final report - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Presse Måltider og klimatopmøde side 21 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Topmødet får god mediedækning, og der kan derfor forventes at der bliver kamp om pladserne for at få opmærksomhed. Dette vil helt sikkert være tilfældet ved klimatopmødet, da der er mange deltagere som har deres budskab, de ønsker at promovere. Medier kan være gode til at få ting på dagsordenen. Gennem medierne kan kampagner få opmærksomhed og politikere og diverse organisationer kan se en mulighed for at få promovering ved at sætte fokus på en kampagne. Politiske aspekter Der er nogle klart definerede politiske mål på topmødet, som mange aktører er mødt op for at diskutere. Aktør som politikere, embedsmænd og forskere med forskellige politiske agendaer. Her figurerer medierne også. Journalister er mødt op for at rapportere om igangværende diskussioner og beslutninger der træffes. Der er 8 indsatsområder, som især bliver diskuterede på topmødet. [12] I de 8 indsatsemner går et emne som afbrænding af fossile brændstoffer igen på flere af punkterne. Der er muligvis nogle lande, der kan have interesse i at flytte fokus til fødevaresektoren, da en omlægning af spisevaner kan blive betragtet som mindre farligt for økonomien. Afskovning vil være et centralt emne på topmødet [12]og da en stor del af afskovning sker på grund af kødproduktion, er disse emner relaterede. [McMichael, 2007]. NGOer Er de deltagere der ikke direkte er involverede som politikere. Denne gruppe aktør vil typisk være interesseorganistioner eller erhvervsvirksomheder, der er modtager at de tiltag der måtte blive vedtaget ved topmødet. NGOerne har altså interesse for bæredygtighed i forhold til klimaet og er der enten af egen interesse eller lovmæssige årsager. En udveksling vil finde sted mellem de forskellige NGOer, samt andre deltagere.
Måltider og klimatopmøde side 22 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 5 ANALYSEPROCES FORUD FOR KONCEPTUDVIKLINGEN I dette afsnit skitseres de væsentligste procesaktiviteter der er blevet foretaget i forbindelse med kampagnes udformning. Den iterative proces frem til udarbejdning af det endelige koncept deles op i tre proceskategorier, som er ”interview og møder”, ”Litteratur” og ”Udviklings aktiviteter”. Se figur 8. Figur 8 5.1.1 INTERVIEW OG MØDER Efter beslutningen, om at ville lave en kampagne vedrørende udledning af drivhusgasser fra kødprodukter, blev Klima- og Energiministeriet kontaktet, for at få information omkring den logistiske del af topmødet. De bidrog med en kortlægning af de forskellige ministeriers roller, samt en tidlig skitsering af fødevaresituationen på Klimatopmødet. For at få et indblik i hvad forskellige NGO’ere havde af planer for topmødet og tiden indtil, deltog vi på COP15-forum, hvilket var et informationsmøde for alle interesserede i COP15. Her blev der præsenteret en bred vifte af visioner for, hvorledes topmødet kunne planlægges, for at kaste så meget glans over Danmark som muligt. Her blev forskellige ”greening tiltag” fremlagt og der blev eftersøgt flere ideer for at gøre topmødet så fuldendt som muligt.[7] For at få information omkring catering fra andre klimatopmøder fra deltagerens synspunkt, opsøgtes en person, der tidligere havde deltaget i et sådan topmøde.
Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
Page 13 and 14: Måltider og klimatopmøde side 12
Page 21: Aktører Måltider og klimatopmøde
Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
Page 45 and 46: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
Page 47 and 48: 12 KILDER Måltider og klimatopmød
Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?