final report - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

4.2 KAMPAGNER Måltider og klimatopmøde side 15 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Til at påpege et væsentligt faktum er kampagner et alment kendt redskab. Kampagner er meget udbredt blandt ministerier, organisationer m.m. Der findes mange typer kampagner, der henholdsvis indeholder enkelte eller flere simple understøttende elementer, som er med til at belyse det primære budskab for en kampagne. Et ton mindre Miljøstyrelsen fører klimakampagnen ”1 ton mindre”, som primært er målrettet danske husstandes CO2udledning, og indeholder blandt andet råd om forbrug af fødevarer. Herunder anbefales det at spise årstidens grøntsager og mindre kød. Det er altså kampagner henvendt til private forbrugere i Danmark, som prøver at få danskere til at spise mere klimavenligt. Herunder findes der tal for, hvor meget CO2 man undgår at udlede ved at have én middag om ugen uden kød, to middage om ugen uden kød osv. Understøttende elementer i ”et ton mindre” kampagnen er en maskot, som er en klode, der indeholder det der svarer til et ton CO2. Desuden er der lavet et logo med slogan, samt T-shirts og hjemmeside m.m. [6] Ifølge Klima- og Energiministeriet virker kampagnen som et solidt tiltag for målet om at nedsætte CO2-udslip så repræsentativt, at de vil give en demonstration over for Rusland. Klima- og Energiministeriet har tænkt at sprede ”klimabudskabet” til Rusland via ”Et ton mindre” kampagnen ved at stille deres maskot på Skt. Petersborg pladsen. Dette gør Klima- og Energi ministeriet, fordi de kender til Ruslands store tab af energi, samt de mener, at der er potentiale i at øge bevidsthed om kendte teknologier, samt skabe bevidsthed for forbrugere i Rusland. [5]. Mad på bordet i en fart I 2003 førte Danske Slagterier (markedsføring af svinekød) kampagnen ”mad på bordet i en fart”, der understøttedes af et opskrifthæfte, 15HURTIGE. Formålet med kampagnen, der henvendte sig til detailhandlere og forbrugere, var at ændre opfattelsen af svinekød. Målet var at forbrugere skulle opleve svinekød som velsmagende, moderne og sundt. Den skulle gradvist give anledning til en
Måltider og klimatopmøde side 16 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 holdningsændring. Til kampagnen var en stor del understøttende elementer. Til hæftet var en lille gimmick i form af en magnet, der var forsynet med en hjemmeside adresse. På hjemmesiden kunne der hentes ydereligere inspiration til flere fedtfattige, hurtige, sunde og nemme opskrifter. For at give forbrugerne inspiration allerede før de gik ind i butikkerne, hvor opskrifthæftet lå til kunderne, var der reklamer i magasiner, ugeblade, på busser og s-tog, samt plakater ved indkøbscentre. Detailhandlerne gav kampagnen fuld opbakning og indstillede sig på mersalg af svinekød. Nogle kæder lavede hurtige tilbud som supplement til kampagnen. Danish Meat association har overtaget styring af hjemmesiden, da Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad samlede deres faglige og administrative aktiviteter i enheden Danish Meat Association (DMA) - Dansk Kød. [H. Nedergaard, 2003] Af statistikker fra 2003-2004 fremgår det, at mængden af importeret svinekød er faldet, samtidig med at produktionen af svinekød i Danmark steget. Endvidere er eksporten også steget. Ifølge beregninger med tal fra statistikkerne ses, at mængden af svinekød i Danmark er faldet, hvilket tyder på, at den konsumerede mængde svinekød i Danmark højst sandsynligt var faldet efter kampagnen. [DS, 2005] Kampagner har ofte understøttende elementer som logo og maskotter, som får folk til at genkende kampagnen. Placeringen og sammenstykningen af en kampagne er af stor betydning for dens gennemslagskraft og succes. Det kan være svært at vurdere om en kampagne bliver en succes, da der er mange faktorer der spiller ind. Hvis en kampagne henvender sig til en konkret målgruppe, er det muligt at lave statistikker. Dog er det ikke til at vide, om det er selve kampagnen, der medvirkede til ændret mening, eller om målgruppen af andre årsager ændrer holdning eller handlingsmønster. [6] 4.3 PLACERING AF KAMPAGNE Globalt er der stort fokus på udledning af drivhusgasser, og i denne forbindelse afholdes adskillige konferencer. I 1990 blev det besluttet af FN´s generalforsamling at lave en klimakonvention, hvis mål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, hvor der undgås menneskeskabte klimaforandringer. Dette har indebåret strategier om, hvorledes CO2-udledning kan mindskes. [8] En strategisk god placering til, at skabe opmærksomhed om udledningen af drivhusgasser fra kød, er på et klimamøde, der afholdes i klimakonventionen, da der i forvejen er et kendskab til og interesse for klimaproblematikker. COP (”Conference of Parties”, dvs. Partskonference) er det øverste organ for FN’s Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. COP15-konferencen er det 15. møde i rækken af partsmøder
Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
Page 13 and 14: Måltider og klimatopmøde side 12
Page 15: Måltider og klimatopmøde side 14
Page 21 and 22: Aktører Måltider og klimatopmøde
Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
Page 45 and 46: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
Page 47 and 48: 12 KILDER Måltider og klimatopmød
Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?