06.09.2013 Views

Lisbeth Tranebjærgs oplæg - Center for Høretab

Lisbeth Tranebjærgs oplæg - Center for Høretab

Lisbeth Tranebjærgs oplæg - Center for Høretab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Temadag-kortversion


Hvor langt kan vi i dag komme<br />

mht. at udrede arvelighed af<br />

hørenedsættelser hos børn?<br />

Temadag<br />

Vestdansk CI center<br />

24. November 2009<br />

Email: tranebjaerg@sund.ku.dk


In<strong>for</strong>mationsbrochure<br />

> 50% af al behandlingskrævende hørenedsættelse er arveligt


Disposition <strong>for</strong> indlægget<br />

• 1) baggrund bag molekylærgenetiske<br />

undersøgelser af hørenedsættelse<br />

• 2) Foreløbige resultater fra ”Børneprojektet”


Vi arver gener fra begge <strong>for</strong>ældre


”Kogebogen”: Den genetiske kode


Hyppige mis<strong>for</strong>ståelser med hensyn til<br />

arvelighed<br />

Fravær af andre afficerede fam.medlemmer betyder at sygdommen<br />

ikke er arvelig og omvendt. Forkert!!<br />

Enhver tilstand tilstede ved fødslen skyldes arv. Forkert!<br />

En 1:4 risiko <strong>for</strong> en aut recessiv sygdom betyder at efter fødslen af et<br />

sygt barn følger tre friske før flere syge. Forkert!!<br />

Genetiske tilstande er ikke vigtige at diagnosticere <strong>for</strong>di de aldrig kan<br />

handles. Forkert!


Hvad er en mutation?<br />

Gen= arveanlæg Mutation = arve<strong>for</strong>andring<br />

GJB2= Connexin 26<br />

• ... A G A T G A G C A ... Normal sequence = Working gene<br />

• ... A G A T T A G C A ... Mutated sequence = Non-working gene<br />

Den hyppigste mutation i connexin 26 ser sådan ud:<br />

35delG Mutation: Basen G i position 35 er vist i blå farve.<br />

...C T G G G G G G T G T G A A C A A A C A C ... Hørende<br />

...C T G G G G G T G T G A A C A A A C A C ... Døv (ved to mutationer)<br />

Λ<br />

deletion


G:sort<br />

A: grøn<br />

T: rød<br />

C: blå<br />

Sekventering af GJB2 med påvisning af c.35delG mutationen<br />

Heterozygous<br />

<strong>for</strong> c.35delG<br />

Ex far og mor<br />

Homozygous<br />

<strong>for</strong> c.35delG<br />

Ex døvt barn<br />

Normal


Hørenedsættelse- Problemets omfang?<br />

• 1:650 nyfødte (Morton&Nance, 2006)<br />

• 1:370 4-årige har svær hørenedsættelse<br />

• 60% af 71-80 årige har >25 dB HL (Davis, 1994)<br />

• 3.4% (DK) bruger HA (Sorri et al, 2001)<br />

Akkumulerede data: (http://www.hear-the-world.com)<br />

17% lider af mild hørenedsættelse<br />

• 4,5 % moderat hørenedsættelse<br />

• 0,9% svær/profundt hørenedsættelse<br />

• USA: 1:10 UK: 1:7 Worldwide: 500 mio<br />

•<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


450<br />

syndromer<br />

Klassifikation af<br />

døvhed/hørenedsættelse<br />

DFNB1-75 DFNA1-57


Syndromal hørenedsættelse:<br />

+andre symptomer<br />

Over 450 døvhedssyndromer er kendt<br />

• Syndromal hørenedsættelse sammen med<br />

symptomer fra:<br />

• Hjerte: Jervell og Lange Nielsen<br />

• Nyre: Brankio-oto-renal syndrom<br />

• Øjne: Usher syndrom, Wolfram, Alstrøm<br />

• Hud/hår: Bjørnstad, Treacher-Collins<br />

• Hjerne: Mohr-Tranebjærg<br />

• Stofskifte<strong>for</strong>styrrelse: Pendred<br />

• Komplekse: CHARGE og mange flere


Genetisk hørenedsættelse-<br />

arvemønstre<br />

Nedärvning vid icke syndromatisk hörselnedsättning<br />

recessiv<br />

dominant<br />

x-bunden<br />

Næsten alle sygdomme har en arvelig komponent- ved døvhed<br />

er det > 50 % som er arvelig<br />

mitokondriell


Genetisk heterogenitet ved arvelig<br />

hørenedsættelse<br />

• 75 kromosomområder <strong>for</strong> recessiv døvhed.. 29<br />

gener<br />

• 57 kromosomområder <strong>for</strong> dominant<br />

hørenedsættelse ...22 gener<br />

Overlap:<br />

• 132 kromosomområder /41 gener involveret ved<br />

dominant og recessiv døvhed/hørenedsættelse<br />

• Den relative betydning af hvert af generne er typisk<br />

IKKE kendt- bortset fra connexin 26 (=GJB2)<br />

Mutationer i 8 gener kunne <strong>for</strong>klare døvhed i (48%) 43/94 ARNSHI Tyrkiske<br />

familier. (Kalay et al, 2008)- deraf 30% pga connexin 26 mutationer<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


Ørets funktion


Risiko <strong>for</strong> døvt barn:<br />

25% dvs 1 ud af 4<br />

Autosomal recessiv arv<br />

= skjult arv<br />

Hørende Hørende<br />

Døv hørende<br />

Risiko <strong>for</strong> at være arvebærer: 67%<br />

dvs 2 ud af 3<br />

”Som lyn fra en klar himmel”


Autosomal recessiv arv- typisk familie<br />

1 eller flere børn døve<strong>for</strong>ældre<br />

hørende<br />

35-50 % af al arvelig hørenedsættelse kan ikke fanges op<br />

ved familiehistorien (A Davis, 1998; CR Kennedy, 2000)


Genetisk kompleksitet ved recessivt<br />

arvelig døvhed<br />

~30-50 % af Autosomal Recessiv døvhed ser sporadisk ud<br />

~75 loci og >29 gener involveret ved AR HN<br />

GJB2 (connexin 26) kaldes Døvegenet<br />

GJB2 mutation identificeret ved op til 50 % af al arvelig høretab (definition!!)<br />

En bestemt mutation, 35delG, udgør 15-70 % (metoder, geografi)<br />

Vi ved ikke hvor hyppigt comnnexin 26 mutationer er hos voksne danske<br />

døve- alle kan blive undersøgt- vi behøver kun en blodprøve<br />

167delT, 235delC i Askhenazi jøder og Japan,<br />

Ialt > 106 <strong>for</strong>skellige connexin 26 mutationer er kendt<br />

10-40 % har kun en GJB2 mutation<br />

Blandt normalthørende danskere er 1-3 % bærere af en connexin 26 mutation<br />

Negativ 35delG mutationsundersøgelse betyder IKKE, at arvelig årsag er udelukket.


Andre arvemønstre<br />

• Autosomal dominant<br />

• X-bunden recessiv<br />

• Mitokondriel


Hvor mange gener er ansvarlig <strong>for</strong> døvhed?<br />

Indgifte familier med ≥ 2 afficerede er<br />

eminente <strong>for</strong> identifikation af nye gener<br />

• 94 tyrkiske familier med<br />

mindst to søskende døve<br />

og <strong>for</strong>ældre beslægtede:<br />

• Man fandt<br />

arve<strong>for</strong>andringer i 8<br />

<strong>for</strong>skellige arveanlæg som<br />

<strong>for</strong>klaring i 43 familierne.<br />

• Arve<strong>for</strong>andringerne er<br />

ukendt i den anden<br />

halvdel af de 94 familier


Hvor<strong>for</strong> genetisk testning?<br />

• Giver svaret på: Hvor<strong>for</strong> mit barn?<br />

• Mere præcis diagnose<br />

• Spare unødige undersøgelser<br />

(EKG, CT-scan, UL- nyrer,<br />

thyreoideaparametre)<br />

• Relevant genetisk vejledning<br />

• Give årsagsrelaterert prognose


Hvad betyder det om vi finder<br />

connexin 26 arve<strong>for</strong>andringer?<br />

Vi får præcise undersøgelsesmuligheder- og kan sige noget om<br />

risiko <strong>for</strong> ledsagesymptomer<br />

II:1<br />

35delG/35delG<br />

I:1 I:2<br />

II:2<br />

II:3<br />

35delG/35delG<br />

35delG/35delG ?/? 35delG/35delG<br />

25% risiko <strong>for</strong> at et barn bliver døv pga 2<br />

Cx26 arve<strong>for</strong>andringer-<br />

Vi kan præcist undersøge <strong>for</strong> bærertilstand<br />

I:1<br />

Hvis den døve har Cx26<br />

mutationer og den hørende ikke<br />

er bærer, har parret ekstremt lav<br />

risiko <strong>for</strong> at få døve børn<br />

?<br />

II:2<br />

I:2


Genetisk<br />

geografi:<br />

Nord og V-<br />

Europa/USA:<br />

35delG<br />

Jødisk<br />

167delT<br />

Asien<br />

235delC<br />

Connexin 26 mutationer giver <strong>for</strong>skellige<br />

grader af HN<br />

Snoeckx RL et al, AJHG; 77: 945-957, 2005)<br />


Prognostiske karakteristika <strong>for</strong> GJB2 associeret<br />

HN<br />

• GJB2 associeret HN:<br />

• Prælingual (før sproget er udviklet)<br />

• Samme grad af HN hos personer fra <strong>for</strong>skellige<br />

familier med samme mutationer (91% / 9%)<br />

• Ingen balanceproblemer<br />

• Ingen CT abnormitet af cochlea (høresneglen)<br />

• Stabilt høretab (ikke progressivt)<br />

• Rammer lige ofte drenge og piger<br />

• God sprogtilegnelse efter CI


Arvelig hørenedsættelse- skjult arv<br />

IV:12<br />

bente mejdal<br />

IV:11<br />

birgit mejdal<br />

III:8<br />

holger<br />

død 2004<br />

GJB2 (connexin 26) relateret døvhed<br />

(AG31-MO210783)<br />

IV:11<br />

II:3 II:4<br />

DNA<br />

IV:7<br />

poul<br />

GJB2-sekv:35delG/N<br />

GJB6del:N/N<br />

B7955-08<br />

III:7<br />

aase<br />

død 1974<br />

III:6<br />

tage<br />

død 1997<br />

DNA<br />

IV:8<br />

bodil<br />

GJB2-sekv:N/N<br />

GJB6del: del1830/N<br />

B7957-08<br />

DNA<br />

II:1<br />

johanne<br />

død 1963- <strong>for</strong>ældre holland/tyskland<br />

III:3<br />

ellen<br />

død 1997<br />

IV:9<br />

hans<br />

IV:10<br />

birthe<br />

IV:4<br />

erik<br />

II:2<br />

hans lundgaard<br />

død 1943<br />

IV:3<br />

birgit<br />

III:2<br />

else<br />

IV:2<br />

hans jørgen<br />

V:8<br />

V:9<br />

V:6<br />

V:4<br />

V:1<br />

dennis<br />

louise<br />

cathrine thalund<br />

mette<br />

35delG/del GJB2-sekv:N/N GJB6 GJB2-sekv:35delG/N35delG/delGJB6<br />

GJB2-sekv:35delG/N<br />

GJB6del: del1830/N GJB6del:Del1830/N<br />

GJB6-del:del1830/N<br />

B7956-08<br />

B6997-07<br />

B6996-07<br />

Tidens tegn In<strong>for</strong>mationsfilm 18.1 2008<br />

VI:1<br />

DNA<br />

III:1<br />

jesper<br />

død 2005<br />

IV:1<br />

jette<br />

V:2<br />

søren


Hvordan opfattes genetisk risiko?<br />

IV:5 IV:6<br />

III:3 III:4<br />

V:2<br />

IV:2<br />

V:1<br />

VI:1 VI:2 VI:3<br />

III:2<br />

IV:1<br />

V:3<br />

VI:4 VI:5<br />

100% risiko 0 % risiko<br />

II:1 I:1<br />

III:1<br />

IV:3<br />

V:5<br />

IV:7<br />

V:5 V:6<br />

V:4<br />

IV:7<br />

V:8<br />

VI:6 VI:7


Pendred syndrom<br />

• Aut rec syndrom: medfødt døvhed og struma, underudviklet<br />

sneglevinding i øresneglen (Mondini, 1896)- mangelfuld<br />

binding af iod i skjoldbruskkirtlen<br />

• Hvor hyppigt?<br />

• 1-8: 100.000 (10 % af al congenit døvhed??)<br />

• CI udredning⇒tidligere og bedre diagnostik af PDS<br />

• Næsthyppigste arvelige årsag sml. med GJB2<br />

• Genet er stort (SLC26A4)- 21 exons, men kan undersøges ved<br />

behov, dvs på klinisk mistanke<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


Microarray/Chips baseret analyse-af mange mutationer<br />

samtidigt<br />

Asper Biotech<br />

• Samtidig analyse af 201 allerede kendte mutationer i<br />

8 (ud af 29) gener, involveret i rec HN:<br />

• GJB2(Cx 26): 98 rec og 8 dom mut<br />

• GJB6(Cx30): en rec og 2 dom mut<br />

• GJB3 (Cx31): fem dom mut<br />

• GJA1 (Cx 43): to rec mut<br />

• SLC26A4 (Pendrin): 76 mut<br />

• SLC26A5 (Prestin- DFNB61): en mut<br />

• 12rRNA : fire mutationer, inkl 1555A>G<br />

(Gardner P et al.Pediatrics 2006)


Erfaringer fra Børneprojektet


Status i Danmark<br />

• Landsdækkende nyfødtheds hørescreening fra<br />

2004 i Danmark<br />

• Omkring 60.000 fødsler årligt.<br />

• Ingen central registrering af hørenedsættelse<br />

findes<br />

• Genetisk udredning hos ny diagnosticerede børn<br />

bliver mere og mere indarbejdet<br />

• Ny- oprettet professorat i genetisk audiologi 2007<br />

ved Aud Afd, Bispebjerg Hosp/ Wilhelm<br />

Johannsen <strong>Center</strong>, Panum


Arvelig hørenedsættelse hos børn- metoder 1<br />

Børn født 1985 og frem deltager<br />

n= 414+ 62= 476<br />

1) Tre generationers familiehistorie via selv rapportering på skema<br />

<strong>for</strong> far/mor<br />

2) Spørgeskema om <strong>for</strong>ældres viden og holdninger til genetisk<br />

udredning af hørenedsættelse<br />

3) Undersøgelse af GJB2, og GJB6 hos alle probander<br />

4) Kliniske suspekt <strong>for</strong> Pendred syndrom: Undersøges <strong>for</strong> 5<br />

mutationer- og på selektiv basis gøres evt supplerende SLC26A4<br />

sekventering samt MLPA analyse<br />

5) Klinisk brugbarhed af mange-mutations undersøgelse hos udvalg<br />

af børneprojektpatienter vha Asper microarray : Analyse af 201<br />

mutationer i 8 gener (n=141+ 32= 173 pts)<br />

6) Andre undersøgelser på selektiv basis (OTOF o.a.)<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


Arvelig hørenedsættelse- Metode (2)<br />

Rekruttering af pt:<br />

• Ikke et epidemiologisk studie<br />

• Ny-diagnosticerde børn med svær HN<br />

• CI kandidater (børn)<br />

• Majoriteten har familiekonstellation:<br />

hørende <strong>for</strong>ældre og barn/børn m.<br />

svær/profundt HN<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


Pendred konklusioner<br />

• Kliniske oplysninger indikerende Pendred syndrom vigtigt <strong>for</strong> at<br />

målrette analysen (hos 58% af dem us på den indikation får vi ”bid”)<br />

• PDS mutation finder vi hos ca 50% af dem med PDS indikation<br />

• PDS mutation finder vi dog hos op til 10% andre (<strong>for</strong>skellig grad af<br />

kliniske oplysninger)<br />

• Udvidelse af spektret fra 5 til 9 mutationer fanger 75% af<br />

sygdomsalleler<br />

• Patienter med ikke-dansk oprindelse og mistanke om Pendred har<br />

oftere sjældne mutationer (sml med vores fem mutationsudvalg)<br />

• Af de 28 mut er 7 tidligere ukendte og 5 andre (heller) ikke på<br />

chipsen.


GJB2 konklusioner<br />

• Chipsen ikke aktuel da vi sekventerer alle<br />

patienter<br />

• Meget få GJB2 mut positive når Pendred<br />

klinisk mistænkes.<br />

• Kun ca 17% af alle børne pts us har GJB2 mut.<br />

• De(t) andre døvhedsgener vil vi gerne finde!!


Klinisk nytte af chipsen<br />

Primært non-syndromiske pts (n=141):<br />

• Fangede Pendred syndrom mut hos ca 9% af pts<br />

Primært Pendred indikation (n=32):<br />

Ingen overraskelser udover ganske få med GJB2<br />

polymorfier (M34T and R127H)<br />

• 12/28 (42%) SLC26A4 mut. Ikke på aktuelle version af<br />

chipsen, men reflekterer en relativt lille andel af pts.<br />

• 75% af sygdomsallelerne udgøres af 9 mut (alle på chipsen)<br />

• OBS: etniske betragtninger<br />

Wilhelm Johannsen Centre <strong>for</strong> Functional Genome Research,<br />

Institute of Cellular and Molecular Medicine, ICMM, University of Copenhagen,<br />

And Department of Audiology, Region H, Bispebjerg Hospital, DK-2400 Copenhagen<br />

NV


Forældres viden og holdning omkring<br />

genetisk testning <strong>for</strong> HN<br />

• Spm 20. Hvor ofte er medfødt<br />

behandlingskrævende HN arveligt? (ikke kun<br />

vedr dit barn)<br />

• Svar: aldrig-10%-30%- mere end 50%-altid- ved ikke.<br />

• 30%: 13%(17/128)<br />

• Mere end 50%: 25% (32/128)<br />

• Ved ikke: 51% (65/128)


Kort sagt......<br />

• Vi kan sjældent udelukke arvelig årsag til<br />

hørenedsættelse<br />

• Vi finder GJB2(connexin 26) som årsag hos<br />

relativt få ( < 20.3 %)<br />

• Kliniske og familiære oplysninger er kritisk vigtige<br />

<strong>for</strong> at fange Pendred og beslutte supplerende<br />

undersøgelser (9.7% havde pendred syndrom)<br />

• Vi kan give meget præcise oplysninger i familier<br />

hvor der er fundet navngivet arvelig årsag til<br />

hørenedsættelsen om prognose,<br />

gentagelsesrisiko, bærertilstand mm


Hvad skal man gøre <strong>for</strong> at igangsætte<br />

audiogenetisk udredning?<br />

• Landsdækkende funktion på BBH<br />

• Tag kontakt til tranebjaerg@sund.ku.dk<br />

• Afklar med <strong>for</strong>ældre<br />

• Tag blodprøve (barn + begge <strong>for</strong>ældre), og send<br />

journalkopi<br />

• Giv fyldige kliniske oplysninger<br />

• Henvis evt til ambulant samtale (gen vejledning)<br />

på BBH<br />


Audiogenetisk udredning<br />

• Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital<br />

http://www.audiogenetik.dk<br />

• (in<strong>for</strong>mationsbrochure)<br />

• Genetisk vejledning indebærer meget andet<br />

og mere end fosterundersøgelse<br />

• Vær obs på Udredningsteamet <strong>for</strong><br />

døvblindhed


Kompliceret af:<br />

GENETISK VEJLEDNING VED HØRETAB<br />

Enorm ætiologisk heterogeneitet<br />

Enorm genetisk heterogeneitet (> 100 gener kan være involveret i<br />

hørenedsættelse)<br />

In<strong>for</strong>mationen vil være <strong>for</strong>skellig, afhængig af, om<br />

1) mutation i et bestemt gen er påvist Eller<br />

2) en arvelig årsag er mulig, men ikke bevist<br />

Forløb: henvisning- indhentning af familiehistorie+ lægelige /andre opl+ ambulant<br />

samtale+ laboratorieanalyser


• GJB2 sekventeres<br />

Diagnostisk strategi 2009<br />

• SLC26A4 – 5 mut. ---evt sekventering<br />

• WFS1 når LFSNHL og/eller +DM, mm<br />

• OTOF mutationer ikke identificeret i DK (miniprojekt- 48 exons)<br />

• Store familier til koblingsundersøgelse<br />

• Multiplex familier bliver yderligere undersøgt<br />

• Særlig interesse i neurodegenerative <strong>for</strong>mer<br />

• Og i døvblindhed (Usher, Wolfram syndrom m. Fl)<br />

• Spørg og tænk bredere klinisk end bare audiologi: DM, neurologi,<br />

nefrologi, etc (WS, BOR, JLNS, US, og mange flere)


At fange Usher syndrom tidligt<br />

IV:4 IV:5<br />

V:3<br />

cong døv<br />

III:1 III:2 III:3 III:4<br />

IV:1<br />

akhter<br />

210274-3736<br />

V:2<br />

rabia<br />

031199-1558<br />

II:1 II:2<br />

Pakistansk familie, <strong>for</strong>ældre<br />

konsanguine- fam. historie udredt??<br />

DNA<br />

V:1<br />

muhamad<br />

260308-5615 bilat CI<br />

B8961-09<br />

I:1<br />

I:2<br />

II:3 II:4<br />

IV:2<br />

muhamad<br />

250467-3289<br />

IV:3<br />

cong . døv<br />

• Rabia, 10 år: Usher-CI 4+ 7 år<br />

• Øjenus 2002-2009<br />

• ERG ikke <strong>for</strong>etaget 2009<br />

• Kun GJB2:35delG us<br />

• Muhamad, 1 år: døv-CI 1 år<br />

• Usher-genetisk(602 mut):<br />

• CDH23: splice mut hom<br />

---------------------------------------------<br />

• Sen Usher diagnose<br />

• Genetisk udredning sen<br />

• Usher stiller særlige krav<br />

til tværfaglig indsats:


Tværfaglig udredning af syns-og høretab


Døvblindhed- udredning


Formål<br />

At <strong>for</strong>bedre døvblindes muligheder <strong>for</strong> tidlig og korrekt diagnose –<br />

medicinsk, funktionelt og kommunikativt<br />

At skabe <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at give døvblinde tidlig og optimal<br />

habilitering<br />

At tilbyde rådgivning ud fra en holistisk synsvinkel til døvblinde og<br />

netværk<br />

At bidrage til procedure- og metodeudvikling til udredning af<br />

personer med kombineret sansetab<br />

At bidrage til at kvalitetssikre og sprede viden om<br />

årsagssammenhænge og konsekvenser af døvblindhed<br />

At tilbuddet kan benyttes både vedr. døvblindfødte og<br />

døvblindblevne uanset alder<br />

At bidrage til fælles kriterier <strong>for</strong> identifikation af døvblindhed<br />

48


Nationalt udrednings- og habiliteringsteamet <strong>for</strong><br />

døvblindhed<br />

• Specialister inden <strong>for</strong> (hvem se pjece)<br />

• Audiologi<br />

• Oftamologi<br />

• Genetik<br />

• Neurologi<br />

• Psykiatri<br />

• Psykologi<br />

• Specialpædagogik<br />

• Specialrådgivning<br />

• Videns<strong>for</strong>midling<br />

• Ad hoc medlemmer<br />

• Døvblinde selv eller pårørende<br />

49


Procedurer<br />

• Teamet mødes 2 gange årligt<br />

• Startet i 2004 – i alt behandlet 15 sager<br />

• Fra 2007 anerkendt som ydelse af VISO<br />

(staten)<br />

• Betaling pr. afrapporteret sag<br />

• Estimeres med 8 sager årligt<br />

• Kommunerne er de officielle henvisere<br />

• (ydelsen er gratis <strong>for</strong> kommunen)<br />

50


Mange tak<br />

• Mange tak til alle de <strong>for</strong>ældre som har udfyldt<br />

skemaer til børneprojektet.<br />

• Mange tak <strong>for</strong> samarbejde med landets<br />

audiologiske afdelinger og diverse sponsorer<br />

• ( H:S puljemidler, Widex, Ingeborg og Emanuel<br />

Jensens Mindelegat o fl)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!