Glemmer du 1/2002
Glemmer du 1/2002 Glemmer du 1/2002
Nr. I januar 2002 TAmby Kornmunc Lokalhistorisk Sirmling
- Page 2 and 3: Forsl.lellluslrution: Skuespillem
- Page 4 and 5: amlsmuslKantcn. I Ilollcnderbyen af
- Page 6 and 7: Teatet dircktor Catl C dt ls en pd
- Page 8 and 9: Et tttuntert selskab pd Kaslruplund
- Page 10 and 11: I)ct koslcdc 18 ore lor en bajcr i
- Page 12: t2 Hvis du har billeder, oplysninge
Nr. I januar <strong>2002</strong><br />
TAmby Kornmunc Lokalhistorisk Sirmling
Forsl.lellluslrution:<br />
Skuespillem€ til dilettantforestillingen "Bam i kirke" opfort pi<br />
Kastruplund i 1903. Vi kender kun hencn med den hoje hat til<br />
hgjre, det er senere skoleinspektor P,J. Petersen. Ellers er fslgende<br />
med pa fotoet, vi ved bare ikke hvor de star:<br />
l.ru Riis, Hedvig Hoyer, Gerda Flensburg, Fru Starup, Sigrid<br />
Petersen, Carl Flensburg, Nicolaj Hoyer, Frk. Christensen,<br />
'l'horvald<br />
Ceorg l,arsen, d'Ahe, Carl Schmalfuss, Sellby og kadeskerer<br />
T.arsen<br />
I denne uds@e af"Glenner <strong>du</strong> et det hentet inspirationj.a:<br />
Amagerbom ir 1900 forta-ller. l98l<br />
Koudal, Jens Henrik: En privilegcret musikart og hans konkur-<br />
.enter l716-41 i : Dansk 6rbog lbr Musikforskning XIX, 188l99l.<br />
Ksbenhavnere foneller. 1972<br />
Nielsen, Svend Ole: Rode Kor Teater 1892-1961. 2001<br />
Zingersen, Bent: Lad os mindes Johannes. 1969<br />
rssN 1397-5412<br />
<strong>Glemmer</strong><strong>du</strong> €r udgivet aeTamby Kommune - Lokalhisrorisk Sanling<br />
Skrevet og redigeret al Inger KjerJansen<br />
Layout: Vicky Bonde
Qlimt ef dlmegers forlystelsesliv<br />
Stadsmusikanter<br />
Amageme har som andre danske-<br />
fuskere at spille. Men da denne<br />
resolution skulle leses op pa<br />
f irnby Birketing, der nctop blev<br />
re lbrstact at fomoje sig gennem holdt pa Rode Kro pa dette tids-<br />
tideme. Man havde kroer, hvor<br />
man kunne fi sig en lille eller stor<br />
punkt, fik ban ingen hjelp at birkedommeren.<br />
Denne mente nem-<br />
tar sl eller det, der var sterkere. lig, at forbudet ikk€ gjaldt for<br />
Pi kroen kunne<br />
kroen. IIan pdpege-<br />
man som ved privade,<br />
at Kurrespind i<br />
te fester f.eks. bar-<br />
ovrigt boedc alt for<br />
selsgilder og bryllupper,<br />
hore og m6-<br />
langt vek Oe Frederiksberg),<br />
og at<br />
ske danse til leven-<br />
det de br var alt<br />
de musik. I perio-<br />
lbr besverligt at<br />
den 1500 til 1850<br />
skulle hente ham,<br />
var der stadsmusi-<br />
nar der skulle spilkanter<br />
i by og pa<br />
les pa kroen. Det<br />
land, der havde<br />
var da ogs6 Ama-<br />
eneret til at spille.<br />
ger, der gav Kune-<br />
Pi Amager ville<br />
spind de fleste pro-<br />
man i 1700-tallet<br />
blemer. FIan havde<br />
kun benytte sine<br />
ikke noget imod, at<br />
egne musikanter.<br />
de brugte egne mu-<br />
Pedcr Sorensen<br />
sikere, nar bare de<br />
Ku[epind, der var<br />
betalte en afgift.<br />
antsmusikant fra<br />
1716-1741 klagede En spillemand<br />
Men det var svaert<br />
at kontrollere, ama-<br />
flerc gange blandt<br />
geme holdt mange<br />
andet over at uprivilegerede spil- fester med dertil horende spillelemEnd<br />
havde underholdt pa Romrnd. Der skulle ved disse fester<br />
de Kro. IIan fik amtmanden til at ogse spyttes peng€ i til skolekas-<br />
skrivc en resolution, dcr forbod sen, sd, mon ikke man har "glcmt"<br />
6lza*a dz a. | - i4444', <strong>2002</strong>
amlsmuslKantcn.<br />
I Ilollcnderbyen af'viste man helt<br />
at benylte Kunepinds musik, her<br />
ville man havc bycns cgcn musik.<br />
Hvad det er for cn spccicl musik<br />
beboerne her henviste til, ved man<br />
dog ikke serlig meget om, da der<br />
ikl
l'orfatteren Viggo F. Moller kaldte<br />
i 1948 I{ode Kros Teater lor<br />
Amagers nationalscene. ".. stedet<br />
u folkeligt. men ikke tar|eligt<br />
de slykker, der spilles, og de<br />
kunstnere, der spiller, gi|er sig<br />
ikke ud.for nere, end de er, og de<br />
brave amagere i den laNloftede<br />
breddesal er tilfi.eds med den,<br />
Gahms Henriksen har skrevet lol<br />
gende i "Kobenhavnere fortEller"<br />
om Rode Kros teater, hvor hans<br />
far Frederik Ilcnriksen var skuespilLer<br />
omkring 6rhuidredeskiftet:<br />
Nitr Amagerhondcrne skulle til<br />
rt)reslilling i Rode Kro, knt de<br />
seluJolgelig altid korende i hest<br />
og Nogl1. Der Nar dd ogsd Eode<br />
staldforhold i kroe \)ed illdkdn<br />
len Ji'a Oresundslej. Jeg ser tydeligt.[or<br />
mig po en ud mod den e<br />
gade. Den var mdlet i gronne og<br />
rode fel'ver og fbrmet i maurisk<br />
stil efter hed"^te Alhamhramonster.<br />
Foro\jen endle den i lre<br />
tArne, et stofte i midlen med en<br />
halvmi)ne over, medens der Nar lo<br />
.ttjerner oNel de lo ldrne pA h|er<br />
Der |ar b lealersale i kroen. I<br />
defi ca. 25 meler knge indkorsel<br />
Nar der bppel hroltPgning...<br />
Fra klokken 16 var der sa under-<br />
ftaa]<br />
Kgqe |\ro I ealer<br />
.-.,..,,. *;:i_:-.- ;,, *",<br />
$J|,S|(I<br />
DORTl|I<br />
' jr'l:u<br />
i:::,.ii,'t.1,'":it:'<br />
,,:r. . :it',t:i :i:t"-<br />
'jij,.-11l Amac€r-Landsl,y€n<br />
Si$ko Dorlh€ er nldr Xr lo.l.rr<br />
srrtd. Xaddtykt. g.aroE 3a Arl<br />
Tedteryllakat lid sihte forc.\tilhtlg pd<br />
Rode k'?s Tedter l96l<br />
E/4t.4
Teatet dircktor Catl C dt ls en pd scenen i Rode Ktus Tedtet, I 96 L<br />
s@ttes pa en smuk sommetdag,<br />
sd det rar rirkelig en folkefu/lystelse<br />
afen vis betydning. De optrrPdendeJik<br />
som betalingfor deres<br />
eJiermiddagsydelse ret til al<br />
nyde Jbr en krone uden at sl:rive<br />
bon.<br />
Af dette eftermiddagsrepeftoire<br />
erindrer jeg, at nogle af de op<br />
trlPdende benyttede de mest yndede<br />
emner Jia vinterreryen eller<br />
um/e som " Emilies hjertehanken"<br />
af Heiberg eller den lille<br />
operette " Fritz og Lise af oJfenhach.<br />
Bdgersl i lorha|en rar sd indgangen<br />
til somtneritalen med<br />
pladser til ca. 100 tilskuere. Oprinrlelig<br />
var der seryering i salen,<br />
hwr der gennem hele salens<br />
kengde og bredde var placeret<br />
borde med Jire stole yed hrerl<br />
bord. Lardag og sandag var der<br />
ntPsten altid udsolgt, nawlig til<br />
sommerretyen.<br />
Folgende sang var miske et afde<br />
numre der blev populeer. Sangen<br />
var til Amagers Sommerevy<br />
1901.<br />
Op med Humoret<br />
Met.: af Costet Niel.'en<br />
Op med Hovedet<br />
Qtzn*zc ds a. | - iat4a4 n02
Nu lad os bare vere {ii<br />
For alt det h@ngeho de<br />
Nej Pokker skulde gaa omking<br />
og sorge over Ingenting<br />
Jeg blaeser pe om Verden staar<br />
i rnorgen eller den forgaar<br />
Om den staar fast den gamle Rad<br />
Bevars'jeg er s'gu ligeglad<br />
: Vil din Skedder ha'e Msnt<br />
bliver Haaret lidt tyndt,<br />
er din Svigermoder fol<br />
Har <strong>du</strong> Gaeld, stakkels Sjel,<br />
stem da op dit Humor<br />
Det gi r Livet Kulor.<br />
Trost er altid tilfals<br />
Sluk din hals og dans Vals:<br />
Om Jacob Holms de ta'r i Skov'n<br />
Og om de slaas paa hver en Vogn<br />
Om "Syven" lukker vadeten<br />
Kast tlunl. ca. 1940.<br />
afHensyn til det "kolde Ben"<br />
Ja om Ballonen daled ned<br />
i Gartner Kofods Blomsterbed<br />
Om Dragsrs Fort bii'r populert<br />
Bevars'det er mig lige kefi<br />
:Vil din Skraedder ha'e Msnt...<br />
Om Birlleme vil telle den<br />
hos Koeme paa Felleden<br />
Om ogsaa Dreyer bli'r konfus<br />
af Paulli's Melketoddyhus<br />
Om Zangenberg fra Ny Kro faar<br />
et Vertshus til det naeste Aar<br />
Om Ebert bliver Dannebrog<br />
Bevar's det gor mig lige klog<br />
:Vil din Skreedder ha'e Mont...<br />
El€wt qt d4 e4. | ' ld,44d4 <strong>2002</strong><br />
Rsde Kro var et populert teater<br />
for specielt beboeme pa Amager,<br />
men teateret mdtte vige pladsen
Et tttuntert selskab pd Kaslruplund, ca. 1900. Fra venslre inspeklor A.<br />
Johnsen, stdende inspektor Rosenkilde, pA hajrc side af bo et ses fra<br />
hojre skoleinspektor A.C. Poulsen, ?, tamrermester Mdrius lfegh og<br />
brygmesler Maftin Larsen. - Iroh: Carl Flenshulg<br />
lor nye boliger i 1961. Teaterets<br />
sidste direktor, Carl Carlsen, der<br />
havde ledet det fta 1929, udtalte i<br />
den forbindelse: "Mit teater er -<br />
Kastuplund<br />
hror skonl doden end har formet<br />
sig - bletet myrdet affolk, som ik-<br />
Ejeren af Kastrupgard Ole Tonder<br />
Lange anlagde i 1810 en park ved<br />
ke forslod dek tladilio sfige fol- Kastruplundgade. En senere ejer<br />
kelige scenes belydning"<br />
Ole Peter Jacobsen solgte denne<br />
lund til sin ssn tomrer Dirch Ole<br />
Jacobsen. Han opforte kort tid ef-<br />
Les i ovrigt meget mere om dette ter Kaslruplund som ko og forly-<br />
teater i "Rode Kros Teatcr 1892- stelsessted. Det kunne han gore,<br />
1961" skrevet af Svend Ole Niel- fordi den lokale kromand Hans<br />
sen i 200L<br />
certsens opgav sin bevilling til<br />
Qlzwt
kohold i Kastrup. Begrundelsen<br />
var som der stod i kontrakten<br />
Beboerne af Kastrup, der fo/st<br />
hented kan siges at hyde godt af<br />
mellem Gertser og Jacobsen i Lunden, der er den eneste Lyst-<br />
1890:<br />
skoy paa hele Oen, da Kongelun-<br />
Kastup Kro skulle nedlegges<br />
som grestgiveriforretning og<br />
den ikke er til gj@ngelig udenfot<br />
de 2de Horedveje, der giennem-<br />
v€rthushold. Ha:rs Gertsen fik krydse Skoven".<br />
10.000 k for denne gestus. Her- Kastruplund havde en keglebane,<br />
med blev restauntor Dirch Ja- en danseestrade, llere saloner og<br />
cobsen en konkrment kvit og Ka- en stor festsal. Her blev der opstruplu[d<br />
var nu det storste lbrlyfoll mange dilettantlbreslillinger<br />
stelsessted i Kastup. Desuden:<br />
"Det er et dlmindeligt Onsl.,e hos<br />
med lokale amatorskuespillere.<br />
Kastruplund fik status som en af<br />
Der spiues billad pa Kastuplund, ca | 900. Foto: Cdrl Flensburg<br />
E/e"t/44 d4 ,44. I - ld"q4a <strong>2002</strong>
I)ct koslcdc 18 ore lor en bajcr i<br />
havcn og l5 orc i kiclderstucn. Ll:<br />
tcr hans lrrs dod i 1907 forte hans<br />
mor Kastruplund vidcrc. Nogct af<br />
dct l-orslc. hun gjofdc var xt anskaffe<br />
ct kasseapparat.<br />
'Ijcnernc<br />
villc i iirstc omgang ik<br />
kc brugc dct. men dl dcr \ar invcstcrct<br />
maDgc pengc i dcr. blev dc<br />
tlungel til dct.<br />
Aksel Thciscn (lodt 1908) skrivcr<br />
bl.a. i "Anlagelborn iir 1900 lbrlslllcr''j<br />
En licncr pa Ku.';truplunl ntiske<br />
pd tli ud i huvn her nul firs1,<br />
ninger lil lorsliEr gce.\lu'.<br />
Folo. ( dt l Flensbu! g. I1900<br />
l.orudan lisse Juttaluvnslestc i<br />
Kaslrultlund. a/holLlle"' i saknne<br />
aluhlis.r!titcti! .rlrtrc kut' etulcr.<br />
gode LliIc ll0nl ko rnadi e r og<br />
kdsh'Ltlla\'),cr . 1 I.iulelugana<br />
|dr dcr itllalt txs/Lrllt .lbr br.trn ttg<br />
roks e. .\lin .fLr vtr ntedlcnt uf<br />
''Kurlrul)<br />
Sanglot rning det ur<br />
dc mcsl populi!fo restaLf tioner<br />
og gilslgi\erc pii Amagcr. Iler er<br />
Mngercl! ct fbt<br />
ble\ cl alholdl ulalligc li)rcDings<br />
ballcr'. lastclavnslester,.julctresfeslcr.<br />
lhriliclcstcr. og poliliskc<br />
rnodcr.<br />
flans Valdcrnar Jacobscn (lodt i<br />
1892). r'ar son af Kastnlphlnds<br />
lbrslc c'jcr. Dirch Jacobscn. Hans<br />
\raldcnlar har blandt andct fortall.<br />
ilt der kom nange g&stcr giiendc<br />
hclt fra Sundbr,.<br />
julctre nted firllcsdans<br />
ont lnpcl oia c/iettilgctldc<br />
rdtleling uf (;t)ltcposer" og<br />
chokolutla lir hornana on efiar<br />
nidfutgen. Klokkcn 19 gik liral<br />
lrcnc hicnt med hrnnene. o.q vcl<br />
2l tiden nnt e dc vtksne su op<br />
igcn og.fotlsalle ntad ",hrlcbul '<br />
satn ofir.rt til et /ircmandnrke<br />
\ler - lil d pi lc suld linlcr".<br />
Dctt slttgs santnenktmstet er Iist<br />
helt.firtundct i vora <strong>du</strong>ge.<br />
/1l ut1dp lutloirlsu lor bont vn'<br />
812*aea 4a a, | - i4't44. <strong>2002</strong>
danseundervisningen i<br />
Kqstruplundt sal, der ved sesonens<br />
afslutning endte med el<br />
" lfdansningsbal " og dermedfolgende<br />
opvisning af, hvas ,i h6vde<br />
kEfi i arets lob. At alle modte op i<br />
Jinesle "skrud" og helst med nye<br />
laksko, var en selufolge"<br />
Kastruplund overgik i 20'eme til<br />
et ejeldomsselskab, og stedet<br />
blev fort videre af forpagtere.<br />
Under bes?eftelsen blev Kastruplund<br />
benldet af tyskere. Efter<br />
krigen blev Kastrupluld delvisr<br />
omdannet til en fabrik for elektriske<br />
artikler. Denne fabrik og en<br />
II<br />
nabobygning, der var en husvildebarak,<br />
br@ndte i 1949.<br />
Lokale beboere kan huske, at der<br />
stadig i 1950'erne var restaurant<br />
pA stedet, men i 1961 ovenog<br />
Nordair Kastruplund og byggede<br />
her istedet Dan l-lotel.<br />
Dile ltantforestilling pA Kaitruplund i 1925. Forcstittingen hed<br />
"Pehsionatet". Fro yenstre ses Ulla Hansen (senere St6rup), Nicolaj<br />
Hansen, Inger Andersen, Larc Jensen, Georg Laursen, Edilh Petersen,<br />
lYahlel Grcen og Svend Mankopf-Hansen.<br />
fuutzz da a, | - /44444 <strong>2002</strong>
t2<br />
Hvis <strong>du</strong> har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk<br />
interesse, si henvend dig til:<br />
Lokalhistorisk Samling<br />
Kamillevej 10<br />
2770 Kastrup<br />
.<br />
Trf.32 46 05 45<br />
Abningstider:<br />
Mandag 16.00 - 20.00<br />
Tirsdag 12.00 - 16.00<br />
Fredag 12.00 - 15.00<br />
Lokalhistorisk Samling har desuden udstillinger pi<br />
KastrupgArdssamlingen<br />
"Midt pi Amager" og<br />
"Kastrup GIas"<br />
Abent Tirsdag til sondag<br />
14.00- 17.00<br />
Onsdag tillige<br />
14.00-20.00<br />
f<br />
Plyssen<br />
Amager Strandvej 350:<br />
Permanente og<br />
skiftende udstillin ger<br />
Abent Lordag og sondag<br />
13.00-16.00<br />
dog lukket 1il og mcd den<br />
18. januar <strong>2002</strong>