final report - Danmarks Tekniske Universitet
final report - Danmarks Tekniske Universitet final report - Danmarks Tekniske Universitet
Måltider og klimatopmøde STUDERENDE s041667 Hannah Vermund Franzel s050031 Meiken Hansen VEJLEDERE Torben Anker Lenau Stig Irving Olsen Bachelorprojekt Danmarks Tekniske Universitet Afleveret d. 19. juni 2008
- Page 2 and 3: 1 SYNOPSIS ........................
- Page 4 and 5: 1 FORORD Måltider og klimatopmøde
- Page 6 and 7: Måltider og klimatopmøde side 5 H
- Page 8 and 9: Måltider og klimatopmøde side 7 H
- Page 10 and 11: Vanddamp Måltider og klimatopmøde
- Page 12 and 13: Måltider og klimatopmøde side 11
- Page 14 and 15: Fødevarer Måltider og klimatopmø
- Page 16 and 17: 4.2 KAMPAGNER Måltider og klimatop
- Page 18 and 19: Måltider og klimatopmøde side 17
- Page 20 and 21: Måltider og klimatopmøde side 19
- Page 22 and 23: Presse Måltider og klimatopmøde s
- Page 24 and 25: Måltider og klimatopmøde side 23
- Page 26 and 27: Måltider og klimatopmøde side 25
- Page 28 and 29: Måltider og klimatopmøde side 27
- Page 30 and 31: Måltider og klimatopmøde side 29
- Page 32 and 33: Måltider og klimatopmøde side 31
- Page 34 and 35: Måltider og klimatopmøde side 33
- Page 36 and 37: Måltider og klimatopmøde side 35
- Page 38 and 39: Måltider og klimatopmøde side 37
- Page 40 and 41: 7.3.2 HJEMMESIDE Måltider og klima
- Page 42 and 43: Måltider og klimatopmøde side 41
- Page 44 and 45: Måltider og klimatopmøde side 43
- Page 46 and 47: Måltider og klimatopmøde side 45
- Page 48 and 49: 13 BILAG Måltider og klimatopmøde
Måltider og klimatopmøde<br />
STUDERENDE<br />
s041667 Hannah Vermund Franzel<br />
s050031 Meiken Hansen<br />
VEJLEDERE<br />
Torben Anker Lenau<br />
Stig Irving Olsen<br />
Bachelorprojekt<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Tekniske</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Afleveret d. 19. juni 2008
1 SYNOPSIS ................................................................................................................................................................ 2<br />
1 FORORD ................................................................................................................................................................... 3<br />
2 INDLEDNING .......................................................................................................................................................... 4<br />
3 BAGGRUND FOR UDVIKLINGSOPGAVEN – GLOBALE KLIMAÆNDRINGER ..................................... 6<br />
3.1.1 Er klimaændringerne menneskeskabte? ........................................................................................... 6<br />
3.1.2 Drivhusgassers indvirkning på klimaet ............................................................................................ 7<br />
3.1.3 De forskellige drivhusgasser ............................................................................................................ 7<br />
4 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................... 10<br />
4.1.1 Udledning af drivhusgasser fra dyrehold ....................................................................................... 10<br />
4.1.2 Dyrehold i forhold til de tre væsentligste drivhusgasser ................................................................ 10<br />
4.1.3 Sundhed og kød .............................................................................................................................. 11<br />
4.1.4 Udledning af drivhusgasser fra fødevarer ..................................................................................... 11<br />
4.1.5 Svensk forskning i sammenhold med LCA-foods data .................................................................... 13<br />
4.1.6 Andre miljøbetagtninger i forbindelse med fødevarer- og co2 -udledning ..................................... 14<br />
4.2 KAMPAGNER ........................................................................................................................................ 15<br />
4.3 PLACERING AF KAMPAGNE .................................................................................................................. 16<br />
4.3.1 Klimatopmøde ................................................................................................................................ 17<br />
4.3.2 Maden ved en tidligere COP- konference ...................................................................................... 17<br />
4.3.3 Catering ......................................................................................................................................... 18<br />
5 ANALYSEPROCES FORUD FOR KONCEPTUDVIKLINGEN ..................................................................... 22<br />
5.1.1 Interview og møder ........................................................................................................................ 22<br />
5.1.2 Litteratur ........................................................................................................................................ 23<br />
5.1.3 Udviklings aktiviteter ..................................................................................................................... 24<br />
6 OPSUMMERING AF AFSNIT 1-6 ....................................................................................................................... 29<br />
7 DETALJERING AF KAMPANGE ...................................................................................................................... 30<br />
7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN ................................................................................................................... 30<br />
7.2 TALLERKEN .......................................................................................................................................... 32<br />
7.2.1 Materiale-overvejelser ................................................................................................................... 32<br />
7.2.2 Æstetiske overvejelser .................................................................................................................... 36<br />
7.3 INFORMATION OG GUIDE ...................................................................................................................... 38<br />
7.3.1 Skiltning til selve konferancen ........................................................................................................ 38<br />
7.3.2 Hjemmeside .................................................................................................................................... 39<br />
8 KAMPAGNEN “EAT FOR CLIMATE – EAT LESS MEAT” ......................................................................... 42<br />
9 KONKLUSION....................................................................................................................................................... 44<br />
10 ANALYSEKRITIK ................................................................................................................................................ 45<br />
11 VIDERE ARBEJDE ............................................................................................................................................... 45<br />
12 KILDER .................................................................................................................................................................. 46<br />
13 BILAG ..................................................................................................................................................................... 47
1 SYNOPSIS<br />
Måltider og klimatopmøde side 2<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med bachelorprojektet, Måltider og klimatopmøde, på<br />
Design og Innovation, DTU, 2008. Rapporten tager udgangspunkt i problemstillingen<br />
Hvordan kan et produkt overbevise politikerne og den private forbruger om, at de skal ændre<br />
deres adfærd, således at de anskaffer fødevarer, så drivhusgasudledningen fra<br />
fødevareproduktionen reduceres?<br />
Der er i løbet af de seneste årtier blevet observeret klimaændringer på kloden. Mennesker er i<br />
stand til at påvirke klimaet ved at forårsage udledning af drivhusgasser. Udledning af<br />
drivhusgasser fra agrikultursektoren udgør omkring 22 % af den globale totale udledning.<br />
FAO vurderer i rapporten ”Livestock´s long shadow” at, dyrehold er skyld i 18 % af den totale<br />
globale udledning af drivhusgasser og 80 % af agrikultursektorens udledning. I følge LCAfood<br />
udleder oksekød fra kødkvæg langt mere end svin, kylling og fisk.<br />
Til at overbevise politikerne og den private forbruger udarbejdes en kampagne, som tænkes<br />
implementeret på Bella centeret i forbindelse med FN´s 15. klimakonference i København i år<br />
2009. Rapporten beskriver nogle af de væsentligste udviklingsaktiviteter der ligger forud for<br />
kampagnen tilblivelse. Derpå beskrives detaljeringen af kampagnen ud fra, at den skal virker<br />
motiverende for deltagerne på topmødet, hvorefter de forhåbentlig vil ændre deres adfærd<br />
omkring deres forbrug af kødprodukter.<br />
Den endelig kampagne der skal bevirke den ændrede adfærd består i; en afbalanceret ret med<br />
en fast CO2 ækvivalent kote pr. måltid med primær fokus på kødet, en tallerken der belyser<br />
mængden af forskellige slags kød i forhold til den opstillede CO2 kvote pr. måltid, samt<br />
tilhørende guide og information i form af skiltning og en hjemmeside.
1 FORORD<br />
Måltider og klimatopmøde side 3<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med bachelorprojektet, Måltider og klimatopmøde, på<br />
Design og Innovation, DTU, forår 2008.<br />
Vi har i bachelorprojektet lavet en kampagne ”eat for climate, eat less meat” som påbegyndes<br />
på COP15, og er tænkt at fortsætte via en mulig organisation, der i mødekommer kampagnes<br />
budskab. Forud for udviklingen af konceptet, er der lavet research om klimaændringer og<br />
hvad der kan forårsage disse. Til udvikling af et af kampagnens understøttende elementer,<br />
Klimatallerkenen, er der i projektet anvendt ideudviklings- og prioriteringsredskaber fra kurset<br />
”Produktanalyse og Redesign” og ”Produkt/service-systemer”, miljøvurderingsredskaber fra<br />
kurset ”Produktliv og miljøforhold”, og design elementer fra ”Industriel Design kurser”. Alle<br />
kurserne, der er tilrettelagt DTU. Forud for kampagnens tilblivelse og placering er foretaget<br />
analyse af den relevante kontekst og teknologier.<br />
Tak til alle som har bidraget til vores projektarbejde, med viden såvel som inspiration.<br />
Projekt vejledere<br />
Torben Anker Lenau og Stig Irving Olsen<br />
Projektets forfattere<br />
_______________________________<br />
Hannah Vermund Franzel (s041667)<br />
_______________________________<br />
Meiken Hansen (s050031)
2 INDLEDNING<br />
Måltider og klimatopmøde side 4<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Rapporten tager udgangspunkt i problemstillingen<br />
Hvordan kan et produkt overbevise politikerne og den private forbruger om, at de skal ændre<br />
deres adfærd, således at de anskaffer fødevarer, så drivhusgas udledningen fra<br />
fødevareproduktionen reduceres?<br />
Dyrehold står for 18 % af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Den<br />
stigende mængde drivhusgasser som mennesker har udledt til atmosfæren siden<br />
industrialiseringens begyndelse har haft konsekvenser for klimaet. Hvis ikke der gøres en<br />
indsats for at nedsætte menneskers udledning af drivhusgasser, forudses katastrofale følger for<br />
mange menneskers levevis.<br />
Vi mener, at der er behov for at belyse problematikken vedrørende udledningen af<br />
drivhusgasser fra dyrehold til hele verden, da denne er en væsentlig bidrager til udledning af<br />
drivhusgasser. Afskovning Vi mener, at det er muligt at begrænse indtaget af især rødt kød,<br />
kød fra pattedyr, da et for stort indtag er skadeligt for både menneskers sundhed og for<br />
klimaet.<br />
I år 2009 skal FN’s 15. klimatopmøde afholdes i Danmark, hvor der forventes deltagere fra<br />
hele verden. Dette ser vi som værende et potentielt velegnet sted at promovere budskabet, om<br />
at vi skal spise medhensyn til klimaet, gennem det at spise mindre rødt kød.<br />
Til denne belysning er udviklet en kampagne, ”eat for climate, eat less meat”. Kampagnen<br />
skal implementeres på klimatopmødet og følge de kontekstrammer der er opsat for topmødet.<br />
Kampagnen har følgende understøttende elementer:<br />
• Klimatallerkenen, der består af to dele:<br />
- En afbalanceret ret med en fast CO2 kvote pr. måltid med primær fokus på<br />
kødet.<br />
- En tallerken der belyser mængden af forskellige slags kød i forhold til den<br />
opstillede CO2 kvote pr. måltid.<br />
• Information og guide. Denne del skal søge at gøre deltagerne opmærksomme på<br />
Klimatallerkenens tilstedeværelse på topmødet, samt pointere væsentligheden af<br />
budskabet ydereligere. Dette gøres gennem skiltning og en hjemmeside.<br />
Kampagnens fokus på reduktion af især rødt kød gør, at den primært henvender sig til<br />
højindkomstlande med et højt kødforbrug.
Måltider og klimatopmøde side 5<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Af kampagnens elementer har vi i denne rapport primært valgt at fokusere på udviklingen og<br />
implementeringen af klimatallerkenen på klimatopmødet. Vi har skitseret de væsentlige<br />
elementer, som bør indgå i hjemmesiden for at kampagnen får den ønskede virkning, og ikke<br />
lavet en visualisering af denne.<br />
Kapitel 7 er et opsummeringsafsnit for de indledende kapitler, der også kan fungere som et<br />
indledende afsnit til dem der hurtigt vil læse om konceptets detaljering.
Måltider og klimatopmøde side 6<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
3 BAGGRUND FOR UDVIKLINGSOPGAVEN – GLOBALE<br />
KLIMAÆNDRINGER<br />
Der er i løbet af de seneste årtier blevet<br />
observeret klimaændringer på kloden. Der er<br />
observeret en stigende vandstand i havene samt<br />
et nedgang i mængden af is og sne i de arktiske<br />
områder. Bjergområder har haft en nedgang i<br />
snedækket og gletsjere er skrumpet i omfang,<br />
hvilket er symptomer på at jordens<br />
gennemsnitstemperatur er stigende. Disse<br />
ændringer har sandsynligvis allerede haft<br />
indflydelse på menneskers levevilkår i kraft af<br />
flere oversvømmelser, voldsommere storme og<br />
tørker og øget ørkendannelse. Hvis<br />
temperaturudviklingen fortsætter, forventes disse<br />
fænomener at forstærkes.<br />
Den globale overfladetemperatur er blevet målt<br />
siden 1850. Elleve af de tolv år fra 1995 til 2006<br />
har været de varmeste år i overflademålingens<br />
historie. Den øverste graf i figur 1 højre viser,<br />
hvorledes den globale overfladetemperatur har<br />
været stigende stort set uafbrudt siden 1910.<br />
[IPCC, 2007]<br />
3.1.1 ER KLIMAÆNDRINGERNE MENNESKESKABTE?<br />
Figur 1 [IPCC 2007]<br />
Der er, primært i det seneste årti, blevet diskuteret, hvorvidt klimaændringerne har været<br />
menneskeskabte eller blot en del af klodens naturlige cyklus. Der har været diskussioner om<br />
udledning af drivhusgasser har været årsag til ændringerne, eller om naturlige fænomener,<br />
som f.eks. sol-aktivitet, har været den primære årsag til ændringerne.<br />
FN’s Klimapanel (Intergovermental Panel on Climate Change, IPCC) blev oprettet 1988 til at<br />
skabe kilder til objektiv information omkring klimaforandringer, se bilag [8]. Den seneste<br />
rapport, AR4, af FN’s klimapanel kom med udtalelser om, at det er meget sandsynligt at<br />
klodens temperaturstigning gennem de seneste 50 år primært skyldes menneskers udledning af<br />
drivhusgasser. Dette er en skærpelse i forhold til TAR (Third Assessment Report, 2001)
Måltider og klimatopmøde side 7<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
rapporten, som konkluderede at det er sandsynligt at temperaturstigninger skyldes menneskers<br />
aktiviteter. Der konkluderes yderligere, at det er ekstremt usandsynligt at den observerede<br />
temperaturstigning i atmosfæren og havene samt svind i ismasser skyldes naturlige udsving<br />
alene. De naturlige udsving i perioden er solaraktivitet og vulkansk aktivitet. Solaraktiviteten<br />
ville have været skyld i en temperaturstigning på 0,12 ºC, medens den vulkanske aktivitet i<br />
perioden ville have medført en temperatursænkning på –1,2 ºC. De naturlige udsving i<br />
perioden, vulkansk aktivitet og solar aktivitet, ville i de seneste 50 år med sandsynlighed have<br />
sænket klodens temperatur.<br />
Behandling af usikkerhed i IPCC’s AR4<br />
Der hvor usikkerhed omkring specifikke udfald er vurderet ved brug af eksperters<br />
bedømmelse og statistiske analyser af bevismaterialet, bliver følgende sandsynlighedskala<br />
brugt til at udtrykke vurderingen af forekomsten.<br />
sandsynligt >66% meget sandsynligt >90% ekstremt usandsynligt < 95%<br />
3.1.2 DRIVHUSGASSERS INDVIRKNING PÅ KLIMAET<br />
Mennesker er i stand til at påvirke klimaet ved at forårsage<br />
udledning af drivhusgasser. Drivhusgasserne virker ved at<br />
absorbere noget af varmestrålingen fra jorden, hvorved<br />
klodens gennemsnitstemperatur stiger.<br />
Af figur 2 ses atmosfærens indhold af drivhusgasserne<br />
kuldioxid, metan og lattergas gennem de seneste 10.000<br />
år. Her fremgår det tydeligt, at koncentrationen stiger<br />
meget i tiden efter industrialiseringen. Disse stigninger i<br />
koncentration kan sættes i forbindelse med menneskers<br />
aktivitet. [IPCC, 2007]<br />
3.1.3 DE FORSKELLIGE DRIVHUSGASSER<br />
Figur 2 [IPCC 2007]<br />
[IPCC, 2007]<br />
Der er flere slags drivhusgasser i atmosfæren, og de har forskellige oprindelser. Nogle af dem<br />
er primært naturligt forekommende, medens andre primært bliver udledt ved menneskers<br />
aktivitet.
CO2-ækvivalenter<br />
Kuldioxid<br />
Måltider og klimatopmøde side 8<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Effekten af de forskellige drivhusgasser kan omregnes til en ækvivalent mængde kuldioxid,<br />
dvs. samme strålingspåvirkning, regnet efter vægt - drivhusgassers opvarmingspotentiale<br />
(GWP) baseret på effekten over en 100-årig tidshorisont.<br />
Udledning af CO2 står for 76,7 % af den totale menneskeskabte udledning af drivhusgasser.<br />
Atmosfærens kuldioxidindhold er steget hovedsageligt som følge af brugen af fossile<br />
brændstoffer til transport, opvarmning og nedkøling af bygninger og afskovning.<br />
Metan<br />
Udledning af metan (CH4) står for 14,3 % af den totale udledning af drivhusgasser. Metan er<br />
steget i koncentration på grund af landbrug, benyttelse af naturgas og affaldsdeponering.<br />
Udledning af metan forekommer også naturligt i forbindelse med vådområder.<br />
Koncentrationen af metan er på nuværende tidspunkt ikke i stigning, da vækstraten er blevet<br />
langsommere i de seneste 20 år.<br />
Kvælstofilte, Lattergas<br />
Lattergas (N2O) er skyld i 7,9 % af den totale udledning af drivhusgasser. N2O udledes ved<br />
menneskelige aktiviteter, så som brug af gødning og afbrænding af fossile brændstoffer. N2O<br />
bliver også udledt ved naturlige processer i muld og havvand. Lattergas er steget i<br />
koncentration ved brug af eksempelvis kunstgødning og ved brug af fossile brændstoffer<br />
Halocarbons<br />
Kuldioxid, CO2: 1<br />
Metan, CH4: 21<br />
Lattergas, N2O: 310<br />
Halocarbons står for 1,1 % af den totale udledning af drivhusgasser. Halocarbon gas er steget i<br />
koncentration primært på grund af menneskers aktiviteter. Naturlige processer er dog også en<br />
kilde. Halocarbons inkluderer CFC gasser som Freon som blev brugt flittigt i køleskabe.<br />
Koncentration af CFC i atmosfæren er faldende på grund af internationale reguleringer.
Vanddamp<br />
Måltider og klimatopmøde side 9<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Vanddamp er den hyppigste og den vigtigste drivhusgas i atmosfæren. Mennesker har dog<br />
ikke den store indflydelse på produktion af vandamp. Mennesker kan dog indirekte påvirke<br />
atmosfærens indhold af vand, da en ændring i klimaet også ændrer vandindholdet i<br />
atmosfæren, da en varmere atmosfære vil indeholde mere vanddamp.<br />
Aerosols<br />
Aerosols er små partikler i atmosfæren, som varierer i størrelse, kemisk sammensætning og<br />
koncentration. Aerosols forekomst i atmosfæren skyldes både naturlige årsager samt<br />
menneskers aktiviteter. Afbrænding af fossilt brændstof og biomasse har øget forekomsten af<br />
aerosoler i atmosfæren. Nogle naturlige kilder til aerosoler er mineralstøv fra jordens<br />
overflade, havsalt aerosoler og støv og sulfat aerosoler fra vulkansk aktivitet.<br />
[IPCC, 2007]<br />
For at begrænse den globale udledning af<br />
drivhusgasser og undgå yderligere klimaændringer,<br />
blev der i 1997 indgået en global aftale, Kyotoaftalen,<br />
om at nedsætte udledningen af drivhusgasser.<br />
Kyotoaftalens målsætning er, at den globale<br />
udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i<br />
forhold til 1990, hvilket vil sige at den globale<br />
udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr<br />
år. [Miljøstyrelsen, 2005] På figur 3 ses den totale<br />
menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra 1970<br />
til 2004.<br />
Figur 3 [IPCC 2007]<br />
Menneskelige aktiviteter resulterer i udledninger af fire langtidsvirkende drivhusgasser, som<br />
er kuldioxid, metan, lattergas og halocarbons. Det atmosfæriske indhold af gasserne stiger,<br />
hvis udledningen overstiger fjernelsesprocessen. FAO betragter de tre væsentligste<br />
drivhusgasser som værende kuldioxid, metan, lattergas. [FAO, 2006]
4 AFGRÆNSNING<br />
Måltider og klimatopmøde side 10<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
4.1.1 UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FRA DYREHOLD<br />
Udledning af drivhusgasser fra agrikultursektoren udgør omkring 22 % af den globale totale<br />
udledning. [FAO, 2006]Dette bidrag svarer til det fra industrien og overgår bidraget fra<br />
transportsektoren. FAO vurderer i rapporten ”Livestock´s long shadow” at, dyrehold er skyld i<br />
18 % af den totale globale udledning af drivhusgasser og 80 % af agrikultursektorens<br />
udledning. Inkluderet i dyrehold er domesticerede dyr som kvæg, svin, får, geder og fjerkræ.<br />
FAO konkluderer i rapporten at<br />
dyreholdsubsektoren vokser hurtigere end de<br />
andre subsektorer i agrikultursektoren. Den<br />
årlige kødproduktion er projekteret til at blive<br />
fordoblet fra 229 millioner tons fra 1999 –<br />
2001 til 465 millioner tons i 2050 (dette er<br />
projekteret uden politiske ændringer på<br />
området). Af figur 4 ses, at kødproduktionen er<br />
stigende. En voksende middelklasse i blandt<br />
andet Kina og Indien er nogle af grundene til<br />
denne forudsigelse. Der forudsiges også et<br />
stigende kødforbrug i EU. EU-kommisionen<br />
forudser en stigning på 4,5 % i kødforbruget<br />
frem til år 2011. [1]<br />
Figur 4<br />
4.1.2 DYREHOLD I FORHOLD TIL DE TRE VÆSENTLIGSTE DRIVHUSGASSER<br />
Når man inkluderer afskovning pga. græsning og foderafgrøder, er udledningen af kuldioxid<br />
på grund af dyrehold ansvarlig for omtrent 9% af den globale udledning, og må betragtes som<br />
en vigtig bidragsyder. Det er dog svært at sætte præcise tal på dennes sektors udledning,<br />
hvilket har medført at den ofte udelades i sektorbetragtninger, selv om dens bidrag bliver<br />
betragtet som værende vigtig. I takt med at dyreholdenes størrelser vokser, stiger forbruget af<br />
fossile brændstoffer i forbindelse med produktionen, og derfor forventes udledningen af<br />
kuldioxid fra sektoren at stige. Der er en tendens til at produktion lægges over fra<br />
drøvtyggende dyr til høns og svin. Da produktion af høns og svin er baseret på transport af<br />
fødevarer over lange distancer, vil dette medføre øget udledning af kuldioxid fra sektoren.<br />
Dyrehold udgør en stor del af den totale menneskeskabte udledning af metan. Tilsammen<br />
udgør udledning fra tarm fermentering og gødning omkring 80 % af det metan, som hele<br />
landbrugssektoren udleder, og for 35 – 40 % af den globale menneskeskabte udledning af<br />
metan. Dette svarer til omtrent 5% af den totale udledning af drivhusgasser.
Måltider og klimatopmøde side 11<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Dyrehold bidrager betydeligt med udledning<br />
af lattergas. Dette bidrager op i mod to<br />
tredjedele af den totale menneskeskabte N2O<br />
udledning og 75 – 80 % af agrikulturens<br />
udledninger. Dette svarer til ca. 5 % af den<br />
totale udledning i CO2 ækvivalenter.<br />
Nuværende tendenser antyder, at niveauet vil<br />
stige betydeligt i de kommende årtier.<br />
Set på den globale totale udledning af CO2<br />
og metan fra dyrehold, er kvæg den gruppe<br />
der har langt den største udledning af de to<br />
drivhusgasser, hvilket fremgår af figur 5.<br />
[Lancet 2007]<br />
Betragter man den globale udledning af<br />
metan og lattergas, udledes tre gange så<br />
meget metan og fire gange så meget lattergas<br />
fra kødkvæg som fra malkekvæg. [FAO<br />
2006][2]<br />
4.1.3 SUNDHED OG KØD<br />
Et mindre indtag af rødt kød i højindkomstlande vil gavne folkesundheden ved at reducere<br />
risikoen for de hjertesygdomme, som skyldes et højt indtag af mættede fedtstoffer fra<br />
kødprodukter. En reducering af rødt kød vil desuden mindske risikoen for overvægt og visse<br />
kræftformer. I lavindkomstlande ville et højere indtag af kødprodukter være med til at gavne<br />
sundheden. [Lancet 2007]<br />
Rødt kød sammenkædes med visse kræftformer. For at fremme folkesundheden anbefaler<br />
danske læger som forsker i kræft at man maksimalt indtager 300 gram rødt kød om ugen.<br />
Indtag af kød fra fjerkræ og fisk forbindes ikke med øget kræftrisiko og værre folkesundhed.<br />
[4]<br />
4.1.4 UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FRA FØDEVARER<br />
I det følgende behandles data fra en dansk hjemmeside lcafood.dk , samt en svensk<br />
undersøgelse, der begge omhandler forskellige slags fødevarers klimabelastninger, ud fra<br />
livscyklusvurderinger.<br />
LCA-food<br />
Figur 5<br />
Den danske hjemmeside har en del datablade vedrørende forskellige fødevarers udledning.<br />
Dataene er fra år 2003 og lavet af Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R og
Måltider og klimatopmøde side 12<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Halberg N. Databladene er beregnet ved hjælp af programmet, SimaPro. Programmet er et<br />
LCA-program (livscyklusvurdering-program) og kan bruges til at beregne miljøpåvirkninger<br />
af produkter, ved at summere alle udledninger i produktets livsfaser og omsætte det til<br />
miljøbelastningen, herunder udledning af drivhusgasser. Databladene viser en oversigt over de<br />
vigtigste processer i produktlivet og miljøpåvirkning pr kg produkt. De dækker hovedsageligt<br />
animalske fødevarer og kornprodukter, men også enkelte grøntsager. LCA-food har<br />
differentieret oksekød efter, om det er opdrættet til mælkeproduktion eller direkte til spise.<br />
Oksekød er opdelt i grupper således at okse, som er dyrket med spisning for øje har en højere<br />
udledningsfaktor end oksekød, som kommer fra malkekvæg, og derfor bliver vurderet til at<br />
være restproduktion af den primære produktion. Dermed findes der ikke ét entydigt datasæt<br />
for udledningen fra oksekød som helhed i Danmark. LCA-food differentierer endvidere deres<br />
data i forhold til markedsføring ved at vurdere, hvilke grupper kød som eksempelvis<br />
oksemørbrad kan være konkurrent til. Derfor er udledning af okse- og svinekød opgivet for<br />
specifikke udskæringer, hvilket kan gøre det svært at tyde, hvorledes udledningsdataene<br />
nøjagtigt er opnået.<br />
I følge LCA-food udleder oksekød fra kødkvæg langt mere end svin, kylling og fisk. Oksekød<br />
fra kødkvæg udleder omkring 10 gange mere ende kylling og svin der ligger på omtrent<br />
samme niveau, samt udleder omkring 30 gange mere end fisk i Danmark. Det mest<br />
klimavenlige valg af kød i Danmark er friskfanget makrel og sild. Grøntsager som er dyrket i<br />
drivhus i Danmark udleder cirka det samme pr kilo som kylling svinekød og torsk, hvilket vil<br />
sige, at hvis man vil substituere noget af sit kødforbrug med grøntsager for at gavne miljøet, er<br />
det ikke ligegyldigt hvilke grøntsager det er, og hvorledes de er produceret, da grøntsager<br />
dyrket i drivhus har en meget større udledning af drivhusgasser end grøntsager dyrket i det fri<br />
i Danmark. Da højt energiforbrugende drivhusproduktion hovedsageligt er begrænset til<br />
nordligere egne, betragtes dette ikke som et globalt fænomen, og der er valgt ikke at lægge<br />
fokus på dette i projektet. Ost vurderes af LCA-food til at have en af de største<br />
klimapåvirkninger for fødevarer, men samtidig vurderes der, at et stort forbrug af ost er<br />
begrænset til få lande globalt set. Tabellen nedenfor viser eksempler på fødevarer med<br />
tilhørende CO2 ækvivalent værdier pr. kg. Fra henholdsvis dansk data, LCA-food, gælder<br />
værdierne for ferske varer fra detailhandel. Svensk data (**).
Fødevarer<br />
Måltider og klimatopmøde side 13<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Udledning af CO2<br />
ækvivalenter<br />
(kg pr. kg mad)<br />
Okse<br />
Mørbrad 68,00<br />
Fillet 44,80<br />
Okseinderlår 42,30<br />
Tyksteg 42,40<br />
Bov 24,60<br />
gennemsnitlig værdi 44,42<br />
Svin<br />
Mørbrad 4,56<br />
Skinke,svinekam, brystflæsk 2,95<br />
Hakket flæskesmåkød 2,31<br />
Gennemsnitlig værdi 3,27<br />
Fjerkræ<br />
Kylling 3,20<br />
Fisk<br />
torskefilet 2,80<br />
sildefilet 1,30<br />
makrelfilet 0,50<br />
Gennemsnitlig værdi 1,53<br />
Fødevarer<br />
4.1.5 SVENSK FORSKNING I SAMMENHOLD MED LCA-FOODS DATA<br />
Udledning af CO2<br />
ækvivalenter<br />
(kg pr. kg mad)<br />
Grøntsager<br />
Gulerødder 0,122<br />
Kartofler 0,215<br />
Løg 0,382<br />
Andre rodfrugter** 0,500<br />
Kål arter** 0,500<br />
Gennemsnitlig værdi 0,34<br />
Bælgefrugter** 0,64<br />
Tomater (drivhus) 3,450<br />
Agurk (drivhus) 4,370<br />
æble og pærer** 0,240<br />
Olie 3,63<br />
Kogte ris** 1,68<br />
Andet<br />
Æg** 2,48<br />
Brød<br />
Hvedebrød 0,78<br />
Rugbrød 0,79<br />
De svenske data er fra videnskabsartiklen af A. Wallen. De har ligeledes samlet data til<br />
livscyklusvurdering for forskellige fødevarer, hvor udledning af drivhusgasser i forbindelse<br />
med produktionen i Sverige også indgår. Dataene er bestemt ud fra udledning af drivhusgasser<br />
fra fødevareproduktion, bearbejdning og bortskaffelse, svarende til den samlede befolknings<br />
fødevareforbrug i Sverige i et år. Deres anvendte kilder er fra sidst i 1990’erne og derved en<br />
ældre end LCA-food’s. [A. Wallen, 2004]<br />
Drivhusgas udledning fra de forskellige slags kød varierer alt efter effektiviteten af<br />
produktion, bearbejdning og bortskaffelse i de forskellige lande. Siden der globalt er større<br />
udledning forbundet med kødkvæg end malkekvæg, er en differentiering mellem de to grupper<br />
at foretrække. I de svenske data fremgår det, at der er lige stor udledning af drivhusgasser fra<br />
oksekød som fra svinekød. Der er kun én kategori for oksekød og dermed differentieres der<br />
ikke mellem kød fra malkekvæg og kød fra kødkvæg. [3]. Bortset fra oksekød og svinekød ses<br />
en tendens til lighed mellem de to data. Kylling ligger omtrent på samme niveau som i LCAfoods<br />
analyse, ligesom grøntsagerne og rodfrugterne også ligger på samme udledningsniveau.<br />
Svinekøds klimapåvirkning er også en del højere i de svenske data i forhold til det danske.
Måltider og klimatopmøde side 14<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Årsagen kan være dataenes alder, da svinekødsproduktion er blevet effektiviseret og<br />
ekspanderet en del i Danmark det seneste årti.<br />
Den svenske artikel regner med svensk energiforbrug. En stor del af Sveriges elektricitetsforbrug<br />
bliver dækket af atom- og vandkraft, hvilket gør at undersøgelsen ikke fuldstændig<br />
kan overføres på danske forhold, fordi der anvendes andre energikilder i Danmark.<br />
Oksekød fra kødkvæg udleder meget drivhusgas per mængde kød i forhold til andre<br />
kødprodukter. Dernæst kommer andre kødtyper som svine- og kyllingekød. For danske<br />
borgere kan man reducere udledning af drivhusgasser fra fødevaresektoren betydeligt ved at<br />
konsumere mindre rødt kød, ved at substituere det med kylling, svin eller frisk fisk. Kød kan<br />
også delvist erstattes af bælgefrugter næringsmæssigt, der udleder væsentligt mindre end f.eks<br />
oksekød. En delvis erstatning med bælgefrugter kan være med til at begrænse udledning fra<br />
drivhusgasser fra fødevaresektoren.<br />
4.1.6 ANDRE MILJØBETAGTNINGER I FORBINDELSE MED FØDEVARER- OG CO2 -UDLEDNING<br />
Økologisk mad er ikke nødvendigvis klimavenlig, da den kræver et større areal og vokser<br />
langsommere. Høsten giver et lavere afkast end ved konventionelt landbrug. Med hensyn til<br />
klimaændringer kan det derfor være mindre hensigtsmæssigt at dyrke økologiske end<br />
konventionelle fødevarer. [A. Walleén, 2004]<br />
I A. Wallens videnskabsartikel vurderes at transport ikke er en stor bidragsyder til den totale<br />
udledning af drivhusgasser fra fødevarer, selv om den ofte bliver udråbt til at være en stor<br />
synder. Det er eksempelvis mindre drivhusgasudledende at købe tomater dyrket i det fri i<br />
Spanien end at købe danske tomater som er dyrket i drivhus, også når transport tages i<br />
betragtning.<br />
Tilberedning af mad i køkkenet har også en betydning for klimabelastningen af fødevarer.<br />
Nedkøling og frysning af fødevarer er energikrævende processer, som medfører øget<br />
udledning af drivhusgasser.
4.2 KAMPAGNER<br />
Måltider og klimatopmøde side 15<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Til at påpege et væsentligt faktum er kampagner et alment kendt redskab. Kampagner er<br />
meget udbredt blandt ministerier, organisationer m.m. Der findes mange typer kampagner, der<br />
henholdsvis indeholder enkelte eller flere simple understøttende elementer, som er med til at<br />
belyse det primære budskab for en kampagne.<br />
Et ton mindre<br />
Miljøstyrelsen fører klimakampagnen ”1 ton mindre”,<br />
som primært er målrettet danske husstandes CO2udledning,<br />
og indeholder blandt andet råd om forbrug<br />
af fødevarer. Herunder anbefales det at spise årstidens<br />
grøntsager og mindre kød. Det er altså kampagner<br />
henvendt til private forbrugere i Danmark, som prøver<br />
at få danskere til at spise mere klimavenligt. Herunder<br />
findes der tal for, hvor meget CO2 man undgår at<br />
udlede ved at have én middag om ugen uden kød, to<br />
middage om ugen uden kød osv.<br />
Understøttende elementer i ”et ton mindre” kampagnen<br />
er en maskot, som er en klode, der indeholder det der svarer til et ton CO2.<br />
Desuden er der lavet et logo med slogan, samt T-shirts og hjemmeside m.m. [6]<br />
Ifølge Klima- og Energiministeriet virker kampagnen som et solidt tiltag for<br />
målet om at nedsætte CO2-udslip så repræsentativt, at de vil give en<br />
demonstration over for Rusland. Klima- og Energiministeriet har tænkt at sprede<br />
”klimabudskabet” til Rusland via ”Et ton mindre” kampagnen ved at stille deres maskot på<br />
Skt. Petersborg pladsen. Dette gør Klima- og Energi ministeriet, fordi de kender til Ruslands<br />
store tab af energi, samt de mener, at der er potentiale<br />
i at øge bevidsthed om kendte teknologier, samt skabe<br />
bevidsthed for forbrugere i Rusland. [5].<br />
Mad på bordet i en fart<br />
I 2003 førte Danske Slagterier (markedsføring af<br />
svinekød) kampagnen ”mad på bordet i en fart”, der<br />
understøttedes af et opskrifthæfte, 15HURTIGE.<br />
Formålet med kampagnen, der henvendte sig til<br />
detailhandlere og forbrugere, var at ændre opfattelsen<br />
af svinekød. Målet var at forbrugere skulle opleve<br />
svinekød som velsmagende, moderne og sundt. Den<br />
skulle gradvist give anledning til en
Måltider og klimatopmøde side 16<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
holdningsændring. Til kampagnen var en stor del understøttende elementer. Til hæftet var en<br />
lille gimmick i form af en magnet, der var forsynet med en hjemmeside adresse. På<br />
hjemmesiden kunne der hentes ydereligere inspiration til flere fedtfattige, hurtige, sunde og<br />
nemme opskrifter.<br />
For at give forbrugerne inspiration allerede før de gik ind i butikkerne, hvor opskrifthæftet lå<br />
til kunderne, var der reklamer i magasiner, ugeblade, på busser og s-tog, samt plakater ved<br />
indkøbscentre. Detailhandlerne gav kampagnen fuld opbakning og indstillede sig på mersalg<br />
af svinekød. Nogle kæder lavede hurtige tilbud som supplement til kampagnen. Danish Meat<br />
association har overtaget styring af hjemmesiden, da Danske Slagterier, Kødbranchens<br />
Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad samlede deres faglige og administrative aktiviteter i<br />
enheden Danish Meat Association (DMA) - Dansk Kød. [H. Nedergaard, 2003]<br />
Af statistikker fra 2003-2004 fremgår det, at mængden af importeret svinekød er faldet,<br />
samtidig med at produktionen af svinekød i Danmark steget. Endvidere er eksporten også<br />
steget. Ifølge beregninger med tal fra statistikkerne ses, at mængden af svinekød i Danmark er<br />
faldet, hvilket tyder på, at den konsumerede mængde svinekød i Danmark højst sandsynligt<br />
var faldet efter kampagnen. [DS, 2005]<br />
Kampagner har ofte understøttende elementer som logo og maskotter, som får folk til at<br />
genkende kampagnen. Placeringen og sammenstykningen af en kampagne er af stor betydning<br />
for dens gennemslagskraft og succes. Det kan være svært at vurdere om en kampagne bliver<br />
en succes, da der er mange faktorer der spiller ind. Hvis en kampagne henvender sig til en<br />
konkret målgruppe, er det muligt at lave statistikker. Dog er det ikke til at vide, om det er<br />
selve kampagnen, der medvirkede til ændret mening, eller om målgruppen af andre årsager<br />
ændrer holdning eller handlingsmønster. [6]<br />
4.3 PLACERING AF KAMPAGNE<br />
Globalt er der stort fokus på udledning af drivhusgasser, og i denne forbindelse afholdes<br />
adskillige konferencer. I 1990 blev det besluttet af FN´s generalforsamling at lave en<br />
klimakonvention, hvis mål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau,<br />
hvor der undgås menneskeskabte klimaforandringer. Dette har indebåret strategier om,<br />
hvorledes CO2-udledning kan mindskes. [8]<br />
En strategisk god placering til, at skabe opmærksomhed om udledningen af drivhusgasser fra<br />
kød, er på et klimamøde, der afholdes i klimakonventionen, da der i forvejen er et kendskab til<br />
og interesse for klimaproblematikker.<br />
COP (”Conference of Parties”, dvs. Partskonference) er det øverste organ for FN’s<br />
Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte<br />
klimakonventionens udvikling. COP15-konferencen er det 15. møde i rækken af partsmøder
Måltider og klimatopmøde side 17<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
under FN's Klimakonvention. Konferencen finder sted fra den 30. november til den 11.<br />
december 2009 i København. [7]<br />
Den danske regering har forhåbninger om, at der vil blive vedtaget en afløser for Kyotoprotokollen<br />
(fra COP3 i Japan, 1997), hvilket gør at lige netop COP15 er et væsentligt<br />
klimatopmøde, hvor der forventes at deltage omkring 10.000 bemyndigede deltagere.[8]<br />
4.3.1 KLIMATOPMØDE<br />
Den danske regering er vært for COP15. Det er en stor opgave for Danmark, og derfor er det<br />
fra regeringens side besluttet at lave en arbejdsdeling mellem de enkelte ministerier, hvor<br />
Klima- og Energiministeriet har ansvaret for forhandlingerne, Økonomi- og<br />
Erhvervsministeriet har ansvaret for de erhvervsmæssige aktiviteter, mens Udenrigsministeriet<br />
har ansvaret for hele logistikken ved konferencen. Udenrigsministeriet arrangerer match<br />
making seminar og andre forum møder for at få interesse og erhvervsorganisationer og andre<br />
eksperter involveret, samt få uddelegeret opgaver, hvilket kan være med til at promovere det<br />
danske omdømme. Ministeriet ønsker, at der skabes et klimavenligt klimatopmøde. Det<br />
tilstræbes derfor, at de deltagende gæster indkvarteres så miljøvenligt som muligt, fragtes i<br />
miljøvenlige transportmidler og få ”grøn mad”. Altså en ”greening” af arrangementet. [9]<br />
Udenrigsministeriet forventer, at der deltager ministre og embedsmænd fra 189 lande de to<br />
uger konferencen står på. Herudover kommer deltagere fra et stort antal organisationer.<br />
Der skal være et udvalg af økologiske fødevarer, ifølge Udenrigsministeriet. Et kriterium de<br />
stiller i udbudsmaterialet til cateringfirmaer er, at maden skal være dansk, bæredygtig,<br />
økologisk og billig. Udfordringer, de selv er klar over, der besværliggør økologien er:<br />
økonomi, leveringskapacitet og fødevarebehandlingskompetencer i forhold til konventionelle<br />
råvarer. [10]<br />
4.3.2 MADEN VED EN TIDLIGERE COP- KONFERENCE<br />
I 2007 blev COP13 afholdt på Bali [11]. På Dette topmøde var der ingen tegn på, at topmødets<br />
arrangører forsøgte at promovere sig med ”greening” gennem den logistiske del af<br />
arrangementet. Akkrediterede personer boede på luksus hoteller og blev transporteret i bus og<br />
taxa. Morgenmaden fik deltagerne typisk på deres hoteller. Udover møderne mellem<br />
embedsmænd og politikere, var der møder mellem NGO’er (Non Gonvermental Oranisations).<br />
Der var messestande og andre boder opstillet, for at promovere sig i forhold til vedvarende<br />
energi eller bare for at sælge souvenirs o.l. Bjarke Kronborg fra Natur & Ungdom, der deltog<br />
på konferencen, vurderede ikke messestandene til at være velbesøgt. Både indenfor og udenfor<br />
det lukkede område var der flere kantiner, cafeterier og cafeer, hvor det var muligt at få en<br />
hurtig lunch i form af sandwich og andre små retter med diverse drikkevarer. Der var ikke<br />
nogle økologiske eller anden pointeret miljøvenlig kost at købe. Deltagerne kunne købe mad i<br />
nærliggende supermarkeder og boder udenfor området, men der var et stramt program for<br />
deltagerne, så det var ikke altid muligt at finde tid til at forlade konferenceområdet. Generelt
Måltider og klimatopmøde side 18<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
var priserne på fødevarer høje på hotellerne og på topmødets madsteder. Embedsmænd og<br />
politikere var på betalte diæter, der kunne anskaffes inde på konferenceområdet. For NGO’ere<br />
kunne cateringen virke uorganiseret og kvaliteten af maden var ikke særlig høj, ifølge Bjarke<br />
Kronborg.<br />
4.3.3 CATERING<br />
Konferencen i 2009 kommer med stor<br />
sandsynlighed til at foregå i Bella centeret<br />
(BC), på grund af arrangementets størrelse. BC<br />
kan stille op med restauranter og caféer, og de<br />
store lokaler kan opdeles i forskellige sektioner<br />
- alt efter behov.<br />
Det formodes på nuværende tidspunkt, at<br />
15.000 aktører skal bespises hver dag i løbet af<br />
de 14 dage konferencen varer. Figur 6 viser BC<br />
lokaler inklusiv gennemgangshallen hvor<br />
maden er planlagt til at blive solgt.<br />
Til selve konferencen<br />
Figur 6<br />
Ifølge Anders Emborg (AE), Food and Beaverage<br />
Manager på BC, vil maden på topmødet blive<br />
tilberedt i BC’s storkøkken, for derefter at blive bragt<br />
ud til og solgt af cafeer og kantiner placeret i og ved<br />
gennemgangshallen. Maden vil hovedsageligt bestå af<br />
sandwichs, snacks, kager, salater, pasta, risretter og<br />
andre små anretninger, som er nemme og hurtige at<br />
spise plus diverse drikkevarer, da flere af deltagerne<br />
forventes at have et stramt program. Der kommer til<br />
at være restauranter på COP15 området, men det<br />
bliver ikke den primære madkilde for deltagerne, da<br />
det forventes at deltagerne hellere vil benytte restauranter inde i København, når der findes tid<br />
mellem møder og lignende. Ydereligere forventes der ikke at være fællesspisning for indre<br />
kredse af politikere, arrangeret af FN på topmødet. BC-catering planlægger derfor efter, at der<br />
skal serveres hurtig mad som det primære salg.
Måltider og klimatopmøde side 19<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
På topmødet vil der sandsynligvis være ét eller to cateringfirmaer, der kommer til at stå for al<br />
mad og serveringen af denne. Det ene af disse cateringfirmaer bliver formentlig BC’s eget<br />
cateringfirma. Det er besluttet af topmøde-arrangørerne, at der skal serveres økologiske<br />
fødevarer på BC, men AE forventer, at det nærmere vil blive serveret som et supplement til de<br />
konventionelle fødevarer, da alle kravene tilsammen fra Udenrigsministeriet er svært opnåelig,<br />
samt AE har erfaret at rene økologiske boder på messer er en uøkonomisk forretning. Der<br />
forventes en blød opdeling af politikere, presse og NGO’er, og de fleste forventes at spise<br />
deres mad i gennemgangshallen. Deltagerne vil være økonomisk forskelligt stillet, hvilket der<br />
skal tages højde for ved priserne på maden. Det skal være muligt at købe måltider i forskellige<br />
prisklasser. [10]
Aktører<br />
Måltider og klimatopmøde side 20<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Deltagerne på topmødet vil hovedsageligt være politikere, presse, NGO’er og en række andre<br />
mere uofficielle deltagere samt service- og sikkerhedspersonale. Figur 7 viser det skitserede<br />
aktørnetværk omkring maden, samt aktørernes primære funktioner.<br />
Figur 7<br />
Maden<br />
Mad kan ses som en væsentlig aktør. Omkring maden findes en lang række aktører og<br />
objekter: madstederne med medarbejdere, indkøbere, kokke, forskellige slags fødevarer,<br />
producenter, landmænd, service, og så videre.
Presse<br />
Måltider og klimatopmøde side 21<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Topmødet får god mediedækning, og der kan derfor forventes at der bliver kamp om pladserne<br />
for at få opmærksomhed. Dette vil helt sikkert være tilfældet ved klimatopmødet, da der er<br />
mange deltagere som har deres budskab, de ønsker at promovere. Medier kan være gode til at<br />
få ting på dagsordenen. Gennem medierne kan kampagner få opmærksomhed og politikere og<br />
diverse organisationer kan se en mulighed for at få promovering ved at sætte fokus på en<br />
kampagne.<br />
Politiske aspekter<br />
Der er nogle klart definerede politiske mål på topmødet, som mange aktører er mødt op for at<br />
diskutere. Aktør som politikere, embedsmænd og forskere med forskellige politiske agendaer.<br />
Her figurerer medierne også. Journalister er mødt op for at rapportere om igangværende<br />
diskussioner og beslutninger der træffes. Der er 8 indsatsområder, som især bliver diskuterede<br />
på topmødet. [12] I de 8 indsatsemner går et emne som afbrænding af fossile brændstoffer<br />
igen på flere af punkterne. Der er muligvis nogle lande, der kan have interesse i at flytte fokus<br />
til fødevaresektoren, da en omlægning af spisevaner kan blive betragtet som mindre farligt for<br />
økonomien.<br />
Afskovning vil være et centralt emne på topmødet [12]og da en stor del af afskovning sker på<br />
grund af kødproduktion, er disse emner relaterede. [McMichael, 2007].<br />
NGOer<br />
Er de deltagere der ikke direkte er involverede som politikere. Denne gruppe aktør vil typisk<br />
være interesseorganistioner eller erhvervsvirksomheder, der er modtager at de tiltag der måtte<br />
blive vedtaget ved topmødet. NGOerne har altså interesse for bæredygtighed i forhold til<br />
klimaet og er der enten af egen interesse eller lovmæssige årsager. En udveksling vil finde<br />
sted mellem de forskellige NGOer, samt andre deltagere.
Måltider og klimatopmøde side 22<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
5 ANALYSEPROCES FORUD FOR KONCEPTUDVIKLINGEN<br />
I dette afsnit skitseres de væsentligste procesaktiviteter der er blevet foretaget i forbindelse<br />
med kampagnes udformning. Den iterative proces frem til udarbejdning af det endelige<br />
koncept deles op i tre proceskategorier, som er ”interview og møder”, ”Litteratur” og<br />
”Udviklings aktiviteter”. Se figur 8.<br />
Figur 8<br />
5.1.1 INTERVIEW OG MØDER<br />
Efter beslutningen, om at ville lave en kampagne<br />
vedrørende udledning af drivhusgasser fra<br />
kødprodukter, blev Klima- og Energiministeriet<br />
kontaktet, for at få information omkring den logistiske<br />
del af topmødet. De bidrog med en kortlægning af de<br />
forskellige ministeriers roller, samt en tidlig skitsering<br />
af fødevaresituationen på Klimatopmødet.<br />
For at få et indblik i hvad forskellige NGO’ere havde<br />
af planer for topmødet og tiden indtil, deltog vi på<br />
COP15-forum, hvilket var et informationsmøde for alle<br />
interesserede i COP15. Her blev der præsenteret en<br />
bred vifte af visioner for, hvorledes topmødet kunne<br />
planlægges, for at kaste så meget glans over Danmark<br />
som muligt. Her blev forskellige ”greening tiltag”<br />
fremlagt og der blev eftersøgt flere ideer for at gøre<br />
topmødet så fuldendt som muligt.[7]<br />
For at få information omkring catering fra andre<br />
klimatopmøder fra deltagerens synspunkt, opsøgtes en<br />
person, der tidligere havde deltaget i et sådan topmøde.
Måltider og klimatopmøde side 23<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Her lykkedes det at få et interview med Bjarke Kronborg, der talte om forholdene på COP13.<br />
[11]<br />
En kortlægning af rammerne, hvor konceptet skal placeres i, foregik ved besøg på BC. Der var<br />
en rundvisning med AE. Han fortalte om de nuværende planer for arrangementet. De fysiske<br />
rammer for konceptet blev klarlagt. [10] AE var meget åben overfor kampagnens<br />
promoverings egenskaber med primært markedsføring for øje.<br />
Der blev holdt et interview med keramiker, Ursula Munch-Petersen (UMP), som berettede om<br />
sit arbejde og planer om at designe en tallerken til Klimatopmødet. Hun kom med sine ideer,<br />
om hvorledes hendes proces for udviklingen af en tallerken ville have forløbet. Hendes plan<br />
havde været at tage kontakt til anerkendte kokke, som f. eks. Claus Meyer, for at i samspil<br />
med dem udvikle en tallerken, som var god til finere madlavning. Hun berettede også om<br />
fremstilling af porcelæn med hensyn til tryk, farvning og anden bearbejdning. [13]<br />
Til møderne COP15-forum, rundvisning på BC og interview med UMP blev udviklet to<br />
brochurer til at belyse projektet overfor mulig dialog eller alliancepartnere.[14]<br />
Informationer fra Klima- og Energiministeriet samt deltagelsen på COP15-forum gav et meget<br />
overordnet billede af forventningerne til topmødet. Deres beskrivelser blev anvendt som<br />
rammer for udviklingsarbejdets indledende fase. De planer som Klima og Energiministeriet<br />
havde for madsituationen til topmødet på det tidspunkt var idealiserede i forhold til BCcatering´s<br />
forventninger om den. Da besøget på BC lå senere i forløbet tog udviklingsarbejdet<br />
udgangspunkt i Klima og Energiministeriets overidealiserede forventninger og planer. Dette<br />
betød at der blev lavet forkerte antagelser i starten af forløbet, som forsinkede<br />
udviklingsarbejdet. Besøget ude på BC kunne med fordel have ligget tidligere i forløbet, for at<br />
rammerne for projektet fra start af havde været så realistiske som muligt.<br />
Et besøg i Ikea fandt sted. Her observeredes materialerne og andre egenskaberne ved<br />
produkterne. Produkterne var primært lavet af stentøj og PE plast. Det formodes, at<br />
stentøjsprodukterne har en levetid på 1 – 10 år før de afskaffes til fordel for noget nyt.<br />
5.1.2 LITTERATUR<br />
Til baggrund for kampagnen er der foretaget lettere og dybere research i litteratur.<br />
Undersøgelser af kampagner har primært foregået via internettet. Hensigten med dette var at<br />
få indblik i hvorledes en kampagne kan være opbygget og hvilke elementer der ligger bag. Her<br />
fandtes en lang række understøttende elementer og aktiviteter, såsom trøjer med logo, batches<br />
med web-adresser, brochure, banner, mad, ”rejsehold”, reklamer i ugeblade m.m.[6]<br />
Der er fortaget megen søgen på litteratur vedrørende fødevarers klimabelastning. Dette var<br />
ikke nogen nem opgave, da der er stor forskel på hvorledes opgørelsen af klimabelastningen<br />
bliver lavet. Dog sås det at det var de samme fødevarer som gik igen som de mest<br />
klimabelastende i al litteraturen.
Måltider og klimatopmøde side 24<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Gennem søgning på internettet fandtes konceptet, PapCorn, som søger at sammenslutte et<br />
æstetisk design og bæredygtighed. PapCorn har udviklet et spisesæt i komposterbart plast til<br />
lette måltider. De arbejder med kompsterbare plastmaterialer, baseret på fornybare resurser.<br />
Produkterne er baseret på at miljøbelastningen skulle være minimal fra ”Vugge til Grav” –<br />
tilnærmet CO2-neutrale, hvis de bortskaffes efter hensigt. En tallerken er vurderet til at have<br />
en ydelse på 1-100 måltider og kan tåle temperaturer op til 60º C. Da produkterne ikke er sat i<br />
produktion er usikkerhederne store på flere områder for PapCorn produkterne. Der blev derfor<br />
gået bort at udvikle tallerkenen i dette materiale.[15]<br />
Scenarie og Koncepter<br />
I forbindelse med kurset, Koncepter og scenarier, 42061, blev der foretaget en undersøgelse af<br />
kampagnen, hvor der blev set på styrker og svagheder ved konceptet. Der blev set på hvilke<br />
aktører og objekter, der har indflydelse på kampagnen, herunder konkurrenter i form af andre<br />
kampagner på topmødet. Nogle konceptuelle sårbarheder blev lokaliserede. En sårbarhed ved<br />
kampagnen er at få den praktisk gennemført. Der er brug for en afsender for kampagnen, som<br />
kan finansiere den. Derfor overvejes mulige dialogpartnere, som ville kunne se muligheder i<br />
konceptet.<br />
Nogle af konklusionerne fra undersøgelsen er:<br />
• Placeringen af kampagnen er hensigtsmæssig, fordi budskabet om udledningen af<br />
drivhusgasser fra kød, bliver fortalt i samspil med indtagelse af fødevarer.<br />
• Konceptidén kan inkorporeres i andre systemer. Dele af konceptet ville egne sig i fast<br />
food regi, eksempelvis kunne man forstille sig en MacClimate. [M. Pedersen, 2008]<br />
Koncept vurderingen lå tidligt i udviklingsforløbet, hvilket gjorde at nogle af de svagheder<br />
som der blev fundet, var baseret på Klima- og Energiministeriets og COP-15 forum planer for<br />
topmødet. Disse svagheder viste sig siden ikke at være relevante efter besøg på BC. For at få<br />
det optimale ud af analysen, skulle vi på dette tidspunkt have været længere i udviklingen af<br />
konceptet.<br />
5.1.3 UDVIKLINGS AKTIVITETER<br />
For at komme i gang med idegenereringen var en ideuviklingssession planlagt. Den foregik<br />
med 5 medstuderende, der skulle virke som idéudviklere og brainstorme på de nedenstående<br />
inputs. Dette tiltag blev arrangeret for at få så stor en spredning af ideerne som muligt.<br />
Ide-udviklingssessionen var planlagt nøje, med et stramt program. En kort præsentation af<br />
projektet på det pågældende tidspunkt blev foretaget, for at deltagerne kunne udvikle ideer,<br />
der passede til kampagnens formål. Tre forskellige problemstillinger blev præsenteret for at<br />
hjælpe deltagerne i gang med at skitsere ideer:<br />
• Et produkt, der skaber fokus på udledning af drivhusgasser fra kød.
Måltider og klimatopmøde side 25<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
• En aha-oplevelse i form af produkt eller event ved et eller flere af måltiderne.<br />
• Efter topmødet. Hvordan tages budskabet med hjem?<br />
Deltagerne fik 5-10 min til at skitsere 3 ideer og præsentere dem kort for de andre deltagere.<br />
Præsentationsrunderne var et trin for at få ideerne til at virke som inspiration for de andre<br />
deltagere til næste brainstormings runde. Ideerne blev grovsorterede og vurderet og derefter<br />
bygget videre på med Belbins tænkehatte. Belbins hatte indeholder roller, som idegruppen<br />
påtager sig. I dette tilfælde blev der anvendt:<br />
• Grøn hat, som står for kreativitet. Her måtte man komme med foreslag og bygge videre<br />
på ideen.<br />
• Gul hat, som står for optimisme. Her må man se mulighederne i ideen.<br />
• Blå hat. Her må man reflektere over, hvilket arbejde der er forbundet med ideen.<br />
• Rød hat, som er en følelse, intuition. Her må man sige, hvad man føler er godt eller<br />
dårligt med ideen.<br />
• Sort hat, som er den kritiske. Her må man finde risikomomenter og påpege svagheder.<br />
[M. Godskesen, 2007]<br />
Belbins hatte blev i dette tilfælde anvendt for at få alle sider af de forskellige ideer diskuteret.<br />
Ved brug af hattene kunne det undgås, at deltagerne påtog en bestemt synsvinkel under hele<br />
forløbet, og eksempelvis var kritiske overfor alle ideerne. Alle skulle se på ideerne med<br />
samme hat ad gangen og give kommentarer.<br />
Krav og kriterier efter første ide-udviklingssession<br />
Ideerne fra idésessionen blev kategoriserede efter fælles træk og udviklede mere helstøbte<br />
koncepter. Baggrunden for opstillingen af kravene og kriterierne er research fasen, hvor der<br />
blev set på eksisterende kampagner og de elementer, som de indeholder. Nogle af kravene og<br />
kriterierne blev fundet i forbindelse med den første ide-generering, eksempelvis kriteriet<br />
omkring oplevelsen, at kampagnen helst ikke må stille fødevarer i dårligt lys. Tabellen<br />
nedenfor viser de opstillede krav og kriterier for kampagnen.<br />
Faktor Krav Kriterier Bemærkning<br />
Produkt Konceptet skal indeholde et<br />
fysisk produkt, maskot, som<br />
kan tages med hjem, da dette<br />
bidrager med yderligere<br />
spredning af budskabet.<br />
Information Skal indeholde information om<br />
klimaændringer og udledning<br />
fra kød. Virke motiverende.<br />
Produktet må gerne bidrage<br />
til debat under måltiderne.<br />
Fx via brochure, planche,<br />
produkt, hjemmeside etc.
Måltider og klimatopmøde side 26<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Deltagelse Budskabet skal spredes gennem<br />
en oplevelse.<br />
Kultur Konceptet skal være forståeligt<br />
for folk med forskellige<br />
nationaliteter.<br />
Placering Konceptet skal være strategisk<br />
placeret, således at det har<br />
mulighed for at tiltrække<br />
opmærksomhed.<br />
Guide Skal påpege hvad personer kan<br />
gøre for at mindske udledning<br />
fra fødevarer.<br />
Må gerne have frivillig<br />
deltagelse.<br />
Integreret i konceptet at<br />
der er mange kulturer<br />
samlede.<br />
Konceptet kan indgå i<br />
forbindelse med et<br />
måltid.<br />
Oplevelse Må helst ikke indeholde<br />
elementer, som kan<br />
opfattes negative. F.eks.<br />
lyde eller at visse<br />
fødevarer stilles i dårligt<br />
lys.<br />
Sikkerhed Skal leve op til<br />
fødevarestyrelsens krav mht.<br />
fødevarer, samt anden<br />
gældende lovgivning.<br />
Ved frivillig deltagelse<br />
undgås det at konceptet<br />
virker anmassende.<br />
Kan dog muligvis ikke undgå<br />
at bemærke budskabet.<br />
Kan være en stor fordel, da<br />
der er et basalt behov for<br />
mad.<br />
Fx hvordan omlægningen af<br />
maden i en institution kan<br />
foregå, så den bliver mere<br />
klimarigtig mht. fødevarer.<br />
Dårlige madoplevelser kan gå<br />
ud over den politiske<br />
beslutningsproces.<br />
Efter at krav og kriterier var blevet opstillet, blev alle de cirka 20 skitserede koncepter<br />
gennemgået med hensyn til kravene. De koncepter der ikke opfyldte kravene blev udelukket.<br />
Siden alle krav og kriterier ikke vægtes lige højt, bliver de vurderet i forhold til hinanden, se<br />
skemaet nedenfor. Skemaet læses ved venstre kolonnes vægtning i forhold til den øverste<br />
række, således at hvis B i søjlen vurderes at være vigtigere end A i rækken, får den et et-tal i<br />
det fælles felt, og hvis ikke dette er tilfældet får den nul. Summen i de enkelte rækker viser<br />
totalen for henholdsvis kriterium A til H.<br />
Kriterier (A) (B) (C) (D) (E) (F) (G) (H) Total
Måltider og klimatopmøde side 27<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Deltagelse (A) - 0 1 1 0 1 0 - 3<br />
Information(B) 1 - 0 0 1 1 0 - 3<br />
Kultur (C) 0 0 - 0 0 1 0 - 1<br />
Placering (D) 0 1 1 - 1 1 1 - 5<br />
Guide (E) 1 0 1 0 - 1 1 - 3<br />
Oplevelse (F) 0 0 0 0 0 - 0 - 0<br />
Produkt (G) 1 1 1 0 0 1 - - 4<br />
Sikkerhed (H) - - - - - - - -<br />
Skemaet bekræfter, at de væsentligste krav og kriterier er placering, produkt, information,<br />
guide og deltagelse. Sikkerheden er prioriteret højt, da det ikke ville gavne sagen, hvis<br />
konceptet indebar (unødvendig) sundhedsrisici for deltagerne. Derfor er dette ikke vægtet i<br />
forhold til de andre krav og kriterier. I nogle af tilfældene giver det ikke så meget mening at<br />
vurdere krav og kriterier op i mod hinanden, da konceptet skal indeholde nogle specifikke dele<br />
for at være meningsfuldt. Eksempelvis når budskabet vurderes op imod guiden, så ses<br />
budskabet som værende vigtigere end guiden, da det er det der skal trække folk til guiden.<br />
Alle de resterende skitserede koncepter [16] opfylder de opstillede krav, men ikke alle<br />
opfylder kriterierne. Derfor blev der lavet en vægtning af de forskellige koncepter i forhold til<br />
kriterierne. Med plusser og minusser i skemaet nedenfor kan ses, hvad der primært er opfyldt<br />
af kriterier. Her ses en tendens til hvilke ideer der opfylder de fleste.<br />
Lys<br />
Ide<br />
Varmluft-<br />
Awareness<br />
Bondegård<br />
buffet<br />
Glade<br />
miljøko<br />
Rabbe<br />
gaflen<br />
Enviromental<br />
Dispenser<br />
Portions<br />
anretning<br />
Klima<br />
tallerken<br />
Kultur<br />
tallerken<br />
Deltagelse - - - + - + + + + + +<br />
Oplevelse - - - + - + + + + + +<br />
Kultur - - - - - - - - + + -<br />
Placering - + + - + + + + + + +<br />
Klima<br />
mad<br />
Doserings<br />
tallerkenen
Måltider og klimatopmøde side 28<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Produkt - - - - + + - + + - -<br />
Koncepterne: Kulturtallerkenen, Environmental Dispenser og Klimatallerkenen lå som de<br />
bedste i vægtningen, når der også blevet taget hensyn til prioriteringen af krav og kriterier.<br />
Efter yderligere diskussion faldt valget på Klimatallerkenen, da denne opfyldte kravene om<br />
placering og produkt. Klimatallerkenen og Kulturtallerkenen har nogle ligheder. De består<br />
begge af en tallerken, som i samspil med en menu skal fortælle et budskab. Klimatallerkenen<br />
har dog den force i forhold til Kulturtallerkenen, at den består af færre elementer. Til<br />
Klimatallerkenen skal der kun udvikles én tallerken, men samtidig har den samme budskab<br />
som Kulturtallerkenen.<br />
Ideudviklingen og sorteringsredskaberne som blev brugt til udvikling af konceptet fungerede<br />
godt. Brainstormingsessionen, som blev holdt sammen med en gruppe medstuderende, var<br />
meget givende, og den kom på et godt tidspunkt i processen, da der ikke var lavet<br />
idégenerering i forvejen, ej heller en fordybning i eksisterende kampagner. Der var derfor<br />
åbenhed for inputs uden at der var taget stilling til hvad form kampagnen skulle ende med at<br />
tage. Sorteringsredskaberne gjorde at kampagnens funktioner og rammer blev vurderet nøje<br />
som var yderst givtigt i det videre forløb.
Måltider og klimatopmøde side 29<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
6 OPSUMMERING AF AFSNIT 1-6<br />
Der bliver forudset et stigende forbrug af kød over hele kloden. Dyrehold bidrager allerede<br />
med en væsentlig del af menneskers udledning af drivhusgasser. [FAO] En begrænsning af<br />
menneskers kødforbrug, ved at substituere til mindre udledende fødevarer, vil mindske<br />
udledning af drivhusgasser. Samlet set er LCA-food’s data dansk og af nyere dato. De har<br />
også en grundig gennemgang af de forskellige kødtyper, hvilket er gavnligt i forhold til<br />
udvikling af klimavenlig mad på Klimatallerkenen i Danmark. Derfor anvendes værdier<br />
primært fra LCA-food, når kødmængden på Klimatallerkenen skal bestemmes.<br />
COP15 bliver holdt i København år 2009. Her kommer politikere og NGO’ere fra hele verden<br />
til at være samlet på Bella Centeret (BC) til at diskutere strategier for at begrænse<br />
klimaændringer. At påbegynde en global kampagne, som skal få verdens befolkningen til at<br />
begrænse deres indtag af kød, er derfor oplagt at placere her. En kampagne kunne gøre<br />
deltagerne opmærksomme på betydningen af udledning af drivhusgasser fra dyrehold. En<br />
strategisk placering for kampagnen på COP15 er ved måltidet, da messestande ikke<br />
nødvendigvis bliver besøgt.<br />
En kampagne med budskabet om, at mindre rødt kød vil være en fordel for klimaet, samt en<br />
fordel for de mennesker, som har et stort rødt kødforbrug i forhold til deres sundhed, skal gøre<br />
et globalt publikum opmærksomt på at den indtagne mængde af kød betyder noget i forhold til<br />
klimapåvirkninger. Den skal bidrage til opmærksomhed og debat under måltiderne på<br />
konferencen, da dette ville være en god placering for en kampagne omhandlende fødevarer.<br />
Udfaldet af brainstorming på kampagner var en masse forskelligartede ideer. Ved brug af<br />
sorterings- og prioriteringsredskaber, blev den bedst egnede løsning vurderet til at være<br />
Klimatallerkenen, der består i flere retter, der illustrerer drivhusgasudledningen fra forskellige<br />
slags kød. Retten placeres på en tallerken. Til Klimatallerken tilføjes information- og guide<br />
kravene.<br />
Deltagernes formodede travle program medfører at Klimatallerken skal implementeres på lige<br />
fod med anden mad, som bliver solgt i cafeterier og kantiner på BC til topmødet. Det primære<br />
salg af mad på BC til topmødet vurderes at være ”fastfood”. Klimatallerkenen skal<br />
implementeres ind i nuværende kontekst på BC: tilberedes på samme storkøkken, placeres i og<br />
ved gennemgangshallerne, skal være hurtig at servere og sælges på lige fod med anden mad.<br />
Dette medfører at størstedelen af deltagerne vil komme i kontakt med kampagnens budskab.
Måltider og klimatopmøde side 30<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
7 DETALJERING AF KAMPANGE<br />
Dette afsnit beskriver overvejelser der er gjort i forbindelse med detaljeringen af kampagnens<br />
understøttende elementer.<br />
7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN<br />
Maden skal illustrere at det er muligt at få god, spændende mad, som samtidigt er konstrueret<br />
med hensyn til udledning af drivhusgasser og kan mætte munde.<br />
For at belyse hvordan et klimavenligt måltid kan se ud, konstrueres der tre måltider ud fra en<br />
udlednings kvote. Udledningen fra forskellige slags kød og fiskeprodukter varierer alt efter,<br />
hvor de produceres. Maden på tallerkenen konstrueres ud fra danske udledningsdata, som gør<br />
at den er klimavenlig i Danmark. Der skal konstrueres et udvalg af 3 retter; en okse- en<br />
kylling- og en fisketallerken, for at illustrere forskellen på de forskellige kød typers<br />
drivhusgasudledning i forhold til den mængde der indtages i kg.<br />
De tre retter konstrueres udledning af CO2-ækvivalentsmæssigt korrekt, ved at sørge for at de<br />
opfylder Kyotoprotokollens mål (FN 1997) og ved at antage, at alle mennesker på jorden har<br />
samme ret til udledning af drivhusgasser. Hvis Kyotoaftalens målsætning, om at den globale<br />
udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i forhold til 1990, skal den globale<br />
udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr år. I dag, hvor verdens befolkning er 6,66<br />
mia. mennesker, svarer det til en udledning per person på 5600 kg CO2 ækvivalenter pr år. Der<br />
er forskellige kategorier, som denne totale udledning per år pr person kan inddeles i. En af<br />
disse kategorier er fællesudgifter, hvor hospitaler, veje og skoler er inkluderet. A. Carlsson-<br />
Kanayama vurderer forbruget til fællesudgifterne at stå for 30% af udledningen og<br />
udledningen fra fødevarer til at være omkring 25% [A. Carlsson-Kanayama, 1998].<br />
I en dansk rapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2002 vurderes det, at fødevarer står for ca. en<br />
tredjedel at familiens totale ressourceforbrug. Her er fællesudgifterne ikke indberegnede.<br />
[Miljøstyrelsen, 2002]<br />
Ud fra en antagelse om, at omkring en tredjedel af<br />
udledningen skal gå til ”fællesudgifter”, og omkring<br />
en tredjedel af de resterende to tredjedele skal gå til<br />
udledning fra fødevarer, så kan hver person udlede<br />
omkring 1200 kg CO2 ækvivalenter om året på<br />
fødevarer. Hvis man antager at mennesket spiser tre<br />
lige store måltider om dagen hele året, så kan hvert<br />
måltid udlede omkring 1 kg CO2ækvivalenter.<br />
Figur 9. Ressourceforbrug, opgjort i PR, for<br />
en husstand med 2 voksne og 2 børn fordelt<br />
på 7 aktivitetsgrupper. [MST]
Måltider og klimatopmøde side 31<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Der blev undersøgt hvorvidt tilberedning af maden skulle tages med i regnskabet. For hver 1<br />
kWh benyttet af elektricitet udledes der 0,6 kg CO2. Det antages at ved brug af elektricitet i<br />
Danmark, at det kun er CO2 der udledes. Til nogle typiske tilberedningsformer af fødevarer,<br />
stegning at 100 gram kødboller, bagning af 100 gram kartoffel samt kogning af 100 gram<br />
grøntsager, blev det estimeret at udledningsniveauet lå imellem 0,00068 kg CO2 til 0,04 kg<br />
CO2. [17] Set i forhold produktion af 100 gram oksekød, som udleder 4,42 kg CO2<br />
ækvivalenter, samt produktion af 100 gram svinekød som udleder 0,327 kg ækvivalenter,<br />
anses tilberedningen ikke væsentlig i forhold til forbrug af kød.<br />
Mængden af kød varierer alt efter hvilken slags kød der vælges. Den totale mængde på<br />
tallerkenen skal dog ikke nødvendigvis variere. Målet for udformningen af de tre måltider er<br />
det samme. Alle tre retter skal maksimalt udlede et kg CO2 ækvivalenter, og skal udformes af<br />
en anerkendt kok for at opnå en spændende anderledes ret, som giver en positiv<br />
smagsoplevelse. For at oksetallerkenen ikke kommer til at have en negativ virkning vil<br />
tilbehøret fylde forholdsvist mere end på de andre tallerkener, men udledningsmæssigt<br />
kommer det ikke til at gøre en væsentlig forskel.<br />
Ud fra forskellige opskrifter fandtes to retter med en passende mængde (i vægt) tilbehør i<br />
forhold til en almindelig portionsanretning. Den ene rets tilbehør bestod af ris, brød og salat<br />
og den anden med tilbehør af kartofler og salat. På baggrund af disse vurderes det at<br />
udledningen fra tilbehøret til realistisk at være mellem 0,2 til 0,3 kg CO2ækvivalenter. I<br />
eksemplerne er der også valgt tilbehør, som er i den højere ende af udledningsniveauet, så som<br />
ris og tomater. [18]<br />
Den udledningsmængde som er tilbage til kød er således 1 kg CO2 ækvivalenter – 0,3 kg CO2<br />
ækvivalenter = 0,7 kg CO2ækvivalenter. Ud fra dette blev mængden af kød til de fire versioner<br />
af Klimatallerkenen bestemt.<br />
Ingredienser Kg mad Kg CO2 Kg CO2<br />
Kg mad<br />
Kylling 0,220 3,2 0,70<br />
Okse 0,016 44,42 0,70<br />
Fisk 0,440 1,58 0,70<br />
De tre retter skal således konstrueres under rammerne, at kødet på tallerken må udlede 0,7 kg<br />
CO2 ækvivalenter og tilbehøret må have en udledning på 0,3 kg CO2ækvivalenter. Til<br />
sammensætning af retten allierer udviklingsholdet sig med en anerkendt kok, som får til<br />
opgave at konstruerer en menu under de skitserede rammer. Med kokkens ekspertise sikres en<br />
god og spændende ret med en indbydende anretning. Dette giver deltagerne en god og<br />
spændende smagsoplevelse.
7.2 TALLERKEN<br />
Måltider og klimatopmøde side 32<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Klimavenlig mad er i forbindelse med kampagnen ” eat for Climate-eat less meat” et<br />
måltid mad, hvor kød-delen maksimalt må udlede 0,7 kg CO2 ækvivalenter.<br />
Målet med tallerkenen er, at den skal have en signalværdi der belyser kampagnes målsætning,<br />
og at der skal kunne spise af den. Tallerkenen skal være logo for kampagnen og fungere som<br />
maskot. Den skal være simpel, men illustrere hvad kampagnens budskab er. Tallerkenen skal<br />
med sit formsprog (moduler) illustrere, hvor stor mængde henholdsvis okse, kylling og fisk en<br />
tallerken må bestå af for et klimavenligt måltid. Udfordringen i udviklingen af tallerkenen<br />
ligger i materialevalg, størrelse, form, farve og mønster symbolik. Designet skal være<br />
indbydende så deltagerne får lyst til at købe en tallerken med hjem.<br />
7.2.1 MATERIALE-OVERVEJELSER<br />
De mest kendte og anvendte materialer til konstruktion af tallerkener er materialer såsom<br />
keramer og komposit. Materialeovervejelserne gik derfor i første omgang på en tallerken enten<br />
af pap, plastik eller keramik. Det forudsås dog, at en tallerken af pap var uhensigtsmæssig i<br />
flere sammenhænge f. eks, at den ikke ville leve op til kriteriet om, at den skulle kunne tages<br />
med hjem, og det formodes at størstedelen af brugerne ville smide paptallerkenen væk efter<br />
brug. Derfor blev materialeovervejelserne indskrænket til plast eller keramik.<br />
Da tallerkenen indgår i en miljøkampagne, ses der på miljøeffekter for at finde det bedst<br />
egnede materiale til formålet. Dette gøres i samspil med en helhedsbetragtning af de øvrige<br />
aktiviteter, som produktet indgår i.<br />
Egenskaber ved materialer<br />
Til bestemmelse af materiale opstilles nogle krav, der skal til for at skabe en funktionel<br />
tallerken:<br />
• Skal kunne bruges i forbindelse med fødevarer.<br />
• Hård overflade, så den kan skæres på.<br />
• Minimum temperatur 80º C, skal kunne gå i opvaskemaskinen.<br />
Ved brug af CES EduPack2007 fandtes et muligt materiale for plast. PE, PolyEthylene, var<br />
det materiale, der umiddelbart levede bedst op til kravene.[19] Et egnet keramisk materiale var<br />
ikke umiddelbart at finde, derfor betragtes porcelæn, som et andet muligt materiale
Måltider og klimatopmøde side 33<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
MEKA - miljøeffekt vurdering<br />
En MEKA- matrice er en model for et livscyklus tjek, der er til for at se, om der er nogle<br />
faktorer, der er væsentlige at tage højde for i forhold til miljøpåvirkning. Der undersøges for<br />
effekter ved materialeudvinding, bearbejdning, brug og bortskaffelse. For de forskellige<br />
livscyklus faser betragtes energi, kemikalier og andet. [H. Wenzel, 2000]<br />
I MEKA-matricerne nedenfor er blot skitseret nogle miljøeffekt-elementer, da en dybdegående<br />
redegørelse ville kræve et omfattende arbejde. Der ses f. eks. bort fra pakningsmaterialer til<br />
tallerkenerne, transport, samt værdier, der ikke umiddelbart er tilgængelige ved lettere<br />
research.<br />
Primær energi m.f. og global personreserve værdierne, der er anvendt stammer fra ”Product<br />
Life Cycle Check” henholdsvis appendiks 1 og 2. [H. Wenzel, 2000] Produktionsenergi<br />
beregnes som 30 % af den primære energi. En genbrugelig plastik tallerken vurderes til at veje<br />
omkring 100 gram, en porcelæn tallerken til 400 gram.<br />
En plastiktallerken: ~ 0,1 kg<br />
Udvinding af materialer + produktion Brug Bortskaffelse<br />
Materialer Polyethylene,PE personreserver til udvinding:<br />
0, 06kg<br />
−6<br />
Olie: 60% = 2,<br />
3⋅10<br />
PR<br />
25600kgPR<br />
0, 04kg<br />
−6<br />
Naturgas: 40% = 1,<br />
7 ⋅10<br />
PR<br />
23440kgPR<br />
−6<br />
Total for PE: 8 ⋅ 10 PR<br />
Energi Polyethylene,PE:<br />
0,1kg*75MJ/kg*1,3 = 9,75 MJ<br />
Opvaskemaskine:<br />
afspændning, salt<br />
og tabs /<br />
opvaskemiddel.<br />
eller<br />
Opvaskebørste og<br />
opvaskemiddel<br />
**Til opvaskevand:<br />
0,126MJ/stk pr.<br />
gang.<br />
Vandforbrug: 0,43<br />
liter/stk.pr gang<br />
Kemikalier Opvaskemiddel…<br />
Plast afbrænding:<br />
0,2kg*-30 MJ/kg =<br />
- 6 MJ
Måltider og klimatopmøde side 34<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Andet Mønster tryk Kan genbruges.<br />
** Gram opvaskemaskine med plads til 12 kuverter (~ 30 tallerkner); energi forbrug pr. opvask 1,05 kWh/ 13<br />
liter = >3,78 MJ/ 30stk.=> 126 kJ/stk., samt 0,43 liter/stk.<br />
En Porcelæn tallerken: ~ 0,4 kg<br />
Udvinding af materialer + produktion Brug Bortskaffelse<br />
Materialer *Quarts (25%), Clay (25%), Kaolin (25%),<br />
Feldspar (25%).<br />
Energi *~ 19,5MWh/1000*(2/3)= 46,8MJ pr.<br />
tallerken<br />
Opvaskemaskine:<br />
afspændning, salt<br />
og tabs /<br />
opvaskemiddel.<br />
eller<br />
Opvaskebørste og<br />
opvaskemiddel<br />
Til opvaskevand:<br />
0,126MJ/stk.pr<br />
gang<br />
Vandforbrug: 0,43<br />
liter/stk pr gang<br />
Kemikalier ”coating” Opvaskemiddel<br />
Forbrænding,<br />
energi ukendt.<br />
Andet Mønster tryk Porcelæn,<br />
håndteres som sten<br />
og brokke. Bør<br />
sorteres ved<br />
bortskaffelse.<br />
*Værdiantagelserne for porcelæn er fra Appendix C i “Life Cycle Assessment of Two Contentending Products –<br />
Porcelain and Plastic Plates” [ E. G. Aursand, 2004]<br />
Funktionel enhed<br />
For at de to produkter kan vurderes i forhold til hinanden, skal de vurderes under samme<br />
ydelsesforhold. De to tallerkner dækker samme behov i den primære brugsproces, når det<br />
gælder servering af én portion mad, men deres ydelse om hvor mange gange dette kan
Måltider og klimatopmøde side 35<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
gentages inden tallekerne bortskaffes er dog forskellige. Ifølge PapCorn havde deres tallerken<br />
en levetid på 100 måltider, dette antages også at være tilfældet her for den konventonelle<br />
plasttallerken. En procelænstallerken har vurderes til at have en gennemsnitlig levetid på<br />
11.000 måltider. [J. Olesen, 1996]<br />
Tallerken Ydelse pr.<br />
tallerken<br />
Det ses af skemaet ovenfor, at porcelænstallerken vil have lavest energiforbrug pr. måltid.<br />
Hvis tallerkenen bruges i forhold til de skitserede ydelser, så ville det mest klimarigtige være<br />
at producere tallerkner til langtidsbrug, altså porcelænstallerkenen.<br />
Universale omstændigheder<br />
Til vurdering af de to materialer i en helhedsbetragtning, er der lavet en vurdering gennem syv<br />
universale dyder. Universaldyderne er et måleinstrument, der bruges til at overvåge godheden<br />
af de aktiviteter, som produktet indgår i. Vurderingerne afhænger således af<br />
udviklingsprojektets opstillede mål og løsningssøgning, samt produktets konkurrencekraft i<br />
hver eneste aktivitet. [J. Olesen, 1996]<br />
I skemaet nedenfor er skitseret nogle af de primære forskelle mellem de to løsningsforslag.<br />
Universaldyder Porcelænstallerken Komposittallerken<br />
Omkostninger Pris pr. stk: ca. 20 kr. + opvask<br />
omkostninger<br />
Pris pr stk: ca. 7 kr. + opvask<br />
omkostninger<br />
Kvalitet Bruger oplevelse: høj Bruger oplevelse: middel<br />
Fleksibilitet<br />
Lang holdbarhed hvis den ikke<br />
udsættes for tab på gulvet, stød.<br />
Vægt: 0,6 kg<br />
Energi pr.<br />
Tallerken<br />
Tung at bære rundt på. Vejer meget<br />
som bagage.<br />
Energi pr.<br />
måltid<br />
Plast 100 måltider ~ 22,35 MJ 223 kJ<br />
Porcelæn 11.000 måltider ~1432,8 MJ 130 kJ<br />
Holder til at blive tabt på gulvet.<br />
Vægt: 0,1 kg<br />
Let at bære rundt på. Nemmere at have<br />
med sig hjem.
Måltider og klimatopmøde side 36<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Risiko Bortskaffes til deponering, hvis det<br />
bortskaffes korrekt fra konferencen.<br />
Gennemløbstid Fremstilling med forskellige farver, 1<br />
brænding pr. farve<br />
Figur 9<br />
Bortskaffes til<br />
forbrænding/omsmeltning.<br />
Det tager få sekunder at sprøjtestøbe en<br />
tallerken.<br />
Effektivitet Ydelse: 11.000 måltider Ydelse: 100 måltider<br />
Miljøeffekter<br />
Energi: 1432,8 MJ /- x MJ<br />
Kemikalier til opvask og coating.<br />
Energi: 22,35 MJ/ -0,06MJ<br />
Kemikalier til opvask.<br />
Fra et omkostningsmæssigt synspunkt ville en komposit tallerken være at foretrække.<br />
Oplevelsen brugeren får ved at spise af komposittallerkenen vurderes til at være lidt mindre<br />
tilfredsstillende end ved spisning af porcelæn. Komposittallerkenen har en vægtfordel i<br />
forhold til de deltagere, som vil tage den med hjem i bagagen. I den samlede brugssituation er<br />
fordelen, at den er let. Porcelænstallerkenen overgår komposittallerkenen med sin høje ydelse.<br />
I sin helhed vurderes porcelænstallerkenen til at være bedst til formålet, da den har en lang<br />
tidshorisont, og ligger langt under energiforbruget til fremstilling af komposittallerkener, der<br />
skal leve op til samme ydelse.<br />
7.2.2 ÆSTETISKE OVERVEJELSER<br />
Tallerkenen skal berette, hvor stor en mængde af retten må bestå af kød for at retten er<br />
klimavenlig. Dette gøres symbolsk ved felter, som ved farve og formudtryk giver udtryk for,<br />
hvad de står for.<br />
Tallerkenens form og størrelse<br />
Størrelsen på tallerkenen har en betydning for, hvordan måltidet opfattes. Det har i de senere<br />
år været kutyme at servere eksklusive retter på overdimensionerede tallerkener på flere<br />
restauranter. En stor tallerken kan opfattes som tegn på overflod, da den er overdimensioneret<br />
i forhold til den mad, der er på den. En lille kompakt tallerken kan derimod opfattes som det<br />
nøjsomme valg, da der er anvendt akkurat den mængde materiale til fremstillingen, der skal til<br />
for at bære måltidet. Til gengæld kan det være et irritationsmoment i at spise af en tallerken<br />
hvor maden ligger stuvet sammen, uden selv at have mulighed for at separere rettens<br />
forskellige ingredienser.<br />
Siden det primære mål med tallerkenen<br />
er at sende et budskab, vægtes<br />
størrelsens symbolske betydning ikke
Måltider og klimatopmøde side 37<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
højt. En standard størrelse tallerken kan fortælle budskabet uden at give deltagerne unødig<br />
følelse af askese. Ifølge Ursula skulle en aflang form være behagelig at spise af, da den giver<br />
rig mulighed for at arrangere maden som kokken lyster [13]. Derfor vælges en aflang tallerken<br />
i standard størrelse, som er 20 - 30 cm. Figuren ovenfor viser en skitse af tallerken i snit på<br />
kort og langsiden. [20]<br />
Mønstret på tallerkenen<br />
Til belysningen af mængden af kød der må spises ifølge den skitserede kvote, er der et<br />
trykmønster på tallerkenen. En mulighed til dette mønster er trykte billeder af de forskellige<br />
kødprodukter, som blev udelukket da den kan opfattes uappetitligt. Der er primært blevet<br />
arbejdet med enkelt formsprog til at symbolisere kødmængderne. De kvadratiske og<br />
rektangulære afmærkninger forekom stringente, konsekvente, systematiske i sit formsprog,<br />
samt runde afmærkninger, der forekom organiske og bløde, som giver et indbydende udtryk.<br />
Afmærkningerne er forholds størrelser på cirka 1:1, 1:11 og 1:22 .<br />
Nedenfor fremgår 4 mulige mønsterdesign på tallerken, der også danner ramme for logoet til<br />
kampagnen. [20]<br />
Figur 1
Måltider og klimatopmøde side 38<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
7.3 INFORMATION OG GUIDE<br />
Denne del af kampagnen skal søge at gøre deltagerene opmærksomme på Klimatallerkenens<br />
tilstedeværelse på topmødet, samt dække de opstillede krav for information og guide.<br />
Der er udformet skiltning til selve konferencen, og skitseret en hjemmeside til ydereligere<br />
information og guide.<br />
7.3.1 SKILTNING TIL SELVE KONFERANCEN<br />
Ved salgsstederne vil deltagerne via skiltning blive gjort opmærksomme<br />
på salg af Klimatallerkenen. Det skal også fremgå på skilte og bannere<br />
at retten på Klimatallerkenen er klimavenlig.<br />
Måden hvorpå deltagerne kommer i kontakt med kampagnen på til selve<br />
konferencen:<br />
• Banner i loft. Bannere og skiltning bidrager med at sprede<br />
budskabet om, at det er muligt at ”spise for klimaet” ved at købe<br />
Klimatallerkenen.<br />
• Ved disken vil der være skiltning med logo, slogan, samt kort<br />
beskrivelse af de forskellige varianter af klimatallerkenen.<br />
Eksempel på skilttekst kunne være ”Dit valg af mad er vigtig i<br />
forhold til den globale klimaforandring – prøv en<br />
Klimatallerken”<br />
• Budskabet skal også spredes via andre<br />
informationsteknologier i de allerede tiltænkte<br />
konference elementer, så som<br />
informationsbrev, brochurer og hæfter, som<br />
uddeles til deltagerne ved ankomst osv.<br />
For at give hurtigt indsigt i problematikken er et<br />
slogan godt, og et logo kan gøre kampagnen let<br />
genkendelig. Derfor skal dette placeres på alt<br />
skiltning.
7.3.2 HJEMMESIDE<br />
Måltider og klimatopmøde side 39<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Internettet giver mulighed for yderligere global kommunikation, samtidig med at en stadig<br />
større del af verdens befolkning får adgang til internettet. Ved at lave en hjemmeside kan man<br />
målrette oplysninger til specifikke grupper. Forskellige valgmuligheder giver folk mulighed<br />
for at få netop den information som er relevant for dem.<br />
Deltagerne på konferencen bliver gjort opmærksomme på hjemmesiden ved bannere, skiltning<br />
og på tallerkenen. Deltagerne (samt alle andre) har mulighed for at benytte hjemmesiden til at<br />
finde information. Hjemmesiden skal indeholde konkrete fakta omkring, hvor meget man<br />
sparer i udledning af drivhusgasser, henholdsvis som privatperson og som firmakantine med<br />
nogle ansatte, ved at spise klimarigtigt. Formålet med hjemmesiden er at motivere folk til at<br />
spise klimavenligt.<br />
Deltagerne skal blot have inkorporeret ” eat for climate” i hovedet, så er yderligere<br />
information tilgængelig ved den nærmeste internetforbindelse!
Måltider og klimatopmøde side 40<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Figuren ovenfor læses oppe fra og ned. Den illustrerer stier og valgmuligheder på<br />
hjemmesiden.<br />
Tiltag på hjemmesiden<br />
En måde hvorpå hjemmesiden kunne motivere erhvervsvirksomheder til at servere<br />
klimavenlig mad kunne være ved et ”klimabatch” eller et klimadiplom, som blev uddelt, hvis<br />
de serverede klimamad så og så ofte. Dette kunne være i form af en frivillig konkurrence eller<br />
at virksomheder kunne melde sig til en klimamad ordning, så de skal opfylde nogle krav for<br />
derefter at blive certificerede ”We eat for a better climate”. Erhvervsvirksomheder kan have<br />
en interesse i at markedsføre sig som klimavenlige for at pleje deres firmaprofil.
Måltider og klimatopmøde side 41<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
En mulighed for at sætte udledningen fra kød i perspektiv, er at have nogle konkrete<br />
sammenligninger mellem udledning fra kødprodukter og udledning fra mere kendte<br />
fænomener. Bilen er en kendt miljø-synder og en sammenligning mellem udledning fra en bøf<br />
og udledning fra antal kørte kilometer ville hjælpe med at illustrere størrelsen af<br />
drivhusgasudledningen. Eksempler på scenarier:<br />
• Hvor langt man kan køre i sin bil, hvis man sparer 1 kg bøf. Miljøstyrelsen<br />
vurderer, at man udleder 1 kg CO2 ækvivalenter ved at køre 3 km i sin bil. Det vil<br />
så sige at man må køre 74 km i bil, hvis man undgår at spise et kilo kød.<br />
En anden mulighed for at sætte drivhusgasudledningen fra kød i perspektiv er med en<br />
interaktiv del, hvor mængde og slags kød indtastes og omregnes til alternative aktiviteter, der<br />
udleder samme mængde drivhusgas. Programmet kunne eksempelvis give en alternativ<br />
opskrift, som har samme næringsværdi med mindre udledning, samt en aktivitet, som man<br />
kunne foretage for den resterende udledning. Det kunne sætte drivhusgasudledningen fra kød i<br />
perspektiv på en underholdende aktiv måde.<br />
Til vurdering af kampagnes godhed i fremtiden er det muligt at tælle antal besøg på<br />
hjemmesiden.
Måltider og klimatopmøde side 42<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
8 KAMPAGNEN “EAT FOR CLIMATE – EAT LESS MEAT”<br />
Det endelige koncept er en kampagne, Eat for climate –eat less meat, der implementeres på<br />
Bella centeret. Maden tilberedes og arrangeres på de designede tallerkener i BC’s storkøkken.<br />
Her fra vil Klimatallerken bliver bragt ud til madsteder, hvor den vil blive placeret i<br />
kølemontrer ved siden af den anden mad der også sælges. Klimatallerkenen implementeres<br />
som et supplement og derfor kræves ikke en ændring af de allerede eksisterende menuer.<br />
Figur 2<br />
Ved madstederne vil der være skiltning, der kort fortæller om hvad der ligger forud for rettens<br />
oprindelse - hvordan budskabet skal forstås. Der vil være reklameret for Klimatallerkenen på<br />
skilte og bannere i gennemgangshallen, således deltagerne bliver gjort opmærksomme på<br />
logo, slogan og web adresse før de kommer i konktakt med selve Klimatallerkenen, hvis dette<br />
sker. Skiltningen implementeres på nuværende banner- og i skiltestativer. I<br />
informationsteknologierne de allerede tiltænkte konference elementer, skal meddelelsen være<br />
kort og præcist formuleret. De beskriver at der er en Klimatallerken på konferencen og hvad<br />
der ligger bag denne.<br />
Som følge af de forskellige konfronteringselementer giver dette deltagerne motivation for at<br />
søge yderligere informationer og derved drage nytte af hjemmesiden der er konstrueret til<br />
formålet. Deltagerne kan hente informationer på vilkårlig tider og steder med<br />
internetforbindelse.
Måltider og klimatopmøde side 43<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Figuren nedenfor viser de mulige møder aktøren kan have med kampagnen og dets budskab.
9 KONKLUSION<br />
Måltider og klimatopmøde side 44<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Kampagne, Eat for climate –eat less meat , er en sammenslutning af flere forskelligartede<br />
understøttende elementer. Klimatallerken viser deltagerne og den globale befolkning, hvordan<br />
det er muligt at sammenstykke et måltid, der er konstrueret med hensyn til udledning af<br />
drivhusgasser fra fødevarer. Af den gennemsnitlige opstillede kvote, hvor kødet på tallerken<br />
må udlede 0,7 kg CO2 ækvivalenter, ses det at et måltid kan indeholde cirka mellem 20-450<br />
gram kød alt efter hvilket slags kød der er tale om. Kvoten er beregnet så den gælder globalt,<br />
mens de forskellige mængder kød gælder for Danmark. Til konstruktion af et måltid har det<br />
været nødvendigt at forholde sig til tilbehøret. Tallerkenens afmærkninger for de forskellige<br />
kødmængder, gælder for Danmark og andre lande der har tilsvarende udledningsmængder fra<br />
fødevareproduktion. Siden kampagnen skal være global, er det nødvendigt at lave forskellige<br />
vejledninger om kødmængderne, da de ville variere alt efter produktions-, bearbejdning-, og<br />
bortskaffelsesmetoder.<br />
Hvis designet er godt vil det formodentligt blive solgt. For at vurdere om designet er godt<br />
kunne det have været hensigtsmæssigt at lave en brugerundersøgelse.<br />
Tallerken, slogan og logo er konstrueret enkelt og genkendeligt. Kampagnen kunne muligvis<br />
stå stærkere med et mere direkte logo (eller mønstertryk på tallerken) med billeder af de<br />
forskellige kødprodukter, som ville få deltagerne til at associere kødprodukterne til udledning<br />
af drivhusgasser. Sloganet på tallerken skal gerne have lidt af denne effekt med placeringen af<br />
”eat for climate, eat less meat” på tallerkenen, såfremt at deltagerne kan læse engelsk.<br />
Budskabet tænkes primært spredt i forbindelse med måltidet. Dette tænkes at ske til så mange<br />
relevante aktører som muligt, men uanset om budskabet skal ramme journalister eller en<br />
interesseret politiker, skal det være formuleret kort og præcis, da modtageren ellers hurtigt kan<br />
tabe interesse. Der er dog forskel i, hvor stor viden modtagerne af kampagnen har omkring<br />
kampagnens kerneområde, hvilket kan have den konsekvens, at der tabes nogle modtagere ved<br />
enten at servere en for indviklet information eller støder andre ved ikke at være grundig nok<br />
underbygget af information. Derfor er en hjemmeside med varieret information en god måde<br />
at nå ud til et globalt publikum.<br />
Afskovning vil være et centralt emne på topmødet og en stor del af afskovning sker på grund<br />
af kødproduktion. Kampagnen ”eat for climate, eat less meat” er en måde hvorpå man kan<br />
begrænse afskovning og kan derfor ses som en (del)løsning på et af disse centrale emner[12].<br />
Nogle aktiviteter i processen kunne med fordel have været planlagt anderledes. Analysen af<br />
svagheder med konceptet havde været mere brugbar, hvis udviklingen af konceptet samt<br />
besøget på BC var bedre koordineret. Andre aktiviteter som ideudvikling og<br />
udvælgelsesmetoder lå på et godt tidspunkt i forløbet og gav gode resultater.
Måltider og klimatopmøde side 45<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
10 ANALYSEKRITIK<br />
Det har været svært at gennemskue LCA’s data og den baggrund de er lavet ud fra. Dette<br />
skaber en del usikkerheder omkring de anvendte data vedrørende de forskellige fødevarer i<br />
projektet.<br />
Udregningen for hvor mange CO2 ækvivalenter hvert måltid må udlede af drivhusgasser<br />
indeholder en del usikkerheder. Estimeringen for, hvor stor en del af ens udledning af<br />
drivhusgasser kommer fra fødevarer, bygger på to forskellige kilder: A. Kanyama, Sverige<br />
1998 og fra miljøstyrelsen 2002. Der er også lavet antagelser, så som at hvert menneske spiser<br />
tre lige meget drivhusgasudledende måltider hver dag. Der er ikke taget hensyn til hvor meget<br />
næring forskellige mennesker har brug for, en velvoksen mand har brug for mere næring for at<br />
kunne opretholde sig selv end en lille kvinde. Tolerancen forbundet med anvendelse af CO2<br />
ækvivalent kvoten pr måltid bør derfor være stor, og primært ses som en vejledning.<br />
I første MEKA vurdering af materialer var paptallerkenen med. Den tallerken der klarede sig<br />
bedst i MEKA vurderingen var paptallerkenen, men da den ikke levede op til kravene og<br />
kriterierne blev den ekskluderet. Det mest miljørigtige valg, hvis tallerkenen kun skulle<br />
anvendes de 14 dage som topmødet forløber, ville således være paptallerkenen efterfulgt af<br />
plast.<br />
11 VIDERE ARBEJDE<br />
Til at realisere kampagnen, er det nødvendigt med en finansiering, hvis ikke klimatallerkenens<br />
salg dækker udgifterne for udviklingsopgaven. Mulige finansieringspartner eller sponsorer<br />
kunne være andre organisationer, der ser potentialer i kampagnen. Derfor tænkes Klima- og<br />
Energiministeriet som de nærliggende sponsorer, da de ønsker ’greening’ af topmødet, samt<br />
de har et mål om at nedsætte CO2 udledningen. En anden mulig finanseringspartner kunne<br />
være et af de cateringfirmaerne, der skal sørge for maden til konferencen, da potentialet, som<br />
de ser, er en god forretning i at promovere sig ved at sælge denne Klimatallerken. Prisen af<br />
Klimatallerkenen kommer således til at afhænge af, hvorledes den bliver implementeret og<br />
finansieret. Dette vil også have indflydelse på hvor mange eventuelt ville tage den med hjem,<br />
og derfor bør dette overvejes nøjere i det videre arbejde.<br />
Kampagnen er delvist understøttende til andre anbefalinger og kampagner. For eksempel<br />
understøttes de danske kræftlægers anbefaling om maksimalt indtag af 300 gram rødt kød om<br />
ugen, da man ud fra et klimahensyn bør prøve at minimere et indtag af dette. Endvidere er ”eat<br />
for climate –eat less meat” relateret til ”et ton mindre” kampagnen lavet af Miljøstyrelsen. I<br />
det videre arbejde kunne det være godt at søge efter alliancepartnere som disse for at skabe en<br />
større og måske stærkere kampagne, både indholdsmæssigt og økonomisk.
12 KILDER<br />
Måltider og klimatopmøde side 46<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
[A. Carlsson-Kanayama, 2002] A. Carlsson-Kanayama, Food and life cycle inputs, Stockholm<br />
2002.<br />
[A. Carlsson-Kanayama, 1998] A. Carlsson-Kanayama, Climate change and dietary choices,<br />
Stockholm 1998.<br />
[A. Walleén, 2004] A. Walleén “Does the Swedish consumer ‘s choice of food influence<br />
greenhouse gas emissions?”, Chemical engineering and technology, division of industrial<br />
ecology, Stockholm 2004<br />
[IPCC, 2007] IPCC. Fourth assessment <strong>report</strong>, IPCC, 2007.<br />
[FAO 2006] FAO (Food and Agriculture Organisation of the United Nations), ”Livestock´s<br />
long shadow”, FN’s klimapanel, 2006.<br />
[H. Wenzel, 2000] - H. Wenzel m.fl.,”Product Life Cycle Check”( Special edition adapted for<br />
course 42372) DTU, 2000.<br />
[E. G. Aursand, 2004] E. G. Aursand m.fl. “Life Cycle Assessment of Two Contentending<br />
Products – Porcelain and Plastic Plates –”, DTU, IPL, kursus 42372, 2004.<br />
[M. Hauschild, ] M. Hauschild et al., miljøvurdering af produkter,<br />
[Rambøll, 2007] Rambøll Danmark A/S, ”Regulativ for husholdnings affald”, 2007.<br />
[Miljøstyrelsen 2005] Environmental Project Nr. 995, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen 2005<br />
[P. Nyborg, 1993 ] P. Nyborg, Design med plast, dansk design center,1993.<br />
[M. Pedersen, 2008] M. Pedersen et al. ”Undersøgelse af koncept”, DTU, IPL, kursus 42061,<br />
2008.<br />
[DS, 2005] Danske Slagterier, DANSKE SLAGTERIER STATISTIK 2004, DS, 2005<br />
[H.Nedergaard, 2003] H. Nedergaard, Ny forbrugertrend - det situationsbestemte forbrug,<br />
DS-nyt - nr 2, 2003.<br />
[M. Godskesen, 2007] Mirjam Irene Godskesen, kursus: Produkt service systemer, E07, 2007<br />
lca-food.dk: Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R and Halberg N.
13 BILAG<br />
Måltider og klimatopmøde side 47<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
Bilagene indeholder dokumentation fra hjemmeside litteratur, referater, samt for<br />
udviklingsdata.<br />
[1] Stigende kød forbrug i EU,<br />
[2] FAO<br />
[3] LCA<br />
[4] Rødt kød og sundhed<br />
[5] Kampagne i Rusland<br />
[6] Kampagner<br />
[7] Data fra COP15-forum<br />
[8] FN´s Klimakonvention, Klimapanel og Kyotoprotocol<br />
[9] Udenrigsministeriet, www.COP15.dk<br />
[10 a+b] Referat fra møder på Bella centeret: a. Første møde , b. Andet møde.<br />
[11] COP13<br />
[12] 8 indsats områder<br />
[13] Referat fra møde med Ursula<br />
[14 a+b] Brochure a) nr 1, b) nr 2.<br />
[15] PapCorn<br />
[16 a-k] Ideer fra brianstormingsession<br />
a. Klimatallerken<br />
b. Klima mad<br />
c. Ideer til at tage med hjem<br />
d. Enviromental Dispenser
Måltider og klimatopmøde side 48<br />
Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008<br />
e. Doserings-tallerken<br />
f. Den glade miljøko<br />
g. Buffet, Lys ide og varmluft<br />
h. Aha-oplevelser<br />
i. Kultur tallerkener<br />
j. Portionsanretning<br />
k. Rabbegaffle<br />
[17] Udledning af tilberedning af mad<br />
[18] Vurdering af drivhusgasser fra tilbehør<br />
[19] Materialer<br />
[20] Tallerken overvejelser (skitser på former og møstre)<br />
[21] Poster fra tidligere milepæle