final report - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Måltider og klimatopmøde side 45 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 10 ANALYSEKRITIK Det har været svært at gennemskue LCA’s data og den baggrund de er lavet ud fra. Dette skaber en del usikkerheder omkring de anvendte data vedrørende de forskellige fødevarer i projektet. Udregningen for hvor mange CO2 ækvivalenter hvert måltid må udlede af drivhusgasser indeholder en del usikkerheder. Estimeringen for, hvor stor en del af ens udledning af drivhusgasser kommer fra fødevarer, bygger på to forskellige kilder: A. Kanyama, Sverige 1998 og fra miljøstyrelsen 2002. Der er også lavet antagelser, så som at hvert menneske spiser tre lige meget drivhusgasudledende måltider hver dag. Der er ikke taget hensyn til hvor meget næring forskellige mennesker har brug for, en velvoksen mand har brug for mere næring for at kunne opretholde sig selv end en lille kvinde. Tolerancen forbundet med anvendelse af CO2 ækvivalent kvoten pr måltid bør derfor være stor, og primært ses som en vejledning. I første MEKA vurdering af materialer var paptallerkenen med. Den tallerken der klarede sig bedst i MEKA vurderingen var paptallerkenen, men da den ikke levede op til kravene og kriterierne blev den ekskluderet. Det mest miljørigtige valg, hvis tallerkenen kun skulle anvendes de 14 dage som topmødet forløber, ville således være paptallerkenen efterfulgt af plast. 11 VIDERE ARBEJDE Til at realisere kampagnen, er det nødvendigt med en finansiering, hvis ikke klimatallerkenens salg dækker udgifterne for udviklingsopgaven. Mulige finansieringspartner eller sponsorer kunne være andre organisationer, der ser potentialer i kampagnen. Derfor tænkes Klima- og Energiministeriet som de nærliggende sponsorer, da de ønsker ’greening’ af topmødet, samt de har et mål om at nedsætte CO2 udledningen. En anden mulig finanseringspartner kunne være et af de cateringfirmaerne, der skal sørge for maden til konferencen, da potentialet, som de ser, er en god forretning i at promovere sig ved at sælge denne Klimatallerken. Prisen af Klimatallerkenen kommer således til at afhænge af, hvorledes den bliver implementeret og finansieret. Dette vil også have indflydelse på hvor mange eventuelt ville tage den med hjem, og derfor bør dette overvejes nøjere i det videre arbejde. Kampagnen er delvist understøttende til andre anbefalinger og kampagner. For eksempel understøttes de danske kræftlægers anbefaling om maksimalt indtag af 300 gram rødt kød om ugen, da man ud fra et klimahensyn bør prøve at minimere et indtag af dette. Endvidere er ”eat for climate –eat less meat” relateret til ”et ton mindre” kampagnen lavet af Miljøstyrelsen. I det videre arbejde kunne det være godt at søge efter alliancepartnere som disse for at skabe en større og måske stærkere kampagne, både indholdsmæssigt og økonomisk.
12 KILDER Måltider og klimatopmøde side 46 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 [A. Carlsson-Kanayama, 2002] A. Carlsson-Kanayama, Food and life cycle inputs, Stockholm 2002. [A. Carlsson-Kanayama, 1998] A. Carlsson-Kanayama, Climate change and dietary choices, Stockholm 1998. [A. Walleén, 2004] A. Walleén “Does the Swedish consumer ‘s choice of food influence greenhouse gas emissions?”, Chemical engineering and technology, division of industrial ecology, Stockholm 2004 [IPCC, 2007] IPCC. Fourth assessment <strong>report</strong>, IPCC, 2007. [FAO 2006] FAO (Food and Agriculture Organisation of the United Nations), ”Livestock´s long shadow”, FN’s klimapanel, 2006. [H. Wenzel, 2000] - H. Wenzel m.fl.,”Product Life Cycle Check”( Special edition adapted for course 42372) DTU, 2000. [E. G. Aursand, 2004] E. G. Aursand m.fl. “Life Cycle Assessment of Two Contentending Products – Porcelain and Plastic Plates –”, DTU, IPL, kursus 42372, 2004. [M. Hauschild, ] M. Hauschild et al., miljøvurdering af produkter, [Rambøll, 2007] Rambøll Danmark A/S, ”Regulativ for husholdnings affald”, 2007. [Miljøstyrelsen 2005] Environmental Project Nr. 995, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen 2005 [P. Nyborg, 1993 ] P. Nyborg, Design med plast, dansk design center,1993. [M. Pedersen, 2008] M. Pedersen et al. ”Undersøgelse af koncept”, DTU, IPL, kursus 42061, 2008. [DS, 2005] Danske Slagterier, DANSKE SLAGTERIER STATISTIK 2004, DS, 2005 [H.Nedergaard, 2003] H. Nedergaard, Ny forbrugertrend - det situationsbestemte forbrug, DS-nyt - nr 2, 2003. [M. Godskesen, 2007] Mirjam Irene Godskesen, kursus: Produkt service systemer, E07, 2007 lca-food.dk: Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R and Halberg N.
Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
Page 13 and 14: Måltider og klimatopmøde side 12
Page 21 and 22: Aktører Måltider og klimatopmøde
Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
Page 45: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?