieejede virksomhed med knap 

100 medarbejdere. 

Før i tiden knoklede han ofte til 

sent om aftenen og besvarede mails, 

når de tikkede ind, uanset tidspunkt. 

På hjemmefronten var der tryk på 

med to børn og tre bonusbørn, og i 

virksomheden var der store strategiske 

udfordringer med et forestående 

opkøb af konkurrenten Holmegaard. 

Da han efterhånden fik tydelige symptomer 

på stress, valgte Henrik Rosendahl 

at lægge sit liv radikalt om. 

»Jeg indså, at hvis jeg ikke kunne 

klare mit arbejde inden for normal 

arbejdstid, måtte det være, fordi jeg 

ikke var god nok,« siger han. 

Sidste punkt på dagsordenen 

I dag uddelegerer Henrik Rosendahl 

beslutningskompetencer og opgaver 

i langt højere grad end tidligere. Han 

arbejder bevidst med at adskille planlægningsfase 

fra udførelsesfase ved 

f.eks. at holde fokus-tid hver morgen 

mellem 9 og 11 uden forstyrrelser, 

hvor han løber alle mails igennem og 

sorterer dem i hastesager og ikke-hastesager. 

De mails, der kan nøjes 

med et kort ja eller nej, bliver besvaret 

med det samme, resten må vente. 

Hver torsdag er afsat til egentid 

med fordybelse og langsigtet strategiplanlægning. 

Han har lært medarbejderne 

altid at sende præsentationer 

ud før møderne, så alle har tid til 

at tænke i gode ideer inden mødestart. 

Og møder får ikke længere lov 

at trække ud, også selv om sidste 

punkt på dagsordenen ikke er nået. 

»Min erfaring er, at knaphed i tid 

øger kreativiteten. Når jeg sætter 

stramme rammer for mig selv og mine 

medarbejdere, når vi mere. Alle 

tænker og arbejder langt mere fokuseret,« 

siger Henrik Rosendahl. 

Samtidig indrømmer han dog, at 

der indimellem er medarbejdere, der 

bliver provokeret af den stramme 

tidsstyring. Det kan være svært at se 

chefen forlade mødebordet, netop 

som diskussionerne går højest. 

»Det er nok begrænset, hvor meget 

folk tør give udtryk for deres irritation, 

men der kommer da indimellem 

kommentarer om, at ‘det her er faktisk 

vigtigt, Henrik’. Ofte sørger jeg 

for at lægge møder op ad hinanden, så 

jeg kan sige, at jeg skal videre til næste 

møde. Det kan jo så godt være et møde 

med mig selv,« fortæller han. 

Chefen bliver rollemodel 

Den adm. direktørs arbejdsgang smitter 

ifølge virksomhedens marketingdirektør, 

Charlotte Fly Andersen, positivt 

af på medarbejderne. Han er en 

rollemodel, der gør det legitimt ikke 

at være tilgængelig døgnet rundt. 

»Jeg ved, at der er medarbejdere, 

der kan synes, at han er svær at få fat i. 

Indimellem afviser han møder, hvilket 

folk godt kan blive kede af. Men 

overordnet set skaber han en god arbejdskultur, 

hvor vi arbejder benhårdt, 

når vi er her – men ikke aftener 

og weekender. Det er en befrielse,« 

siger Charlotte Fly Andersen. 

Hun er en af dem, der på nærmeste 

hold mærker konsekvenserne af Henrik 

Rosendahls skarpe fokus på at uddelegere 

arbejdsopgaver – og hun oplever 

det som en tillidserklæring. 

Henrik Rosendahl har udvalgt tre 

beslutningsprocesser, han skal involveres 

i: ansættelse af nye medarbejdere, 

kampagnestrategi og godkendelse 

af nye produktdesign. I alle andre 

tilfælde behøver mellemlederne 

kun henvende sig til ham, hvis de er 

internt uenige. 

Statusmøder er tidsspilde 

Det har været learning by doing at 

omlægge sit arbejdsliv så radikalt. Og 

det har ført til fejlskud, som da han i 

begyndelsen skemalagde alt. Han 

planlagde faste statusmøder med 

hver enkelt medarbejder for at sikre, 

at han kom rundt i alle kroge af virksomheden. 

Hurtigt stod det dog 

klart, at det var rent tidsspilde, fordi 

medarbejderne sjældent havde noget 

konkret at tale om. 

I dag holdes der kun statusmøder, 

når der er behov for det, og Henrik 

Rosendahl har lært sig selv at slippe 

behovet for total kontrol. Til gengæld 

er der tid til at sludre med børnene på 

vej hjem fra institutionen. 

Men er det ikke også nemmere at holde 

en 40 timers arbejdsuge, når man er 

øverste leder og endda ejerleder, end hvis 

man var ansat leder? 

»Jo, der er ingen tvivl om, at jeg er i 

en privilegeret situation. Jeg vil derfor 

ikke prædike, at andre uden videre 

kan gøre det samme, men bare sige, 

at det virker for mig, og jeg oplever, 

at vores virksomhed skaber nogle 

rigtig spændende resultater, også 

selv om chefen går kl. 16.30.« j 

Selv om jeg arbejdede 60 timer ugentligt, ville 

der alligevel ligge opgaver på mit skrivebord. 

Henrik Rosendahl 

Den administrerende direktør smutter 

Hasterkulturen gør lederen 

Der er behov for et opgør 

med myten om, at man ikke 

kan være leder på normal 

tid. Lange arbejdstider kunne 

jo skyldes, at lederen ikke 

er tilstrækkelig effektiv, 

påpeger forfatter Trine Kolding 

i ny bog. 

ARbEjdStId 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Danske ledere trænger til at foretage 

et grundigt eftersyn af deres tidsstyring. 

Det kunne hjælpe dem til at blive 

mere effektive og mindre stressede. 

Sådan lyder opfordringen fra forfatter 

og underviser Trine Kolding, 

der har udgivet bogen ‘Den effektive 

leder – succes med en 40 timers arbejdsuge’. 

»Når jeg underviser, møder jeg 

igen og igen den opfattelse, at det naturligvis 

ikke kan lade sig gøre at være 

en god leder på normal tid. Den 

opfattelse vil jeg gerne udfordre. Ledere 

med lange arbejdstider kunne 

med fordel spørge sig selv, om de er 

tilstrækkeligt effektive,« siger hun. 

I bogen fortæller 20 mandlige og 

kvindelige ledere fra både private og 

offentlige organisationer om, hvordan 

de bedriver ledelse med en arbejdsuge 

på gennemsnitligt 40 timer, 

og om hvordan de gennem 

stram tidsstyring og klar forventningsafstemning 

formår at lede og 

samtidig have et liv uden for kontoret. 

En disciplin, som Trine Kolding 

mener kunne nedbringe stressniveauet 

hos mange ledere, og som ikke 

behøver at være så svært: 

»Jeg havde forventet, at de ledere, 

jeg talte med, ville komme med banebrydende 

planlægningsredskaber, 

men det meste var sund fornuft sat i 

værk. Tidsstyring er ligesom at cykle. 

Det er ikke svært, men du skal vide, 

hvordan du gør det,« siger hun. 

Trine Kolding peger på, at lange arbejdstider 

ofte skyldes, at lederne er 

ofre for det, hun definerer som hasterkulturen. 

En kultur, hvor der er 

gået inflation i, at alting opfattes som 

presserende. Fordi vi er online hele 

tiden og derfor i princippet kan svare 

på mails hele døgnet, opstår der en 

forventning om, at vi svarer hurtigt. 

Konsekvensen er, at vi arbejder mere 

ukoncentreret og fragmenteret, fordi 

vi hopper fra opgave til opgave. 

»Hasterkulturen gør det sværere 

for lederen at bevare overblikket. I 

stedet for at prioritere opgaverne ender 

mange med at tage dem, som de 

tikker ind. Der opstår for meget 

brandslukning i ledelsen – og det koster 

på tidsbudgettet,« siger hun. 

I researchen til bogen stødte hun

113 nye 

job 

16.30 

ineffektiv 

på ledere, der ikke ville deltage, fordi 

de ikke ønskede, at deres chefer skulle 

vide, at de ‘kun’ arbejdede 40 timer. 

For Trine Kolding er det et klassisk 

eksempel på den kultur, hun 

mener er udbredt i mange virksomheder, 

nemlig at den øverste ledelse 

ikke mener, at god ledelse kan ske på 

normal tid. 

Virksomhedskultur dikterer slid 

I de tilfælde er det ekstra svært for afdelingslederen 

at nedbringe sin arbejdstid. 

Generelt spiller virksomhedskulturen 

en stor rolle, når det 

gælder synet på tid og effektivitet. 

»Hvis det er en udpræget performancekultur, 

hvor det handler om at 

fakturere så meget som muligt, er det 

næsten umuligt. Men der er mange 

andre ledere, der kunne nedbringe deres 

arbejdstid, hvis de virkelig besluttede 

sig for det og havde modet til at 

sætte sig op mod normen,« siger hun. 

Proces-Data Maskiningeniør 

DTU PhD Scholarships in wind 

Farvandsvæsenet Ingeniør 

Trine Kolding peger dog på, at hver 

femte af lederne i bogen oplever, at 

deres beslutning om at nedbringe arbejdstiden 

har haft negative konsekvenser 

for deres karriere. Nogle vurderer, 

at deres karriere ikke kører lige 

så hurtigt. Andre kunne ønske sig 

mere tid til fordybelse, end de 40 timer 

tillader. Men omvendt fortæller 

lederne i bogen, at følelsen af selv at 

styre deres arbejstid giver dem et overskud, 

der gavner deres ledelsesstil. 

indgå en psykologisk kontrakt 

En af de ledere, der med succes har 

reduceret sin arbejdstid, er civilingeniør 

Agnes Friese, projektdirektør i 

Coloplast. Hendes bedste tip er at få 

sammensat et team, der gør, at lederen 

tør slippe detailbeslutningerne 

og koncentrere sig om de overordnede 

linjer. 

»Jeg ser mig selv som befordringsmiddel 

for medarbejderne. Jeg skal 

DTU Professor m.fl. 

Femern Bælt Contract Director 

Sloth Møller Projektleder m.fl. 

stå til rådighed og ellers koncentrere 

mig om at finde de mest egnede medarbejdere 

til opgaven for derefter at 

lade dem stå for udførelsen,« siger 

Agnes Friese. 

Den kortere arbejdstid har tilsyneladende 

ikke haft negative konsekvenser 

for Agnes Frieses ledelsesstil. 

Selv om hun ikke er meget for at 

tale om det, fortæller hun, at hendes 

gennemsnitstal i de seneste medarbejderevalueringer 

har ligget i den 

højeste ende. 

»Jeg forsøger at indgå en slags psykologisk 

kontrakt med medarbejderne, 

der rækker ud over 8-16. Jeg finder 

et område, hvor jeg har en fælles 

interesse med hver enkelt medarbejder, 

f.eks. sport eller feriemål. Når de 

føler sig set som hele mennesker, befinder 

de sig bedre på arbejdspladsen 

og leverer mere. Det gavner både 

dem, mig og bundlinjen,« konstaterer 

hun. j 

dER ER tId til at hente børnene 

Sofie og Frederik i institutionen, 

efter at adm. direktør 

Henrik Rosendahl gjorde 

en ende på de lange arbejdsdage 

og besluttede at ‘nøjes’ 

med en 40-timers arbejdsuge. 

Det har krævet effektiv 

tidsstyring og uddelegering 

af en række arbejdsopgaver, 

men signalet til medarbejderne 

er klart: Det er legitimt ikke 

at være tilgængelig døgnet 

rundt. 

Foto: Das büro 

Herning Vand Projektleder 

Qeqqata Kommunia bygningsingeniør 

Holbæk Forsyning Leder 


FLERE jOb PÅ SIdE 20, 

PÅ jObFINdER.dK 

OG PÅ VERSION2.dK 

Sådan! 

leder du på 40 timer 

Balance mellem familie og arbejdsliv står 

højt på mange lederes ønskeliste. Her får du 

forfatter Trine Koldings bedste råd til, hvordan 

du som leder får din arbejdstid ned på 

40 timer om ugen. 

17 

BeSlUT Dig 

Gør dig klart, hvorfor du vil reducere din arbejdstid. Hvis du 

ikke kan svare på, hvorfor det er vigtigt at gå hjem tidligere 

end normalt, vil du hele tiden tøve med at gøre det. En 

mandlig leder sagde engang: ‘Både arbejde og familie er 

vigtige værdier, men i sidste ende vil der altid være noget, 

der er vigtigere end andet. Hvis du ikke selv træffer valget, 

ender omgivelsernes forventninger med at træffe valget for 

dig’. Når du først har truffet og accepteret beslutningen, minimerer 

du spildtid og overvejelser med dig selv. Og når 

tidsrammen er sat, har du et klart ressourcemæssigt udgangspunkt 

for at fastsætte mål, prioritere, planlægge og 

uddelegere. 

Få Klare SUCCeSKriTerier 

For at kunne prioritere dine arbejdsopgaver skal du vide, 

hvad du bliver målt på. Få derfor den øverste ledelse til at 

præcisere og konkretisere dine succeskriterier så meget 

som muligt. Derefter er det langt nemmere at opstille klare 

mål både for dig selv og dine medarbejdere. 

aCCePTér aT DU alDrig BliVer FærDig 

Som leder vil der altid ligge flere opgaver på dit bord, end 

du kan nå. Acceptér, at det er et grundvilkår og ikke er ensbetydende 

med, at du ikke gør dit arbejde godt nok. Hvis du 

opstiller klare mål og kender dine succeskriterier, er det lettere 

at uddelegere og prioritere opgaverne – og dermed 

nemmere at forlade kontoret med god samvittighed. 

lean Din leDelSeSSTil 

Respektér din egen tid lige så meget som andres. I lean 

handler det om at fjerne alt overflødigt fra processen. Det 

samme gælder for din ledelsesstil: Reducer de opgaver, der 

ikke bringer værdi med sig. Nogle ledere dropper smalltalken, 

andre spørger forud for alle møder: ‘Hvad er formålet 

og værdien med at mødes? Og er jeg som leder den rette 

til opgaven?’. Hvis mødeindkalderen ikke kan svare klart på 

spørgsmålene, så overvej, om du skal bruge tid på mødet. 

KoM UD aF DriFTen 

Planlæg faste tidspunkter, hvor du trækker dig tilbage fra 

de daglige opgaver og får ro til at tænke langsigtet strategi. 

Den form for fokustid kræver, at du tør lukke døren til kontoret 

eller måske tager en fast hjemmearbejdsdag for at opnå 

den nødvendige koncentration. Mange ledere ser det 

som deres fornemste opgave at være tilgængelig for medarbejderne 

hele tiden. Men hvis du planlægger fast ‘fokustid’, 

vil det ofte hurtigt blive en integreret del af afdelingens 

samlede planlægning, hvor medabejderne ved og accepterer, 

at du ikke kan forstyrres. 

Vær MoDig 

Lange arbejdstider bliver stadig belønnet i mange danske 

virksomheder. Signalværdien i at lægge mange timer på 

jobbet er en udfordring og en mental barriere for alle ledere, 

der beslutter sig for at reducere deres arbejdstid. Du 

skal være parat til at bryde med den gængse forestilling 

om, at den gode leder er den, der knokler til sent. En leder 

med en arbejdsuge på 40 timer skal have modet til at gå 

imod strømmen. j sro 

Trine KolDing 

Forfatter til bogen ‘Den effektive leder 

– succes med en 40 timers arbejdsuge’. 

Hun underviser desuden i personlig 

effektivitet og planlægning og afholder 

en række arrangementer om ‘den 

effektive leder’, blandt andet i IDA Lederforum 

i oktober.

18 Ingeniøren · Karriere · 1. juli 2011 · Annonce 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 3133, 

1780 Kbh. V 

Tre minutters rap 

om iskerneboring 

En konkurrence i ph.d. slam har gjort 20 unge forskere bedre til at fortælle, hvad de laver 

og hvorfor det er spændende. Forberedelse og modtagerorientering er kodeord til succes 

Af Karen Witt Olsen 

Vinderen lagde ud med at misforstå 

konkurrencen. Hollandske Christo 

Buizert troede ph.d. slam var noget a 

la poetry slam, hvor deltagerne improviserer 

og ’battler’ mod hinanden 

– og hans plan var derfor at rappe 

om sin forskning i klimaforandringer. 

Men denne ph.d. slam var som en 

klassisk præsentation – bare kun på 

tre minutter. 

Da miseren gik op for den 30årige 

ph.d.studerende på Niels Bohr Instituttet, 

var han parat til at skrotte sin 

rapidé, men kollegaer på Center for 

Is og Klima synes, det lød sjovt. 

”En nat, jeg ikke kunne sove, skrev 

jeg teksten og brugte efterfølgende 

et par dage på at øve ordene under 

bruseren og på cyklen. Så samlede 

jeg 18 slides med billeder af vores 

iskerneboringer på Grønland – grejet, 

metoderne og noget statistik 

der skulle køre i baggrunden med 

10 sekunders intervaller, og så var 

jeg klar.” 

Røgkanoner er ok 

20 unge ph.d. og specialestuderende 

fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, 

Det Farmaceutiske Fakultet og 

DTU sagde ja tak, da Yngre Fagligt 

Forum (YFF) i maj indbød til konkurrence 

i at formidle sin forskning på 

tre minutter. 

”Vi ville gerne lave noget, der både 

var fagligt udviklende og samtidig 

sjovt. Jeg har undervist bl.a. skolebørn 

i fysik og jeg ved, hvor afgørende 

det er, at kunne præsentere sin 

forskning kort, klart og underholdende,” 

siger ph.d.studerende på Nano 

Science Center og bestyrelsesmedlem 

i YFF Morten Hannibal Madsen. 

Kriterierne til Ph.d. slam deltagelse 

var simple: Maksimalt tre minutter 

på scenen, oplæg på engelsk, mulighed 

for at bruge powerpoint, musik 

eller andre effekter og mulighed for 

SYNSPUNKT 

Af Morten Thiessen, 

formand for Arbejdsmarkedsudvalget 

Det synes at være en konventionel sandhed 

at den danske arbejdsmarkedsmodel 

– flexicurity - er vejen frem for hele EUområdet. 

EU Kommissionen nævner den 

som forbillede, når den taler om tiltrængte 

reformer. Modellen har ry for at sikre 

et dynamisk arbejdsmarked uden at give 

køb på lønmodtagernes sikkerhed. Og det 

er ganske vist. 

Ingeniørforeningen er også tilhænger af 

flexicurity, men der er kommet for meget 

flex- og for lidt security over de senere år. 

Dagpengeperioden blev halveret, uden at 

det blev kompenseret med tiltrængte forbedringer 

for ingeniører, som finansierer 

en ganske pæn del af systemt uden at få 

særlig meget igen. Kompensationsgraden 

for ingeniører og andre højtlønnede er 

Christo Buizert vandt YFF’s konkurrence om at rappe sin forskerviden. (Foto: Sif Meincke) 

Den danske model 

revisited 

nede på et symbolsk niveau. Den er under 

halvdelen af, hvad den var i 1980’erne, og 

fortjener ikke længere betegnelsen sikkerhedsnet. 

Udover at det er urimeligt, undergraver 

det også incitamentet til medlemsskab 

af a-kassen og dermed en frivilling 

medfinansiering af dagpengesystemet. 

Det burde en finansminister kunne 

regne ud. 

Det største problem er imidlertid den 

såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitk, 

som fuldstændig har skiftet fokus fra at 

give ledige de nødvendige kompetencer 

for at komme i arbejde igen, til at være en 

samtale- og aktiveringsfabrik, som bevidstløst 

presser folk ind i meningsløse 

aktiviteter. Udover at være tåbeligt er systemet 

også ekstremt dyrt – 16 milliarder 

kroner årligt koster det indholdsløse aktiveringscirkus. 

Penge som kunne være 

brugt på noget nyttigt. 

Ingeniørforeningen ønsker ingeniørernes 

dagpengeniveau op på 60 pct. af lønnen 

og aktiveringen afløst af efteruddannelse, 

som sikrer de ledige beskæftigelse. 

Efteruddannelsen skal i højere grad at 

tage udgangspunkt i efterspørgslen på arbejdsmarkedet, 

ligesom effektive vækststimulerende 

ordninger som ”isbrydere” og 

”videnpiloter” skal tages alvorligt og tildeles 

midler fra aktiveringspuljen – til reel 

gavn for både de ledige og samfundsøkonomien. 

Er der en ansvarlig minister tilstede? 

at deltage i en workshop inden selve 

konkurrencen. 

En stærk start 

Chris Rycroft er præsentationsspecialist 

i konsulenthuset Percepti Global 

og var hyret ind til at hjælpe deltagerne 

i Ph.d. slam konkurrencen 

med at forberede sig. 

Til daglig hjælper den britiske konsulent 

lederne i bl.a. Mærsk, Haldor 

Topsøe og Force Technology med at 

skabe gennemslagskraft, og det skal 

forskere også kunne. 

”Forskere skal hele tiden overbevise 

andre om deres gode ideer og resultater 

– kollegaer, investorer, journalister 

og på konferencer. Kravene 

til kommunikation stiger hele tiden,” 

siger konsulenten. 

På en workshop inden ph.d. slam 

konkurrencen forklarede Chris Rycroft 

de unge forskere, de vigtigste 

principper i at få tilhørernes opmærksomhed 

og holde på den. 

”Inden oplægget handler det om 

forberedelse og design af præsentationen. 

Fx hvad er slutpointen? Hvem 

er tilhørerne, og hvad får de ud af 

det?” 

Præsentationsspecialisten understreger, 

at når præsentationen går 

løs, skal der startes stærkt. Tilhørernes 

indtryk dannes i løbet af 10 sekunder, 

så selve ’sceneopstigningen’ 

er vigtig. Det samme er fx gestikulation 

– ikke pege fingre og altid 

lave bevægelserne over bæltestedet. 

Succes 

De knap 50 tilhørere til Ph.d. slam 

konkurrencen den sidste fredag i 

maj, var tydeligvis begejstrede for 

præsentationerne på podiet i H.C. 

Ørsted Instituttet. 

Der blev piftet og klappet, hver 

gang klokken ringede ud efter tre 

minutter om fx hvordan en kvantecomputer 

virker perspektiveret 

ved de moralske tømmermænd 

ovenpå en våd aften i byen. 

Arrangør og bestyrelsesmedlem i 

YFF Morten Hannibal Madsen kom 

ind på en delt anden plads med sit 

oplæg om de fantastiske egenskaber 

for det nye materiale nanowires. 

Vinder Christo Buizert fik overrakt 

et gavekort på 1.000 kr. til Polyteknisk 

Boghandel. Prisen er allerede 

omsat til seks bøger, og den hollandske 

ph.d.studerende arbejder på at 

få sat musik til sin rap om iskerneboring, 

så den kan udgives på You 

Tube. 

NOTER 

Årets Agnes 

og Betzy-pris 

Hvilken ingeniør skal hædres med Agnes 

og Betzyprisen for 2011? Prisen er opkaldt 

efter Danmarks første kvindelige ingeniører, 

Agnes Nielsen og Betzy Meyer, 

der dimitterede fra Polyteknisk Læreanstalt 

i januar 1897. 

Formålet med prisen er at hædre en ingeniør, 

der har gjort sig bemærket inden 

for mindst et af følgende områder: Synliggørelse 

af kvinder i ingeniørfaget, fremme 

ligestillingen inden for ingeniørfaget eller 

en kvinde, der har gjort noget bemærkelsesværdigt 

i eller for ingeniørfaget. 

Prisen forventes uddelt i uge 47, og med 

prisen følger et rejselegat på 25.000 kroner. 

Man kan ikke søge prisen, men alle 

kan komme med indstillinger til, hvem der 

skal hædres på denne måde. Indstillingerne 

skal være Ingeniørforeningen i hænde 

seneste onsdag 31. august 2011 kl. 12 – 

gerne på mail til lf@ida.dk. 

Se mere om prisen på ida.dk > Om IDA 

> Politisk Opbygning > Agnes og Betzyprisen.

SERIE 

Afsted for at hjælpe 

Organisationen Ingeniører Uden 

Grænser (IUG) sender ingeniører 

og andet teknisk personale til ud- 

landet for at hjælpe efter naturkatastrofer 

og krige - eller hvis en fattig 

landsby ikke selv kan lægge fx 

vand og el ind i en nye skole. Ar- 

Ove Hjuler Pedersen fi k også lige tid til at tjekke brøndens ydeevne. 

bejdet er frivilligt og ulønnet. IDAvisen 

præsenterer en serie portrætter 

med de, der har været af sted 

og de, der er ude. 

Den første tur 

Ove Hjuler Pedersen er netop vendt hjem efter to uger i Sierra Leone – og pensionisten 

pakker gerne kufferten for igen at gøre en forskel for verdens fattige 

Af Karen Witt Olsen 

”Den længe ventede førstegangs 

tur,” kalder Ove 

Hjuler Pedersen sin nylig 

overståede rejse til Sierra 

Leone i Vestafrika. 

Den forhenværende 

elektroingeniør og direktør 

har arbejdet 15 dage i 

et af verdens aller-fattigste 

lande. Som udsendt 

af organisationen Ingeniører 

Uden Grænser (IUG) 

til landsbyen Norway var 

han bl.a. af sted for at følge 

op på IUG’s skolebyggeri, 

der udføres i samarbejde 

med Engineers Without 

Boarders, Sierra 

Leone. 

”Folkene i landsbyen er 

såkaldte ’amputees’ – 

mænd og kvinder, der har 

fået hænder eller fødder 

hugget af i Sierra Leones 

lange borgerkrig. De har 

nok at gøre med at skaffe 

mad på bordet. Staten er 

heller ikke i stand til at 

sørge for skolebyggeri og 

skolegang, så hvis ikke 

nogen hjælper, får de her 

børn ingen undervisning,” 

forklarer han. 

De stråler 

Norway består af 20 små 

nyopførte gule huse med 

bliktag. Uden for husene 

har hver familie en køkkenhave 

med bl.a. majs, 

ananas, mango og kakao 

samt et ’shelter’, hvor der 

laves mad over åben ild. 

Landsbyen huser også 

en brønd og den nye skole. 

Nye lærerboliger og en 

ny latrinbygning er også 

på vej med hjælp fra IUG, 

der følger grundigt op på 

’investeringerne’: I løbet 

af sit ophold skulle Ove 

Hjuler Pedersen bl.a. tjekke, 

at den nyopførte skole 

levede op til de bygningsmæssige 

krav - samt at 

undervisningen af de nuværende 

110 børn mellem 

5 og 12 år foregik 

planmæssigt. 

”Skolen dækker fl ere 

landsbyer og skal på sigt 

huse i alt 220 børn. Pengene 

kommer fra Erik 

Thunes Legat, og fonden 

følger med i, at pengene 

går til andet langtidsholdbart 

end ’bare’ bygninger. 

At fx undervisningen fungerer, 

og at lærerne er 

kompetente. Og det kan 

jeg bestemt sige ja til. 

Selvom metoderne er lidt 

gammeldags med meget 

terperi og op-til-tavlen, 

strålede børnene over 

hele hovedet ved at lære 

noget nyt.” 

Ikke tid til golf 

Udover de nuværende 

projekter planlægger IUG 

at bygge yderligere en 

brønd i området samt en 

lægeklinik i landsbyen. 

Som det er nu, må de 

amputerede landsbybeboere 

humpe 10 kilometer 

for at komme til det 

nærmeste hospital. 

Undervejs i sit arbejdsophold 

havde Ove Hjuler 

Pedersen derfor også møder 

med folk fra Sierra 

Leones sundhedsministe- 

Ove Hjuler Pedersen 

66 år 

Bor i Strib v. Middelfart 

Udd. elektroingeniør fra Århus 

Teknikum, 1970 

Bl.a. underdirektør i ABB Electric 

samt adm. dir. i Brandt Nordic 

Enkemand, to døtre og fi re børnebørn 

Medlem af IUG siden 2009 

Udsendt til Sierra Leone i Vestafrika, 

2011. Rejse og ophold 

doneret af Velux Fonden 

rium, de lokale landsbyhøvdinger, 

de ’ældste’ 

samt bygningsarbejdere - 

ligesom han lavede tekniske 

vurderinger af bl.a. 

brøndes ydeevne og muligheden 

for at installere 

fl ere solcelle-anlæg. 

”Kombinationen af det 

humanistiske og tekniske 

passer mig fantastisk 

godt,” siger han. 

Ove Hjuler Pedersen 

fortæller, at han faktisk 

ejer et sæt golfkøller - de 

har bare ikke været i 

brug i 2011 endnu. Pensionisten 

har alt for travlt. 

”Jeg er ikke typen, der 

gider klassiske turistrejser. 

Men at rejse ud og 

gøre brug af sin erfaring 

til at hjælpe fattige mennesker 

med at komme videre. 

Det er helt enestående. 

Og jeg er helt frisk 

på at tage af sted igen. 

Gerne for at bygge den 

måske kommende lægeklinik 

i landsbyen - eller 

for at hjælpe et andet 

sted,” siger han. 

NOTER 

Er byens bedste leder medlem af IDA? 

Byens bedste ledere skal igen 

i år fi ndes inden for tre kategorier. 

Og hver af vinderne 

kan se frem til en præmie på 

50.000 kroner. Center for Offentlige 

Kompetenceudvikling 

(COK) står for Den Kommunale 

Lederpris i samarbejde 

med Ingeniørforeningen, 

DJØF og de øvrige faglige organisationer, 

der har med- 

Hvad sker de regentlig i 

IDA i Sydjysk region – og 

sker der i det hele taget 

noget, som vore medlemmer 

har gavn og glæde 

af? Til begge dele håber 

jeg, at vi kan svare, at der 

selvfølgelig sker noget, og 

at alt hvad vi forsøger at 

tilrettelægge og være 

med i, er til gavn og glæde 

for vore medlemmer, 

for hvis det ikke var det, 

hvorfor skulle vi så gøre 

det? 

I regionen har vi netop 

set på, hvilken strategi, vi 

vil have i det kommende 

år. Vi har derigennem 

planlagt, hvordan vi vil 

samarbejde med andre 

aktører i regionen såsom 

erhvervsråd, uddannelsesinstitutioner 

og andre, 

der kan lave noget, der 

kan have vore medlemmers 

interesse. Vi har set 

på, hvordan vi vil fortsætte 

og gerne udbygge det, 

vi har begyndt i de foregående 

år. 

Det betyder bl.a., at vi 

nu snart har en færdig 

rapport over regionens 

styrkepositioner set med 

ingeniørøjne. Denne rapport 

har været længe undervejs 

– for længe synes 

vi sommetider også. Den 

er nu lige ved at være 

færdiggjort, og vi forven- 

"Fremtidens Energisystem 

- den store udfordring 

" samlede 11. maj 

over 70 deltagere hos Solar 

A/S i Vejen. 

Vi havde samlet et ekspertpanel 

af foredragsholder 

fra bl.a Energinet, 

Dansk Energi, Solar - Klima 

og Energi og Dong 

Energi. 

Linjen i indlæggene var 

fremtidens fl eksible og intelligente 

energisystemer 

med vind, vand og biobrændstof 

samt Smart 

Grid-styring af den enkeltes 

behov for et få tilført 

energi. 

Deltagerne hørte indlæg 

om reduktion af 

energiforbruget i den eksisterende 

boligmasse, 

hvor der ikke blot var fokus 

på isolering og bygningsdetaljer 

men også 

optimering af boligens 

tekniske installationer og 

lemmer ansat i den kommunale 

sektor. 

De tre kategorier, hvor der 

skal fi ndes en leder i hver, er 

bedste kommunale topchef, 

bedste kommunale fagchef/ 

afdelingsleder og bedste leder 

af en kommunal institution. 

På lederprisen.dk kan man 

indstille sin leder. Hvis man 

foretrækker at blive ringet op, 

NYT FRA IDA SYD 

Glæde og gavn 

ter ud fra denne rapport 

at holde et par workshops, 

så vi kan få drøftet 

rapporten med omverdenen 

og med ingeniører 

beskæftiget i vort område. 

Vi håber på, at vi gennem 

rapportens resultater kan 

være med til at pege på, 

hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder 

i regionen, 

så det kan være til 

hjælp for ingeniører, der 

vil fl ytte til regionen og til 

hjælp for ingeniører, der 

evt. har planer om at skifte 

job. 

Vi har gennem foråret 

haft rigtig mange ingeniører, 

der har deltaget i vore 

AVU-aktiviteter. AVU står 

for arbejdsvilkårsudvalg. 

Det har glædet os meget, 

da vi gennem fl ere år har 

haft problemer med at få 

dette arbejde til at fungere, 

som vi gerne ville have 

det. Det ser ud til at være 

lykkedes nu, takket være 

jer, der har haft lyst til at 

deltage deri. Vi har i sinde 

at fortsætte med at holde 

aktiviteter inden for dette 

felt og håber så, at I også 

vil modtage dem med ligeså 

stor interesse, som I 

har gjort i foråret. 

Vi planlægger også at 

lave workshop indenfor 

sundhedsteknologi, som 

en del af IDAs temaår. Vi 

dermed døgnet igennem 

at optimere energibehovet 

samt anvende alternativ 

energi såsom varmepumper, 

solpaneler og 

solceller. Dette blev bl.a. 

vist i praksis i Solars Explorium 

hvor en standard 

K3 bygning blev forvandlet 

til en K1 bygning. 

Der var fokus på nutidens 

muligheder i energioptimering 

med varmepumper, 

hvor den rette 

dimensionering og installation 

var medvirkende til 

det optimale resultat for 

brugerne. 

Fremtidens energiresurser 

og -reserver blev 

belyst gennem et fantastisk 

veldokumenteret 

indlæg om produktion af 

bioenergi - muligheder og 

indpasning i miljøet. 

Det var en meget 

spændende dag, hvor 

mange spørgsmål blev 

Ingeniøren · Karriere · 1. juli 2011 · Annonce 

Spændende konference 

IDA SYD Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, cro@ida.dk 

19 

kan man sende en sms med 

teksten ”COK lederpris” til 

1272, hvorefter man bliver 

ringet op. Har man en god 

chef, man synes bør med i 

udvælgelsen, skal indstillingen 

ske inde 26. august 2011. 

deler i den sammenhæng 

Region Syddanmark med 

Fyn, hvorfor disse to regioner 

vil være fælles om et 

workshop, der vil blive 

placeret i Odense. Jeg håber, 

vore medlemmer vil 

bakke det op, selv om det 

geografi sk ikke er placeret 

lige uden for vor dør. 

Der vil dog også komme 

arrangementer med dette 

tema placeret geografi sk i 

vores region. 

Et andet tiltag, der blev 

startet sidste år, er Advisory 

Board for ledige ingeniører 

i regionen. I dette 

regi forsøger regionen 

at støtte de ingeniører, 

der er ledige, så de gennem 

netværk og relevante 

aktiviteter kan komme tilbage 

på eller ind i arbejdsmarkedet 

så hurtigt 

som muligt. 

Det er aldrig spændende 

at være ledig ingeniør 

– tror jeg ikke – og gennem 

arbejdet i Advisory 

Board forsøger regionen 

at gøre det nemmere at 

komme i arbejde igen. 

Hvis du er ledig og ikke er 

tilknyttet Advisory Board i 

regionen, så kontakt mig, 

så skal jeg sørge for, at 

du indbydes til dette netværk. 

Birgit Kjærside Storm, 

formand for IDA Syd 

besvaret om vore fremtidige 

energisystemer. 

Fremtiden er ikke uden 

problemer, men vi kan 

løse vort energibehov nu 

og også i fremtiden. 

IDA Syd har med denne 

konference sat fokus 

på emnet og givet medlemmer 

og andre interessenter 

en god viden om 

emnet. 

Evalueringerne var meget 

positive, og det har givet 

IDA Syd mod på at 

holde nye konferencer 

om aktuelle samfundsaktuelle 

emner - såsom 

sundhedskonference om 

"længst mulig i eget 

hjem" og fremtidens ”sygehusbyggeri 

med optimering 

af fokus på pleje 

og praktiske optimale sygestuer”. 

Poul Erik Verner

20 Ingeniøren · Karriere · 1. juli 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

CONTRACT DIRECTOR FOR 

ELECTRICAL & MECHANICAL 

WORKS FOR FEMERN A/S 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

Femern A/S is the company that will design and prepare one of the 

largest construction projects of its kind: the coast-coast link between 

Denmark and Germany across the Fehmarnbelt. The company has 

its headquarters in Copenhagen. 

www.femern.dk 

INTERESTED? See more at www.femern.dk. Deadline for applications: 

August 12, 2011. Further information, please contact HR Manager Heidi Madsen 

via e-mail hma@femern.dk or by phone +45 51 26 67 79. 

Du er ingeniør med velfunderet praktisk og teoretisk baggrund 

inden for det maritime område. 

Du trives med afvekslende teoretiske og praktiske opgaver 

i en udadvendt stilling, hvor du samtidig vil fungere som 

sparringspartner på tværs af organisationen. 

Der er tale om en selvstændig stilling, som du selv kan 

være med til at præge, men det er vigtigt, at du samtidig 

er holdspiller, da du daglig vil være i kontakt med interne 

og eksterne samarbejdspartnere. Du skal endvidere kunne 

holde flere bolde i luften, og alligevel have evnen til at 

bevare overblikket samt holde fokus på de væsentligste 

målsætninger. 

Dine opgaver vil overordnet omfatte: 

• Intern rådgivning og sagsbehandling inden for området 

skibsteknik og materialer 

• Anskaffe skibsmateriel, specielt redningsfartøjer, 

herunder at udarbejde specifikationer 

• Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver på 

Farvandsvæsenets fartøjer 

• Tværgående projektarbejde 

• Kontakt til Søfartsstyrelsen og til klassifikationssels - 

kaber, skibsværfter m.v. 

• I forbindelse med opgaveløsningen må der påregnes 

en del rejseaktivitet, hvorfor kørekort til personbil er 

nødvendigt 

Dine kvalifikationer: 

• Uddannelse som ingeniør 

• Erfaring fra skibsbygningsprojekter, herunder tilsyns - 

arbejde og afprøvning 

• Erfaring med projektledelse og forhandlingsteknik 

• Kendskab til AutoCad og Office-pakken 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Ingeniør til afdelingen for Drift og Beredskab 

• Kendskab til indkøb og EU udbud 

• Gode samarbejdsevner og lysten til at arbejde tvær - 

fagligt 

• Evnen til at kunne arbejde selvstændigt og overholde 

”deadlines” 

• Positiv livsindstilling 

Vi kan tilbyde: 

• Frihed under ansvar og stor indflydelse på egen 

arbejdsdag 

• Spændende og udfordrende arbejdsopgaver 

• Positive kollegaer og en uformel arbejdsplads 

• Fleksible arbejdsforhold og gode uddannelses - 

muligheder 

Vi ligger i et attraktivt miljø på Christianshavn, tæt på offentlige 

transportmidler og med gratis parkering for medarbejderne. 

Aflønning og ansættelse 

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Farvandsvæsenet 

er på ”ny løn”, og du vil blive aflønnet som akademiker i 

henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 

Der vil være mulighed for forhandling af tillæg. 

Ansøgning 

Send din ansøgning vedlagt CV m.v. via Farvandsvæsenets 

hjemmeside, www.frv.dk senest den 8.08.2011. 

Stillingsopslaget er placeret under ”om os”. Har du spørgsmål 

til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibs - 

ingeniør Hans Henrik Ø. Sørensen på telefon 32 68 96 32 

eller sektionsleder Ivan M. Carlsson på telefon 32 68 96 68. 

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller 

post. 

Farvandsvæsenet er en myndighed under Forsvarsministeriet. Vi er 830 engagerede specialister med mange forskellige kompetencer. Farvandsvæsenets vision er, at vores 

farvande er de sikreste at besejle i verden. Vi er ambitiøse, og det skal vi være, da vi har at gøre med sikring af mennesker, miljø, skibe og deres last. Vi har allerede en høj 

sikkerhed i danske farvande, og det giver os et godt fundament i det internationale arbejde, hvor vi er med til at sætte dagsordenen for sejladssikkerhed i hele verden. 

Farvandsvæsenet leverer de informationer, der skal bruges i forbindelse med sejladsen f.eks. navigationsadvarsler og prognoser for vandstand og strøm. Vi skaber grundlaget 

for søkort gennem måling af havdybder og driver navigationssystemer. Det er os, der etablerer og vedligeholder afmærkning såsom fyrene og den flydende afmærkning. 

Farvandsvæsenet er myndigheden, der giver tilladelse eller afslag på ønsker om nye afmærkninger i danske farvande. Har de søfarende brug for hjælp til at sejle sikkert gennem 

de danske farvande, kan vores stedkendte og højtkvalificerede lodser i DanPilot hjælpe. Sker uheldet på trods af de mange forebyggende aktiviteter, har Farvandsvæsenet 

Kystredningstjenesten, der hjælper søfarende i nød. 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordre- 

bekræftelser, fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

God sommer! 

Ingeniøren holder sommerferie i 

ugerne 27-31 og vender tilbage 

fredag den 12. august. Deadline 

for booking af jobannoncer er 

tirsdag den 9. august. 

For jobannoncering i sommerferien 

henviser vi til jobfinder.dk. 

Kontakt jobsalg@jobfinder.dk eller 

3326 5300.

Maskiningeniør til spændende udviklingsprojekter 

inden for procesautomation 

Drømmer du om at udvikle avancerede elektromekaniske komponenter i verdensklasse? 

Så har PROCES-DATA A/S brug for dig og dine evner som maskiningeniør til udvikling, 

optimering og effektivisering af nye og eksisterende produkter. 

Vi er i øjeblikket i gang med adskillige spændende projekter, der kombinerer elektronik, 

mekanik og software. Derfor har vi behov for en kreativt tænkende person, der 

kan skabe problemløsning ud fra innovative løsningsmetoder. 

Dine arbejdsopgaver: 

Nuværende tværfaglige projekter, hvor du kan bidrage med dine kompetencer: 

Sanitære pakningsløsning til flowmåler. 

Udvikle nye former for sandblæsningsudstyr. 

Optimering af flowmålere. 

Ny modulserie til industrien. 

Din profil: 

Du har en uddannelse som maskiningeniør og har erfaring inden for flere af 

følgende områder: 

3D CAD / CAM systemer og gerne SolidWorks / CAMWorks. 

Design/konstruktion af emner til sprøjtestøbning. 

Erfaring inden for FEM-analyse, styrke/flowberegning. Gerne SolidWorks Simulation. 

Kan udarbejde specifikationer og detailtegninger. 

Kan udføre egen dokumentation på projekter. 

Kan begå dig på et værksted. 

Desuden er det også vigtigt at du: 

Kan udtrykke dig på engelsk i tale og skrift. 

Er selvkørende, men samtidig fungerer i et team. 

Er energisk, engageret og har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde. 

Kan lide at have travlt og kan bevare overblikket i pressede situationer. 

Vi tilbyder: 

Et udfordrende job blandt kompetente og motiverede kollegaer. 

Arbejde i et højteknologisk og velfunderet firma med attraktiv løn. 

Godt arbejdsklima og uformel omgangstone. 

God frokostordning, motionsklub og mange sociale arrangementer. 

PROJEKTLEDER, ANLÆGS- OG 

KONSTRUKTIONSINGENIØRER SØGES 

Vores firma er i vækst, og vi søger derfor nye kolleger til vores tre afdelinger. 

Til vores kontor i Sønderborg søger vi: 

• Anlægsingeniør, min. 8 års erfaring 

Til vores kontor i Valby søger vi: 

• Projektleder, min. 10 års erfaring 

• Konstruktionsingeniør, min. 10 års erfaring 



Til vores kontor i Aarhus søger vi: 



Ansøgningsfrist: mandag den 15. august 

Læs mere om stillingerne på www.sloth-moller.dk/ledige-stillinger 

Sloth Møller A/S er et rådgivende ingeniørfirma, som arbejder med alle former for rådgivning, 

projektering og planlægning. Vores faglige kompetencer omfatter bygningskonstruktioner, 

anlægsarbejder, miljø- og geoteknik. 

Kvalitet, dialog, innovation og faglig alsidighed er nøgleord for Sloth Møller, og vi er stolte af at være 

med til at skabe de konstruktioner, der karakteriserer god dansk bygningskunst og tradition. 

PROCES-DATA A/S: 

PROCES-DATA A/S udvikler og producerer komplekse elektroniske komponenter og 

er førende inden for processtyring, flowmåling og fieldbusteknologi. 

Virksomheden er etableret for over 30 år siden og er bredt repræsenteret i adskillige 

industrier såsom: Marine og offshoreindustri, mejerier / bryggerier, landbrug, 

dambrug, betonproduktion og detailhandel. 

PROCES-DATA A/S udgør 55 specialiserede medarbejdere, der med en gennemsnitlig 

anciennitet på 12 år har opbygget en stor erfaring og er i besiddelse af en høj 

faglig viden. Vores ressourcestærke kompetencer er opbygget ud fra en stærk forankret 

kvalitetsbevidsthed og innovation i virksomheden. 

Kontakt os: 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Irene Christoffersen 

på telefon 87 200 310. Stillingen kan tiltrædes 1. september 2011, men vi er 

fleksible i forhold til opstart. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk til 

vores HR-afdeling: Irene Christoffersen hr-department@proces-data.com senest 

01.08.2011. Mærk din ansøgning: ”Maskiningeniør”. 

Se mere om PROCES-DATA A/S på www.proces-data.com 

www.sloth-moller.dk 

Navervej 8-10 - 8600 Silkeborg - 87 200 300 - www.proces-data.com

Phd scholarships 

in Wind Energy 

The Wind Energy Division at the National Laboratory for Sustainable Energy, Technical University of Denmark (Risø DTU) 

is doing research, innovation and education in the eld of wind energy. This includes activities within meteorology, 

wind turbine technology and integration of wind energy in power systems. The development of wind energy in 

Denmark is characterized by a public-private partnership between universities and industry. 

We have 11 PhD scholarships available for students who want to play a part in the development of new knowledge 

within wind energy. You can see a short description of the positions below. You can nd the full job postings on 

dtu.dk/career. The application deadline is 14 August 2011. 

O shore Wind Turbine 

Foundation Design 

This project will study the e ect of 

marine loading (waves and current) on 

deep water wind turbine support 

structures and also determine the e ect 

of uncertainties in the predicted loading 

on the support structure. 

Two-dimensional Rotor 

Plane Wind Data Retrieval 

– HTF Wind Lidar 

Lidars (laser based anemometers) provide 

possibilities for controlling a wind turbine 

for the bene t of power production and 

mechanical load reduction. A spinner 

mounted lidar will be used for turbine 

steering and control. 

Wind Turbines and 

Aero-acoustic Noise 

Noise is an increasing concern for communities 

living nearby wind turbines. 

The design of low-noise wind turbines 

requires the use of validated and accurate 

engineering noise models which in the 

project will be compared to computational 

aero-acoustics and experiments. 

Integrated Aero-servoelastic 

Design Optimization of Wind 

Turbine Rotors 

New tools for computing the nonlinear 

steady state of a wind turbine rotor, 

its stability and frequency-domain characteristics 

including the controller 

allows an integrated rotor design 

process that includes aerodynamics, 

structural dynamics, and control. 

Wind Power Plants 

System Services 

The objective of this project is to analyze 

and assess the possibilities to exploit 

wind power plants capabilities to support 

the power system in a similar way as a 

conventional power plant. 

Electromechanical 

Drivetrain Simulation 

The drivetrain model from the main 

bearing to the generator is modeled as 

a exible multibody system with appropriate 

generator control. Various load 

cases for a multi-MW machine will be 

studied and used for optimization of the 

drivetrain. 

Development of E cient 

Turbulence Models for 

CFD Wake Simulations 

The project will focus on development 

and evaluation of advanced turbulence 

models aimed at turbine wake modelling. 

The study will include comparison with 

experiments and time resolved LES type 

simulations. 

Flutter of 

Wind Turbine Blades 

This projects aims at investigating the 

uncertainties in the present predictions 

of classical utter of wind turbine blades 

by use of improved aeroelastic engineering 

models and full 3D CFD blade computations. 

Integrated Wind Power 

Planning Tool 

The primary objective of this industrial 

PhD (Enfor.eu) is to develop a statistical 

model for the variability of the wind 

power production in the coming hours to 

days depending on prevailing weather. 

High resolution meteorological mesoscale 

models will be used. 

Experimental Stereo Vision 

Studies of Flow and Structural 

E ects on Wind Turbines 

Modern vision technologies show great 

potential in wind energy research. 

In this project they will be used and 

developed to study dynamical movements 

of turbines and also certain ow 

properties. 

Multiple 

Turbine Wakes 

The project will contribute to a more fundamental 

understanding of accurate load 

and power predictions in wind farms 

based on advanced ow modeling of the 

wakes and eld experiments including 

lidar data. 

Additional information and apply online on: dtu.dk/career

Want to 

see results? 

PROFESSOR 

Software Engineering 

DTU Informatics. Applications are invited for a professorship 

in Software Engineering. Applicants should 

demonstrate the ability to combine theoretical knowledge 

with development of computational solutions 

within one of the following (or closely related) areas: 

Software Engineering for mobile and distributed 

computing (e.g., Internet-of-Things) and Software 

Engineering for high performance computing. 

Application deadline: 15 September 2011 

ASSOCIATE PROFESSOR 

Life Cycle Management 

DTU Management Engineering. We are looking for 

a committed person who will take a leading role 

in the development of research and other activities 

within Life Cycle Management and decision support 

tools. The candidate will be o ered challenging work in 

a cross-disciplinary team of colleagues with a strong 

focus on quantitative sustainability assessment. 

Application deadline: 1 August 2011 

PROFESSOR 

Additional information and apply 

online on: dtu.dk/career 

Experimental Quantum Optics 

DTU Physics, invites applications for a position as 

Professor in Experimental Quantum Optics. The applicant 

must be an experienced scientist with an international 

reputation and an outstanding track record in 

the following areas: Quantum information processing, 

non-classical light generation, measurement induced 

optical quantum operations, quantum state characterization, 

and quantum plasmonics. 


ASSOCIATE PROFESSOR 

Food Process Design and Quality 

Monitoring 

DTU Food. The research and teaching in the Food 

Production Engineering (FPE) group, is concerned with 

the engineering aspects of food production systems 

and product innovation in the modern western society. 

Food process design is an ongoing, important research 

activity in FPE. High priority is given to the integration 

of quality monitoring in the design criteria and models 

used for designing and optimising food production 

processes and distribution systems. 


DTU is a leading technical university rooted in Denmark 

but international in scope and standard. Our total sta of 

5,000 is dedicated to create value and to promote welfare 

for the bene t of society through science and technology; 

and our 7,000 students are being trained to 

PROFESSOR 

with special responsibilities 

DTU Physics, invites applications for a professorship 

with special responsibilities in Single Molecule and 

Nanoscale Optical Spectroscopy. The applicant must be 

an experienced scientist with an international reputation 

and a track record in the following areas: Linear 

and non-linear optical spectroscopy, plasmonics, single 

molecule methodologies, and nanoscale spectroscopy. 


VICEDIREKTØR 

Myndighedsbetjening 

DTU Aqua. Du har med reference til institutdirektøren 

til opgave at koordinere og lede instituttets myndighedsbetjening 

samt koordinere instituttets samarbejde 

med erhverv og erhvervsorganisationer. Vi tilbyder 

et udviklende og udfordrende job på en spændende 

arbejdsplads med mulighed for at præge instituttets 

udvikling, som et forskningsbaseret videns- og kompetencecenter 

inden for akvatisk forskning, teknologi og 

ressourceudnyttelse. 

Ansøgningsfrist: 15. august 2011 

address the technological challenges of the future. 

While safeguarding academic freedom and scienti c 

independence we collaborate with business, industry, 

government, public agencies as well as other universities 

around the world.

24 Ingeniøren · Karriere · 1. juli 2011 

225 ingeniør- og maskinmesterjob 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Project Engineer Alfa Laval i Danmark 329427725 

Electrical Engineer Alfa Laval i Danmark 329427891 

Test and Developm. Engineer Amminex A/S 329418388 

Produkt Ingeniør Andritz Feed & Biofuel A/S 329427119 

Patent Agent Arla Foods 329428373 

Atkins søger broingeniører Atkins Danmark 329427115 

QC Inspector Babcock og Wilcox Vølund A/S 329427148 

Mechanical Service Engineer Burmeister & Wain A/S 329428081 

Engineer (Electrical Design) Capax Recruiment 329426746 

Trafikplanlægger Center for Teknik og Miljø 329427988 

Catalyst develop. engineer Cometas A/S 329427303 

Software Tester Dako Denmark A/S 329427689 

Technical Energy Advisor Danfoss A/S 329427075 

Technischer Energieberater Danfoss A/S 329427074 

Applicat. Laboratory Manager Danfoss A/S 329427857 

Field Test Engineer Danfoss A/S 329428235 

Maskiningeniør Danhydra A/S 329428363 

Associate Professor Danmarks Tekniske Universitet 329427698 

Maskiningeniør til Danhydra A/S 

Du vil blive en vigtig nøgleperson i virksomhedens 

daglige drift ifm. konstruktion, udvikling og dokumentation 

og herunder ansvarlig for samt udførelsen af 

forskellige kundetilpassede løsninger. 

Dagligdagen er præget af stor kontaktflade til 

produktion, underleverandør samt kunder. 

Du bliver en del af hele udviklingsforløbet fra idé til 

færdigt produkt med tæt sparring til og med resten af 

Danhydra. 

www.danhydra.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329428363 

Projektleder 

- til mekanisk konstruktion og 

produktionsindretning 

Til Teknologisk Institut - DMRI i Roskilde søger vi en 

projektleder til konsulent- og udviklingsopgaver inden 

for slagterindustri. 

www.teknologisk.dk/jobs 


Sanaartornermi engeniørimik/ 

konstruktørimik 

Maniitsumi pissarsiorpoq 

www.qeqqata.gl/atorfiit-imi atorfik pillugu 

annertunerumik paasisaqarit. 

Bygningsingeniør/konstruktør 

til Maniitsoq 

Læs mere om stillingen på www.qeqqata.gl/jobs 

Qeqqata Kommunia 

Qeqqata Kommunia 


Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. 

Marine engineers/scientists DHI 329419968 

Salgsingeniør Filterteknik A/S 329427290 

Department Manager FLSmidth A/S 329427088 

Systems Specialist FLSmidth A/S 329427082 

Dataloger/IT specialister Forsvarets Efterretningstjenste 329427201 

Projektleder til apparatudv. Foss 329427866 

Medarbejder Fredensborg Kommune 329427310 

Erfaren Projektleder Grontmij A/S 329427979 

Leder (6689) Grundfos A/S 329427106 

Product Technical Responsible Grundfos A/S 329427723 

Technical Responsible (6826) Grundfos A/S 329427976 

Development Engineer(6706) Grundfos A/S 329420119 

Development Engineer (6705) Grundfos A/S 329420125 

Dygtige medarbejdere Herning Vand A/S 329427731 

Leder af affald Holbæk Forsyning 329428053 

Vejinspektør Københavns Kommune 329427859 

Trafikingeniører Københavns Kommune 329427922 

IT Enterprise Architect MAN Diesel & Turbo 329427108 

Afdelingsleder MAN Diesel & Turbo 329427192 

Pproduktionsteknolog MAN Diesel & Turbo 329427691 

Senior Project Managers NNE Pharmaplan A/S 329418412 

2 akademikere NovoZymes 329427086 

Gruppeleder/kemiker NovoZymes 329427550 

Maskiningeniør PROCES-DATA A/S 329428073 

BYGNINGSING./KONSTRUKT. Qeqqata Kommunia 329428365 

Technischer Energieberater 

Sie verfügen über Fachwissen in den Bereichen 

Elektrotechnik, Kühlung, Wasser, Abwasser und/ 

oder thermische Systeme und suchen eine Stelle, bei 

der Sie mit hoher Eigenverantwortung weitreichende 

Entscheidungen auf internationaler Ebene treffen 

können? Dann ist dies Ihre Chance! 

www.danfoss.com 


Projektleder til ledningsnet 

– Kompetent og selvstændig leder 

I forbindelse med udbygning og fornyelse af vores 

ledningsnet har vi brug for at styrke vores projektteam 

med endnu en projektleder. Dine opgaver bliver 

at planlægge, projektere, udbyde og føre tilsyn med 

egne projekter. Du vil indgå i et team af erfarne ingeniører 

og assistenter, og dermed får du de bedste 

muligheder for relevant sparring med dygtige kolleger 

i et behageligt, fagligt miljø. 

www.herningvand.dk 


Maskinmester til 

CTR I/S – et fælleskommunalt 

varmetransmissionsselskab 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at 

• indgå i et treholdsskift i en 8 tørn med styring og overvågning 

i forbindelse med den daglige drift af transmissionssystemet 

og distributionsnet 

• foretage løbende drift, fejlretning og vedligehold på proces- 

kontrolsystemet 

• arbejde med omfattende edb-systemer 

• samarbejde med eksterne varmeproducenter 

• indgå i en rådighedsvagt. Det er derfor et krav, 

at du kan stille med 1 times varsel hos CTR 

• udfører opgaver for varmelast.dk 

www.ctr.dk 


El-ingeniør til Aarhus Rambøll 329427267 

VVS ingeniør - til Aarhus Rambøll 329427260 

Konstruktør til Aarhus Rambøll 329427252 

Konstruktionsingeniør Rambøll 329427246 

Systemansvarlig Renewables - Engineering 329427896 

Ansvarlig for arbejdsmiljødata Renewables - Engineering 329427900 

Projektleder/Kabellægning Renewables - Engineering 329427913 

Manager of operational WTG Renewables Engineering 329427091 

Planlægger til vindprojekter Renewables Engineering 329427089 

Projektleder Silkeborg Forsyning A/S 329427077 

PROJEKTLEDER, ANLÆGS- Sloth Møller 329428076 

vvs-ingeniør Strunge Jensen A/S 329427073 

El-ingeniør/el-installatør Strunge Jensen A/S 329426787 

Konstruktionsingeniør søges Strunge Jensen A/S 329426786 

Energi- eller VVS-ingeniør Syddansk Erhvervsskole Odense 329427549 

Stærkstrømsingeniør Syddansk Erhvervsskole Odense 329427548 

El-ingeniør / Programmør Teknik Bureauet ApS 329427107 

Maskiningeniør - Pro/E Teknik Bureauet ApS 329428364 

Projektleder Teknologisk Institut 329427113 

Projektleder Teknologisk Institut 329428055 

VVS-ingeniør Terkel Pedersen Rådg. Ing. ApS 329428062 

Afdelingschef/Engine. Sup. Vattenfall Thermal Power 329427869 

Kvalitetsbevidst ingeniør VELUX A/S 329427883 

Technical Support Engineer Vestas Technology 329427154 

Technical Training Professional Vestas Technology R&D 329427921 

Skrald? Skrald ikke? Skrald! 

– Leder af affald 

Du er en person, der er levende optaget af affald og 

alt det, der sker på affaldsområdet. Det kombinerer 

du med en sans for drift og en brændende lyst til at 

påtage dig rollen som udvikler og leder. Du arbejder 

helt sikkert med affald nu, eller har gjort det og 

holder dig ajour med, hvad der foregår. Din baggrund 

er formentlig ingeniør eller cand. tech. soc. og jobbet 

kan godt være dit første lederjob. 

www.holfor.dk 


Jobbasen for it-professionelle 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

EDI-konsulent – Ballerup KMD 29249 

It Service Managem.konsul. KMD 29206 

IT Security Manager (6639) Grundfos A/S 29176 

SAP specialist KMD 29173 

Applic. server administrator Region Hovedstaden - Koncern IT 29153 

Dataloger/IT specialister Forsvarets Efterretningstjeneste 29267 

Diploma engineer students Microsoft Development Center 29276 

Software Develop. Engineer Microsoft Development Center 29277 

Alsidig C++ software udvik. Bloom ApS 29279 

Skarp .Net udvikler Bloom ApS 29282 

Senior Softw. Develop. Eng. Microsoft Development Center 29288 



Partner Relationship Manag. Milestone Systems 29331 

Software Support Engineer Milestone Systems 29332 

Senior Release Konsulent KMD 29335 

SAP SD forretningskonsulent KMD 29336

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 15. juLI 2011 

SjÆLLANd Arr. nr. 

18.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123454 

19.07 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123544 

20.07 • Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122900 

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032 

19.08 Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet 123423 

20.08 • Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema 122920 

23.08 • Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729 

24.08 • Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122902 

28.08 Danmarks Vej- og bromuseum 123517 

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115 

12.09 Intro til Medtech 123605 

12.09 Besøg NKT Flexibles 123630 

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416 

16.09 Status for Femern Bælt tunnelen og den 

nye jernbaneforbindelse 

123511 

17.09 • Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409 

18.09 Den historiske have på Løvenborg Gods 123739 

22.09 Mangelgennemgang og aflevering 

af bygge- og anlægsprojekter 

123522 

25.09 Sejltur til Flakfortet – efterår 2011 123637 

KØBENHAVN Arr. nr. 

24.07 • Cirkus Arena på Bornholm 123374 

30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs udødelige forvekslingskomedie 123397 

06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398 

07.08 Cirkus Arena 2011 123600 

10.08 • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362 

10.08 Jægerspris Slot og Slotshave – Rundvisning og frokost 123311 

16.08 Besøg Brede Værk 123254 

17.08 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322 

18.08 • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost 123323 

18.08 • Zirkus Nemo med middag 123136 

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142 

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666 

22.08 • Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110 

24.08 Stress er stadig et arbejdsmiljøproblem 123620 

24.08 Android Workshop – hvordan udvikler man til smartphones? 122093 

25.08 Signal and Space: Spatio-temporal patterns 

in simple bio-systems 

123430 

25.08 • Zirkus Nemo med middag 123137 

31.08 Opera på tværs – en introduktion til operasæsonen 2011-12 123697 

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365 

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020 

05.09 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123590 

06.09 3-dages udflugt til Malmø og Lund 

– Guided rundvisning og sejltur på kanaler 

123324 

06.09 Temadag om arbejdsmiljøfaglighed 123622 

06.09 Københavns Metro - Virksomhedsbesøg 123325 

06.09 Arbejde i udlandet 123583 

07.09 Havmiljøet i Østersøen og Nordsøen 122204 

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955 

08.09 Introduktion til meditation 123587 

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326 

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? 121832 

13.09 Estimering af projekter 123129 

13.09 Din stemme er dit værktøj 123609 

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 

– Byvandring, rundvisning og frokost 

123327 

14.09 Flow – engagement og det gode livs psykologi 123596 

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen 

– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør 

123329 

16.09 Esrum Kloster og Møllegård - Rundvisning og frokost 123330 

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882 

20.09 Professionel projektledelse 1 110011 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk 

KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. 

20.09 Dansk lægemiddelindustri – forudsætninger, 

opstart og udvikling 

123255 

21.09 Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel 123588 

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 

21.09 Gør tiderne bedre 123087 

21.09 Amerikansk mad- og vinaften 

– Middag i Den amerikanske Ambassade 

123331 

23.09 Metabolism and Cancer - major medical challenges 123431 

NoRdjYLLANd Arr. nr. 

19.07 Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen 123440 

20.07 Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 123608 

22.07 Middelaldertaffel på Voergaard Slot 123662 

24.07 Familiedag ved Limfjordsmuséet 123654 

02.08 Historisk heksetur i Hals 123681 

05.08 Jazz på Fjorden 123389 

08.08 Alderslyst Vingård 123245 

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127 

13.08 Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde 123528 

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390 

19.08 Aalb. Symfoniorkester med Søs Fenger & Jimmy Jørgensen 123584 

20.08 • Studietur til Hamborg 123506 

23.08 Mindfulness II – 1 dags workshop for øvede 123757 

23.08 Natur, Kunst & Gourmet i Lønstrup 

– Gourmetmiddag på Villa Vest 

123762 

26.08 Grillaften på Scheelsminde 123676 

27.08 Fårup Sommerland 123604 

29.08 Besøg på Ørskov Yard og Maritime Klynge Frederikshavn 123586 

29.08 "At kunne motivere sig selv i ekstrem modgang" 

– Foredrag m/Søren Gade 

123572 

02.09 Simon Talbot 123606 

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635 

03.09 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448 

05.09 En tur i Vejlerne 123727 

06.09 Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 123755 

07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380 


08.09 Medarbejder anno 2025 – krav, muligheder og arbejdsvilkår 123573 

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449 

20.09 • Luk munden og let røven! 123404 

20.09 Stuepigerne – med Malene Schwarz / 

Birthe Neumann / Kirsten Olesen 

123763 

21.09 Mr. Memory kommer til byen 

– mød mesteren i hukommelsesteknik 

123529 

24.09 Små historier – familieforestilling på Nordkraft 123678 

24.09 Ørkenens Sønner 122133 

ØSTjYLLANd Arr. nr. 

22.07 • Lars Lilholt koncert 122262 

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314 

11.08 • Café-stemning, musik og underholdning 123428 

27.08 • Besøg i Djurs Sommerland 123439 


01.09 Festuge med IDA ØR SeniorGruppen 123722 

01.09 Intro til coaching 123655 

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631 

08.09 Torsdagsmøde - Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika 123486 

09.09 Rejse til Polen – Krakow - Kultur, historie og oplevelser 123004 

12.09 Netværksteknik og Performance 123631 

14.09 LEAN – Ledelse af projekter 1 123658 

15.09 Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum 123719 

15.09 Velsmagens navn 123639 

FYN Arr. nr. 

04.08 Dukketeater 121676 

06.08 Er du til æggekage og jazz? 123417 

13.08 Sig godnat til dyrene i Odense Zoo 123415 

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677 

29.08 Nordeuropas længste drejebro - over Odense Kanal 123696 

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680 

03.09 Ø-hop / Avernakø 123748 

08.09 Udflugt til Nordjylland 121681 

14.09 Hurtig og effektiv læsning 123758 

19.09 Besøg hos Fiberline Composites A/S 123660 

22.09 Hvad er en fodlænke? 121684 

22.09 Forhandlingsteknik 123234 

NoRdSjÆLLANd Arr. nr. 

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, 

Nakkehoved Fyr samt frokost 

123319 

24.07 • Grøn Koncert i Valbyparken 123354 

02.08 BODY WORLD i Experimentarium 123422 

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368 

07.08 Cirkus Arena 123172 

09.08 Karen Blixen Museet 123666 

09.08 Louisiana - Living Arkitekturens Grænser 123470 

12.08 • Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater 123170 

18.08 Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn 123425 

20.08 Ægte svensk krebsekalas 123750 

21.08 Hjortefarmen Brotræet i Allerød 123571 

21.08 Fynboerne på Ordrupgaard 123467 

21.08 Hør om Brede Værk 123774 

25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot 

med nye briller 

123174 

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305 

28.08 Sebastian og Astrid Lindgrens musical Pippi 122977 

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246 

04.09 Barresøgård Besøgsbondegård 123473 

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372 

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376 

09.09 Gillelejerevyen - for fulde sardiner 123570 

10.09 Rundvisning på Assistens Kirkegård 

for børn og voksne samt kaffe/kage 

123669 

17.09 Natur - Historie - Kultur (exploration) 123321 

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105 

SYdjYLLANd Arr. nr. 

25.08 • Sociale relationer og networking 

– Speakers Club august 2011 

123686 

25.08 Besøg Skærsøgaard Vin 123564 

01.09 Nyd arbejdsdagen 123474 

06.09 Virksomhedsbesøg til Linak og Solcelleparken 123698 

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612 

VESTjYLLANd Arr. nr. 

19.07 FILM - Harry Potter og Dødsregalierne II 123568 

19.08 • Regatta middag på Michael D. 123263 

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277 

06.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271 

09.09 Grill og vandski ved Sunds sø 123401 

10.09 Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l 123689 

15.09 Bøf & Bio 123671 

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272 

24.09 Lerdueskydning 123691

fyn 

dukketeater 

Læs mere på ida.dk. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121676 

n 4. august kl. 14 - 16.30 

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 

n Tilmelding på ida.dk senest 28. juli 

n IDA Fyn - Seniorudvalg 

udflugt til daloon a/s 


Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 121677 

n 18. august kl. 10.30 - 16 

Daloon A/S, Delfinvej 3, Nyborg 

n Tilmelding på ida.dk senest 10. august 


nordeuropas længste drejebro 

- over odense kanal 

Odense Kommune er i disse år ved at bygge den længe 

ønskede bro over Odense Kanal. Der er tale om en drejebro 

i stål bestående af 2 brofag på hver næsten 100 m. 

Desuden bygges der en engbro over en del af Bispeengen 

og yderligere i alt 3,5 km ny vej. 

Kom og hør om det spændende projekt: Hvilke spændende 

udfordringer der har været til dato, og hvordan de 

er løst! 

Der er for første gang i Danmark anvendt Geoceller i 

forbindelse med en dæmning på blød bund, ligesom der 

etableres over 5 km paddehegn for at beskytte truede padder. 

Oplægsholder er projektleder Stig Haumann Langsager, 

Odense Kommune. 

Gratis deltagelse. 

n Arr.nr.: 123696 

n 29. august kl. 17 - 20 

Fællesdomicilet, Englandsgade 25, Odense C 


n Bygningsteknisk Gruppe, Fyns Region 

udflugt til nordjylland 


3.860 kr. pr. person. Bemærk kun tilmelding til Tom 

Faxøe, tlf. 66 12 76 80. 

n Arr.nr.: 121681 

n 8. september kl. 8 - 18 

Dannebrogsgade, v/Busstationen, Odense C 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 8. august 


sjælland 

intro til medtech 

I samarbejde med DTU inviterer IDA Region Sjælland til 

gå-hjem-møde på DTU. 

Har din virksomhed aktiviteter eller interesse inden for 

Medtech? Så har du en unik mulighed for at møde forskere 

og høre om spændende projekter og teknologi. 

Få svar på spørgsmål som fx: 

• Kan materialer opnå andre eller nye egenskaber hvis 

man plasmabehandler det? 

• Hvilke muligheder giver fremtidens kompositmaterialer? 

• Kan lys give mulighed for diagnosticering og behandling 

af sygdomme? 

Forskere og Ph.d’ere fra DTU giver deltagerne et indblik i 

de forskellige teknologier, aktuelle udfordringer, mulige 

fremtidige udviklingsveje og spirende nye projekter. 

Afslutningsvis byder vi på en let anretning hvor der er lejlighed 

til at stille spørgsmål og skabe nye relationer både 

til forskerne og til de øvrige deltagere. 

Program: 

17.00 Velkomst og generel introduktion til Medtech på 

DTU 

17.15 Plasmabehandling af overflader 

17.30 UV-sterilisering af katetre 

17.45 LED og Diodelasers 

18.00 Fiberkompositmaterialer 

18.15 Aktiviteter i stråleforskningsafdelingen 

18.30 Medici-innovation, et klyngeinitiativ med henblik 

på at skabe samarbejde på kryds af problem- teknologi-industri 

18.45 ”Markedsplads” med fremvisning af teknologier, 

projekter mv. 

20.00 Tak for i aften. 

(Der tages forbehold for ændringer i programmet) 

Pris: 50 kr. 

n Arr.nr.: 123605 


DTU, Risø Campus, Frederiksborgvej 399, 

Auditorie bygningen, Roskilde 

n Tilmelding på ida.dk senest 1. september 

n IDA Sjælland 

status for femern bælt tunnelen og 

den nye jernbaneforbindelse 

En af Danmarks største arbejdspladser med adskillige 

tusinde arbejdspladser herunder mange ingeniører skal 

etableres i Rødby Havn i forbindelse med støbningen af 

de mange elementer til den nye Femern Bælt tunnel. 

Status for tunnelbyggeriet og den nye jernbaneforbindelse 

fra Ringsted til Rødby vil blive belyst på et medlemsmøde. 

Der vil inden mødet kl. 12 blive mulighed for en 

besigtigelse af Femern Infocenter på Rødby Havn. 

Se fuldt program på ida.dk. 

Betalingsarrangement. 

n Arr.nr.: 123511 

n 16. september kl. 14 - 18.30 

Lalandia Rødby, Lalandia Centret 1, Rødby 

n Tilmelding på ida.dk senest 8. september 

n Lolland-Falster Afdeling 

styrk dit netværk 

nordsjælland 

bowlingdyst og dinner 

Der spilles 2 timers bowling. Drikkevarer kan købes. 

Pris 100 kr. pr. medlem/ledsager. 

n Arr.nr.: 123546 

n 10. juli kl. 15.45 - 20 

Uptown bowl, Rønnebær Alle 104, Helsingør 


n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget 

idas fagtekniske 

netværk holder 

ferielukket 

uge 29 og 30 

“en plads i solen” på sophienholm 


Pris: 140 kr. pr. deltager. 

n Arr.nr.: 123450 

n 14. juli kl. 11.30 - 14 

Sophienholm, Nybrovej 401, Kongens Lyngby 


n Furesø-Egedal Afdeling 

gillelejes perler: historie, kirke, 

nakkehoved fyr samt frokost 


Pris: 160 kr. 

n Arr.nr.: 123319 

n 16. juli kl. 10 - 14 

Gilleleje Kirke, Hovedgaden 43, Gilleleje 



det flydende teater: drømmenes rige 


Pris: 200 kr. 

n Arr.nr.: 123368 

n 3. august kl. 18.45 - 21 

Det flydende teater, Nybrovej 520, Ved slusen/broen 

i Frederiksdal, Kongens Lyngby 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli 


karen blixen museet 

Guidet rundvisning samt frokost. 

Pris: 125 kr. for medlem. 175 kr. for ledsager. 


n Arr.nr.: 123666 

n 9. august kl. 10 - 14 

Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst 


n Øresund Afdeling

nordsjælland/fortsat 

louisiana 

- livinG arKiteKturens Grænser 

Rundvisning efterfulgt af kaffe/kage. 

Se www.louisiana.dk. 

Pris: 65 kr. 

n Arr.nr.: 123470 

n 9. august kl. 18.50 - 21 

Louisiana, Gammel Strandvej 13, Humlebæk 


n Hillerød Afdeling 

hjortefarmen brotræet i allerød 

Rundvisning med smagsprøver og salg. 

Deltagelse gratis. 

n Arr.nr.: 123571 

n 21. august kl. 11 - 14.30 

Hjortefarmen Brotræe, Kollerød Bygade 23, Allerød 



besøG oG se vor Kulturarv 

frederiKsborG slot med nye briller 

Se mere på ida.dk. 

Pris 140 kr. 

n Arr.nr.: 123174 

n 25. august kl. 10 - 15 

Frederiksborg Slot, Ydre Slotsgård v/Springvandet 

(ved dårligt vejr i forhallen), Hillerød 



lis sørensen Koncert i Glassalen 

i tivoli 

Buffet i Tivoli efterfulgt af koncert. 


Pris: Medlem 525 kr. Ledsager 600 kr. 

n Arr.nr.: 123305 

n 27. august kl. 18 - 22 

Restaurant Balkonen i Tivoli, København V 


n Øresund Afdeling 

sebastian oG astrid lindGrens musical 

PiPPi 

Billetter i bedste kategori. Tag børn og børnebørn med. 

Pris: Medlem 200 kr. Ledsager 260 kr. Børn/unge under 

25 år 165 kr. 


n Arr.nr.: 122977 

n 28. august kl. 16 - 19 

FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød 



damernes daG På GaloPbanen 


Pris: 140 kr. 

n Arr.nr.: 123372 


Hovedindgangen v/Klampenborg Galopbane, 

Klampenborgvej 52, Klampenborg 



barresøGård besøGsbondeGård 


Pris 50 kr. 

n Arr.nr.: 123473 

n 4. september kl. 9.50 - 13 

Barresøgård Besøgsbondegård, Slangerupvej 29, 

Lynge 



idas 

reGionsKontorer 

i odense 

oG aalborG 

holder luKKet 

uGe 29 oG 30 

besøG På slaGterisKolen i rosKilde 

Guidet rundvisning med buffet på skolen inkl. vand og 

kaffe. 

Pris 50 kr. pr. deltager. Maks 2 ledsagere. 


n Arr.nr.: 123376 

n 6. september kl. 9.50 - 14 

Slagteriskolen, Uddannelsescentret, Maglegårdsvej 8, 

Roskilde 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 29. juli 


Gillelejerevyen - for fulde sardiner 

Revy med forudgående spisning. 


Pris: Medlem 390 kr. Ledsager 460 kr. 

n Arr.nr.: 123570 

n 9. september kl. 18.30 - 22.30 

Fyrkroen, Fyrvejen 29, Gilleleje 



besøG På nordisK film i valby 

Guidet omvisning efterfulgt af frokost. 

Pris: IDA-medlem 125 kr. Ledsager 175 kr. 


n Arr.nr.: 123667 

n 26. september kl. 10.30 - 13.30 

Nordisk Film, Mosedalsvej 14, Valby 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 12. september 


København 

besøG turninG torso i malmø 

Malmø’s skyskraber Turning Torso er tegnet af den spanske 

arkitekt Santiago Calatrava. 

Kom til et spændende foredrag øverst på etage 53. Her 

vil Jan Andersson fortælle om, hvordan man byggede 

Turning Torso, og hvordan vand, afløb og ventilation forsynes 

i en så anderledes bygning. 


Pris: 260 kr. Prisen omfatter ikke transport fra Danmark. 

n Arr.nr.: 123365 


Turning Torso entré, Västra hamnområdet, Malmö, Sverige 


n IDA Proces 

bliv KomPetent ProjeKtleder 

Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at 

planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet 

som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller 

C-Niveau. 

Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, 

produktudviklings-, forandrings- og politiske 

projekter. 

Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde 

og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem 

erfaring øvelser og sparring. 

Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes 

den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på 

Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø. 

Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces. 

Undervisere: 

John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult 

ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom, 

PFProjects. 

Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, 

forplejning samt coaching i praktikperioderne. 

n Arr.nr.: 123364 

n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november 

kl. 9 - 17 

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 

København Ø 


n IDA Proces 

ida.dK

LYNCH 

IngenIørens bagsIde 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

En smuk bro 

uden formål 

Ugens trækonstruktion 

Vi fortsætter serien om mystiske 

broer, der tilsyneladende er opført 

uden påviselig grund. Her 

er et smukt eksempel oppe fra 

Grønlands hovedstad. 

Hej Lynch, 

Også i Nuuk har vi en mærkelig 

bro, som ganske vist ikke 

fører over ingenting, men hvis 

formål ikke er helt indlysende. 

Den er bygget af træ og fører 

over vejen ud til kirkegården 

– måske der er en sammenhæng 

der? 

Besøgende i Nuuk spørger 

ofte undrende, hvorfor der er 

en bro placeret her, og jeg har 

ikke svar på rede hånd. Jeg har 

rygtevis fået oplyst, at broen i 

sin tid (1989-1996) blev opført i 

forbindelse med anlæggelse af 

den nye kirkegård, og at årsagen 

skulle være, at skiløbere 

om vinteren uhindret skulle 

kunne løbe over broen, medens 

et begravelsesoptog er på 

vej til kirkegården. 

Jeg vil mene, at skiløberne 

burde vise respekt for den døde 

og vente på, at begravelsesoptoget 

passerer, i stedet 

for respektløst at løbe hen over 

følget. 

Med venlig hilsen 

Peter Thulesen 

– – – 

Tak for det smukke billede af 

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... 

lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse 

Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj 

Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør 

Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger 

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk 

den smukke bro, der kan siges 

at føre fra ingenting til ingenting 

(og som i øvrigt ligner et 

afgangsprojekt til et 12-tal for 

en B’er med trækonstruktioner 

som specielt studeret område). 

Jeg er udmærket tilfreds 

med din forklaring om hensynet 

til skiløbernes og begravelsesoptogenes 

niveaufrie skæ- 

Kan I så forstå det, tumper? 

Ugens kørselsretning 

Vor læser oppe i Espergærde føler 

sig ikke speciel tungnem, selv om 

han oprindeligt kommer fra 

Horsens, og sender derfor et foto 

til ”afdelingen for underlige og 

uforklarlige vejskilte”: 

Hver gang jeg med min familie 

kører til Horsens, driller vores 

datter mig med, at horsensianere 

må være specielt langsomt 

opfattende, idet der ved 

en rundkørsel på Vestvejen 

Marsallé er ikke mindre end to 

påbudstavler med ‘påbudt kør- 

Evigt ejes kun det tabte ... 

Ugens genforening 

Som et apropos til de seneste 

ugers ret betændte politiske diskussion 

om graden af vores 

grænse- eller toldkontrol er indløbet 

en mail fra vor læser i Lund 

(altså Lund ved Horsens, ikke 

byen med samme navn ovre i 

Sverige), som bl.a. skriver: 

Kære Lynch 

Danmark har gennem tiderne 

været indblandet i mange stridigheder 

om dansk territorium. 

De fleste gange er det 

endt med en reduktion. 

Men nu har ‘afbudsrejser. 

dk’ dog lavet en ny strategi for 

landerobring. 

Når man skal vælge afgangslufthavn 

på deres hjemmeside, 

kan man simpelthen 

vælge den danske lufthavn 

‘Malmø’. 

Mange svenske lufthavne 

selsretning’ ved hver af de fire 

indfaldsveje. 

Jeg er født i Horsens og boe- 

har de dog stadig placeret under 

Sverige, men de bliver vel 

langsomt flyttet op under 

Danmark, så Danmark igen 

kan blive et storrige ... 

Som dansker kan man se 

mange fordele for svenskerne, 

f.eks. systembolagets fald og 

en reduktion af skattetrykket 

til lige under 70 pct. 


Steen Secher 

Iskold beregning 

Ugens reklamation 

I en tilbudsavis fra Elgiganten 

reklameres for et ”Flot køle-/ 

fryseskab fra Whirlpool med 

kapacitet på 141 liter køl og 

hele 88 liter frys. Optimal fordeling 

af køle og fryse plads, 

så der er plads til lige meget 

af hver.” 

Hvilken tabel kan man slå 

Gode råd er noget man giver, hvis man er for 

gammel til at gå forud med et dårligt eksempel. 

rochefoucauld 

ring, så lad os holde fast i den. 

Desuden vil det være lidt ufint 

at stille en ny opgave til Bagsidens 

(tilsammen) alvidende 

læserskare i det sidste nummer 

før sommerpausen, hvor 

der vil gå seks uger, før løsningen 

kan bringes. 

Hermed god sommer – vi 

vender udhvilede tilbage den 

12. august. j Lynch 

de der de første 18 år, men har 

de sidste 25 år boet på Sjælland. 

Vores datter derimod er 

født, opvokset og bor på Sjælland, 

og er lidt flov over at have 

sådan nogle sinker til forældre. 

Og jeg må jo desværre indrømme 

at jeg ikke har en forklaring 

på dobbeltskiltningen. 

Gad vide om Horsens Kommune 

har? 


John Fleng Steffensen 

op i for at se, at 88 frosne liter = 

141 kolde liter? Jeg var ikke 

klar over, at rummål varierede 

alt efter, om det var køl eller 

frys :-) 

Det er sjovt at se nogle af de 

flotte forklaringer, der kan stå 

i reklamer! 

Med venlig hilsen. 

Thomas Møller Hansen 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT? 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

Ingeniøren 

1. juli 2011 

ing.dk 

BroEN ovEr vEjEN til kirkegården. Bygningerne i baggrunden er 

Nuuks Naturinstitut og Universitet. 

Kontaktskabende? 

Holdemagneter 

fra KLEE 

26 

31 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk og meget andet. 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

PoE Fiber til Ethernet konverter... 

Moxa er nu klar med en ny serie af Fiber til Ethernet konvertere, 

med support for PoE, Power Over Ethernet. Tilsluttes f.eks. et 

PoE kamera, spares ekstra kabling og man kan nøjes med én 

fælles forsyning. Ny smart funktion, IMC-P101 kan automatisk 

slukke strømmen til PoE enheden, enten kortvarigt som reset 

eller hvis PoE enheden ikke bruges i en periode (sparer effekt og 

øger levetiden). Standard eller udvidet temperaturområde... 

Læs mere på dette direkte link... 

Moxa 

www.thiim.com/moxa/IMC-P101 Distributør 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

davinci.dk - 7650 2850

Elkunder på Sjælland bliver flået - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?