final report - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Måltider og klimatopmøde side 23 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Her lykkedes det at få et interview med Bjarke Kronborg, der talte om forholdene på COP13. [11] En kortlægning af rammerne, hvor konceptet skal placeres i, foregik ved besøg på BC. Der var en rundvisning med AE. Han fortalte om de nuværende planer for arrangementet. De fysiske rammer for konceptet blev klarlagt. [10] AE var meget åben overfor kampagnens promoverings egenskaber med primært markedsføring for øje. Der blev holdt et interview med keramiker, Ursula Munch-Petersen (UMP), som berettede om sit arbejde og planer om at designe en tallerken til Klimatopmødet. Hun kom med sine ideer, om hvorledes hendes proces for udviklingen af en tallerken ville have forløbet. Hendes plan havde været at tage kontakt til anerkendte kokke, som f. eks. Claus Meyer, for at i samspil med dem udvikle en tallerken, som var god til finere madlavning. Hun berettede også om fremstilling af porcelæn med hensyn til tryk, farvning og anden bearbejdning. [13] Til møderne COP15-forum, rundvisning på BC og interview med UMP blev udviklet to brochurer til at belyse projektet overfor mulig dialog eller alliancepartnere.[14] Informationer fra Klima- og Energiministeriet samt deltagelsen på COP15-forum gav et meget overordnet billede af forventningerne til topmødet. Deres beskrivelser blev anvendt som rammer for udviklingsarbejdets indledende fase. De planer som Klima og Energiministeriet havde for madsituationen til topmødet på det tidspunkt var idealiserede i forhold til BCcatering´s forventninger om den. Da besøget på BC lå senere i forløbet tog udviklingsarbejdet udgangspunkt i Klima og Energiministeriets overidealiserede forventninger og planer. Dette betød at der blev lavet forkerte antagelser i starten af forløbet, som forsinkede udviklingsarbejdet. Besøget ude på BC kunne med fordel have ligget tidligere i forløbet, for at rammerne for projektet fra start af havde været så realistiske som muligt. Et besøg i Ikea fandt sted. Her observeredes materialerne og andre egenskaberne ved produkterne. Produkterne var primært lavet af stentøj og PE plast. Det formodes, at stentøjsprodukterne har en levetid på 1 – 10 år før de afskaffes til fordel for noget nyt. 5.1.2 LITTERATUR Til baggrund for kampagnen er der foretaget lettere og dybere research i litteratur. Undersøgelser af kampagner har primært foregået via internettet. Hensigten med dette var at få indblik i hvorledes en kampagne kan være opbygget og hvilke elementer der ligger bag. Her fandtes en lang række understøttende elementer og aktiviteter, såsom trøjer med logo, batches med web-adresser, brochure, banner, mad, ”rejsehold”, reklamer i ugeblade m.m.[6] Der er fortaget megen søgen på litteratur vedrørende fødevarers klimabelastning. Dette var ikke nogen nem opgave, da der er stor forskel på hvorledes opgørelsen af klimabelastningen bliver lavet. Dog sås det at det var de samme fødevarer som gik igen som de mest klimabelastende i al litteraturen.
Måltider og klimatopmøde side 24 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Gennem søgning på internettet fandtes konceptet, PapCorn, som søger at sammenslutte et æstetisk design og bæredygtighed. PapCorn har udviklet et spisesæt i komposterbart plast til lette måltider. De arbejder med kompsterbare plastmaterialer, baseret på fornybare resurser. Produkterne er baseret på at miljøbelastningen skulle være minimal fra ”Vugge til Grav” – tilnærmet CO2-neutrale, hvis de bortskaffes efter hensigt. En tallerken er vurderet til at have en ydelse på 1-100 måltider og kan tåle temperaturer op til 60º C. Da produkterne ikke er sat i produktion er usikkerhederne store på flere områder for PapCorn produkterne. Der blev derfor gået bort at udvikle tallerkenen i dette materiale.[15] Scenarie og Koncepter I forbindelse med kurset, Koncepter og scenarier, 42061, blev der foretaget en undersøgelse af kampagnen, hvor der blev set på styrker og svagheder ved konceptet. Der blev set på hvilke aktører og objekter, der har indflydelse på kampagnen, herunder konkurrenter i form af andre kampagner på topmødet. Nogle konceptuelle sårbarheder blev lokaliserede. En sårbarhed ved kampagnen er at få den praktisk gennemført. Der er brug for en afsender for kampagnen, som kan finansiere den. Derfor overvejes mulige dialogpartnere, som ville kunne se muligheder i konceptet. Nogle af konklusionerne fra undersøgelsen er: • Placeringen af kampagnen er hensigtsmæssig, fordi budskabet om udledningen af drivhusgasser fra kød, bliver fortalt i samspil med indtagelse af fødevarer. • Konceptidén kan inkorporeres i andre systemer. Dele af konceptet ville egne sig i fast food regi, eksempelvis kunne man forstille sig en MacClimate. [M. Pedersen, 2008] Koncept vurderingen lå tidligt i udviklingsforløbet, hvilket gjorde at nogle af de svagheder som der blev fundet, var baseret på Klima- og Energiministeriets og COP-15 forum planer for topmødet. Disse svagheder viste sig siden ikke at være relevante efter besøg på BC. For at få det optimale ud af analysen, skulle vi på dette tidspunkt have været længere i udviklingen af konceptet. 5.1.3 UDVIKLINGS AKTIVITETER For at komme i gang med idegenereringen var en ideuviklingssession planlagt. Den foregik med 5 medstuderende, der skulle virke som idéudviklere og brainstorme på de nedenstående inputs. Dette tiltag blev arrangeret for at få så stor en spredning af ideerne som muligt. Ide-udviklingssessionen var planlagt nøje, med et stramt program. En kort præsentation af projektet på det pågældende tidspunkt blev foretaget, for at deltagerne kunne udvikle ideer, der passede til kampagnens formål. Tre forskellige problemstillinger blev præsenteret for at hjælpe deltagerne i gang med at skitsere ideer: • Et produkt, der skaber fokus på udledning af drivhusgasser fra kød.
Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
Page 13 and 14: Måltider og klimatopmøde side 12
Page 21 and 22: Aktører Måltider og klimatopmøde
Page 23: Måltider og klimatopmøde side 22
Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
Page 45 and 46: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
Page 47 and 48: 12 KILDER Måltider og klimatopmød
Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?