Fanfare 2013 - VALBY MUSIKKORPS

More documents

Recommendations

Info

MUSIKANT GARTNERGADE ÅRGANG 1961… af Kommandør Carl Lydholm Rauma blev grundlagt i 1442 og byens gamle del, hvor der er den største samling i Norden af bygninger konstrueret af træ (optaget i 1991 på UNESCOs Verdens Arvs liste), er spændende og en fryd for øjet. Pelastusarmeens (Frelsens Hærs) bygning er ingen undtagelse. I hele sin konstruktion og anvendelse ”ånder” den af klassisk frikirkelighed. Livet i korpset var på ingen måde museums agtig i de år vi havde ansvaret for Finland. Der var noget for alle aldersklasser, og ikke mindst arbejdet blandt børn og unge var genstand for megen opmærksomhed. På et enkelt område var den gennemsnitlige alder markant og det var hornmusikkorpset. Det spillede ved specielle anledninger, som når landslederne kom på besøg, og de udbad sig numrene på de sange der skulle synges, helst 6 uger i forvejen, og så blev der afholdt musikøvelser! Alle fem musikanter, uanset om man i almindelighed nærmede sig de 80 år – med en enkelt undtagelse – mødte op og spillede med stor lyst. Når det nu skulle være, så var mødets fem sange ikke nok, og gamle marcher og melodier der kunne spilles før, under og efter mødet, blev genopfrisket. Jeg stakkels ”forhenværende musikant” blev indskrevet i fælleskabet, overladt en cornet og diverse noder, hvorefter møderne blev beriget – mere højt end tydeligt – af vi frelsesmusikanters medvirken. (Rustavi) er en by i det østlige Georgien omkring 40 kilometer fra landets hovedstad Tblisi. Rustavi blev grundlagt i det 1. århundrede, og den lå ved Silkevejen, der forbandt Europa med Asien. Byen blev ødelagt af Mongolerne. De sovjetiske myndigheder genetablerede den i 1948, da den skulle bruges til at forarbejde jernmalm fra Aserbajdsjan. Kort tid før vi påbegyndte vort ansvar i den del af verden, var Frelsens Hær kommet til Georgien. Det var stadigvæk pionertid, og mange forstod ikke, hvad Frelsens Hær var og ville. Et omfattende humanitært arbejde med fornødenheder til titusinder af mennesker i områder med politisk og militær uro, udført af godt et hundrede soldater og officerer, skabte mange forbindelser, der langsomt fik folk og myndigheder til at se mere venligt på ”Khsnis Armias” tilstedeværelse. 10 10 Når vi rejste til Tblisi fra Moskva foretog flyet nogle underlige og voldsomme sving, der tydeligvis ikke var på ret kurs mod hovedstaden, hvor vi skulle lande. Lidt efter lidt fandt vi ud af, at det var for ikke at komme indenfor rækkevide af eventuel ”fjendtlig ild” fra Tjetjenien. Gidseltagning var ikke ualmindelig i de år. Vi var os personligt faren bevidst, men når Frelsens Hærs general kom på besøg, så var det med præsidentens sikkerhedsvagter tilstede hele tiden og alle vegne …også på møderne…også fremme ved bodsbænken! Frelsens Hær havde ”åbnet ilden” i Rustavi og holdt til i et gammelt hus, der slet ikke kunne rumme alle de, der ønskede at komme til møderne, eller de der ønskede at blive personlige kristne og soldater. Det blev derfor vor lod at arbejde med at få etableret en større bygning. Det gamle hus havde en stor baghave med vindruer, paradisæbler og mange andre eksotiske frugter. Georgien division i USA gav penge, så en ny korpsbygning kunne opføres i Georgien ved Sortehavet, og med stor festivitas blev den åbnet i Rustavi på en dag, hvor selv den nye bygning, der dog kunne rumme over 200, ikke var stor nok til de mange der ønskede at deltage. Vi vidste, at der var nogle få af soldaterne, der forsøgte sig med hornmusik. Hvad jeg ikke vidste var, at det var planlagt at jeg og Adam Morales, en officer fra USA, skulle blive ved med at spille Fremad Guds Soldater, indtil alle var kommet ind i salen efter vi havde klippet snoren. Midt under ceremonien fik jeg stukket en Cornett i hånden og Adam og jeg spillede så melodien som duet……20 eller 30 gange!! Jeg kunne tilføje ”musikant oplevelser” fra England, Mexico, Zambia, Philippinerne, Peru, Estland, Finland, Færøerne, Rusland, Island, Kenya, Moldavien , Norge, etc. Og så er jeg tilbage i fællesskabet i Valby musikkorps, efter i mange år kun at have været medvirkende her og der med års mellemrum. Det har ind i mellem været mærkværdige lyde der kom ud af instrumentet, men at være frelsesmusikant er en del af min verdens arv og Valby korps er mit åndelige hjem.
FAVORIT HORNMUSIKSTYKKE af Marcus Silfverberg At vælge et favorit hornmusik stykke er svært, for der er så mange der betyder meget for mig. Jeg kunne nævne marchen ”The Invincible Army” af Erik Leidzen, ”They shall come from the East” af Kevin Larsson, men også mere alvorlige stykker som fx Niels Silfverbergs arrangement af ”Her under korset” og ”The Present Age” af Leslie Condon. Et, for mig, helt specielt stykke er ”Celebration”. Et stykke musik som blev skrevet i anledning af The International Staff Bands 75 årige jubilæum. Det blev brugt som afslutningsstykke ved fejringen af The International Staff Bands 120 års jubilæum, spillet (og sunget) af de 8 staff bands, med et kæmpe Blod og Ild flag som baggrund. Stykket bygger på koret: ”We’ll keep the old flag flying, flying round the world; We’ll keep the old flag flying In every land unfurled; We’ll keep the old flag flying, Flying round the world, Keep the old flag flying, flying round the world”. Et hornmusikstykke som både kan give mig kuldegysninger når jeg ser DVD’en fra ISB120 eller jeg selv har spillet det. Det giver mig en oplevelse af: one Army, one Mission, one Message. FAVORIT BESKÆFTIGELSE I FRITIDEN Det er helt klart hornmusik. Hornmusik fylder meget i min hverdag. Jeg hører det hver dag og min musikafspiller er fyldt med det. Hornmusik gør mig glad. Det kan være på grund af den sammenhæng man en gang har hørt det i, det kan være teksten i stykket men i den grad også de melodier som bliver brugt. Hornmusik skal ikke bare være noget som jeg lytter til, men jeg skal også være en del af det. Det medvirkede til at jeg har taget et dirigentkursus hvor man bl.a. lærer noget om hvordan musikken er sat sammen og sidste år købte jeg min egen Besson Prestige cornet. I dette år 2012 har så sandeligt været i hornmusikkens tegn for mig. Jeg spiller i Valby Musikkorps, jeg har spillet sammen med vore venner i Templet, jeg spiller nu med i German Staff Band og jeg har i december måned været i svensk tv hvor jeg spillede sammen med 3 fra Göteborg og min far. Vi spillede sammen til en svensk sanggruppe og nummeret var til fordel for Frelsens Hær. Så masse af muligheder for mig for at gøre det der betyder mest for mig at beskæftige sig med: HORNMUSIK 11 11 … og sang og musik i 125 år af Erik Silfverberg I tidligere jubilæumsbøger har Frelsens Hærs sang og musik kun været omtalt fragmentarisk, så jeg blev meget glad og beæret, da jeg for et par år siden blev anmodet om at skrive et kapitel i jubilæumsbogen ”Suppe, sæbe, frelse i 125 år” netop om vor sang og musik. Jeg er naturligvis interesseret i vor historie ud fra et samlet perspektiv. Det er jo lærerigt at læse om generaler, kommandører og andre betydnings-fulde personer, og det er godt at lære om baggrunden for vor teologi, vort sociale engagement, vor struktur, vort missionsarbejde og mange andre ting. Men for mig har det især været sang og musik, der har været indbegrebet af Frelsens Hær. Da jeg var dreng, var min mor strenge-musik-leder. Hun havde altid sin guitar med hjemme, og vi sang ofte Hærens sange. På et tidspunkt fik jeg foræret et eksemplar af den engelske Tune Book, og jeg fandt det langt mere interessant at spille fra den, end at øve mig på Für Elise. Men også mine musikledere fik en stor betydning for mig. Jeg husker tydeligt Børge Nielsen, Sigvald Jensen, Henning Schou Larsen og Bendt Bendtsen – ikke bare fordi de lærte mig at spille og at være frelsesmusikant – men for deres vidnesbyrd i ord og praksis. Jeg står i gæld til dem, men også til mange andre, som jeg lærte at kende på landslejre og stævner: Henry Kragh Jensen, Carl Erik Schou Larsen, Stanley Hansen, William Storgaard, Henry Pedersen. De er alle – og mange flere – omtalt i mit kapitel. For mig var de – hver på deres måde – rollemodeller og gode venner. Og så kan jeg jo ikke lade være med at nævne de ”store kanoner”, som har besøgt lille Danmark og bragt inspiration til mig og mange andre: Bramwell Coles, Erik Leidzén, Emil Søderstrøm, Joy Webb og mange flere. Starten på mit skriveri bestod i at låne alle gamle Krigsraab med hjem og blade dem igennem. Hvilken inspirerende læsning! Historierne om vort Stabsmusikkorps var især spændende, og det var vældig underholdende og lærerigt at kunne drøfte det med Niels, der samtidigt skrev på sin bog ”Fighting for the Lord” om netop Stabsmusikkorpsets historie. Mange stabsmusikanter blev betydningsfulde ledere både her i landet og i den internationale Frelsens Hær,
Page 1 and 2: Januar 2013 1 Kommandør Carl Lydho
Page 3 and 4: Over Valby Bakke…. af Carl Olsson
Page 5 and 6: Valby Hornmusikkorps Regnskab af La
Page 7 and 8: O, Boundless Salvation af Jens Scho
Page 9: Frelsens Hær har uddelt over 700.0
Page 13 and 14: Valby musikkorps - repertoire i 201
Page 15 and 16: 15 15

Fanfare 2013 - VALBY MUSIKKORPS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?