05.09.2013 Views

Magasin 45 - Kino.dk

Magasin 45 - Kino.dk

Magasin 45 - Kino.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

OVERSETE FAVORITFILM #2

D en

valgt af MIchAEL NOER

amerikanske film ’Freaks’ fra 1932 er noget

meget specielt for mig, men ikke desto

mindre en overset perle, som jeg vil anbefale til enhver.

Den er instrueret af Tod Browning, som havde

overrasket med sin Dracula-film året forinden (i

øvrigt også en seværdig film), men i 1932 slap han

altså ’Freaks’ ud på de amerikanske biograflærreder

til stor fortrydelse for både publikum og anmeldere.

’Freaks’, som foregår i et omrejsende cirkus, er

en mellemting mellem gys, soap og dokumentar.

På det ydre plan er det en kærlighedsintrige med

lilleputten Hans, den smukke trapezkunstner Cleopatra

og truppens stærke mand, Hercules. Men

det er også en historie om respekt og accept af det

unormale, om de gode men vanskabte væsener, der

er med til at redde Hans fra at blive snydt og forrådt

af den kvinde, som han tror, elsker ham.

Men når jeg ser filmen i dag, så er ’Freaks’ mere

frisk, mere nutidig i sit sort-hvide udtryk end mange

af de film, der er udkommet siden. Den er helt

unik i sit eget udtryk og i det faktum, at den kun kan

fungere som film og hverken som opera, syngespil,

teater eller nogen anden kunstnerisk form. Den er

som helstøbt til filmmediet, fordi den tager virkeligheden

alvorlig, og det lader os betragte disse

fremmede eksistenser, ”freaks”, som virkelige fænomener,

og hverken som dukker eller computeranimerede

væsener. Freaks’ene i filmen blev faktisk

spillet af virkelige freaks, det vil sige nogen af disse

vanskabninger, som blev vist frem til skræk og rædsel

for publikum på amerikanske markedspladser.

Michael Noer (f. 1978) er en dansk filminstruktør, der denne måned er aktuel

med ’Nordvest’. Han har tidligere instrueret dokumentarfilmen ’De vilde hjerter’

(2008) og fængselsfilmen ’R’ (2010) - sidstnævnte sammen med Tobias Lindholm.

FREAkS

(1932)

Filmens instruktør, Tod Browning, havde en fortid

med omrejsende cirkustrupper og brugte sit kendskab

til miljøet og karaktererne som arena og medvirkende.

Han var på mange måder foregangsmand

for at blande fiktionen og autenticiteten i sine filmiske

fortællinger, det er et greb, som er meget

interessant. Men først og fremmest bøjer jeg mig i

støvet over de små og store skuespilleres mod, over

Tod Brownings vilje til at gennemføre et sådan projekt,

og for filmens skønhed i al dens gru. ’Freaks’ er

en film, der indeholder billeder og scener, som har

brændt sig ind i min nethinde - en film der får mig til

at ville klappe med, når freaksene råber ”We acccept

you, one of us”… Grænserne mellem det gode og det

onde udviskes i dette mesterværk, som i min optik

trækker en klar linje op til den dokumentariske nerve,

som jeg selv forsøger at putte i mine egne film.

’Freaks’ vil for altid stå som en bekræftelse på

filmmediets unikke evne til at forføre, chokere og

genkalde billeder fra vores underbevidsthed. Tod

Browning lykkes til fulde ved netop at lave en film,

der minder om et mareridt, men som er uløseligt

forankret i virkeligheden - et uforglemmeligt mesterværk,

enhver bør se (næsten enhver ;-)).

INSTRUkTøR Tod Browning

SkUESPILLERE

Wallace Ford, Leila Hyams,

Olga Baclanova

PRODUkTIONSSELSkAb:

MGM

KINO.DK // APRIL 2013

Oversete favoritfilm

49

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!