final report - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

Fødevarer Måltider og klimatopmøde side 13 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Udledning af CO2 ækvivalenter (kg pr. kg mad) Okse Mørbrad 68,00 Fillet 44,80 Okseinderlår 42,30 Tyksteg 42,40 Bov 24,60 gennemsnitlig værdi 44,42 Svin Mørbrad 4,56 Skinke,svinekam, brystflæsk 2,95 Hakket flæskesmåkød 2,31 Gennemsnitlig værdi 3,27 Fjerkræ Kylling 3,20 Fisk torskefilet 2,80 sildefilet 1,30 makrelfilet 0,50 Gennemsnitlig værdi 1,53 Fødevarer 4.1.5 SVENSK FORSKNING I SAMMENHOLD MED LCA-FOODS DATA Udledning af CO2 ækvivalenter (kg pr. kg mad) Grøntsager Gulerødder 0,122 Kartofler 0,215 Løg 0,382 Andre rodfrugter** 0,500 Kål arter** 0,500 Gennemsnitlig værdi 0,34 Bælgefrugter** 0,64 Tomater (drivhus) 3,450 Agurk (drivhus) 4,370 æble og pærer** 0,240 Olie 3,63 Kogte ris** 1,68 Andet Æg** 2,48 Brød Hvedebrød 0,78 Rugbrød 0,79 De svenske data er fra videnskabsartiklen af A. Wallen. De har ligeledes samlet data til livscyklusvurdering for forskellige fødevarer, hvor udledning af drivhusgasser i forbindelse med produktionen i Sverige også indgår. Dataene er bestemt ud fra udledning af drivhusgasser fra fødevareproduktion, bearbejdning og bortskaffelse, svarende til den samlede befolknings fødevareforbrug i Sverige i et år. Deres anvendte kilder er fra sidst i 1990’erne og derved en ældre end LCA-food’s. [A. Wallen, 2004] Drivhusgas udledning fra de forskellige slags kød varierer alt efter effektiviteten af produktion, bearbejdning og bortskaffelse i de forskellige lande. Siden der globalt er større udledning forbundet med kødkvæg end malkekvæg, er en differentiering mellem de to grupper at foretrække. I de svenske data fremgår det, at der er lige stor udledning af drivhusgasser fra oksekød som fra svinekød. Der er kun én kategori for oksekød og dermed differentieres der ikke mellem kød fra malkekvæg og kød fra kødkvæg. [3]. Bortset fra oksekød og svinekød ses en tendens til lighed mellem de to data. Kylling ligger omtrent på samme niveau som i LCAfoods analyse, ligesom grøntsagerne og rodfrugterne også ligger på samme udledningsniveau. Svinekøds klimapåvirkning er også en del højere i de svenske data i forhold til det danske.
Måltider og klimatopmøde side 14 Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 Årsagen kan være dataenes alder, da svinekødsproduktion er blevet effektiviseret og ekspanderet en del i Danmark det seneste årti. Den svenske artikel regner med svensk energiforbrug. En stor del af Sveriges elektricitetsforbrug bliver dækket af atom- og vandkraft, hvilket gør at undersøgelsen ikke fuldstændig kan overføres på danske forhold, fordi der anvendes andre energikilder i Danmark. Oksekød fra kødkvæg udleder meget drivhusgas per mængde kød i forhold til andre kødprodukter. Dernæst kommer andre kødtyper som svine- og kyllingekød. For danske borgere kan man reducere udledning af drivhusgasser fra fødevaresektoren betydeligt ved at konsumere mindre rødt kød, ved at substituere det med kylling, svin eller frisk fisk. Kød kan også delvist erstattes af bælgefrugter næringsmæssigt, der udleder væsentligt mindre end f.eks oksekød. En delvis erstatning med bælgefrugter kan være med til at begrænse udledning fra drivhusgasser fra fødevaresektoren. 4.1.6 ANDRE MILJØBETAGTNINGER I FORBINDELSE MED FØDEVARER- OG CO2 -UDLEDNING Økologisk mad er ikke nødvendigvis klimavenlig, da den kræver et større areal og vokser langsommere. Høsten giver et lavere afkast end ved konventionelt landbrug. Med hensyn til klimaændringer kan det derfor være mindre hensigtsmæssigt at dyrke økologiske end konventionelle fødevarer. [A. Walleén, 2004] I A. Wallens videnskabsartikel vurderes at transport ikke er en stor bidragsyder til den totale udledning af drivhusgasser fra fødevarer, selv om den ofte bliver udråbt til at være en stor synder. Det er eksempelvis mindre drivhusgasudledende at købe tomater dyrket i det fri i Spanien end at købe danske tomater som er dyrket i drivhus, også når transport tages i betragtning. Tilberedning af mad i køkkenet har også en betydning for klimabelastningen af fødevarer. Nedkøling og frysning af fødevarer er energikrævende processer, som medfører øget udledning af drivhusgasser.
Page 1 and 2: Måltider og klimatopmøde STUDEREN
Page 3 and 4: 1 SYNOPSIS Måltider og klimatopmø
Page 5 and 6: 2 INDLEDNING Måltider og klimatopm
Page 7 and 8: Måltider og klimatopmøde side 6 H
Page 9 and 10: CO2-ækvivalenter Kuldioxid Måltid
Page 11 and 12: 4 AFGRÆNSNING Måltider og klimato
Page 13: Måltider og klimatopmøde side 12
Page 17 and 18: Måltider og klimatopmøde side 16
Page 21 and 22: Aktører Måltider og klimatopmøde
Page 33 and 34: 7.2 TALLERKEN Måltider og klimatop
Page 45 and 46: 9 KONKLUSION Måltider og klimatopm
Page 47 and 48: 12 KILDER Måltider og klimatopmød
Page 49: Måltider og klimatopmøde side 48

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?