final report - Danmarks Tekniske Universitet
final report - Danmarks Tekniske Universitet final report - Danmarks Tekniske Universitet
Måltider og klimatopmøde side 29 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 6 OPSUMMERING AF AFSNIT 1-6 Der bliver forudset et stigende forbrug af kød over hele kloden. Dyrehold bidrager allerede med en væsentlig del af menneskers udledning af drivhusgasser. [FAO] En begrænsning af menneskers kødforbrug, ved at substituere til mindre udledende fødevarer, vil mindske udledning af drivhusgasser. Samlet set er LCA-food’s data dansk og af nyere dato. De har også en grundig gennemgang af de forskellige kødtyper, hvilket er gavnligt i forhold til udvikling af klimavenlig mad på Klimatallerkenen i Danmark. Derfor anvendes værdier primært fra LCA-food, når kødmængden på Klimatallerkenen skal bestemmes. COP15 bliver holdt i København år 2009. Her kommer politikere og NGO’ere fra hele verden til at være samlet på Bella Centeret (BC) til at diskutere strategier for at begrænse klimaændringer. At påbegynde en global kampagne, som skal få verdens befolkningen til at begrænse deres indtag af kød, er derfor oplagt at placere her. En kampagne kunne gøre deltagerne opmærksomme på betydningen af udledning af drivhusgasser fra dyrehold. En strategisk placering for kampagnen på COP15 er ved måltidet, da messestande ikke nødvendigvis bliver besøgt. En kampagne med budskabet om, at mindre rødt kød vil være en fordel for klimaet, samt en fordel for de mennesker, som har et stort rødt kødforbrug i forhold til deres sundhed, skal gøre et globalt publikum opmærksomt på at den indtagne mængde af kød betyder noget i forhold til klimapåvirkninger. Den skal bidrage til opmærksomhed og debat under måltiderne på konferencen, da dette ville være en god placering for en kampagne omhandlende fødevarer. Udfaldet af brainstorming på kampagner var en masse forskelligartede ideer. Ved brug af sorterings- og prioriteringsredskaber, blev den bedst egnede løsning vurderet til at være Klimatallerkenen, der består i flere retter, der illustrerer drivhusgasudledningen fra forskellige slags kød. Retten placeres på en tallerken. Til Klimatallerken tilføjes information- og guide kravene. Deltagernes formodede travle program medfører at Klimatallerken skal implementeres på lige fod med anden mad, som bliver solgt i cafeterier og kantiner på BC til topmødet. Det primære salg af mad på BC til topmødet vurderes at være ”fastfood”. Klimatallerkenen skal implementeres ind i nuværende kontekst på BC: tilberedes på samme storkøkken, placeres i og ved gennemgangshallerne, skal være hurtig at servere og sælges på lige fod med anden mad. Dette medfører at størstedelen af deltagerne vil komme i kontakt med kampagnens budskab.
Måltider og klimatopmøde side 30 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 7 DETALJERING AF KAMPANGE Dette afsnit beskriver overvejelser der er gjort i forbindelse med detaljeringen af kampagnens understøttende elementer. 7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN Maden skal illustrere at det er muligt at få god, spændende mad, som samtidigt er konstrueret med hensyn til udledning af drivhusgasser og kan mætte munde. For at belyse hvordan et klimavenligt måltid kan se ud, konstrueres der tre måltider ud fra en udlednings kvote. Udledningen fra forskellige slags kød og fiskeprodukter varierer alt efter, hvor de produceres. Maden på tallerkenen konstrueres ud fra danske udledningsdata, som gør at den er klimavenlig i Danmark. Der skal konstrueres et udvalg af 3 retter; en okse- en kylling- og en fisketallerken, for at illustrere forskellen på de forskellige kød typers drivhusgasudledning i forhold til den mængde der indtages i kg. De tre retter konstrueres udledning af CO2-ækvivalentsmæssigt korrekt, ved at sørge for at de opfylder Kyotoprotokollens mål (FN 1997) og ved at antage, at alle mennesker på jorden har samme ret til udledning af drivhusgasser. Hvis Kyotoaftalens målsætning, om at den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i forhold til 1990, skal den globale udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr år. I dag, hvor verdens befolkning er 6,66 mia. mennesker, svarer det til en udledning per person på 5600 kg CO2 ækvivalenter pr år. Der er forskellige kategorier, som denne totale udledning per år pr person kan inddeles i. En af disse kategorier er fællesudgifter, hvor hospitaler, veje og skoler er inkluderet. A. Carlsson- Kanayama vurderer forbruget til fællesudgifterne at stå for 30% af udledningen og udledningen fra fødevarer til at være omkring 25% [A. Carlsson-Kanayama, 1998]. I en dansk rapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2002 vurderes det, at fødevarer står for ca. en tredjedel at familiens totale ressourceforbrug. Her er fællesudgifterne ikke indberegnede. [Miljøstyrelsen, 2002] Ud fra en antagelse om, at omkring en tredjedel af udledningen skal gå til ”fællesudgifter”, og omkring en tredjedel af de resterende to tredjedele skal gå til udledning fra fødevarer, så kan hver person udlede omkring 1200 kg CO2 ækvivalenter om året på fødevarer. Hvis man antager at mennesket spiser tre lige store måltider om dagen hele året, så kan hvert måltid udlede omkring 1 kg CO2ækvivalenter. Figur 9. Ressourceforbrug, opgjort i PR, for en husstand med 2 voksne og 2 børn fordelt på 7 aktivitetsgrupper. [MST]
- Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
- Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
- Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
- Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
- Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
- Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
- Page 13 and 14: Måltider og klimatopmøde side 12
- Page 15 and 16: Måltider og klimatopmøde side 14
- Page 17 and 18: Måltider og klimatopmøde side 16
- Page 19 and 20: Måltider og klimatopmøde side 18
- Page 21 and 22: Aktører Måltider og klimatopmøde
- Page 23 and 24: Måltider og klimatopmøde side 22
- Page 25 and 26: Måltider og klimatopmøde side 24
- Page 27 and 28: Måltider og klimatopmøde side 26
- Page 29: Måltider og klimatopmøde side 28
- Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
- Page 35 and 36: Måltider og klimatopmøde side 34
- Page 37 and 38: Måltider og klimatopmøde side 36
- Page 39 and 40: Måltider og klimatopmøde side 38
- Page 41 and 42: Måltider og klimatopmøde side 40
- Page 43 and 44: Måltider og klimatopmøde side 42
- Page 45 and 46: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
- Page 47 and 48: 12 KILDER Måltider og klimatopmød
- Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48
Måltider og klimatopmøde side 30<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
7 DETALJERING AF KAMPANGE<br />
Dette afsnit beskriver overvejelser der er gjort i forbindelse med detaljeringen af kampagnens<br />
understøttende elementer.<br />
7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN<br />
Maden skal illustrere at det er muligt at få god, spændende mad, som samtidigt er konstrueret<br />
med hensyn til udledning af drivhusgasser og kan mætte munde.<br />
For at belyse hvordan et klimavenligt måltid kan se ud, konstrueres der tre måltider ud fra en<br />
udlednings kvote. Udledningen fra forskellige slags kød og fiskeprodukter varierer alt efter,<br />
hvor de produceres. Maden på tallerkenen konstrueres ud fra danske udledningsdata, som gør<br />
at den er klimavenlig i Danmark. Der skal konstrueres et udvalg af 3 retter; en okse- en<br />
kylling- og en fisketallerken, for at illustrere forskellen på de forskellige kød typers<br />
drivhusgasudledning i forhold til den mængde der indtages i kg.<br />
De tre retter konstrueres udledning af CO2-ækvivalentsmæssigt korrekt, ved at sørge for at de<br />
opfylder Kyotoprotokollens mål (FN 1997) og ved at antage, at alle mennesker på jorden har<br />
samme ret til udledning af drivhusgasser. Hvis Kyotoaftalens målsætning, om at den globale<br />
udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i forhold til 1990, skal den globale<br />
udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr år. I dag, hvor verdens befolkning er 6,66<br />
mia. mennesker, svarer det til en udledning per person på 5600 kg CO2 ækvivalenter pr år. Der<br />
er forskellige kategorier, som denne totale udledning per år pr person kan inddeles i. En af<br />
disse kategorier er fællesudgifter, hvor hospitaler, veje og skoler er inkluderet. A. Carlsson-<br />
Kanayama vurderer forbruget til fællesudgifterne at stå for 30% af udledningen og<br />
udledningen fra fødevarer til at være omkring 25% [A. Carlsson-Kanayama, 1998].<br />
I en dansk rapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2002 vurderes det, at fødevarer står for ca. en<br />
tredjedel at familiens totale ressourceforbrug. Her er fællesudgifterne ikke indberegnede.<br />
[Miljøstyrelsen, 2002]<br />
Ud fra en antagelse om, at omkring en tredjedel af<br />
udledningen skal gå til ”fællesudgifter”, og omkring<br />
en tredjedel af de resterende to tredjedele skal gå til<br />
udledning fra fødevarer, så kan hver person udlede<br />
omkring 1200 kg CO2 ækvivalenter om året på<br />
fødevarer. Hvis man antager at mennesket spiser tre<br />
lige store måltider om dagen hele året, så kan hvert<br />
måltid udlede omkring 1 kg CO2ækvivalenter.<br />
Figur 9. Ressourceforbrug, opgjort i PR, for<br />
en husstand med 2 voksne og 2 børn fordelt<br />
på 7 aktivitetsgrupper. [MST]
Change language