Tips til høst af frø - Hunsballe Frø A/S

Tips til høst af frø
Tabel 1. Hvornår skal der høstes ??
Dage fra
skridning til
blomstring
Blomstringstid
ca. dage
Dage fra
blomstring til
skårlægning
Dage fra
blomstring til
direkte høst
Alm. Rajgræs 15 3-4 33 40 - 45
Alm. rapgræs
Engrapgræs
Flerklonede -
20 Primo juni 20 -
spildsomme
typer(f.eks. Balin og
16 Medio juni 25 -
Lato)
Engrapgræs
Monoklone - ikke
spildsomme typer
16 Medio juni 25 - 33 35 - 40
Engsvingel 15 Medio juni, 3-4 dg. 24 - 29 29 - 34
Hundegræs 21 Medio juni, 8 dg. 25 -
Hvidkløver
Skårlægning senest 28 dg. E.
maksimalt bitræk
23 - 28 -
Rødkløver Ultimo juli 30 - 35 42
Ital. rajgræs 15 Medio juni 30 35 - 40
Rødsvingel 21 Medio juni, 8 dg. 25 33 - 35
Stivbl. svingel 20 Primo juni, 8 dg. 20 - 25 30 - 33
Strandsvingel Medio juni, 3-4 dg. 25 33 - 35
Timothe 19 Fra ultimo juni 35 -
Tabel 2. Kendetegn for græsfrøets modenhedsudvikling
Kernen
Vandindhold i
frøene
Strå Drysning
Grønne umodne frø Mælkeagtig 45-50 % Grønt Ingen
Tidl. grønmoden Voksblød 35-45 % Grønt Ingen
Grønmoden Voksagtig 25-35 % Grønligt Begyndende
Gulmoden Fast 20-25 % Gulligt En del
Fuldmoden Fast/hård u. 20 % Gult/tørt Stor
1

Vigtige krav til høstforberedelse:
• Undgå problemukrudt og forureninger
Foretag fraskæringer af randområder/pletter med ”forureninger”, og høst altid sådanne
områder til sidst, for at undgå unødig forurening!
”Ikke-bekæmpet” spildkorn kan evt. ”høstes” 10-14 dage inden egentlig høst på tør jordbund,
såfremt spildkornet (eller andre uønskede plantearter) står op og frøet er gået passende i
leje. Den høstede vare kan blot snittes, og vil kun sjældent kunne udgøre en reel risiko for
frøets renhed. Fremmed iblanding af uønskede græsser, ukrudtsfrø mv., kan også ske via
maskiner, tørreri og transportsystemer, - husk derfor grundig rengøring af dette , - både før,
under og efter høst!
• Direkte høst eller skårlægning
I princippet kan alle frøafgrøder skårlægges, men forhold som bl.a. frøgræsart, jordens
ensartethed og afgrødens almene lejesædsforhold, vejrlig omkring høst, og ikke mindst
ejendommens tørrerifaciliteter, kan være afgørende for valget: skårlægning eller direkte høst.
Tabel 3. Typisk anvendte høstmetoder i frøafgrøder
Alm. Skive- Selvkørende Direkte høst Skårløfter
slåmaskine slåmaskine skårlægger
Alm. rajgræs X (1) X (1) X XXX
Alm. rapgræs XXX XX
Engrapgræs XXX XXX X (3) X (4) X
Engsvingel XXX XX (2)
Hundegræs XXX
Hvidkløver XXX XXX X
Ital./hybr.
rajgræs
XXX XX (2)
Rødkløver XXX
Rødsvingel X (3) XXX X
Stivbl.
svingel
X XXX X
Strandsvingel XXX XX (2)
Timothe XXX
X Kan anvendes under visse betingelser
XX Mindre anvendt metode, men kan anvendes
XXX Oftest anvendt og meget velegnet
(1) Høst efter kort tids vejring
(2) Afgrøden skal være gået helt i leje
(3) Kun ”hængende” afgrøde med fare for dryssespild i stærk vind
(4) Kan anvendes i korte plænesorter
2

Skårlægning foretrækkes i følgende tilfælde:
Ved spildsomme arter der normalt er stående ved høst, og som har et højt vandindhold når
dryssespild sætter ind (timothe og hundegræs)
Hvor marken er uensartet og/eller delvist stående (engsvingel og strandsvingel, alm. rajgræs,
ital. rajgræs/hybrid rajgræs)
Hvor det er nødvendigt af hensyn til tærskningen (rapgræsserne)
Rapgræsserne, der ofte afmodner meget uens, skårlægges oftest med skiveslåmaskine el.
slåmaskine i dug for at reducere spildet. Ved skiveslåning er der endvidere mulighed for
underskæring af afgrøden i fugtige vejrperioder.
Hvor tørrerikapaciteten vanskeliggør en omgående efterbehandling med beluftning og tørring
Skårlægning af overmodne afgrøder bør foretages i dug
I ustabile vejrperioder kan skårlægning undertiden medføre risiko for at frøet ”tvinges” til en
længere vejringstid, med risiko for spiring i skåret.
Direkte høst foretrækkes i følgende tilfælde:
I afgrøder med ensartet fuld afmodning, hvilket forudsætter, at marken er jævnt gødet,
lejesæden ens hen over marken, så dryssespild minimeres.
Kræver tørrerifaciliteter til omgående beluftning efter tærskning.
Ved direkte høst, er vandprocenten i varen ofte højere, end efter skårlægning, hvorfor
fremkørselshastigheden (kapaciteten) ofte er lavere ved direkte høst.
Renheden er ofte højere ved direkte høst contra skårlagte afgrøder pga. vandindholdet
Ved forekomster af kvik i marken, er risikoen for at disse vil kunne findes i den høstede vare,
mindre ved direkte høst kontra skårlægning, hvor kvikfrøene ”tvangsmodnes”. Specielt i
tidlige arter/sorter, kan man ved en nænsom tærskning reducere indholdet af kvikfrø i varen.
Tidspunkt for skårlægning
Skårlægning skal helst ligge så tæt på balancepunktet mellem tilvækst i umodne frø og et
uundgåeligt dryssespild ved skårlægning. Skårlægges for tidligt, mistes der tilvækst i frøet.
Skårlægges der for sent, øges dryssespildet.
Vandprocenten i frøet, vil på det rette skårlægningstidspunkt, være omkring 30-40 % i normalt
høstvejr (højest i spildsomme arter). Frøene vil da være voksagtige og en mindre del af frøene vil
være løstsiddende, så der sker et mindre spild ved færdsel i marken. Marken ændrer på dette
tidspunkt farvekarakter, afhængig af art (se tabel 4).
3

Typiske kendetegn ved modenhed
For de enkelte frøarter er der særlige kendetegn til bestemmelse af skårlægnings- og
høsttidspunktet. Dette tidspunkt er dog udover arten, stærkt afhængig af sort, jordbundsforhold,
klima, gødningsforhold mv. og kan derfor variere.
Tabel 4. Modning og høsttidspunkt
Alm.
rajgræs
Alm.
rapgræs
Engrapgræs
Modner typisk Kendetegn ved modning
Høst
20/7 – 15/8
Stor sorts-
variation
Skårlægning
Skårlægning
ca. 1/7
Skårlægning
1/7 – 10/7
Engsvingel Skårlægning
8/7 - 15/7
Direkte høst
15/7 - 20/7
Hvidkløver Skårlægning
5/7 - 12/7
Ital./hybr.
rajgræs
Rødkløver Høst
ca. 1/9
Alm. rajgræs modner ret uens, men er ikke særlig spildsom hvis
afgrøden er gået ensartet i leje. Såfremt marken er gået ensartet i
leje bør direkte høst ikke påbegyndes for tidligt, da tilvæksten i
frøene er relativ høj i de sidste dage inden høst. Modningen
kendetegnes ved at frøene løsner sig, og let falder af ved et slag i
hånden eller ved færdsel i marken. Det afslåede frø har en
voksagtig konsistens. Flere sorter (især sildige) har på dette
tidspunkt endnu et noget grønligt skær i strået.
Eventuel skårlægning foretages i tvemodne marker, f.eks. med
skiftende bonitet (+/- lejesæd), når frøene er voksagtige, og inden
nævneværdig dryssespild begynder. Vejringstiden på skår er 3-7
dage.
Afgrøden får et rødviolet skær, og en del af frøene sidder løse. I
kraftige marker kan modningen være noget uens, så de nederste
toppe bevarer en grønlig farve til trods for at frøet er modent. Ved
modenhed er kernen fast og voksagtig. Er ret spildsom ved
overmodenhed. Vejringstiden på skår er 10-14 dage
Afgrøden får et gulligt til gulbrunt skær. Frøene i toppen falder af
ved et let slag i hånden. Er ikke særlig spildsom. I kraftige marker
vil de nedre frøtoppe blive forhalet i modenhedsudviklingen når
skårlægningen finder sted. Vejringstid på skår er 10-14 dage
Skårlægning: Frøene begynder at drysse ved et let slag i hånden
eller ved færdsel i marken. Kernen får en voksagtig konsistens,
selvom strået endnu er grønligt (grønmoden). Vejringstid på skår
er 4-8 dage. Høst hellere to dage for tidligt end for sent, da
engsvingel er meget spildsom ! Direkte høst:: ca. 5-7 dage efter
skårlægningstidspunktet. Er meget spildsom, hvorfor afgrøden bør
være gået ensartet i leje ved direkte høst. En let/kraftig vind kan
medføre stort dryssespild, hvis afgrøden ”rejser sig”.
Fra fuld blomstring/bestøvning til modenhed går der 21-28 dage.
Skårlægningstidspunktet er senest 28 dage efter maksimalt bitræk
(-noter derfor altid dato`en). Vejringstid på skår er ca. 5-8 dage.
Ved høst bliver hovederne brune. Af de enkelte frøstilke i hovedet
skal min. 25 % af dem være brune (-gerne halvdelen), og frøene
skal være grøngule til gule. Skårlæg om muligt i en stabil
vejrperiode, så en hurtig nedvisning kan opnås.
15/7 - 25/7 Kernen skal være fast og voksagtig. Vandprocenten vil ofte være
høj (omkring 30-35 %). Et vist dryssespild må accepteres. Noget
spildsom, hvorfor tvemodne marker bør skårlægges. Vejringstid
på skår er 3-7 dage.
Rødkløver blomstrer over en lang periode fra midten af juli. Fra
dette tidspunkt går ca. 5-6 uger til direkte høst efter forudgående
nedvisning med f.eks. 3,0 l Basta i 400 l vand/ha. Modningen
kendetegnes ved at hovederne bliver mørkebrune, og frøene får et
gult til violet skær ca. 8-12 dage efter nedvisningen.
4

Tabel 4 Modner typisk Kendetegn ved modning
Stivbladet
svingel
Strandsvingel
5/7 - 12/7 Høstes normalt direkte. Er høstmodent når marken får et gulbrunt
skær, frøene bliver faste, og vandindholdet vil ofte være under 20
%. Rødsvingel er normalt ikke særlig spildsom, men kan dog
blæse af på udsatte arealer i opretstående afgrøder. Ved for tidlig
høst kan rentærskning og adskillelse på rystere være vanskeligt.
Forudgående skårlægning kan anvendes hvor tørrerifaciliteterne
ikke tillader en nedkøling/tørring umiddelbart efter tærskning. En
del af frøene vil på skårlægningstidspunktet falde af ved et let slag
med toppen i hånden eller ved færdsel i marken. Undgå tykke
Skårlægning
8/7 - 12/7
Direkte høst
12/7 - 17/7
skårlægningsskår for at fremme vejringen som tager 8-12 dage.
Blomstrer midt i juni, og er moden ca. 4 uger efter. Er meget
spildsom ved høst, hvorfor uensartede og stående afgrøder bør
skårlægges. Vejringstid på skår er 3-6 dage)
Modningen kendetegnes ved at frøene begynder at drysse af ved
et let slag i hånden eller ved færdsel i marken. Frøhviden får en
voksagtig konsistens, selvom strået endnu er grønligt
(grønmoden).
Lidt senere i gulmodenhedsstadiet øges risikoen for dryssespild,
pga. faren for at afgrøden ”rejser sig” , og at vinden eller slagregn
kan piske frøene af. Direkte tærskning er derfor mest velegnet i
ensartede og liggende afgrøder.
Timothe 25/7 - 1/8 Skårlægningstidspunktet er ca. 5 uger efter blomstring. Marken får
da et brunligt udseende, den enkelte dusk bliver gråbrun, og i ca.
halvdelen af duskene sidder frøene i den øverste ½-1 cm af
dusken løse eller er faldet af. Ved fuldmodenhed sidder frøene
meget løse. Vejringstid på skår er min. 14 dage. Direkte tærskning
frarådes, men kan undertiden anvendes i overmodne afgrøder,
men med risiko for beskadigelse af de umodne frø, samt med
højere vandprocent.
Det korrekte høsttidspunkt er, når frøspildet er lige så stort som tilvæksten !
Tabel 5. Omtrentlige vandprocenter ved direkte høst, rumvægte til
bestemmelse af rensesvind og gennemsnitligt rensesvind.
”Typisk vandprocent” Råvarevægt Råvarevægt Gns.
ved direkte høst kg/10 ltr. kg/12 ltr. rensesvind
Alm. rajgræs 20 - 25% 3,00 3,6 19 %
Alm. rapgræs 1,50 1,8 44 %
Engrapgræs 15 – 20% 2,00 2,4 26 %
Engsvingel 25 – 30% 2,75 3,3 21 %
Hundegræs 2,25 2,7 22 %
Hvidkløver 4,50 5,4 29 %
Ital./hybr. rajgr. 25 – 35% 3,00 3,6 15 %
Rødkløver 5,00 6,0 18 %
Rødsvingel 15 - 18% 1,90 2,28 19 %
Stivbl. svingel 1,75 2,1 19 %
Strandsvingel 25 30% 2,50 3,0 30 %
Timothe 4,00 4,8 24 %
5

Kommentarer til tabel 5:
Ikke alene vand- og rensesvindsprocenterne varierer naturligvis, men også rumvægten varierer efter
sort og vækstforhold i den enkelte art, og skal således tages som et fingerpeg om renvaren. Ved
”stort” indhold af tunge urenheder som f.eks. jord (muldvarpeskud), korn, afskallede frø og enårig
rapgræs bliver rumvægten højere. Er rumvægten for lav, er der sandsynligvis for mange avner, og
andet skidt i, og undersoldet lukkes evt. lidt!
Husk på, at det lønner sig at levere en ”ren” råvare. Frøfirmaets renseomkostninger pr. time øges
med stigende antal urenheder i råvaren. Jo mere renstrået og ensartet en afgrøde er, jo højere
renhed kan nås uden spild til følge i høst! Eksempelvis vil store bundgræs alt andet lige, medføre
større rensesvind!
Tabel. 6. Retningsgivende grundindstillinger af mejetærskeren
Tærskeværk Renseri
Broafstand i
mm for - bag
Cylinder
omdr./ min.
Blænde
plader
mm *
Emtesold
lamelåbning
(øverste
sold)
Kornsold
lamelåbning
mm *
(nederste
sold)
Øverste
vindleder luft
på sold
Nederste
vindleder luft
på sold
Alm. rajgræs 14 - 7 800 - 1000 10 5 X X X X
Alm. rapgræs 10 - 3 1000 - 1100 0-1 12 6 X X X
Engrapgræs 10 - 3 1000 - 1100 0-1 12 6 X X X
Engsvingel 12 - 6 800 - 1000 8 5 X X X X
Hundegræs 12 - 4 900 - 1000 11 5 X X X
Hvidkløver 8 - 3 1000 - 1100 2 10 2 X X X X
Ital./hybr.
rajgr.
14 - 7 800 - 1000 10 5 X X X
Rødkløver 10 - 4 1000 - 1100 2 10 3 X X X X
Rødsvingel 12 - 5 900 - 1000 10 6 X X X
Stivbl.
svingel
12 - 5 900 - 1000 10 6 X X X
Strandsvingel 12 - 6 800 - 1000 8 5 X X X X
Timothe 15 - 6 700 - 800 12 4 X X X
*) Når lamelsoldene er helt lukkede, er der en oftest åbning under lamelfingrene på ca. 5 mm.
for
midt
bag
for
midt
Bag
mindst
lille
Luftmængde
moderat
6
Stor

Affaldsfraktionerne ved rensning på frølageret kan opdeles i:
Skumsold: primært halm- og strådele
Rensesold: primært topskud og små stængeldele
Luft: primært avner, snuller og andre lette bestanddele
Bundsold: sand, små ukr.frø (primært enårig rapgræs og andre støvlignende partikler)
Pinde-triør: Strådele og kvik med stak
Ukr.-triør: primært enårig rapgræs og andet småukrudt samt afskallede græskerner.
Luftmængden kan avleren selv regulere
For alm .rajgræs’ vedkommende vejer avnerne max. 100 kg /m 3 , hvor renvaren i rajgræs typisk vejer
325-375 kg/m 3 . Der er således stor vægtforskel på avner og kerner, hvoraf man hurtigt kan
konkludere, at der kan og skal tilsættes meget luft på soldene for at opnå en rimelig ren vare.
Husk straks efter tærskning:
- at få frøet kølet ned (2-3 dage) og senere tørret ned !
Normer for vandindhold iflg. kontraktbetingelserne:
Græsfrø: maks. 13%
Kløverfrø: maks. 12%
- husk på, at nedtørret frø kan ”slå sig”, ligesom det er velkendt for kornafgrøderne. Tør derfor varen
1 - 1,5 % længere ned end angivet.
Efter endt tørring og nedkøling, bør blæserhjulet om muligt bremses/aflukkes, så det ikke trækker
unødig fugtig luft med ind i lagervaren, og hæver vandindholdet igen!
Egenkontrol af vand-indhold i frøvaren (”Ovn-prøven”)
En simpel, men rimelig sikker metode til at kontrollere vandprocenten i råvaren er følgende:
Udtag en repræsentativ prøve på 1.000 g (afvejes nøjagtigt). Frøet hældes i en stanniolbakke og
sættes i en forvarmet ovn (120-130 oC) i en time. Prøven sættes til afkøling i 30 min. under
tætsluttende låg. Prøven vejes herefter igen og vandprocenten kan udregnes:
Eks. Indvejet vægt: 1.000 g
Vægt efter tørring: 875 g
1.000 gr.– 875 gr. = 125 g
125 x 100 = 12,5%
1.000 gr.
Husk dog på, at det altid er prøven ved levering/afhentning, der er gældende!
7

Firmakontrol af vand-indhold i frøvaren:
Ønsker man vandprocenten kontrolleret hos firmaet inden levering, er det naturligvis vigtigt,
at røven også her er repræsentativ. Husk dog på, at det også altid er vandprøven udtaget
ved modtagelse, som er gældende.
Udtag f.eks. prøven 10-20 forskellige steder i lageret (i alle dybder), - bland prøven godt og
udtag ca. 20-25 gr. (svarer ca. til en håndfuld !). Fyld prøven i en plastpose, -tape denne til,
så fordampning undgås, og send den til Hunsballe Frø:
Tabel 7.. Nødvendigt tørreri-areal
Lagtykkelse, cm 140 80 120 80 Gns. vægt
Vand % v. indlægning Under 20 20-30 Over 30
Frøart Gns.
råvare
kg/ha
m 3 /ha m 3 /ha m 3 /ha m 3 /ha kg/ m 3
Rødkløver 800 2,0 500
Hvidkløver 700 1,9 450
Timothe 1500 2,9 350
Alm. rajgræs 2100 5,0 5,8 8,8 300
Ital/hybr. rajgræs 2400 5,7 6,7 10,0 300
Hundegræs 1400 5,0 5,8 8,8 200
Engsvingel 1500 4,3 5,0 7,5 250
Strandsvingel 1500 4,3 5,0 7,5 250
Rød-/stivbl. svingel 1500 6,1 7,1 10,7 175
Alm. rapgræs 1600 7,6 8,9 150
Engrapgræs 1600 5,7 6,7 200
Luftmængde:
Til arter som rødsvingel, stivbladet svingel og engrapgræs kræves der minimum 12-1400 m 3 luft pr.
time pr. ton frø, da der normalt høstes med vandindhold under 20%.
Til rajgræsser, engsvingel og strandsvingel kræves minimum 15-1700 m 3 luft pr. time pr. ton frø.
Luftgennemstrømningen (lufthastigheden) i frøpartiet bør være ca. 0,1 m/sekund.
Eks. på beregning af tørreareal og luftmængde i rajgræs:
Kvantum: 10 tons
Vægtfylde: ca. 300 kg/m 3
Lagtykkelse: 1,0 m
Nødvendigt tørreareal: 10.000 kg
300 x 1,0 = 33 m 2
Luftmængde: 10 x 1.500 m 3 /t = 15.000 m 3 /t
Luftmængde pr. m 2 : 15.000
33 = 450 m 3 /t
Lufthastighed: 450 m 3
3600 sek. = 0,13 m/sek.
8