Østbyens Sogneblad - Vor Frelsers Kirke, Vejle

Nu er hun borte da – hun var saa from
saa god – nu vil de hende rede
en seng i kolden muld – ak! Moder kom
endnu engang og see til os hernede
Kom! Vi vil trykke dig tæt til vor favn
for uden dig er livet tungt at bære
for uden dig er her kun sorg og savn
her er så tomt, her er saa ondt at være!
O stille børn og frænder! – det er nat
men hisset straale skal en morgenrøde
hvor herren har sin stjernetrone sat
der skal vi atter see den kjære døde,
Der synker tid og rum i evighed
utalte væsner og utalte kloder
Der har vor frelser os beredt et sted
hvor gode børn skal skue deres moder.
Den kjære nu hos eder fader boer,
og freden har det blide hjerte fundet,
ønsk hende ei tilbage til vor jord!
her har hun kjæmpet haardt og overvundet
Hist er vort hjem – her er vor prøvestund
jordeliver er en gaade klædt i taage
men løses skal den klart, naar dødens blund
nedsænkes paa de trætte øjelaage.
Og du forklarede modtage nu
den tak, hvormed dig rørte hjerter signe!
O maatte vi sagtmodige som du
paa banen her din vandring efterligne!
thi herren skrev saa læselig en haand
som billedet på spejlets glas sig præger
from som dit aasyn var din blide aand
skjøndt tidt du tømte livets malurtbæger.
Og strængest sandhed tegner paa din grav
her lagdes støvet af et ædelt hjerte,
en øm og kjærlig moders vandringsstav
blev gjemt i muld, og dyb var frænders smerte,
snart stiger vaaren frem af tidens skjød
den vil dig skjønne blomsterkranse binde,
jeg tog en blomst, men ak! Min taare flød
og satte dig et simpelt sanddru minde.
Pastor Peter Ulrik Frederik Schiøtt var præst i Vissenbjerg
på Fyn fra 1835 – 1838 og i samme periode
redaktør af Fynsposten, hvortil han skrev
adskillige digte. Han var en nær ven af St. St. Blicher
og en beundrer af hans forfatterskab. St. St.
Blicher sad i meget trange kår i Spentrup præstegård
med en stor børneflok, og det var Schiøtt
meget om at få startet en subskription af et udvalg
af Blichers forfatterskab, hvilket også lykkedes
ca. 1842. Schiøtts forfatterskab er ikke kendt
af nutiden. Han skrev 75 lyriske små digte, en sørgeprædiken
ved Chr. d. VIII’s død, mange sange
og et par elegier. Han var lige fra sin ungdom politisk
interesseret, han var imod helstaten, arbejdede
ihærdigt for at forbedre skolelærernes arbejdstids
– og lønforhold, ligesom han var en ivrig
fortaler for - og debattør omkring genopbygningen
af Frederiksborg slot. De foranstående
vers fandt jeg i min oldefars søsters dagbog
blandt andre salmer og ligprædikener over forskellige
af min slægts medlemmer.
5