Gasteknik nr. 5, november 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 5 • 2011 

Forgasning af biomasse 

bevarer vigtige næringsstoffer

energi 

I FOrANDrING 

Vi finder ny energi 

DONG Energy’s vision er at levere ren og stabil 

energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen 

er en stærk kompetence i udvikling og etablering 

af nye produktionsanlæg inden for offshore 

vind, naturgas og olie. 

DONG Energy har været med i efterforskning 

efter, og produktion af, olie og naturgas i mere 

end 25 år, og vi har en voksende portefølje på 

omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk 

placeret i Nordsøen, i Norskehavet, 

i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet 

samt ved Færøerne og Grønland. 

Naturgasproduktionen indgår i vores samlede 

naturgasportefølje. DONG Energy har som mål 

www.dongenergy.com 

at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas 

skal komme fra egen produktion. 

DONG Energy er verdens førende aktør inden 

for offshore vindenergi med store projekter især 

i Danmark og Storbritannien. 

Vores næste store projekt i Danmark er Anholt 

Havmøllepark. Parken vil, når den står færdig i 

2013, have en samlet kapacitet på 400 MW. 

At finde energien kræver de rigtige kompetencer 

og den nødvendige handlekraft – og 

hos DONG Energy har vi begge dele. 

DONG Energy er en af Nordeuropas 

førende energikoncerner med hovedsæde 

i Danmark. Vores forretning er baseret 

på at fremskaffe, producere, distribuere 

og handle energi og tilknyttede produkter 

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 

6.000 medarbejdere og omsatte for 55 

mia kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere 

information, se dongenergy.com.

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 5 

november 2011 • 100. årgang 

3 

4 

5 

6 

10 

12 

14 

16 

17 

18 

20 

22 

24 

27 

28 

30 

Leder: Gas4ever 

HMN køber gas fra 

Mærsk-selskab 

EUDP-ansøgninger 

for 1,3 mia. kr. 

Succesfuld udvikling 

af biomasseforgasser 

Danmarks første 

gasvarmepumpe 

Gasvarmepumper til 

LPG erstatter oliefyr 

Klar til mikrokraftvarme 

med naturgas 

Ny regering satser 

massivt på klima 

Topsoe øger produktion 

af brændselsceller 

Lysende fremtid 

for VE-gasser? 

Den første bionaturgas 

nu i gasnettet 

Gas fra Tyskland - 

et år efter 

Det globale netværk 

for gasteknologi 

O 2 til indregulering 

af gasbrændere 

Kosan Gas overtager 

Shell Gas 

Rapport fra et IGU 

Rådsmøde 

Forsidefoto: DONG Energy har på 

Asnæsværket idriftsat en 6 MW 

lavtemperatur biomasseforgasser, 

der omdanner halm til biogas. 

Gas4ever 

L e d e r 

Er brugernavnet til Internationalt Gas Unions hjemmeside www.igu.org 

(Koden er 2012KL). Her kan I altid finde mange nyttige oplysninger om 

alt og alle i gasverdenen. 

Brugernavnet viser tydeligt den nye selvbevidsthed og optimisme, som 

er internationalt i gassektoren på det tidspunkt, hvor vi gør klar til at 

fejre vores forenings 100-års-jubilæum med et brag af et årsmøde, hvor 

koryfæer fra ind- og udland vil kigge på gassen i fortid og fremtid. 

Det Internationale Energi Agentur taler om gas til mere end 250 års 

forbrug, og på IGU rådsmøde i Dubrovnik i begyndelsen af oktober konkluderede 

Greenpeace, at ..” natural gas …ideal partner on the way to a 

renewable energy system” og havde fortsat naturgas med i roadmap for 

energimix i 2050. 

Det bliver spændende at høre, hvordan den nye regering vil opnå målet 

om at være fuldstændigt uden fossile brændsler i 2050. Danmark holder 

fanen højt, men umiddelbart skal der en meget stærk ”TRO” til, hvis 

den afledte industrielle vækst skal kompensere for tabet i konkurrenceevne 

ved, at vore borgere og erhverv betaler meget mere for energien 

end alle andre. Vi skulle jo nødig lave en ”græsk” løsning, hvor vi jublende 

over, hvor gode vi er, gør Danmark bankerot. 

Det er ikke et spørgsmål om Vedvarende Energi eller naturgas. Det er et 

både og. Gassen er på både kort og lang sigt den ideelle partner for et 

energisystem, som i stigende omfang rummer VE-baseret el. Gas er der 

nok af til konkurrencedygtige priser, og gassen er fleksibel, infrastrukturen 

er på plads, og kan udnyttes til biogas og med tiden også til energigasser, 

der er produceret med overskydende vindkraft. 

Men der er en lang og dyr vej foran os. Selvom man skulle finde ud af 

at producere energigasser af vindkraft-el helt uden energitab og uden 

omkostninger, så taler vi jo om, at det er vindkraft til en pris af 1,05 kr. 

pr. kWh, svarende til en energigas, der koster 11,55 kr. pr. m3 , som skal 

konkurrere med en naturgas, som koster 2,50 kr. pr m3 . Det er samtidig 

med, at vindkraftstrømmen til 1,05 kr. erstatter strøm fra et gasdrevet 

kraftvarmeværk til 35 øre pr kWh. 

Skidt. Det er jo de andre, der betaler. Men problemet er, at vi er alle de 

andre. Vi skal passe på, at vore Gode Viljer ikke bliver solidt plantet i 

Varm Luft. 

Og så kan det jo være, at vi alligevel ender med Gas4ever. Mere på Nyborg 

Strand – jeg håber vi ses. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Af Ole Albæk Pedersen, 

formand for Dansk Gas Forening 

Gasteknik nr. 5 • 2011 

3

K o r t n y t 

Radikale afviser salg af DONG 

En børsnotering af DONG Energy er 

udskudt på ubestemt tid, efter at Det 

Radikale Venstre ifølge Jyllands-Posten 

nu har skiftet mening. I 2004 indgik 

regeringspartiet ellers en aftale med 

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti 

om et snarligt salg af en del af 

statens aktier i DONG på Fondsbørsen. 

Staten ejer ca. 75 % af aktierne i DONG, 

og aftalen fra 2004 lagde op til at sælge 

ud af aktierne så staten stod tilbage 

med 51 % af aktierne, og således stadigt 

kunne sidde på aktiemajoriteten. 

Salget blev udskudt på grund af 

finanskrisen og ingen kender i dag værdien 

af DONG Energy. Men salget ville 

formentligt indbringe staten milliarder. 

Energitilsynet er flyttet 

Sekretariatet for Energitilsynet er fra 

den 26. september 2011 flyttet til 

Valby. Den nye adresse er Carl Jacobsens 

Vej 35, 2500 Valby. 

Mærsk har frasolgt LNG-tankskibe 

Mærsk-koncernen frasolgt sin LNG-division 

til Teekay og Marubeni, oplyser 

rederiet i en meddelelse. 

Handelen løber op i 1402 mio. dollar, 

eller 7,6 mia. kr., på gælds- og kontantfri 

basis. Frasalget er sket, fordi Mærsk 

som koncern ikke længere ønsker at 

drive sejlads med LNG-skibe, der transporterer 

flydende naturgas. 

- Maersk LNG har ikke i sig selv den 

nødvendige størrelse til at have en væsentlig 

effekt på den samlede udvikling 

i industrien. Og da Maersk LNG ikke er 

blandt kerneområderne, hvor Gruppen 

ønsker at investere, er konklusionen, at 

Maersk LNG vil have godt af et andet 

ejerskab, lyder rederiets begrundelse. 

Olieboring i Sønderjylland 

Nordsøfonden og det statsejede polske 

energiselskab PGNiG indleder her i november 

en olieboring i Sønderjylland. 

Flere års seismiske analyser indikerer, 

at undergrunden kan gemme op til fire 

mio. ton olie og knap én mia. m 3 gas. 

»Overslaget er behæftet med betydelig 

usikkerhed, men forventningen er, at 

vi finder olie og gas,« siger direktør i 

Nordsøfonden Peter Helmer Steen. Den 

statslige fond ejer 20 % af licensen 

Det vil tage en måned at bore ned til 

knap tre kilometers planlagte dybde. 

4 Gasteknik nr. 5 • 2011 

Mærsk indgår gasaftale med HMN 

Mærsk Olie og Gas’ handelsselskab 

MIGMAS har indgået aftale 

om at levere en stor mængde 

naturgas til HMN Gashandel A/S 

i løbet af de næste par år. 

Mærsk Olie og Gas etablerede 

MIGMAS sidste år med henblik 

på salg af gas direkte til engrosmarkedet. 

“Aftalen med HMN er endnu 

et skridt på vejen mod øget konkurrence 

og bedre adgang til det 

danske engrosmarked fra Nordsøen. 

Aftalen med HMN viser 

også, at markedet er klar til en 

ny leverandør, der kan levere gas 

direkte fra Nordsøen,” udtaler 

Torben Nørgaard, administrerende 

direktør for MIGMAS. 

HMN Gashandel er den største 

gasleverandør til danske husholdninger 

og har også en stor 

markedsandel på det samlede 

danske gasmarked. 

“Aftalen med Mærsk forstærker 

bredden i vores forsyning 

med dansk Nordsøgas i de 

kommende år, hvor vi frygter 

jævnlige kapacitetsproblemer 

på importen over grænsen ved 

Ellund samtidig med, at vi har 

sikret, at vore mange kunder kan 

få naturgas på vilkår, som ligger 

på linje med udviklingen af 

gaspriserne i Europa. Det er HMN 

Gashandels politiske mission at 

sikre lave og gennemskuelige 

priser til privatkundemarkedet,” 

udtaler administrerende direktør 

Ole Albæk Pedersen. 

Stort gasfund i dansk del af Nordsøen 

Den danske del af Nordsøen 

hjemsøges nu af en række større 

eller mindre olie- og gasselskaber, 

der jagter milliardgevinster og 

nye store fund, skriver Børsen. 

En stribe selskaber vurderer, at 

de med ny teknologi kan tvinge 

nye store fund op til overfladen. 

Gamle licenser på felter får nyt 

liv i hænderne på de nye selskaber, 

og derfor er statens faste 

deltager, Nordsøfonden, der ejer 

20 % af alle nyere licenser, meget 

optimistisk over for fremtidens 

olie- og gasfund: 

»Ud af ni boringer er der blevet 

gjort fund i de otte. Det er et 

Selskaber satser milliarder i Nordsøen 

Frem til 2015 vil en række olieselskaber 

investere knap 40 mia. 

kroner i at finde mere olie og gas 

op, forventer Energistyrelsen. 

- Det er et udtryk for en stor 

optimisme ved de danske felter, 

siger Jan Harley Andersen, 

civilingeniør i Energistyrelsen, til 

bladet Ingeniøren. 

Styrelsen regner med, at der 

alene i år bliver brugt op mod 5,2 

mia. kroner på at udvikle de danske 

felter. Til og med 2013 vil investeringerne 

vokse med 50 pct. 

Derefter venter et lille fald, inden 

meget højt antal«, siger direktør 

i Nordsøfonden, Peter Helmer 

Steen, til Børsen. 

Han venter stærkt stigende 

aktiviteter de næste fem-ti år. 

Fx har et mindre svensk olie- 

og gasselskab PA Resources gjort 

et fund i den danske Nordsø, der 

kan dække Danmarks samlede 

forbrug af gas i et år. 

Fundet er vurderet til 26 millioner 

boe svarende til 4,3 mia. 

kubikmeter gas til en værdi på 

over 10 mia. kroner. 

PA Resources håber, at fundet 

vil kunne komme i produktion i 

2015 - måske endda tidligere. 

det atter går løs i 2015 med investeringer 

for over 10 mia. kroner. 

Det store beløb skyldes især start 

af produktion på Hejre-feltet. 

- Det har betydelig indflydelse 

på de investeringer, vi regner 

med i den årlige opgørelse, siger 

Jan Harley Andersen. 

Operatør på Hejre-feltet er 

DONG Energy, som med ni 

mia. kr. satser mest i den danske 

undergrund de kommende år. 

Selskabet forventer her at firdoble 

sin produktion. DONG fandt 

også olie i Solsortfeltet i 2010.

Teknologiområde Antal projekter Ansøgt mio. kr 

Biomasse 20 178,6 

Vindkraft 14 176,0 

Energieffektivitet 19 125,0 

Brint og brændselsceller 7 37,0 

Systemintegration 5 28,9 

Solenergi 3 16,3 

Bølgekraft 1 9,6 

IEA samarbejde 11 7,0 

Øvrige 4 2,7 

I alt 84 581,2 

EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr. 

Energiteknologisk udviklings- og 

demonstrationsprogram har fået 

ansøgninger om 1,3 mia. kr. i 

støtte i 2011. 

I den anden runde i år med 

frist den 7. september, er der 

modtaget 84 ansøgninger om 

sammenlagt over en halv milliard 

kr. i støtte. Tilsammen er projektbudgetterne 

i denne runde på 

over 1 milliard kr. 

Topscorerne blandt teknologiområderne 

er vindkraft, energieffektivitet 

og biomasse. På de 

områder er der ansøgninger for 

over 100 mio. kr. Derefter kommer 

brint og brændselsceller, 

systemintegration og solenergi. 

Indenfor vindkraft fokuserer 

projekterne bl.a. på design af nye 

vinger, tårne og havvindmøl- 

leparker, der kan gøre møllerne 

mere effektive og strømmen fra 

dem billigere. 

Projekterne indenfor energieffektivitet 

fokuserer bl.a. på udvikling 

af nye typer varmepumper, 

LED-belysning og effektiviseringer 

i bygninger og industri. 

Indenfor biomasse er der bl.a. 

projekter om bedre procesteknologi 

til biogas, flydende biobrændsler, 

f.eks. biodiesel eller 

bioethanol, og varmebehandling 

af biomasse. 

EUDP har i alt ca. 190 mio. kr. 

til rådighed i denne ansøgningsrunde. 

Bestyrelsens beslutning 

om tilsagn og afslag vil blive 

meddelt i begyndelsen af december 

2011. Liste over ansøgninger 

kan findes på www.ens.dk/eudp. 

Forbrug af vedvarende energi steg kraftigt 

Danmarks forbrug af vedvarende 

energi steg i 2010 med 17,4 pct. 

til 170,0 PJ mod 144,7 PJ i 2009, 

fremgår det af Energistatistik 

2010, som Energistyrelsen offentliggjorde 

30. september. 

De største bidrag til stigningen 

på 25,2 PJ kom fra biomasse 

og vindkraft med stigninger på 

henholdsvis 19,8 PJ og 3,9 PJ. 

Det større forbrug af vedvarende 

energi fandt især sted i forbindelse 

med produktion af el og 

fjernvarme. Her blev forbruget 

øget med 21 PJ. 

Dermed dækkede vedvarende 

energi 20,2 pct. af det korrigerede 

bruttoenergiforbrug i 2010. 

Målsætningen i energiaftalen 

fra februar 2008 er, at andelen 

af vedvarende energi skal være 

20 pct. i 2011. Opgjort efter EU’s 

beregningsmåde voksede andelen 

af vedvarende energi fra 20,1 pct. 

i 2009 til 22,3 pct. i 2010. Danmark 

har over for EU forpligtet 

sig til at øge andelen af vedvarende 

energi til 30 pct. i 2020. 

Produktionen af el baseret 

på vedvarende energi udgjorde 

i 2010 33,1 pct. af den indenlandske 

elforsyning. Heraf 

bidrog vindkraft med 20,7 pct. 

Det faktiske energiforbrug steg i 

2010 med 4,5 pct. til 846 PJ. 

Udviklingen skal ses på baggrund 

af et markant koldere vejr 

i 2010 og en vækst på 1,7pct. 

Kh oe rat d enry t 

Brand i gasledning i Herlev 

Sikkerhedsreglerne blev overtrådt, da 

et entreprenørfirma torsdag den 20. 

oktober var i gang med at etablere 

fjernvarmerør ved en adresse i Herlev. 

Ifølge HMN’s indsatsleder Mustafa Köser 

blev en isoleringsmuffe varmet op 

med en gasbrænder, der brændte hul i 

en nærliggende 20 mm villastikledning 

og antændte gassen. To montører fra 

HMN fik hurtigt afbrudt for gassen, 

hvorefter branden ophørte. Gasrøret 

blev herefter udskiftet og forsyningen 

retableret. Ifølge Köser var afstandskravet 

til gasledningen ikke overholdt. 

Ingen kom til skade ved branden. 

Mærsk i oliejagt ved Grønland 

Maersk Oil går nu ind i jagten efter olie 

ved Grønland. Det sker i et konsortium 

med i alt syv selskaber, der også tæller 

Statoil og Gaz de France og med Shell 

som operatør, skriver Berlingske. 

Konsortiet planlægger at gå i gang med 

det indledende arbejde med efterforskningsboringer 

med specielle boreskibe, 

inden selskaberne i grupper eller hver 

for sig beslutter, om de vil begynde prøveboringer 

på en række licenser i Baffin 

Bugt ud for Nordvestgrønland. 

Flere af selskaberne har allerede lavet 

en række seismiske undersøgelser i 

havområdet, og disse undersøgelser 

fortsætter næste år. Det næste års aktiviteter 

i konsortiet kommer til at foregå 

vest for byen Upernavik i den nordlige 

del af det store havområde og vil koste 

flere hundrede millioner dollars. 

Mærsk med i stort norsk oliefund 

Svenske Lundin Petroleum har gjort 

det største oliefund siden 1980’er og 

det tredjestørste nogensinde i norsk farvand. 

Maersk Oil er partner i projektet 

med en ejerandel på 20 procent. 

Uafhængige eksperter vurderer, at fundet 

indeholder mellem 800 og 1.800 

tønder olie, tilmed i en bedre kvalitet 

en tilligere antaget. Sammen med det 

tilstødende Aldous-området, er fundet 

dermed det tredjestørste, der nogensinde 

er blevet gjort i Norge, i alt mellem 

1.200 og 2.600 millioner tønder 

olie. Kun Statfjord og Ekofisk har været 

større. Fundet ligger sydvest for Bergen, 

i nærheden af Sleipner-feltet. Foruden 

Maersk Oil deltager norske Statoil med 

en andel på 40 procent. 

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 2011 • 2011 

5 5

F o r g a s n i n g 

Succesfuld udvikling af biomasseforgasser 

Ny forgasserteknologi sikrer effektiv omdannelse af vanskelige brændsler til 

gas, uden at vigtige næringsstoffer som fosfor og kalium går til spilde. 

I midten af halvfemserne gik den 

tidligere forbrændingsforsker på 

Risø, Peder Stoholm og funderede 

over, hvordan man kunne designe 

den ultimative proces, der 

effektivt kunne omdanne vanskelige 

brændsler som blandt andet 

halm, gyllefibre og spildevandsslam 

til en brændbar gas. 

Her ca. 15 år efter er et 6 MW 

anlæg sat i drift på Asnæs værket i 

Kalundborg, hvor an lægget snart 

vil bidrage med CO 2 neutral produktion 

af el og varme. 

Udfordringer ved biomasse 

Problemet ved en effektiv og bæredygtig 

udnyttelse af biomasse i 

termiske processer er: 

1) at især de landbrugsafledte 

biomasser indeholder så store 

mængder salte (kalium, fosfor 

osv.), at der pga. belægninger 

og korrosion ikke kan opnås 

særligt høje el-virkningsgrader. 

En ny kulkedel har typisk en 

el-virkningsgrad på +45 %, 

hvorimod en ny biomassekedel 

typisk ligger på maks. 30 %. 

2) I mange termiske biomassekoncepter 

havner salte og 

næringsstoffer i en flyveaske 

eller slagge, der typisk sendes 

til deponi. Næringssaltene bliver 

taget ud af kredsløbet eller 

smelter og er dermed utilgængelige 

for planternes optag. 

Begge udfordringer kan løses 

ved at omdanne biomassen til 

gas, inden den afbrændes, idet 

det så er muligt at separere de 

korrosive salte fra gassen og 

returnere dem som gødning til 


Af Martin Møller, 

Pyroneer, DONG Energy 

Figur 1: En lysende flare på nattehimlen var i sommer det sikre tegn på, 

at der blev arbejdet med at idriftsætte forgasseren. 

landbruget. På den måde kan den 

høje el-virkningsgrad bevares og 

næringsstofferne fordeles under 

hensyn til både dyrkningsarealernes 

behov og vandmiljøet. 

Sådan omdannes biomasse til gas 

Ved at opvarme biomassen uden 

tilførsel af for meget ilt kan den 

omdannes til en brændbar gas. 

Dette kaldes forgasning og har 

været praktiseret i rigtig mange 

år; bl.a. under anden verdenskrig, 

hvor biler kørte på gas fra en 

påmonteret træ-forgasser samt i 

diverse bygasanlæg, hvor kul blev 

forgasset og efterfølgende sendt 

rundt til forbrugerne gennem 

by-nettet. 

Peder Stoholm var i halvfem- 

serne dog af den overbevisning, 

at den ultimative proces skulle 

have en god udnyttelse af biomassen, 

og gassen skulle kunne 

bruges til at opnå markant højere 

el-virkningsgrader, end hvad der 

opnås i traditionelle biomassekedler. 

Samtidig skulle processen være 

skånsom for vigtige næringsstoffer 

som bl.a. fosfor, så asken 

kunne recirkuleres til landbruget 

og indgå i kredsløbet. 

Peders dilemma var, at hvis 

procestemperaturen er for lav, 

er der en stor del af biomassen, 

der ikke bliver omsat. Er temperaturen 

derimod for høj, smelter 

asken, og den bliver klistret og 

svær at arbejde med. Samtidig

liver vigtige næringsstoffer gjort 

utilgængelige for planternes rødder. 

Efter mange timers overvejelser 

og studier af andres processer 

kom Peder på et koncept, 

der i teorien kombinerede en 

lav driftstemperatur med en høj 

omsætning. Peder indleverede en 

patentansøgning påbegyndte udviklingsarbejdet 

i regi af sit firma, 

DFBT ApS. 

Konceptbeskrivelse 

Brændslet neddeles til en passende 

størrelse og indføres i et hurtigt 

fluidiseret pyrolysekammer, hvor 

mødet med ca. 650 °C varmt sand 

i en iltfri atmos fære sørger for en 

hurtig pyrolyse. 

Pyrolysen efterlader en lille 

koksrest, der indeholder ca. 20 % 

af brændslets oprindelige tørre, 

askefri masse, men godt 30 % 

af brændværdien. På grund af 

den høje gashastighed i pyrolysekammeret 

bliver både sandet 

og de lette kokspartikler båret op 

igennem pyrolysekammeret, og 

i en primærcyklon bliver gas og 

partikler separeret. 

Koksen og sandet bliver ledt 

ned i koksreaktoren, som er en 

boblende fluid bed bestående af 

1-10 masseprocent koks under 

omsætning (afhængig af brændsel 

og last), og resten er en blanding 

af sand og aske. Her tilføres 

luft og damp, som omsætter 

koksen til gas, som sammen med 

de fineste askepartikler blæser 

ovenud af koksreaktoren og føres 

til pyrolysekammeret, hvor gassen 

er med til at skabe hastighed 

til cirkulering af sand og koks. 

Askepartiklerne bliver typisk 

ikke effektivt fanget af den første 

cyklon, da de er for små og lette, 

og de føres derfor med gassen til 

den mere effektive anden cyklon, 

som separerer asken fra gassen. 

Asken ledes til en askebeholder, 

og gassen kan føres ind i en 

kedel og afbrændes eller benyttes 

til andre formål. 

Energien til, opvarmning og 

pyrolyse af brændslet kommer fra 

koksreaktoren, hvor reaktionerne 

er overvejende eksoterme, og 

tilføres via det cirkulerende sand. 

Der er således ikke behov for 

hedeflader, hverken til pyrolyse 

eller forgasning, da processen 

termisk kan hvile i sig selv. 

Temperaturen i koksreaktoren 

styres ved passende tilførsel af 

luft, og for at opnå en tilstrækkelig 

koksomsætning kan der som 

nævnt også tilføres en mindre 

mængde vanddamp, som reagerer 

via endoterme reaktioner. 

Temperaturen i pyrolysekammeret 

kontrolleres ved at styre, 

hvor meget sand der cirkuleres 

fra koksreaktoren til pyrolysekammeret. 

Konceptet blev oprindeligt 

døbt LT-CFB, som står for Lavtemperatur 

Cirkulerende Fluid 

Bed. 


Figur 2: Illustration af forgasserkonceptet. 

Den producerede gas 

er en blanding af N 2 , CO, H 2 , CH 4 

og højere kulbrinter. 

De første pilotanlæg 

Fra 1999 til 2007 byggede Peder 

Stoholm i samarbejde med primært 

DTU i alt tre mindre pilotanlæg 

til at udvikle teknologien. 

Alle anlæggene er blevet bygget 

på DTU og med støtte fra 

forskellige offentlige forskningsmidler. 

Det største af pilotanlæggene 

var på 500 KW og havde til 

formål at vise, at Peder Stoholms 

proces også kunne opskaleres. 

Det viste sig, at konceptet var 

overordentligt interessant, idet 

det både kunne opskaleres og 

har evnet at forgasse adskillige 

brændsler som halm med højt 

indhold af KCl, hønsegødning, 

særdeles askerige gylle- og biogasrestfibre, 

samt restfibre fra CP- 

Kelco´s produktion af pektin. 

DONG Energy tager over 

DONG Energy havde fulgt udviklingen 

og indgået aktivt i flere af 

udviklingsprojekterne. 

I 2009 besluttede man imidlertid 

at tage skridtet fuldt ud, og 

DONG Energy overtog rettighederne 

til teknologien fra DFBT. 

Formålet var at færdigudvikle 

teknologien til industriel størrelse 

og standard for efterfølgende selv 

at benytte sig af teknologien og 

kommercialisere den globalt. 

Et nødvendigt næste skridt var 

at foretage yderligere opskalering. 

Derfor blev det besluttet at 

igangsætte et projekt, der havde 

til formål at designe, konstruere 

> > > 


7


Her 15 år senere er Peder Stoholm 

stadig aktivt medvirkende. 

Succesfuld 

udvikling af 

biomasse- 

forgasser 

og idriftsætte et anlæg på 6 MW, 

svarende til halvanden tons halm 

i timen. 

Dette anlæg skulle således både 

være 12 gange større end 500 kW 

anlægget, og leve op til industrielle 

standarder for sikkerhed osv. 

Det endelige mål er en størrelse 

på mindst 50-100 MW, som er 

nødvendig for at kunne bruges i 

kraftværksmæssig sammenhæng. 

Der forestår altså en yderligere 

opskalering med en faktor 10-20. 

I begyndelsen af 2010 var det 

således stadig meget usikkert, om 

LT-CFB forgasserkonceptet kunne 

gøres til en teknisk og senere 

kommerciel succes. 

Opførelse af en 6 MW 

demonstrationsforgasser 

I løbet af foråret 2010 tog DONG 

Energy den endelige beslutning 

om at begynde design og byggeri 

af 6 MW anlægget. 

Udviklingsprojektet var budgetteret 

til 90 mio. kr, hvoraf 

Energinet.dk ville bidrage med 35 

mio. kr. Projektet blev døbt B4C - 

Biomass for Conversion. 

Projektet er opdelt i tre faser 

og har en løbetid på fire år. Første 

fase var opskalering af selve forgasseren 

med tilhørerende hjælpeudstyr. 

Næste fase er at integrere 

teknologien med et kraftværk; 

i den fase vil projektet sende 

halmbaseret el ud på nettet. 

Tredje fase er en egentlig 

langtidsdemonstration, som skal 

danne grundlag for de løsninger, 

der vælges til fremtidens kommercielle 

anlæg. 


Foruden DONG Energy deltager 

også Risø/DTU, Calderys, DJF 

og DFBT i projektet. 

Succesfuld idriftsættelse 

- nu venter næste fase 

Det tog kun 10 måneder fra 

gravemaskinen satte skovlen i 

jorden, til 6 MW forgasseren var 

bygget og idriftsat - hvilket er en 

imponerende bedrift. 

I løbet af foråret 2011 blev forgasseren 

idriftsat, og omkring 240 

tons halm blev konverteret til 

brændbar gas. Processen viste sig 

at være nem at styre, og anlægget 

blev sat i automatik. “Proof of 

scale-up” var opnået, hvilket betød, 

at fase 2 kunne iværksættes. 

På nuværende tidspunkt er 

forgasseren således ved at blive 

koblet sammen med blok 2 på 

Asnæsværket, og til foråret vil 

forgasseren starte op igen og demonstrere 

brændselsfleksibilitet 

og langtidsdrift. 

Kommercialisering af teknologien 

Samtidig med, at teknikerne 

arbejder med udvikling af processen, 

er man i fuld gang med den 

kommercielle proces, som indebærer, 

at teknologien udskilles i 

et nyoprettet aktieselskab, som er 

100 % ejet af DONG Energy. 

I den forbindelse blev det oprindelige 

navn LT-CFB udskiftet 

med det mere mundrette Pyroneer, 

som er en sammensætning 

af pyrolyse og ingeniør. Navnet 

signalerer den pionerånd, der 

hersker i gruppen bag projektet. 

På nuværende tidspunkt er 

man i fuld gang med overvejelserne 

om den næste opskalering: 

• Hvordan skal designet være? 

• Hvad bliver økonomien? 

• Hvor kan anlægget placeres? 

• Skal andre partnere deltage? 

osv. 

Den videre udvikling af processen 

Med det nuværende teknologiske 

stade kan biomassen via forgasseren 

i en kraftværkskedel konverteres 

til el og varme med høje 

elvirkningsrad og næringsstofferne 

kan returneres til landbruget. 

Hos DONG Energy har man 

dog yderligere ambitioner, så 

man fortsætter udviklingen af 

teknologien. 

Næste skridt er at rense gassen 

yderligere og fjerne de små 

partikler, som en cyklon ikke kan 

fjerne, så gassen også kan bruges i 

gaskedler. 

På sigt vil gassen kunne opgraderes 

yderligere via katalytiske 

processer og vil i princippet 

kunne anvendes i motorer og 

gasturbiner, samt til produktion 

af flydende brændstoffer. 

Ved at benytte ilt som oxidationsmedie 

i stedet for luft vil 

gassen i princippet også kunne 

bruges til produktion af syntetisk 

naturgas (SNG). 

Kontakt 

For yderligere information og 

kontakt besøg www.pyroneer.dk.

elster-instromet a/S 

ønsker DgF tillykke med de 100 år 

Ud over aktivt at deltage med gamle og nye medarbejdere på årsmødet, 

viser vi nye produkter: 

SalgSingeniør til elSter-inStromet a/S 

Elster-Instromet A/S søger en salgsingeniør til vores program af 

Kromschröder gasramper, styringer og brændere. Vi søger en energisk, 

teknisk kompetent og selvstændig sælger, med hjemmekontor 

centralt i Danmark, som kan betjene de danske kunder. 

Se annoncen på vor hjemmeside www.elster-instromet.dk. 

Mere sikkerhed: 

FCU 500 ovnstyring 

med SIL / PL 

Ny klassiker: 

FC1 flowcomputer 

Flere SMARTe muligheder: 

BK-GxET 


9

G a s v a m e p u m p e r 

Danmarks første gasvarmepumpe 

Test af 35 kW Robur-anlæg på Avedøre Stadion, kombineret med solvarme 

og gaskedel, viser lovende resultater med store muligheder for besparelser. 

Gasvarmepumper med absorptionsproces 

er en blandt flere 

nye gasteknologier, der vil blive 

almindelig i fremtiden. 

Varmepumper vil blive tilgængelige 

i størrelser til både enfamiliehuse 

og større bygninger. 

Allerede i dag findes der et 

produkt på markedet: Robur E3 

med en maks. ydelse på 35 kW. 

Den kan kaskadekobles til installationer 

med højere ydelses- og 

energibehov. 

Siden efteråret 2009 har en 

sådan varmepumpe været i drift 

på Avedøre Stadion i Hvidovre 

Kommune – og den er den første 

af sin slags i Danmark. 

Varmepumpen er installeret 

sammen med solfangere og en 

kondenserende gaskedel som supplement 

og backup. 

DGC har målt og analyseret på 

vegne af HMN Gassalg. Milton og 

Hvidovre Kommune har endvidere 

deltaget i projektet. 

Stort varmtvandsforbrug 

Avedøre Stadion er en bygning 

med flere omklædningsrum til 

udendørs sportsaktiviteter, fx 

fodbold. 

Varmtvandsforbruget er derfor 

stort og koncentreret på eftermiddage 

og aftener. 

Energi til varmt vand og opvarmning 

blev tidligere produceret 

med en HeTo gaskedel med en 

totrinsgasblæseluftbrænder. 

Det graddagekorrigerede gasforbrug 

blev beregnet til 22.000 

m 3 naturgas pr. år for den gamle 

installation. Årsvirkningsgraden 


Af Mikael Näslund, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

er blevet skønnet til 80-85 %. 

Det nye system består af en 

Robur E3 varmepumpe (35 kW), 

17 m 2 solfangere opdelt i to 

lige store grupper og en Milton 

TopLine gaskedel (20-80 kW). 

Varmepumpen (luft-vand) er 

placeret på taget og ses sammen 

med solfangerne på Figur 1. Der 

er ikke foretaget nogen ændringer 

på bygningen for at mindske 

opvarmnings- og varmtvandsbehovet. 

Den eksisterende akkumuleringstank 

(1.000 l) findes stadig 

og er suppleret med to akkumuleringstanke 

(2 x 1.000 l) til solfangerne. 

Tankene er seriekoblet, 

hvilket betyder, at de to solfangergrupper 

ikke leverer lige meget 

energi til systemet, da der er forskellige 

temperaturer i tankene. 

Gasvarmepumpen og gaskedlen 

er koblet til både opvarmning 

og varmt vand, hvilket sætter den 

nødvendige fremløbstemperatur 

til ca. 60 °C. 

Solenergi bruges udelukkende 

til det varme vand. Den eksisterende 

akkumuleringstank er 

koblet til opvarmningssystemet. 

Virkningsgrad op til 160 % 

Figur 2 viser en grafisk beskrivelse 

af varmepumpens ydelse og virkningsgrad 

ifølge producenten. 

Virkningsgraden for denne 

model er maks. ca. 160 % og 

afhænger af udetemperaturen 

og vandtemperaturen. Figuren 

viser, at hverken ydelsen eller 

virkningsgraden påvirkes lige så 

meget af udetemperaturen som 

Figur 1: Placering af Robur E3 

gasvarmepumpe og solfangere på 

Avedøre Stadion 

en eldrevet kompressionsvarmepumpe. 

Kurvernes flade udseende 

er en generel egenskab for 

absorptionsvarmepumper med 

udeluft som energikilde. 

I en periode på mere end et år 

er gasforbrug og energi fra varmepumpe, 

solfangere og gaskedel 

blevet registreret og analyseret. 

Varmtvandsbehovet er størst om 

aftenen, men er der også i løbet 

af dagen, afhængigt af ugedag. 

Gasvarmepumpen arbejder 

så med en konstant dellast om 

dagen og modulerer op til nominel 

effekt om aftenen. Gaskedlen 

supplerer, hvis der er behov for 

mere varmt vand. 

I den varme del af året er der 

frem for alt et varmtvandsbehov 

om aftenen. 

56 % fra gasvarmepumpen 

Resultaterne viser, at 31 % af 

energien anvendes til varmt vand 

og resten til opvarmning. Siden 

januar 2010 har varmepumpen 

leveret 56 % og gaskedlen 39 %

af energien. Solfangerne gav 5 % 

til systemet. 

I visse perioder under feltforsøget 

er gaskedlens drift, som 

følge af forsøg med styresystemet, 

blevet unødigt højt prioriteret på 

bekostning af gasvarmepumpens 

del af energiproduktionen. 

Figur 3 viser virkningsgraden 

for gasvarmepumpen i testperioden. 

Varmepumpens virkningsgrad 

svingede i perioden mellem 

ca. 110 % og 140 %. 

Gaskedlens virkningsgrad 

blev ikke i samme grad som 

varmepumpen påvirket af udetemperaturen. 

I perioden har 

virkningsgraden for kedlen ligget 

i intervallet 90-100 %. 

Det karakteristiske for installationen 

er, at systemtemperaturen 

er relativt høj på grund af 

det store varmtvandsbehov. Hvis 

varmepumpen udelukkende bru- 

ges til opvarmning, skønnes det, 

at virkningsgraden vil stige med 

20-30 procentpoint takket være 

lavere vandtemperatur. 

Virkningsgrad kan forbedres 

Totalt set har driften forløbet 

godt, uden synderlige driftsforstyrrelser. 

Der er dog stadig plads 

til yderligere optimering af systemet 

og til yderligere forbedring 

af virkningsgraden ved at øge 

varmepumpens andel af driften. 

En måde at gøre dette på er at 

bruge et større varmelager og et 

større solfangerareal. Det er dog 

svært at optimere uden mere detaljerede 

undersøgelser af varmtvandsforbrugsmønsteret. 

Dette 

skal dog balanceres med kravet 

om garanteret adgang til varmt 

vand, selv når varmtvandsforbruget 

er højt. 

Set i dette perspektiv er Aved- 

G a s v a r m e p u m p e r 

Figur 2: 

Ydelse og virkningsgrad for Robur 

gasvarmepumpe iflg. producenten. 

øre Stadion ikke en standardinstallation, 

men giver os vigtige 

erfaringer mht. prioritering af 

drift for forskellige gasapparater 

i et system. Feltforsøg har vist, at 

op mod 50 % besparelse på gasforbruget 

er mulig ved at erstatte 

en ikkekondenserende kedel med 

gasvarmepumpe, solenergi og 

kondenserende kedel. 

Muligheder og udfordringer 

Gasvarmepumpeteknologien fungerer 

godt, og virkningsgraden 

stemmer overens med producentens 

oplysninger, i den grad det 

er muligt at sammenligne. 

Den viser et potentiale for en 

højere virkningsgrad og et lavere 

energiforbrug uden at ændre på 

bygningen, fx ved ekstra isolering. 

Teknologien har fx en udfordring, 

som denne installation 

også viser, nemlig integrationen 

med andre gasapparater. Dette ses 

tydeligt i denne installation, hvor 

energibehovet er så stærkt tidsmæssigt 

afgrænset. 

Efter installationen i Avedøre 

er der truffet beslutning om flere 

andre installationer med Robur 

varmepumper. Disse installationer 

omfatter såvel Bygas2 som 

LPG, jord-vand og ren opvarmning 

og findes både i Danmark 

og i Sverige. 

DGC følger flere af disse installationer 

for at få et samlet billede 

af teknologien og driftserfaringer. 

Figur 3: Virkningsgrader for gasvarmepumpe 

og kondenserende 

gaskedel ved Avedøre Stadion. 


11


Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr 

Tambohus Kro har udskiftet sit oliefyr med to Robur gasvarmepumper til 

flydende gas (LPG). Det betyder færre udgifter og en mere klimavenlig profil. 

Tambohus Kro ligger på østsiden 

af halvøen Thyholm i Nordvestjylland. 

Den har eksisteret som 

Kgl. privilegeret kro siden 1842 

og er kendt for sin smukke placering, 

tæt på Jegindø i Limfjorden. 

Gennem de sidste 160 år er 

Tambohus Kro løbende blevet 

renoveret og udvidet, så kroen i 

dag har 29 værelser og en restaurant 

af høj kvalitet. 

De senere år er opvarmning af 

kroens nyere og ældre bygninger 

blevet stadig mere bekostelig, 

trods investeringer i energiglas og 

gennemgribende efterisolering. 

Ny teknologi med LPG som 

brændsel gør det muligt at sænke 

energiforbruget over 40 % - og 

hermed også energiregningen. 

CO 2 -udledningen sænkes med 

over 50%. 

Ny teknologi i Danmark 

Kroejer Steen Rysgaard: 

”Da Primagaz henvendte sig, 


Af Klaus Rasmussen, 

Primagaz Danmark A/S 

var jeg ikke i tvivl om, at det var 

en god samlet opvarmningsløsning, 

både for miljøet, men også 

for pengepungen. At investeringen 

har en fornuftig tilbagebetalingstid 

på 4 år, var afgørende for 

min beslutning om at udskifte 

vores oliefyr med en gasvarmepumpe. 

I dag har vi en fremtidssikret 

varmeløsning baseret på en 

kombination af gas og den vedvarende 

energi fra luften”. 

Gasvarmepumpeteknologien 

passer godt ind i eksisterende 

centralvarmeinstallationer, hvor 

kravene til forholdsvis høje fremløbstemperaturer 

ved lave udendørstemperaturer 

er nødvendige. 

De fleste oliefyr, der anvendes 

til rumopvarmning, har i dag 

konstante fremløbstemperaturer 

på ca. 60° C. Baggrunden for at 

oliefyret har høje fremløbstemperaturer 

er, at det anvendes til 

brugsvandsopvarmning samt til 

at beskytte kedlerne mod kon- 

densering og som følge heraf 

tæringer. 

Udekompensering 

De fleste nuværende radiatoranlæg 

er oftest overdimensionerede 

og vil kunne levere varme nok 

ved en udendørstemperatur på 

-12° C, når fremløbstemperaturen 

i centralvarmekredsen er 60° C. 

Resten af året kan fremløbstemperaturen 

kompenseres for 

højere udendørstemperatur – 

også kaldet udekompensering. 

Kombineres danske vejrforhold 

(DRY), udekompenserede fremløbstemperaturer 

med Roburs 

effektivitetstests opnår gasvarmepumpeanlæggetårsvirkningsgrader 

over 150 %, hvilket vil sige, 

at årsgennemsnitsydelsen for 

anlæggene vil være over 37 kW 

pr. time. 

Ved udekompenseringskurve 1,5 

(se lilla kurver) og en udendørstemperatur 

på -12° C producerer gasvar-

Primagaz har installeret dette gasvarmepumpeanlæg på Tambohus Kro, 

der forventer at spare over 40 % af sit energiforbrug til opvarmning. 

mepumpen centralvarme med en 

fremløbstemperatur på 63° C. 

I dette driftspunkt yder gasvarmepumpen 

som en kondenserende 

kedel ca. 100 %, hvilket vil 

sige 25 kW, jvf. kurverne. 

Af hensyn til investeringen er 

den mest optimale opbygning af 

anlæggene at kombinere gasvarmepumpen 

med kondenserende 

kedler til supplerende spidslast. 

Robur har færdige kombinationsanlæg 

fra 25 kW og opefter. 

Da der er tale om kaskadekoblede 

anlæg med egen styring, 

er der faktisk ikke nogen øvre 

grænse for anlæggets størrelse. 

Robur har leveret 1 MW anlæg og 

Primagaz Danmark A/S arbejder 

pt. med projekter i størrelsesordenen 

25 – 350 kW 

Den bedste løsning 

Hvis man tager investeringer 

i varmeanlæg, installation og 

driftsøkonomi i betragtning, er 

termiske gasvarmepumpesystemer 

fra Robur bedre end mekaniske 

varmepumper (eldrevne 

varmepumper), da disse anlæg 

bl.a. ikke kan levere tilstrækkelig 

effekt ved lave udendørstemperaturer. 

Hvis kunderne vælger jord-/ 

vandvarmepumper, skal der yderligere 

ved mekaniske varmepumper 

anvendes dobbelt så lange 

jordvarmeslanger. 

De fleste industrielle kunder 

har ikke disse arealer til rådighed, 

og derfor giver det god mening at 

vælge de gasdrevne anlæg, hvis 


man i dag har et stort oliefyr, der 

skal udskiftes. 

Serviceomkostningerne er 

desuden lave. Gasvarmepumpen 

med det lukkede varmepumpekredsløb 

skal serviceres som en 

gaskedel, hvilket betyder, at alle 

installatører med et A-certifikat 

kan servicere gasvarmepumpen. 

Gas, herunder LPG, er tilgængelig 

i hele landet, og anlæggene 

er fremtidssikrede, når det fossile 

karbon udfases af opgraderet 

biogas, eller når andre fossilfrie 

gasser kommer på markedet. 

Gasvarmepumper og gas er 

fremtidens varmeløsning til det 

industrielle segment. 

Primagaz Danmark A/S har 

derfor oprettet hjemmesiden 

www.gasvarmepumpe.dk med 

supplerende oplysninger. 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

- på gas eller vand 

• Kvalitetspaneler 

• Overholder UNI EN 14037 

• Energibesparelse op til 40% 

• Høj komfort - ensartet temperatur 

• Loftshøjde 3-25 m 

• Vejledning af eksperter 

• Lagerførende 

• Ring for tilbud nu! 

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 


13

M i k r o k r a f t v a r m e 

Klar til mikrokraftvarme med naturgas 

De første 20 private kunder i Varde-området får i næste måned installeret 

demonstrationsanlæg fra Dantherm Power. 

Som led i udviklingsprojektet 

Dansk Mikrokraftvarme er de 

første naturgasbaserede danske 

brændselscelleanlæg nu installeret 

i Varde, og i løbet af januar 

2012 vil yderligere 20 mikrokraftvarmeanlæg 

være sat i drift hos 

udvalgte private DONG Energy 

kunder i Varde kommune. Senere 

følger 20 systemer i Sønderborg. 

De skal anvende naturgas med 

to forskellige typer brændselsceller 

(stakken), henholdsvis lav 

temperatur, LT-PEM (Low Temperature 

- Polymer Electrolyte 

Membrane) brændselsceller fra 

Canadiske Ballard og høj temperatur 

SOFC - (Solid Oxide Fuel 

Cell ) brændselsceller fra danske 

Topsoe Fuel Cell. 

Systemudvikling i Hobro 

Hobro-firmaet Dantherm Power 

(Gasteknik 1-11) har stået for 

systemudviklingen af mikrokraftvarmeanlæggene 

med integration 

af brændselscellestak, reformer, 

diverse aktive komponenter, styresystem, 

integration med varmtvandsbeholder, 

m.v. 

Ud over de naturgasfyrede anlæg 

omfatter projektet anlæg fra 

Svendborg-firmaet IRD Fuel Cells, 

der anvender ren brint. 

De første danske mikrokraftvarmeanlæg 

var brintfyrede. 

Disse anlæg blev opstillet i 2008, 

og det er bl.a. med baggrund i de 

erfaringer, der blev draget her, at 

man valgte at opstille de første 

naturgasfyrede anlæg hos professionelle 

brugere (installatører). 

Her kan banale driftsproblemer 


Af Allan Nikolaj Jørgensen, 

DONG Energy 

umiddelbart løses, og samtidig 

kan installatørerne erhverve nyttig 

viden, som de kan bruge, når 

de senere skal installere anlæggene 

hos private kunder. 

Udfordringer med gaskvalitet 

I oktober måned 2010 begyndte 

import af europæisk gas sydfra til 

Danmark. Den importerede gas 

skulle vise sig, at have en anderledes 

kemisk sammensætning, end 

den hidtil kendte fra Nordsøen. 

Indholdet af kvælstof, N 2 viste 

sig, at variere op til 5 % i europæisk 

gas, hvorimod gas fra Nordsøen 

typisk indeholder maks. 0,3 %. 

Det forhøjede kvælstofindhold 

i naturgassen, er medvirkende 

til, at processen i den del, som 

omdanner naturgas til brint, H 2 

(selve brændslet i brændselscellen), 

indgår i en kemisk forbindelse 

og danner ammoniak, NH 3 . 

Denne kemiske forbindelse er 

meget uheldig, da den forgifter et 

af de efterfølgende oprensningstrin 

på brinten, som er afgørende 

for at sikre brændselscellestakkens 

drift og levetid. 

Sikkerhed for Nordsøgas 

Den varierende gaskvalitet har 

medført, at de oprindelige 45 

anlæg, som skulle have været 

opstillet i Sønderborg Kommune, 

er blevet omfordelt til 22 (SOFC) 

forsøgsanlæg i Sønderborg Kommune, 

og 23 (LT-PEM) forsøgsanlæg 

i Varde Kommune. 

Placeringen i Varde-området 

sikrer anlæggene brug af Nordsøgas 

med lavt indhold af kvælstof. 

Udvikling af reformervarianter, 

som ikke producerer ammoniak 

og derved kan køre på europæisk 

gas, er i gang, og systemet hos 

SE (Syd Energi) i Agerskov er af 

denne nye type. Tilgængeligheden 

af denne type reformere er 

dog stadig begrænset og derfor 

placeres de næste 20 systemer 

også i Varde kommune 

Politiske udfordringer 

For de naturgasfyrede anlæg er 

der endnu ikke opnået nogen 

politisk aftale om en speciel tarifering 

for den del af elproduktionen, 

der sendes ud på nettet. 

Det arbejdes der på at opnå, men 

for de danske fabrikanter er det 

afgørende, hvad man kan opnå af 

støtte på de meget større udenlandske 

markeder 

Den danske brændselscelleindustri 

kan kun overleve, hvis der 

også er internationale muligheder, 

og her er støttebetingelserne 

på f. eks de engelske og tyske 

markeder heldigvis betydeligt 

bedre, end de tilsvarende danske. 

De eksisterende naturgasfyrede 

kedelanlæg bliver koblet sammen 

med brændselscelleanlæggene. 

I denne type forsøgsopstillinger 

er det vigtigt, at forbrugeren 

har et stort behov for varme - og 

elektricitet, så brændselscelleanlægget 

får flest mulige driftstimer. 

De første erfaringer 

De fire systemer, som Dantherm 

Power har sat i test i fase 2 af 

Dansk Mikrokraftvarmes projekt, 

er de første af denne type, som

Dantherm Power har fået installeret 

uden for laboratoriemiljøer. 

Denne øvelse har givet en 

række erfaringer, som vil blive 

inddraget i design af næste generation 

af systemer eller danne 

grundlag for tillæg til installations- 

og servicemanualer. 

Integration med varmesystem 

I disse to første testfaser vil systemerne 

blive integreret i husstandens 

varmesystem sammen med 

en eksisterende gaskedel. 

Varmesystemernes udformning 

varierer meget fra installation til 

installation, hvilket i fase to har 

givet udslag i et forholdsvis avanceret 

system omkring varmelageret. 

Selv med dette avancerede 

system er der opstået uheldige 

driftssituationer, bl.a. pga. at 

varmelageret ikke understøttede 

den eksisterende kedels udetemperaturkompensering. 

Dette gav 

sig i to tilfælde udslag i, at der på 

Nordenskov Skole ikke var varmt 

vand i hanerne. 

I næste fase simplificeres varmelageret 

kraftigt, og husets varmestyring 

overlades til varmesystemet. 

Dog vil det i visse tilfælde 

være nødvendigt at sikre køling 

af mikrokraftvarmeanlægget. 

Den nye integrationsmetode er 

under evaluering i Dantherm Powers 

laboratorie, hvor der jævnligt 

sparres med DONG Energys 

installationspartner. 

Installation af gasforsyning 

Systemerne forsynes fra husstandens 

naturgas forsyning med ca. 

22 mbar(g). Maks. indfyret effekt 

er 3,5kW. 

Under udførsel af installationstjek, 

som blev udført på alle 

systemer af Dantherm Power, 

blev det tydeligt, at montagen 

inde i systemet skal kunne understøtte 

større kraftpåvirkning 

under installatørens montage, da 

der i flere tilfælde blev fundet og 

udbedret lækager i systemerne. 

Omfang af installation 

Der var under installation af de 

første fire systemer involveret 

flere parter 

• Installation af gas, vand, overløbsdræn 

og røggasaftræk blev 

udført af af DONG Energys 

Installationspartner. 

• Installation af internetforbindelse 

og el til systemet herunder 

effektmålere blev udført af 

SE (Syd Energi) 

• Levering af fjernaflæst gasmåler 

blev udført af DONG 

Energy Distribution 

• Installationskontrol og udførsel 

af installationrapport blev 

udført af Dantherm Power 

• Sikkerhedsinspektion er udført 

af DONG Energy Distribution 

med assistance fra Dantherm 

Power 

I næste fase påregnes installationsrapporten 

udført af DONG 

Energys installationspartner. 

Dantherm Powers tætte engagement 

i installationsfasen 

vil danne et solidt grundlag for 

nødvendig instruktion af installationspartner 

samt medfølgende 

installationsmanual. 

M i k r o k r a f t v a r m e 

Billedet viser et af de første mikrokraftvarmeanlæg 

på Nordenskov Skole 

i Varde Kommune med brændselscelleunit 

til venstre og varmelager til 

højre. Varmelageret er bl.a. nødvendigt 

i perioder med relativt lille varmeforbrug. 

Anlæg til private i næste 

fase vil være mere kompakte. Målet er 

at få et komplet anlæg inkl. gaskedel 

til at fylde et dobbelt skab. 

Systemdrift 

Systemerne blev startet i maj 

måned og forventes at køre indtil 

næste fase, hvor systemerne installeres 

hos private forbrugere. 

Der har i opstartsfasen været 

forskellige udfordringer herunder 

• Forhøjet kabinettemperatur 

(komponentsikring), pga. drift 

i varme måneder. 

• Mange nedlukninger pga. 

manglende varmekald 

• Systemovervågningen har været 

meget afhængig af en stabil 

internetforbindelse. Næste 

fase gøres mere robust overfor 

ustabil internetforbindelsen 

• Enkelte komponenter i mikrokraftvarmesystemet 

har vist sig 

at kræve mere indkøring end 

forventet. 

• Systemets diagnostik er løbende 

blevet forbedret gennem 

testensforløb. 

De tre første systemer har til 

sammen kørt i ca. 1500 timer, og 

mange erfaringer vil blive draget 

inden testens afslutning. 

Disse erfaringer vil løbende 

blive inddraget i design af mikrokraftvarmesystemernes 

hardware 

og software. 

Mere end 100 private naturgasforbrugere 

har meldt sig som 

interesserede i at deltage i sidste 

fase af forsøgsprojektet. 

For at komme i betragtning 

som anlægsvært skal man have 

naturgasfyret gaskedel, et forholdsvist 

stort gasforbrug og samtidig 

have bopæl i Syd Energi’s 

forsyningsområde. 


15

E n e r g i p o l i t i k 

Ny regering satser massivt på klima- og energipolitik 

Den nye regering, som tiltrådte 4. 

oktober, satser massivt på miljø-, 

klima- og energipolitikken. 

I alt er der næsten 50 punkter 

og tiltag i regeringsgrundlaget. 

Helt overordnet er regeringens 

målsætning: 

1. Hele vores energiforsyning 

skal dækkes af vedvarende energi 

i 2050. Vores el- og varmeforsyning 

skal dækkes af vedvarende 

energi i 2035. Kul udfases fra 

danske kraftværker og oliefyr 

udfases senest i 2030. 

2. Danmarks udslip af drivhusgasser 

i 2020 reduceres med 40 % 

i forhold til niveauet i 1990. Regeringen 

vil i 2012 fremlægge en 

klimaplan, der peger frem mod 

dette mål, og som også fastsætter 

et mål for reduktion af drivhusgasser 

fra ikke-kvotesektoren. 

3. Halvdelen af Danmarks traditionelle 

el-forbrug skal komme 

fra vind i 2020. 

4. Der skal udarbejdes en ny 

samlet strategi for etablering af 

smarte elnet i Danmark. 

5. Regeringen vil opprioritere 

forsknings- og udviklingsmidlerne 

til klima- og grønne energiteknologier. 

6. I EU vil regeringen arbejde 

for, at der fastlægges bindende 

mål for energibesparelser og vedvarende 

energi – også efter 2020 – 

og at EU’s målsætning for reduktion 

af CO 2 -udledningen i 2020 


sættes op fra 20 pct. til 30 pct. 

7. Internationalt vil Danmark 

arbejde aktivt for en ambitiøs og 

bindende international klimaaftale, 

og sikre at Danmark lever 

op til sin del af ansvaret for 

reduktion, teknologioverførsel og 

klimafinansiering. 

Ambitiøs og langsigtet 

Regeringen betragter selv sit oplæg 

til en energiaftale som både 

ambitiøs, langsigtet og bred. De 

overordnede punkter er: 

1. Regeringen vil hurtigst 

muligt fremlægge et forslag til en 

energiaftale, baseret på en kombination 

af flere energibesparelser, 

fortsat udbygning af den vedvarende 

energi, bl.a. med stigende 

brug af vindkraft. 

2. På dette grundlag vil regeringen 

optage forhandlinger med 

alle Folketingets partier om en 

bred og langsigtet energiaftale, så 

de berørte danske virksomheder 

f.eks. i vindmølleindustrien får et 

langt varsel om udviklingen på 

det danske energimarked. 

Udfordringer med transporten 

Regeringsgrundlaget konstaterer, 

at Danmark står overfor en række 

udfordringer på transportområdet. 

Man påpeger, at det er nødvendigt 

at tage fat på en ny måde: 

1. Danskerne spilder tusindvis 

af timer hver dag på grund af 

Enkel og smart 

UNIGAS 300 

Gaskorrektor med MID godkendelse og kompakt 

aluminiumshus. 

PLEXOR PN 100 

Inspektionssystem til alle typer gasstationer. 

Effektiv tilstandsovervågning starter med Kamstrup. 

trængsel på vejene og på grund 

af forsinkede tog. Det mindsker 

mobiliteten og er dermed en forhindring 

for vækst. 

2. Der er en lang række vej- og 

baneprojekter, som det ud fra en 

samfundsøkonomisk betragtning 

ville være fornuftigt at gennemføre. 

Det skal afdækkes, hvornår 

det er økonomisk fordelagtigt at 

anvende offentlig-privat partnerskab 

(OPP) til disse projekter. 

Mindre forurening 

Transporten er årsag til en betydelig 

del af Danmarks samlede 

CO 2 -udledning og en væsentlig 

del af den CO 2 -udledning, der 

stammer fra ikke-kvote sektoren. 

Hertil kommer partikler, NO x ’er, 

og støj, som har sundhedsmæssige 

og miljøskadelige virkninger. 

Det er nødvendigt at nedbringe 

forureningen fra transportsektoren. 

Det er herunder nødvendigt 

at lavere CO 2 -udslip fra sektoren 

bidrager markant til at nå klimamålsætningerne. 

Der skal i øvrigt indføres nye 

retningslinjer for beregning af 

samfundsøkonomisk rentabilitet 

af miljø- og energiprojekter. Det 

indebærer bl.a. forudsætninger 

om lavere kalkulationsrente og 

realistiske energiprisstigninger. 

Kilde: Statsministeriet 

Leigraafseweg 4 - NL-6983BP Doesburg - Tel: (+31)313 471 998 - kamstrup@kamstrup.nl - www.kamstrup.com

Tillæg til Gasteknik • nr. 5 • november 2011 

Dansk Gas Forenings 

100-årsmøde 2011 

17.-18. november 2011 

på Hotel Nyborg Strand 

Velkommen til Dansk Gas Forenings årsmøde 2011 

Af Ole Albæk Pedersen 

Formand for Dansk Gas Forening 

Adm. direktør HMN Gassalg A/S 

IGU taler om Gas4ever, IEA taler om 

Gassens Guldalder, GreenPeace taler 

om gassen som den idelle partner for 

vedvarende energi, mens EU advarer 

mod, at opmeldninger på vedvarende energi kan være 

ødelæggende for nødvendige gasinfrastrukturinvesteringer 

i Europa, mens Danmark taler om et fossiltfrit 

samfund i 2050. 

Ved vores 100-års-jubilæum tillader vi os ikke blot at 

kigge fremad, men også bagud. Vi har overtalt Gasmuseets 

Hanne Thomsen til at kigge bagud. Det er der 

kommet en spændende historie ud af: Samspillet mellem 

gasselskaberne og omverdenen. 

Historien viser, at gasudstyrsbranchen spiller en 

helt central rolle i foreningens udvikling. Allerede i 

foreningens barndom tog foreningen initiativ til fælles 

afprøvning af gasforbrugende apparater og krav 

til det faglige niveau for de vand- og gasmestre, som 

står for installationsarbejdet. Det er en indsats, som er 

en forudsætning for, at vi i dag kan betragte ulykker, 

som noget, der i praksis ikke sker. Der gik mange år før 

myndighederne engagerede sig. 

Vi har haft succes, men vi er i en ny konkurrencesituation, 

hvor det drejer sig om afgiftsfrie brændsler, 

fordelt via fjernvarmen. Fjernvarmen præsenteres som 

Danmarks Største Miljøbevægelse, hvilket kan være 

svært at forstå, når 20 % af energien eller mere går til 

muldvarpene undervejs til villakunderne. 

Meget af debatten drejer sig reelt om, hvem der får 

retten til de energiformer, som er fritaget for energiafgifter. 

Det er jo en stor tragedie, at vi ikke producerer 

skrald nok til at sikre afgiftsfri varme til alle. Vi importerer 

gladeligt biomasse fra udlandet for at erstatte 

endnu billigere fjernvarme, produceret på naturgas, 

hvis det ikke havde været for afgifterne. 

Nogle gange kunne man tænke, at miljø reelt var et 

spørgsmål om at undgå at betale til samfundet. Den 

regning hænger vi jo alle på. 

Vi har brug for branchen. Vi har brug for et medspil. 

I dag leverer I forbrugeranlæg, som leverer 100 % udnyttelse 

af energien eller mere, men vi har en forventning 

til, at I kan komme endnu længere op. Vi venter 

utålmodig på jeres underskov af mikrokraftvarmeanlæg, 

gasdrevne jorvarmeanlæg, køling med naturgas 

etc. Det er vores mål at bevare naturgas som et konkurrencedygtigt 

alternativ. 

Jeg er ikke i tvivl om, at gasbranchen kan levere 

gode alternativer til de traditionelle installationer. 

Der er vores mål, at vores anlæg skal være sikre og 

effektive. Det må være en naturlig udbygning af vores 

samarbejde. 

Vi glæder os til dialogen med gasudstyrsbranchen 

ved vores 100-års-jublilæum. Vi og vore efterfølgere er 

klar til nye spændende 100 år sammen.

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

2 

Program torsdag den 17. november 

09.30 - 11.00: Generalforsamling 

11.00 - 11.03: Tema-video: ”Energi er et grundvilkår 

for mennesket” 

11.03 - 11.10: DGF’s formand Ole Albæk Pedersen 

byder velkommen 

11.10 - 11.45: Energi er et grundvilkår 

for mennesket - 

Forfatter Tor Nørretranders 

12.00: Udstillingen af udstyr, 

services og FUD-posters 

åbner 

12.30 - 13.00: Frokost-reception på udstillingen 

(sandwich og vand) 

Gas i fortid og fremtid... Sådan gik det til 

13.00 - 13.05: Indledning v. Ole Albæk Pedersen, 

DGF’s bestyrelsesformand 

13.05 - 13.35: DGF i 100 år - præsentation af DGF’s 

jubilæumsbog og -film v. Hanne Thomsen, 

museumsleder, Gasmuseet 

13.35 - 14.05: Da Mærsk satsede på undergrunden 

- Jakob Thomasen, CEO Maersk Oil 

14.05 - 14.35: Fra Dansk Naturgas til DONG Energy - 

energihistorie fra 1972 til 2011 

- Mogens Rüdiger, Aalborg Universitetet 

Varmekrav 

Stil krav til dit naturgasfyr! 

Geminox ZEM 2/17 M50 

Kondenserende gaskedel 

med indbygget varmtvandsbeholder, 

Grundfos cirkulationspumpe 

og trykekspansionsbeholder. 

Kompakt 

design. 

14.35 - 15.35: Pause, kaffe og vand i udstillingen og 

ved posters. Mulighed for diskussion 

med poster-forfattere. 

Gas i fortid og fremtid… 

politikerne banede vejen 

15.35 - 16.05: Hvorfor skulle Danmark 

have naturgas? - Poul 

Nielson, Danmarks første 

energiminister (1979-82) 

16.05 - 16.35: Naturgasprojektet får liv 

Knud Enggaard, tidligere energiminister 

(1982-86) 

16.35 - 17.05: Naturgassen set med 

kommunale briller 

Klaus Hækkerup, medlem 

af folketinget, tidl. formand 

for HNG 

17.05 - 17.15: Afslutning 

v. Ole Albæk Pedersen, 

DGF’s bestyrelsesformand 

19.00: Festmiddag 

Geminox THI M75 

Superøkonomisk, kondenserende 

naturgaskedel – høj 

virkningsgrad (op til 107%). 

Naturgassen udnyttes fuldt 

ud og giver dermed fuld 

valuta for hver en krone. 

Naturgas er en effektiv og miljøvenlig varmekilde. 

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gasfyret 

omsætter energien i naturgassen. 

Spar op til 20% på varmeregningen 

Alle Geminox naturgasfyr er ”A” energimærkede. 

Det betyder den højst mulige energiudnyttelse 

med den lavest mulige miljøbelastning. 

Resultatet ses tydeligt på varmeregningen. Du 

sparer penge samtidig med, at du kan have en 

ren samvittighed overfor miljøet. 

15 års Total Tryghed 

Når du køber et Geminox naturgasfyr, får du 

tilbudt op til 15 års garanti og service – hvor du 

er sikret frie servicetilkald i tilfælde af driftsstop, 

hovedeftersyn og frie reservedele. Du er med 

andre ord total sikret imod uforudsete udgifter 

til driften af dit gasfyr.

Program fredag den 18. november 

Gas i fortid og fremtid... - de energipolitiske visioner 

09.30 - 10.00: Et Danmark uden fossile brændsler? 

Klima- og energiminister Martin Lidegaard 

(R) 

10.00 - 10.30: Energi og klima- hvad 

nu Europa? - Connie 

Hedegaard, EUs klimakommissær 

10.30 - 11.00: U.S. and Global Energy Developments 

- Laurie S. Fulton, 

U.S. Ambassador to Denmark 

11.00 - 11.15: Pause, kaffe og vand - Farvel til udstillingen 

af udstyr, services og FUD-posters 

Gas i fortid og fremtid..... 

fremtidens energimix og teknologi 

11.15 - 11.45: Gas: sustaining future global growth 

Dr. Abdul Rahim Hashim, 

President, International Gas Union 

Kedlen er overfladebehandlet 

med plasmapolymer, som 

afviser snavs og sikrer nem 

vedligeholdelse 

Ligesom de ypperste bilmotorer er 

varmeveksleren i Milton TopLine 

udført i silicium-aluminium 

Keramisk brænder 

giver lang levetid 

Varmevekslerens 

Twisted Flow 

teknologi sikrer 

en intensiv 

varmeoverførsel 

Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren 

(forudsat serviceeftersyn af kvalificeret firma 

minimum hvert andet år) 

Milton TopLine 

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

11.45 - 12.15: VE på et liberaliseret energimarked 

Hans Jørgen Koch, International direktør, 

Energistyrelsen 

12.15 - 12.45: DONG Energy’s rolle i 

fremtidens danske energiforsyning 

v. Anders Eldrup, adm. 

direktør, DONG Energy 

12.45 - 13.15: Energinet.dk’s rolle i 

fremtidens danske energiforsyning 

Peder Ø. Andreasen, adm. 

direktør, Energinet.dk 

13.15 - 13.00: Årsmødet afsluttes 

v. DGF’s bestyrelsesformand Ole Albæk 

Pedersen 

13.20 - 14.30: Frokost for delegerede og ledsagere 

Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte 

Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om 

dens enestående kvalitet. 

Tag for eksempel varmeveksleren i silicium- 

aluminium med patenteret teknologi samt 

plasmapolymer behandling, som afviser snavs og 

sikrer nem vedligeholdelse. 

Bemærk også den A-mærkede cirkulations- 

pumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede 

isolering, der sikrer, at kedlen er næsten 

lydløs under drift. 

Kig ind på www.milton.dk og se 

mere om den nye serie, der starter fra 

2,7 kW og består af Milton TopLine 

15/25/35/45/80/100 samt modellerne 

Combi og Combi Plus, der 

har en meget høj varmtvandskomfort. 

Kornmarksvej 8–10 / 2605 Brøndby 

Telefon 4697 0000 / Telefax 4697 0001 

E-mail: milton@milton.dk / www.milton.dk 

Topline gaskedel_H146_B210.indd 1 26-09-2011 11:30:57 

3

4 

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

Udstillere på DGF’s årsmøde 

COBALCH ApS Præsenterer følgende på udstillingen: 

- Patenteret reparation til stålledninger 

- Lækagesporing og personbeskyttelse 

- Tætninger til rørgennemføringer 

- Brandtætninger til rørgennemføringer 

Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: 4582 0533 

Mail: rd@cobalch.com • Web: www.cobalch.com 

Crowcon producerer stationære såvel som bærbare 

gasdetektorer til mange forskellige områder, inden for 

bl.a. gasproduktion og gasdestribution. Den revolusionerende 

IR teknologi kan opleves i den nyeste IRmax 

flameble detector. Inden for de bærbare gasdetektore 

vises den nye Gas-Pro og de kendte Tetra3 og Gasman. 

Kontakt: Jesper Adler, tlf. +45 4022 2176 

Web: www.crowcon.com 

Dansk Gasteknisk Center A/S er det danske center for 

gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og 

information. DGC arbejder hovedsagelig med naturgas, 

bygas, biogas, flaskegas og brint. DGC er ejet af de 

danske gasselskaber. 

Kontakt: Peter I. Hinstrup tlf. +45 2016 9600 

Mail: dgc@dgc.dk • Web: www.dgc.dk 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner, 

baseret på at fremskaffe, producere, distribuere 

og handle energi og tilknyttede produkter i 

GASDETEKTOR PS200 

DIN NYE LIVLINE 

Hejreskovvej 24B 

3490 Kvistgård 

- 1-knaps styring 

- LEL/O2/CO/H2S 

- Hørlig, synlig og 

vibrationsalarm 

- Løftehøjde 30 mtr. 

- Fuldt certificeret 

Tel: 45820533 

cobalch@cobalch.com 

www.cobalch.com 

Nordeuropa. DONG omsatte i 2010 for ca. 55 mia. kr., 

og bestræber sig på at levere energiløsninger, som er 

både økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlige. 

Se mere på: www.dongenergy.com. 

Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leverandør 

af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr 

til bl.a. røggasanalyse, energi- og termografering. 

På firmaets stand kan du i år bl.a. se CO- og naturgasalarmer 

til boliger. 

Kontakt: Alan Tofte, tlf.: +45 4595 4597 

Mail: info@elma.dk • Web: www.elma.dk 

Elster-Instromet A/S viser et udsnit af et bredt spektrum, 

som Elster-Instromet Gruppen tilbyder gassektoren. 

Bl.a. Encoder fjernaflæsning, regulatorserien M2R 

og laboratoriesikring. 

Kontakt: Poul Sanvig, tlf.: +45 9891 1055 

Web: www.elster-instromet.dk 

Flonidan DC A/S beskæftiger sig med udvikling, produktion 

og salg af måleudstyr, herunder M/R stationer 

til naturgassektoren. Flonidan viser på udstillingen i år 

en række nye produkter. 

Kontakt: Preben Obbekjær, tlf. 7561 88 

Web: www.flonidan.dk 

www.dongenergy.com 

DONG ENErGy 

øNskEr 

tillykke med 

100 års 

jubilæet 

Fortsættes side 6 > > >

DGC ønsker 

Dansk Gas 

Forening 

tillykke med 

de 100 år! 

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) er 

en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed 

inden for energi og miljø med fokus på 

energigasser. DGC er det danske center 

for gasteknisk rådgivning, udvikling, 

undervisning og information. DGC 

varetager DGF’s sekretariat. 

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk 

5

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

Udstillere på DGFs årsmøde 

Gashistorisk Selskab præsenterer bøger og plakater fra 

Gasmuseet, Gasværksvej 2,9500 Hobro. 

Kontakt: Hanne Thomsen, tlf. 5371 5120 

Web: www.gasmuseet.dk 

Gastech Energi A/S er Danmarks førende leverandør 

af avanceret brænderteknologi og service samarbejder 

med verdens førende producenter - bl.a. Dunphy 

Combustion Ltd., Eclipse Combustion, Bentone, North 

American Mfg. Co., Honeywell, Siemens/Ratiotronic 

og rbr messtechnik (Ecom røggasmåleudstyr) 

Kontakt: Per Langkilde,tlf. 8742 5956 

Web: www.gastech.dk 

Georg Fischer A/S - +GF+ Piping Systems viser på 

udstillingen PE 100 elektrosvejsesystemet ELGEF® Plus 

til distributionssystemer med op til 10 bars driftstryk, 

svejsemaskiner og værktøj. Nyeste teknologi fra markedets 

førende leverandør. 

Kontakt: Niels Holm, Tlf: 7022 1975 

Mail: niels.holm@georgfischer.com 

Web: www.georgfischer.dk 

Glynwed A/S udstiller to markedsledende produkter til 

gassektoren fra FRIALEN®, verdens førende Pe-elektrofittings 

2707_elma_add_kedelservice sortiment til sammensvejsning 13/10/09 af 12:36 gasrør, Side samt 1 

SEWERIN, førende producent af lækagesøgningsinstru- 

6 

SE VORES STORE 

UDVALG PÅ: 

WWW.ELMA.DK 

• CO Detektering 

• Røggasanalyse 

• O 2 måling 

• CO måling 

• Temperatur 

• Røggasmængde 

• 4 Pa test 

Elma Instruments A/S · Ryttermarken 2 · 3520 Farum 

Tlf. 70 22 10 00 · Fax 70 22 10 01 · E-mail: info@elma.dk 

menter. Kontakt: Annette Bendtsen, tlf. +45 4677 2575 

Web: www.glynwed.dk 

HS Tarm A/S - BAXI A/S skiftede pr. 1/4 2011 navn til 

HS Tarm A/S. Firmaet leverer stadig de velkendte BAXI 

kedler, suppleret med en række nye produkter. Udvalget 

af gaskedler er senest er blevet suppleret med Block 

WGB Sol, som er med indbygget tank til solfangere. 

Kontaktoplysninger: Tlf. +45 9737 1511 

Mail: baxi@baxi.dk • Web: www.baxi.dk 

Kamstrup b.v. producerer innovative inspektionssystemer 

til MR-stationer og den elektroniske volumen- 

-converter UNIGAS300. 

Kontakt: Henk Peters, tlf. +31 3134 71 998 

Mail: hpe@kamstrup.nl Web: www.kamstrup.nl 

Kierulff A/S viser Gabotherm isoleret rørpanel, den 

optimale løsning ved installering af varmesystem, ved 

udskiftning af varmesystemet fra elvarme til gasopvarmning 

eller ved renovering af radiatoranlæg. 

Kontakt: Jan B. Jørgensen Tlf. +45 6250 1150 

Mail: kierulff@kierulff.dk • www.kierulf.dk 

Milton A/S - Hele vort produktprogram er i dag baseret 

på den nyeste teknologi. Det er vores mål fremover at 

levere endnu mere energibesparende og endnu mere 

miljøvenligt opvarmningsudstyr til forbrugerne. 

Kontakt: Jørgen Jensen - Telefon: 4697 0000 

Mail: milton@milton.dk • www.milton.dk 

Uponor A/S 

Uponor er en af de førende leverandører af rørsystemer 

til den kommunale infrastruktur samt vvs-systemløsninger 

til bolig- og erhvervsbyggeri. Med Uponor Academy 

og Uponor teknisk håndbog kan vi også tilbyde 

skræddersyede uddannelsesforløb. 

Web: www.uponor.dk 

Vaillant A/S - Med 137 års erfaring har Vaillant sat 

sit præg på opvarmningsteknologien, og tilbyder i 

dag nogle af markedets mest effektive og intelligente 

varmesystemer. Vi sætter fokus på miljøet og energiforbruget 

med Danmarks mest solgte gaskedler samt de 

super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper, 

olie- og pillefyr”. 

Mere på: www.vaillant.dk 

Ledsagerprogram 

Torsdag den 17. november: 

14.00: Operasangeren 

Anna Forsebo 

giver smagsprøver på 

opera, akkompagneret af 

pianist Søren Pedersen

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

Uponor Academy og teknisk håndbog 

– viden for professionelle 

Hvordan skal vi forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvilke rør passer egentligt 

bedst til hvilke formål? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? 

Med videndeling gennem Uponor Academy og Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret 

forum, hvor målrettet undervisning og teori kombineres med praktiske workshops. 

Læs mere på uponor.dk 

Untitled-2 1 10/10/2011 1:05:01 PM

D G F å r s m ø d e 2 0 1 1 

Vælg Vaillant 

I dag kan vi udnytte energien 

meget mere effektivt. 

vaillant.dk 

Effektivitet med fokus på miljøet og energiforbruget 

Med 137 års erfaring har Vaillant sat sit præg på opvarmningsteknologien, og 

tilbyder i dag nogle af markedets mest effektive og intelligente varmesystemer. 

Varme og varmt vand 

I 1894 udviklede Vaillant de første vandvarmere, som bragte varmt vand 

til alle hjem - det gør vi også i 2011. Men i dag har vi også fokus på miljøet 

og energiforbruget og tilbyder Danmarks mest solgte gaskedler samt de 

super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper, olie- og pillefyr. 

Varme, varmt vand og strøm 

Nu præsenterer Vaillant fremtidens miljøvenlige varmeløsning, der vil 

reducere energiforbruget og emissionsværdierne betragteligt. ecoPOWER 

er et lille gasdrevet familiekraftværk, som med en specialudviklet gasmotor 

generer og leverer energivenlig varme og strøm til hele boligen.

Topsøe-koncernen satser på miljøvenlige 

brændselsceller til energianlæg 

til produktion af grøn strøm 

og varme i lastbiler, huse, hospitaler 

og supermarkeder. 

Topsoe Fuel Cell har enorme 

forventninger til brændselscellerne 

og startede derfor i juli 2011 opførelsen 

af et nyt produktionsafsnit 

på 2.000 m 2 ved den eksisterende 

pilotfabrik på Nymøllevej i Lyngby. 

Afsætningen forventes samtidig 

at sprænge de eksisterende rammer 

og udstyrskapaciteter i løbet af 

2013, hvor det nye produktionsafsnit 

skal tages i brug. 

Der er store forventninger til den 

unikke teknologi og rådgivningsvirksomheden 

ALECTIA skal hjælpe 

Topsoe Fuel Cell med at optimere 

produktionsprocesserne med at 

gøre Topsoe Fuel Cells mere konkurrencedygtig. 

Et af målene med 

projektet er en betydelig nedbringelse 

af produktionsomkostningerne 

pr. celle. 

Tlf.: 7561 8888 

www.flonidan.dk 

FLONIDAN 

Smart-gas målere 

> Komplet serie fra G1,6 til G25 

> Elektronisk index 

> Temperaturkompensering 

> M-Bus, Zigbee, GSM/GRPS 

Gaskonvertere 

> Encoder support 

> PTZ-konvertering 

> Kommunikation 

Gasprodukter 

> Rotationsmålere med encder 

> Turbinemålere 

> Gasreguleringsudstyr 

Vi ses på DGFs 

årsmøde i Nyborg! 

Indvielsen af produktionsafsnittet 

er planlagt til at finde sted i 

december 2012. Produktionen vil 

blive oprettet trin for trin og vil 

være fuldt udbygget i 2016, hvilket 

gør det muligt for Topsoe Fuel Cell 

at imødekomme den forventede 

efterspørgsel i 2016. 

Udformningen af udbygningen 

G a s a n v e n d e l s e 

Topsoe Fuel Cell udvider produktion af brændselsceller 

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA 

skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at 

optimere produktionsprocesserne i et 

nyt produktionsafsnit på 2.000 m 2 . 

sker i et tæt samarbejde mellem 

rådgivningsvirksomheden ALEC- 

TIA, moderselskabet Haldor Topsøe 

og Topsoe Fuel Cell. 

Topsoe Fuel Cell producerer 

og udvikler brændselsceller (solid 

oxide fuel cells - SOFC) til kommercielt 

brug. SOFC teknologien er 

baseret på højtemperatur brændselsceller 

og sikrer høj effektivitet 

og fleksibilitet, hvilket betyder, at 

brændselscellerne kan køre på naturgas, 

biogas eller biomasse. 

En brændselscelle producerer 

elektricitet fra brændstof og luft. 

Den enkelte brændselscelle producerer 

elektricitet fra brint og luft 

med vand som eneste biprodukt. 

Topsoe Fuel Cells kernekompetence 

er udvikling og produktion 

af SOFC’er. Gennem strategiske 

partnerskaber samarbejder virksomheden 

med at integrere brændselscellerne 

i komplette systemer til det 

kommercielle marked. Se mere på 

www.topsoefuelcell.com. 

DGF 2008.indd 1 06-10-2008 09:15:46 


17

V E - g a s 

Den nye regering har sat sig 

som mål, at Danmark allerede 

i 2020 skal reducere sit udslip 

af klimagasser med 40 % i forhold 

til 1990, og at halvdelen af 

Danmarks elforbrug i 2020 skal 

komme fra vindkraft. 

I et sådant energisystem spiller 

VE-gasser en vigtig rolle, fastslog 

Energinet.dk’s infrastrukturchef 

Søren Juel Hansen i sin velkomst 

til de ca. 150 deltagere i virksomhedens 

temadag om VE-gasser og 

gasnettet. 

VE-gasser er gas, der er produceret 

af enten: 

• biomasse (biogas og forgasningsgas) 

eller 

• elektrolyse (syntesegas, der 

producers med overskudsstrøm 

fra vindkraft og lagres) 

Gas oplagt til spidslastproduktion 

af el, når der ikke er vind 

nok. Derfor er det vigtigt, at vi 

gradvist øger andelen af VE-gasser, 

fastslog Søren Juel Hansen. 

Biogas til transportsektoren 

Fhv. folketingsmdlem for SF, 

Anne Grete Holsgaard var inviteret 

til at fortælle om sit syn på 

gassen og gassystemets fremtid. 

”Der er naturgas til mange år 

endnu, og naturgas er mindre 

klimabelastende end kul. Men vi 

har betydelige ressourcer i gylle 

og affald, som kan bruges til 

biogas. Det er forkert at brænde 

affald med vigtige stoffer, som 

kan genanvendes”, fastslog hun. 

På den korte bane bør individuelle 

gasfyr afløses af fjernvarme 

og biogassen sikres prioriteret 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

Lysende fremtid for VE-gasser? 

Ikke kun biogas, men også forgasning og syntesegas er nødvendige for at 

opnå klimamålene, fremgik det på Energinet.dk’s VE-temadag 5. oktober. 

adgang til de mellemstore, decentrale 

kraftvarmeværker. Biomasse 

til kraftvarme er kun en overgangsløsning. 

Der er brug for den 

til andre formål. 

Biogas bør sikres afsætningsmuligheder 

via gasnettet, og 

endelig er der behov for en handlingsplan 

for anvendelse af gas i 

transportsektoren. 

”Derfor er der også behov for 

en PSO-ordning for gas”, fastslog 

Anne Grete Holmsgaard. 

Biogas udnyttes bedre i nettet 

Søren Hylleberg, teknisk direktør 

i HMN, fandt det uklogt at satse 

ensidigt på at anvende biogas til 

kraftvarme. 

”Værkernes forbrug er ukonstant, 

og hvad værre er: De får 

tilskud til at producere el på 

tidspunkter, hvor der ikke er brug 

for strømmen. 

Vi ser mange eksempler på 

planer om biogasanlæg, hvor der 

ikke er grundlag for at sælge biogas 

til kraftvarme - fx. i Salling, 

hvor man nu satser på geotermi. 

Jeg tror, at bionaturgas kommer 

til at spille en vigtig rolle i 

energisystemet som et nødvendigt 

supplement til vindkraften. 

Men pengene kommer ikke 

ud af den blå luft. Hvis biogas 

skal favoriseres, må forbrugerne 

betale. Hvis det skal ske med en 

PSO-afgift på naturgas betyder 

det, at kun 1/5 af befolkningen, 

nemlig naturegasforbrugerne, 

kommer til at betale, mens resten 

slipper fri. Det er ikke rimeligt”, 

fastslog Søren Hylleberg. 

Nu skal der ske noget 

Bruno Sander, sekretariatschef i 

Brancheforeningen for Biogas, 

erkendte at der ikke er sket ret 

meget på biogasområdet i de 

sidste mange år. 

Kun ca. 5 % af husdyrgødningen, 

men næsten alt organisk 

affald, udnyttes i dag til produktion 

af biogas, i alt ca. 4 PJ. Men 

potentialet er 40 PJ, svarende til 

ca. 25 % af detnuværende naturgasforbrug. 

En udbygning kræver, at biogasanlæg 

er attraktive for investorer. 

Derfor er der behov for en 

forbedring af de basale rammebetingelser. 

Landbruget kan ikke 

selv løfte opgaven. 

Biogas er en effektiv og billig 

måde at reducere drivhusgasser. 

Men vi skal have flere strenge 

at spille på, og naturgasnettet er 

en oplagt mulighed til at sikre 

en mere effektiv udnyttelse til 

stabilisering af el-produktionen. 

Ikke mindst, hvis vi også kan udnytte 

CO 2 -indholdet i biogassen 

til produktion af syntesegas med 

overskydende vindkraft. 

Gas giver forsyningssikkerhed 

Anders Bavnhøj Hansen, chefkonsulent 

i Energinet.dk, så store 

perspektiver for VE-gas i energisystemet. 

Der er behov for forsyningssikkerhed 

i el-systemet de 300- 

1000 timer om året, hvor det ikke 

blæser og solen ikke skinner. Det 

kan ikke klares alene med bedre 

udlandsforbindelser.

Biomasse-kraftvarme er meget 

effektiv, men ikke velegnet til 

spidslast. Det sikres ved at udnytte 

biomasse til gas, der også 

kan lagres. 

El er rigtig dyrt at lagre, mens 

gas er billigt. Vi bruger ca. 1 mia. 

kr. om året på at holde balance 

i el-nettet. Derfor er det interessant, 

hvis man kan kombinere. 

Transporten er det store problem. 

Med benzin og biofuel 

udnyttes kun 25 % af energien. El 

er suverænt til personbiler, men 

til tung transport har det lange 

udsigter. Her er brændselsceller 

med brug af gas eller ethanol en 

mulighed. 

Store fællesanlæg er fremtiden 

Udviklingsingeniør Lasse Ellegaard, 

Burmeister & Wain Scandinavia 

Contractors, gav et overblik 

over status for biogassen, hvor 

han så det største potentiale i gyllebaseret 

biogas fra fællesanlæg. 

Det suverænt største tages om 

kort tid i brug ved Måbjerg i Holstebro. 

Det kan årligt omdanne 

500.000 tons biomasse til energi. 

Større anlæg giver bedre driftsøkonomi, 

men ulempen er øget 

transport. Det kan mindskes ved 

decentral separation eller pumpning 

af biomasse i rør. 

Større anlæg øger også behovet 

for andre afsætningsmuligheder 

end lokal kraftvarmeproduktion. 

Derfor er der også behov for 

billigere opgradering/rensning, 

så gassen kan afsættes via naturgasnettet. 

Her er der behov for 

afklaring af rammevilkårene. 

Termisk forgasning 

En anden kilde til VE-gas er termisk 

forgasning af biomasse, som 

projektleder Niels Bjarne Rasmussen 

fra Dansk Gasteknisk Center 

gav et overblik over. 

I Danmark findes flere større 

forsøgsanlæg, der forgasser med 

atmosfærisk luft. Skive Fjernvarmes 

anlæg er baseret på forgasning 

af træpiller, mens et anlæg i 

Harboøre anvender træflis. 

DTU har lavet forsøg med 

Viking-forgasseren, der er videreudviklet 

til Weiss-forgasseren. 

BioSynergi har et forsøgsanlæg 

til træflis i Græsted, og Stirling. 

dk har lavet en containerløsning 

med mindre anlæg. Endelig er 

der DONG Energy’s Pyroneer-projekt 

(omtalt i dette nummer). 

Problemet med traditionel 

forgasning med luft er, at det 

giver kvælstof (N 2 ) i produktgassen. 

Det er uønsket i syntetisk 

naturgas (SNG) og derfor skal der 

i stedet forgasses med O 2 , H 2 O eller 

H 2 . Dermed dannes en syngas 

med CO/CO 2 og H 2 , som metaniseres 

til CH 4 . 

V E - g a s 

Her henviste Niels Bjarne 

Rasmussen til en række udenlandske 

forsøg og fremhævede 

især Güssing-anlægget (Østrig), 

Milena (Holland) og GoBiGas i 

Sverige, hvor et 20 MW anlæg 

sættes i drift i 2013 og et 80 MW 

anlæg i 2015. 

Niels Bjarne Rasmussen vurderede 

potentialet i Danmark til 

over 40 PJ - det samme som for 

traditionel biogas. 

VE-gas med elektrolyse 

Programleder Peter Vang Henriksen, 

Risø-DTU, orienterede om 

mulighederne for at fremstille 

brint og ilt med elektrolyse og 

udnytte brinten sammen med 

CO 2 fra biomasse til metan. 

Der er forskellige teknologier i 

spil, men i alle tilfælde er danske 

firmaer involveret. 

”Jeg tror, at elektrolyse kommer 

til at spille en vigtig rolle for 

fremstilling af brændstof til transport. 

Prismæssigt kan det konkurrere 

med en oliepris på 110 $, 

men der mangler fortsat udvikling 

i forhold til pålidelighed og 

levetid”, sagde han. 

Præsentationer fra konferencen 

kan findes på Energinet.dk’s 

hjemmeside via linket ”Konferencer” 

nederst på forsiden. 

Nogle af de øvrige indlæg behandles 

senere i Gasteknik. 


19

B i o n a t u r g a s 

Den første bionaturgas nu i gasnettet 

DONG Energy indviede 15. september sit opgraderingsanlæg i Fredericia 

og fik det første ”VE-certifikat” fra Energinet.dk 

Der har været talt og skrevet om 

det længe. Nu er det en realitet. 

Den 15. september klippede 

DONG Energy’s adm. direktør 

Anders Eldrup i Fredericia snoren 

til Danmarks første anlæg til 

opgradering af biogas, så det nu 

kan sendes ud i naturgasnettet og 

anvendes af forbrugerne. 

Peder Ø. Andreasen, adm. 

direktør i Energinet.dk overrakte 

et diplom for første leverance af 

bionaturgas til det danske naturgasnet. 

Det menes at være det 

første sted i verden, det er sket. 

Diplomet bliver senere suppleret 

med et egentligt VE-bevis, 

når de sidste detaljer er på plads, 

formentlig inden årets udgang. 

Anlægget ejes og drives af 

DONG Energy, og er et resultat af 

et klimapartnerskab, som Fredericia 

indgik med DONG i 2008. 

Anlægget fjerner CO 2 fra den 

biogas, der produceres på biogasanlægget 

på Fredericia Kommunes 

store rensningsanlæg. 

Hidtil er den biogas, som 

rensningsanlægget ikke selv har 

kunnet anvende, blevet flaret. 

Også til transport 

Ud over afsætning til naturgasnettet 

er målet at anvende bionaturgassen 

til drift af bybusser og 

renovationsbiler, idet rensningsanlægget 

selv kun kan anvende 

en del af gassen. 

Biogassen produceres af bl.a. 

slam fra byens rensningsanlæg, 

der er Danmarks næststørste med 

en betydelig ledig kapacitet efter 

lukningen af en af de store lokale 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

virksomheder, gødningsfabrikken 

Kemira. 

Rensningsanlægget kan rense 

spildevand fra hvad der svarer til 

420.000 personer. 

Med opslemmet madaffald fra 

REnescience-projektet på Amagerforbrænding 

og organisk affald 

fra større virksomheder i kommunen, 

fx Arla Foods, Rahbek 

Fisk og Carlsberg, er det planen 

at udvide den årlige produktion i 

biogasanlægget fra de nuværende 

1,3 mio. til 2,4 mio. Nm 3 . 

Næste skridt kan blive opførelsen 

af et REnescience-anlæg i 

Fredericia. 

Opgraderingsanlægget er 

bygget til at kunne klare denne 

udvidelse af produktionen. 

En milepæl 

Anders Eldrup kaldte ved indvielsen 

det nye anlæg for en milepæl. 

”Naturgassystemet, der blev 

etableret for at udnytte gassen 

fra Nordsøen har tjent Danmark 

godt i over 25 år. Med opgraderet 

biogas kan vi nu gøre naturgas 

CO 2 -frit. Bionaturgas kan yde et 

væsentligt tilskud til at kompensere 

for den faldende produktion 

i Nordsøen, hvis også andre biogasanlæg 

tilsluttes”, sagde Anders 

Eldrup. 

Fredericias borgmester Thomas 

Banke betegnede projektet 

som afgørende for innovationen 

inden for det grønne område. 

”Det kaster et blik ind i frem- 

John Bader (t.v.) og Anders Eldrup med hver deres diplom fra Energinet.dk, 

som de fik overrakt af adm. direktør Peder Ø. Andreasen (bagerst).

Borgmester Thomas Banke, Fredericia Kommune, og adm. direktør Anders 

Eldrup, DONG Energy, har netop klippet snoren til det nye anlæg. 

tiden, ikke bare for os og for 

DONG, men for hele Danmark. 

Fra forbruger til producent 

Formanden for Fredericia Spildevand 

John Bader fortalte, at 

det kommunalt ejede selskab har 

store planer om at blive energiproducent 

i stedet for energiforbruger, 

takket være ildsjæle hos 

både selskabet og hos DONG. 

”Hidtil har vi ikke altid kunnet 

udnytte biogassen, men brændt 

en del af den af - op til 30 %. Nu 

kan vi fordoble produktionen, 

bl.a. ved at modtage restprodukter 

fra flere lokale virksomheder. 

Det er til gavn for alle, 

ikke mindst naturen og miljøet”, 

sagde han. 

Energinet.dk’s adm. direktør 

B i o n a t u r g a s / G a s h i s t o r i e 

Peder Ø. Andreasen bød Fredericia 

velkommen som ny leverandør 

til det danske gassystem, 

der udgør rygraden i det danske 

energisystem. 

”Gasnettet leverer dobbelt så 

meget energi som elnettet og grøn 

gas er derfor afgørende for, at vi 

når frem til et samfund, baseret på 

vedvarende energi”, sagde han. 

Opgraderingsanlægget er en 

såkaldt vandscrubber, der fjerner 

svovlbrinte og det meste af CO 2 - 

indholdet. Kapaciteten er 300 m 3 

opgraderet bionaturgas. 

Anlægget er leveret af det 

svenske firma Greenline og skønnes 

at have kostet godt 20 mio. 

kroner. 

Gassen afsættes til bl.a DONG 

Energy’s klimapartnere. 

For 25 år siden 

Pluk fra Gasteknik 5-1986 

Dansk Gasteknisk Forening 75 år 

Foreningens formand Per Olesen 

skriver: Det er med stor glæde, at 

foreningen kan fejre sit 75 års jubilæum 

på et tidspunkt, hvor Danmark 

er blevet en gasnation. Baggrunden for 

beslutningen om at indføre naturgas i 

Danmark var et ønske om at gøre brug 

af egne energiressourcer fra Nordsøen, 

opnå olieuafhængighed og indføre et 

miljøvenligt brændsel. Af de kendte 

energiformer er naturgas det reneste 

brændsel, der findes. Se blot på de store 

miljøforbedringer, der er sket i flere 

europæiske nationer gennem de sidste 

25 år. De sorte kul og den svovlholdige 

olie bliver i stigende grad afløst af 

gasforsyning. Der er igen blevet solskin 

i London. 

Den danske produktion af natugas 

Hans Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og 

Naturgas A/S, skriver: Grundlaget for 

den nuværende gasproduktion udgøres 

af de tre DUC-felter, Dan og Gorm, 

hvorfra der produceres associeret gas, 

Tyra, der er hovedproducent af gas, 

samt endelig Roar feltet, som endnu 

ikke er udbygget. Alle fire gasforekomster 

findes i kridt-reservoirer. Gasproduktionen 

til DANGAS startede i 

sommeren 1984. Udover den gas, der 

produceres i henhold til gaskøbsaftalen 

mellem DANGAS og DUC, producerer 

DUC en del gas, der benyttes til 

reinjektion med henblik på at nå den 

størst mulige olieproduktion. DUC 

arbejder endvidere på et såkaldt gasrecycling 

projekt på Tyra-feltet med det 

formål at maximere produktionen af 

kondensater. 

Produktionen har nu været i gang i 2 

år. Bortset fra enkelte korte afbrydelser, 

hvis varighed har været under et 

døgn, er produktionen forløbet uden 

afbrydelser. Fra 1. oktober 1986 vil den 

årlige gasproduktion være 2,5 mia. m 3 . 

DUC skønner, at der fra de fire gaskontraktfelter 

samt en række mindre 

nærliggende konstaterede forekomster 

vil kunne udvindes i alt ca. 75 mia. 

m 3 , mens de skønner forekomsterne i 

de såkaldte nordlige felter til at udgøre 

mindst 24 mia. m 3 . 


21

G a s k v a l i t e t 

Gas fra Tyskland - et år efter 

Vi kigger tilbage på det første år efter at vi i Danmark fra oktober 2010 igen 

importerede gas fra Tyskland efter ca. 25 års forsyning udelukkende med 

dansk produceret Nordsøgas. 

Den 1. oktober 2010 trådte en 

såkaldt trykservice-aftale i kraft 

mellem Energinet.dk og det 

nordtyske transmissionsselskab 

Gasunie Deutschland. 

Aftalen åbnede for, at gas fysisk 

kan transporteres fra Tyskland til 

Danmark. 

I årene forinden har der i perioder 

været et kommercielt pres 

for fysisk at kunne importere gas. 

Da det tyske transmissionsnet 

drives ved et lavere tryk (60 bar) 

end det danske (80 bar), betød 

det i praksis, at gassen i disse 

perioder stod stille på grænsestationen. 

Allerede i begyndelsen af oktober 

2010 kom den første gas fra 

Tyskland til Danmark. I starten 

lidt sporadisk men efterhånden i 

stadig større mængder. 

Det har været nødvendigt at 

åbne op for gas fra Tyskland af to 

grunde. Dels fordi produktionen 

af gas fra Nordsøen er faldende og 

på sigt ikke kan forsyne det danske 

og svenske gasmarked og dels 

for at sikre gassens frie bevægelighed 

mellem det europæiske og 

danske marked som er en forudsætning 

for en effektiv prisdannelse 

på det danske gasmarked. 

Ingen tysk gas siden april 

I første kvartal 2011 fortsatte den 

fysiske import af gas fra Tyskland, 

men siden april har der dog ikke 

været import af gas. 

Det er de kommercielle aktører 

på markedet, som bestemmer, 

hvor gassen skal komme fra. I alt 

blev der fra oktober 2010 til april 


Af Tine Lindgren og Jesper Brun, 

Energinet.dk 

2011 importeret knapt 40 mio. 

Nm 3 gas. Figuren nedenfor viser 

de akkumulerede gasleverancer 

fra Tyskland 

Hvor kommer gassen fra? 

Det nordtyske transmissionsnet, 

som er koblet på det danske net 

ved Ellund, har mange forsyningskilder. 

Der kommer gas fra Norge via 

to off-shore ledninger, fra Holland, 

fra Rusland og fra egen 

produktion i Tyskland. 

Det betyder, at gaskvaliteten 

i Nordtyskland varierer mere og 

har en lavere brændværdi og 

wobbeindeks, end vi har været 

vant til i Danmark. 

I løbet af oktober måned 2010 

kom der gas fra Tyskland i den 

nedre ende af Gasreglementets 

tilladte område for wobbeindeks. 

Det har ikke været leveret i 

Danmark siden naturgassen blev 

introduceret i Danmark i 1982. 

Dette betød, at en række vil- 

lakunder fik væsentlige støj- og 

vibrationsproblemer med deres 

kedler. Grunden til støj/vibrationsproblemer 

var et for stort 

luftoverskud, når kedlerne kørte 

med lav last. 

Nye indreguleringsprocedurer 

I december 2010 blev der indført 

nye indreguleringsprocedurer 

for kedler, hvor indreguleringen 

er baseret på gas/luft forhold, og 

for små gasblæseluftbrændere 

udarbejdet af kedelfabrikanterne i 

samarbejde med DGC og implementeret 

af Sikkerhedsstyrelsen. 

Desuden har gasselskaberne 

sammen med DGC gennemført 

et kursusforløb for mere end 1400 

vvs’ere, hvor de nye procedurer 

er blevet introduceret. 

En mærkning af gasapparater, 

indreguleret efter de nye procedurer, 

blev indført, hvor også 

vigtigheden af aftrækskontrol er 

understreget. Eksempel på blanket 

fra HMN er vist herefter. 

Figur 1. De akkumulerede mængder importeret naturgas fra Tyskland

Udfordringer på kv-værkerne 

For gasmotorer og gasturbineanlæg 

gav den mere varierende 

gaskvalitet også udfordringer. 

Det første, værkerne oplevede, 

var et meget større gasforbrug 

end normalt, da brændværdien 

af gassen fra Tyskland var mellem 

3 % og 6 % lavere end nordsøgassen. 

Det betød også, at visse 

værker med forkammermotorer 

oplevede problemer med tilgangstrykket. 

Disse udfordringer søges 

løst ved en marginal øgning af 

driftstrykket i ledningsnettet. Få 

gasmotoranlæg har haft driftsudfordringer, 

men her er motorleverandørerne 

gået aktivt ind 

og fundet løsninger med ændret 

motorstyring. 

Der har ikke været sikkerhedsmæssige 

problemer. Gasturbineanlæg 

opleverede herudover ikke 

drifts- eller sikkerhedsmæssige 

udfordringer. 

DGC-mållinger på værkerne 

DGC gennemførte i starten af 

året 2 måleserier for både gasmotorer 

og –turbiner på hhv. importeret 

europæisk gas og dansk 

nordsøgas. 

Målingerne omfattede gasforbrug, 

elproduktion, gaskvalitet, 

gastryk på rampen, klimatiske 

data mv. 

Resultaterne af disse målinger 

peger på, at ændringen af emissioner 

typisk vil være små for de 

fleste motorer, men også at en 

enkelte af motorerne i testen ville 

have klar fordel af ny opsætning 

af forbrændingsindstillinger. 

Tilsvarende resultater blev 

observeret for den gasturbine, der 

indgik i måleprogrammet. 

Velbesøgte informationsmøder 

Gasselskaberne og Energinet.dk 

har afholdt to velbesøgte informationsmøder 

om, hvorfor der 


Energinet.dk er ved sit centrale 

anlæg ved Egtved i gang med at 

opføre en ny kompressor-station, 

der sammen med en ekstra gasledning 

fra 2013 vil gøre det muligt 

at øge importen af naturgas fra 

Tyskland. 

nu kommer tysk gas til Danmark, 

hvilke udfordringer der har været, 

og hvilket fremtid vi ser ind i. 

Alle præsentationer fra disse 

møder kan findes på http://www. 

energinet.dk/DA/GAS/Gassystemet/Sider/Gassystemet.aspx. 

Større variation i gaskvalitet 

De danske gasforbrugere har hidtil 

været tilgodeset med en meget 

ensartet gaskvalitet. 

Samlet set har det været en 

omvæltning for det danske 

gasmarked at skulle håndtere gas 

med en større variation. 

Det har dog også en lang række 

fordele, bl.a. 

• at det danske gasmarked følger 

prisdannelsen på det europæiske 

marked, 

• øget forsyningssikkerhed i takt 

med at produktionen off-shore 

falder og lavere CO2 emission. 

Hvornår der igen kommer gas fra 

Tyskland, kender vi ikke svaret 

på, men det er vores forventning, 

at det vil ske indenfor kort tid - 

formodentlig allerede i år. 

Fra 2013, hvor udbygning af 

det danske transmissionsnet til 

Tyskland er klar, forventer Energinet.dk 

store mængder gas sydfra. 

- forsyning i system 

SonWin - 

Komplet naturgasløsning 

fra handel til slutafregning 

CHARLOTTENLUND - KOLDING 

TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 


23

I n t e r n a t i o n a l t 

IGU – det globale netværk for gasteknologi 

Den Internationale Gas Union (IGU) er en non-profit organisation, som har 

til formål at støtte tekniske og økonomiske fremskridt for gasindustrien. 

Med 109 medlemmer fra 73 

lande repræsenterer IGU den 

globale gasindustri samt globalt 

samarbejde og vidensudveksling 

for områderne: Efterforskning, 

Produktion, Transmission, Distribution 

og Anvendelse af gas. 

Den daglige drift af IGU varetages 

af IGU’s generalsekretær og 

sekretariat, som pt. er placeret i 

Oslo. Gastekniks læsere orienteres 

løbende om aktiviteterne af IGU’s 

forhenværende danske generalsekretær 

Peter K. Storm. DGF er det 

danske medlem af IGU. 

Arbejdsgrupper og komiteer 

IGU’s tekniske arbejde foregår i 

en række arbejdsgrupper og komiteer, 

som rapporterer resultatet 

af deres treårige arbejdsprogrammer 

på World Gas Conference 

(WGC). Den afholdes næste gang 

i Kuala Lumpur, Malaysia 4.-8. 

juni 2012. 

Arbejdsgrupperne er derfor 

ved at lægge sidste hånd på rapporterne 

til næste WGC, og i de 

kommende udgaver af Gasteknik 

vil de danske deltagere i arbejdsgrupperne 

fortælle om resultaterne 

af arbejdet. 

Imellem WGC konferencerne 


Sammenfattet af 

Jan K. Jensen, 


afholder IGU sin gasforskningskonference: 

International Gas 

Research Conference (IGRC), 

som netop er afholdt i Seoul, 

Korea. Indtryk og nyheder herfra 

rapporteres i næste udgave af 

Gasteknik, hvor der også orienteres 

om planerne for den næste 

IGRC konference, som afholdes i 

København i 2014. 

Nedenfor er en kort gennemgang 

af det igangværende treårige 

arbejdsprogram, som gennemføres 

under den fælles titel: 

”Gas: Sustaining Future Global 

Growth”. 

Programmet gennemføres i regi 

af en række Working Committees 

(WOC), Programme Committees 

(PGC) og Task Forces (TF). 

WOC 1 Exploration 

and Production 

WOC 1 har i sit arbejdsprogram 

fokus på muligheder for, via 

efterforskning og produktion af 

naturgas, at bidrage til en global 

bæredygtig udvikling. 

Arbejdet i WOC 1 udføres i de 

to Study Groups: 

• SG 1.1: Recent Advances in 

Exploration and Production of 

Natural Gas 

Gasalarmer - til ethvert behov og budget! 

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70 

• SG 1.2: Most Significant E&P 

New Gas Projects 

Ingen danske deltager i WOC 1. 

WOC 2 Storage 

Arbejdsgruppen, der består af ca. 

50 medlemmer fra hele verden, 

har til formål at videns-dele på 

gaslagerområdet (UGS) samt 

samle erfaringer og trends, som 

kan formidles på den kommende 

Verdens Gas Conference i 2012. 

Der arbejdes i tre Study Groups 

med følgende emner: 

• SG 2.1. UGS Database. Opdatering 

af databasen over verdens 

gaslagre samt udlede trends for 

udbygning 

• SG 2.2. Best practices in UGS 

operation and design. Der 

arbejdes på følgende områder: 

- Methane emissions, 

- CO 2 sequestration og 

- Well integrity assessment. 

• SG.2.3. Skills and competencies 

for UGS activities 

Der arbejdes med uddannelser 

indenfor UGS området samt med 

gennemførelse af teknisk relaterede 

universitetskurser for yngre 

medarbejdere. 

Der har været afholdt fire møder 

i WOC 2, og arbejdet ventes

IGU Members 

74 Charter Members 

35 Associate Members 

IGU represents around 95% 

of global gas market 

afsluttet i februar 2012. 

Danske deltagere i WOC 2: 

Lars Bach, DONG Energy og Leif 

Hansen, Energinet.dk 

WOC 3 Transmission 

Arbejdet i WOC 3 omhandler 

gastransmission. På verdensplan 

viser studier et øget behov for gas 

som det mest miljøvenlige fossile 

brændsel. Ny strategisk gasinfrastruktur 

inkl. rørledninger over 

lange distancer planlægges og 

bygges, ofte med krævende fremtidige 

driftsforhold. 

I en verden, som kræver sikre 

forsyninger leveret uden risiko 

for omgivelserne og med lavest 

mulige miljøpåvirkning, stilles 

der stigende krav til de tekniske 

løsninger. I sidste årti sås på verdensplan 

samtidig en begyndende 

mangel på teknisk personale 

indenfor energibranchen. 

For at belyse og imødekomme 

disse emner er arbejdet i WOC 3 

opdelt i tre studiegrupper: 

• SG3.1. Strategic gas transmission 

infrastructure projects 

• SG3.2. Integrity of gas transmission 

systems and environmental 

footprint reduction. 

• SG3.3. Securing sufficient 

expertise to operate gas transmission 

systems safely and 

adequately 

Status i grupperne er, at der pt. 

arbejdes på rapportudkast for det 

udførte arbejde. Disse rapporter 

forventes færdige primo 2012. Rapporterne 

danner også grundlag for 

”Call for Papers” til WGC 2012. 

Danmark deltager i SG3.1 ved 

Peter Hodal og i SG3.2 ved Paddy 

Krishnaswamy og Torben Larsen, 

alle Energinet.dk. 

WOC 4 Distribution 

Gasdistribution er den del af 

”gaskæden”, som har den største 

synlighed for kunderne. Gasdistributionsselskaberne 

har derfor 

en nøglerolle mht. gasindustriens 

image i forhold til kvalitet, pålidelighed, 

sikkerhed og afregning. 

Den væsentligste rolle for 

WOC 4 er at bidrage til at forbedre 

og effektivisere disse forhold, 

og arbejdet udføres i regi af de tre 

Study Groups: 

• SG 4.1 Gas Distribution Safety 

Management Systems 

• SG 4.2 Smart metering systems: 

characteristics, technologies, 

costs 

• SG 4.3 Unaccounted For Gas: 

identification, measurement, 

calculation and management 

Danske deltagere i WOC 4: Flemming 

Jensen, DONG Energy og 

Birgitte Herskind, HMN. 

WOC 5 Utilisation 

Formålet og fokus omhandler 

aktiviteter, som skal sikre, at 

naturgaskunder på alle niveauer 


International Gas Union, IGU, 

repræsenterer 95 % af det globale 

gasmarked. På det seneste møde i 

Kroatien blev yderligere 9 medlemmer 

optaget, så der nu er 118. 

tilbydes og oplever en effektiv og 

miljøvenlig tilgang til anvendelse 

af naturgas. 

Der er konstant fokus på at 

præsentere og demonstrere effektive 

og miljøvenlige løsninger 

med naturgasanvendelse. 

Nødvendigheden af en reduktion 

af udledning af CO 2 og 

samspillet med alternative og 

vedvarende energikilder spiller 

en stor rolle i arbejdsgruppens 

prioriterede indsatsområder. 

Energibesparelser og serviceydelser 

er tillige nøgleordene, når 

der fokuseres på naturgas som en 

konkurrencedygtig energi i fremtidens 

industri og boligbyggeri. 

Danmark har på WGC 2012 

ansvaret for at planlægge og 

gennemføre to sessioner om dels 

”Integration af vedvarende energi 

i gassystemet” og dels ”Konsekvenserne 

af variationer i gaskvaliteter”. 

Danske deltagere i WOC 5: 

Jean Schweitzer, DGC, Aksel 

Hauge Pedersen, DONG Energy 

og Per Persson, HMN. 

PGC A Sustainability 

Et indbygget dilemma i energiverdenen 

er ønsket om at garantere 

energiforsyning i et marked 

med voksende efterspørgsel og 

samtidig reducere udledningen af 

klimagasser. 

Øget anvendelse af vedvarende 

energi medvirker til en løsning af 

problemet, men da der forsat er 

behov for energi fra fossile kilder, 

> > > 


25


Diagrammet viser de temaer og 

strategier, som danner grundlag 

for arbejdsprogrammet frem til 

WGC 2012 i Malaysia. 

IGU – det globale 

netværk ... 

så gennemføres der i regi af PGC 

A studier, som viser, hvorledes 

naturgas, som det ideelle fossile 

brændsel, kan bidrage til bedre effektivitet 

og reducerede emissioner. 

Arbejdet udføres i regi af de tre 

Study Groups: 

• SGA 1: Sustainability and investment 

• SGA 2: Integrating other gases 

into the natural gas industry 

• SGA 3: Reductions of gas emissions 

Dansk deltagelse: Søren Hylleberg 

Sørensen, HMN 

PGC B Strategy 

PGC B er opdelt i 3 undergrupper. 

Én for udbud og efterspørgsel, én 

for prisdannelse og én for regulatoriske 

forhold. 

• PGC B1: Regulatoriske forhold 

Gruppen kigger på de regulatoriske 

forhold regionalt og nationalt 

samt indflydelsen på markedet. 

Gruppen har lavet en SWOT 

analyse over problemstillingen 

og kigger på reguleringen ud fra 

følgende value Chain 

• PGC B2: Prisdannelse 

Der er lavet tre undersøgelser i 

hhv. 2005, 2007 og 2009 over 

prisdannelsen af naturgassen 

globalt. Udviklingen går helt 

klart fra de olieregulerede gaspriser 

mod gas til gas reguleringer 

(USA/Vesteuropa) samt (primært 

i Østeuropa/Mellemøsten) fra 

regulering under produktionsomkostning 

til ”cost plus”, dvs. 

regulering på basis af produktionsomkostningerne. 

• PGC B3: Udbud og efterspørgsel 


Ikke overraskende viser udvalgsarbejdet 

en stigning i udbuddet, 

primært som følge af skiffergas- 

forekomsterne, primært i USA, 

men også forventeligt i Europa. 

Samtidigt forventes der en øget 

efterspørgsel på naturgas som 

kilden til reduktion af CO 2 , udfasning 

af atomkraften samt den 

øgede vækst i Asien. Naturgassen 

ses som løsningen på klimaproblematikken 

i Verden. 

Dansk deltagelse: Henrik Iversen, 

HMN 

PGC C Gas Markets 

PCG C fokuserer på emner, som 

bidrager til udvikling af både 

modne og nye gasmarkeder, fx. 

Promovering af international integration, 

Harmonisering af nationale 

regelsæt, Forsyningssikkerhed 

inkl. forsyning fra non-conventinal 

kilder samt Miljøforhold. 

Arbejdet gennemføres i tre 

Study Groups, som er inddelt 

efter geografi: 

• SGC 1: ASEAN+4 

• SGC 2: North America 

• SGC 3: Europe and Russia 

Der er ingen dansk deltagelse i 

dette udvalg 

PGC D LNG 

PGC D`s rolle er at overvåge og 

støtte udviklingen af LNG industrien 

for derved at få en bedre 

forståelse af de fremtidige udfordringer. 

Arbejdet gennemføres via 

de tre Study Groups: 

• SGD 1: Enhance terminal compatibility 

• SGD 2: Penetrate new markets 

for LNG 

• SGD 3: Enhance efficiency in 

the LNG Value chain 

Dansk Deltagelse: Michael Ertmann, 

DONG Energy 

IGU Research Conference 

Teknologisk succes kan ikke tages 

for givet, og såfremt gasindustrien 

forsat skal kunne levere de 

forventede resultater og fremdrift 

mht. bæredygtig, effektiv og 

miljøvenlig udvikling samt forsyningssikkerhed, 

så er både grundlæggende 

forskning og teknologisk 

udvikling helt afgørende. 

IGU skaber med International 

Gas Research Conference et globalt 

mødested for præsentation 

og diskussion af forskningsresultater 

og ideer, som kan sikre en 

forsat udvikling af gasindustrien. 

IGRC2011 blev afhold i Seoul, 

Korea 19.-21. oktober 2011 og 

planlægningen af IGRC2014 i København 

er allerede i fuld gang. 

Dansk deltagelse: Peter I. Hinstrup, 

DGC 

Task Forces 

• TF1: Building Stratigic Human 

Capital 

• TF2: Nuturing the Future Generations 

• TF3: Geopolitics and Natural 

Gas 

Der er ikke dansk deltagelse i de 

nedsatte Task Forces 

IGU’s samlede arbejdsprogram 

for perioden 2009 – 2012 kan ses 

på: http://www.wgc2012.com/assets/pdf/TWP_2009-2012.pdf.

Af Bjarne Spiegelhauer 


Anvendelse af O 2 ved 

indregulering af gasbrændere 

Mindre servicefirmaer kan få testet deres 

måleudstyr hos gasselskaberne. 

De fleste elektroniske måleudstyr, 

som vvs-installatørerne anvender, 

har en O 2 -celle, der måler O 2 - 

procent i røggassen og derefter 

omregner til en CO 2 -procent. 

Formlen, der ligger til grund 

for denne omregning, er baseret 

på den maksimale CO 2 -procent 

for en specifik naturgaskvalitet. 

Da vi tidligere har fået leveret 

naturgas fra Nordsøen med en 

meget ensartet gassammensætning, 

har denne omregning ikke 

hidtil været et problem. I dag og 

fremover kan vi få leveret naturgas 

af varierende kvalitet fra 

Europa via Tyskland, hvorfor omregningsformlerne 

i måleudstyret 

vil være forkerte. Derfor skal 

man i fremtiden kun anvende 

O 2 -værdien i kedelleverandørens 

manual og ikke CO 2 -værdien. 

1500 har været på kursus 

Fra begyndelsen af 2011 har 

Dansk Gasteknisk Center gennemført 

35 kurser i regi af gasselskabernes 

Fagudvalg for Gasanvendelse 

og Installationer, hvor 

ca. 1.500 installatører og/eller 

A-certifikatmontører har deltaget. 

Forud for disse kurser har vi 

haft møder med kedelleverandørerne 

for at få sat fokus på anvendelsen 

af O 2 -måling, således at 

leverandørerne enten indarbejder 

dette i deres nuværende manualer 

eller udarbejder tillægsmanualer. 

Vi har også sikret os, at alle 

værdier i manualerne, O 2 som 

CO 2 , er baseret på laboratorietest 

med referencegassen G20 som 

grundlag. 

Vi har i DGC udarbejdet DGCvejledning 

nr. 57 med en kurve, 

der kan anvendes, hvis kedelleverandøren 

ikke har ændret sin manual, 

eller hvis det drejer sig om 

en ældre kedel, hvor der ikke er en 

leverandør på markedet mere. 

Defor er der udarbejdet en 

tabel, hvor vejledningens værdier 

er omregnet. De kan hentes via 

nedenstående links: 

Vejledning 57 Tabel 

Krav til måleudstyr 

Ud over ovennævnte er det meget 

vigtigt, både at måleudstyret 

måler så korrekt som muligt, og 

at man betjener det korrekt og 

vælger det korrekte målepunkt. 

Vi arbejder i øjeblikket sammen 

med leverandørerne af 

måleudstyr om at udarbejde 

nogle kravspecifikationer, som på 

sigt kan indgå i Gasreglementet 

som krav. I disse specifikationer 

vil det blive beskrevet, hvordan 

den enkelte montør passer og 

vedligeholder sit måleudstyr, og 

hvordan han regelmæssigt kontrollerer 

det, så han altid er sikker 

på, at han kan foretage den bedst 

mulige indregulering i enhver 

situation. Der arbejdes endvidere 

på et forslag om, at man med 1 

til 2 måneders interval kontrollerer 

måleudstyret med en testgas. 


Eksempel på en testrig, som gasselskaberne 

stiller til rådighed, når 

montøren kommer forbi. 

Ikke alene de store servicefirmaer 

har allerede testgasser og 

anvender dem regelmæssigt, men 

også naturgasselskaberne har 

anskaffet sig sådanne testgasser, 

som bruges af deres egne tilsynsfolk 

samt vil blive stillet til rådighed 

for mindre servicefirmaer, 

der synes, at omkostningerne ved 

en sådan testkapacitet er for stor. 

En opstilling med testgas og regulator 

m.m. koster ca. 6.000 kr., 

og gassen skal skiftes ca. hvert 3. 

år afhængigt af forbrug. Testgassen 

koster ca. 3.000 kr. 

Samme testudstyr vil blive obligatorisk 

på alle tekniske skoler, 

der afholder A-certifikatkurser og 

praktiske prøver. 

Nødvendige tiltag 

Ovennævnte tiltag er nødvendige, 

for at gaskedler fremover 

kan indreguleres korrekt og 

dermed brænde sikkert på alle de 

gaskvaliteter og gaskvalitetssvingninger, 

der fremover vil være i 

det danske naturgasnet inden for 

Gasreglementets grænser. 

Ambitionen er, at en gaskedel 

fremover kan indreguleres inden 

for 0,5 % O 2 absolut, når man 

tager hensyn til måleudstyrets 

nøjagtighed samt den lille usikkerhed, 

der altid vil være forbundet 

med håndteringen af indreguleringen. 

Man kan finde en række værktøjer 

og nyttige link på DGC’s 

hjemmeside: http://www.dgc.dk/ 

tekniker/gaskval_indreg.htm. 


27

B r a n c h e n y t 

Beregning af vanddugpunkter 

DGC og en række partnere er gået 

sammen om et projekt, der handler 

om at forbedre og forfine beregningen 

af dugpunkter i gas. Det er nyttigt for 

DGC/gasselskaberne at få viden på dette 

område, idet det er vigtigt at holde ledningsnettet 

fri for kondensat. Formålet 

er at gøre det muligt at beregne vanddugpunkter 

i gastrømmen under indflydelse 

af urenheder, der typisk stammer 

fra indvinding og behandling af gassen. 

DGC er tovholder på projektet, som gennemføres 

af Institut for Kemiteknik på 

DTU, der blev valgt i konkurrence med 

Karlsruhe Universitet. Projektpartnerne 

er Gassco, Statoil, Snam Rete Gas, E.ON 

og DGC. Projektet gennemføres i regi af 

de europæiske gasselskabers samarbejdsorganisation 

på gasområdet: GERG 

DONG køber engelske Shell Gas 

DONG Energy og Shell UK har underskrevet 

aftale om, at DONG Energy 

overtager gashandelsselskabet Shell Gas 

Direct for GBP 30 mio. (ca. 260 mio. kr.) 

Med en årlig leverance på omtrent 2,5 

milliarder kubikmeter naturgas er Shell 

Gas Direct et af Storbritanniens største 

gashandelsselskaber. Selskabet har cirka 

100 medarbejdere og en markedsandel 

på erhvervsmarkedet på 11 pct.. 

”Overtagelsen af Shell Gas Direct giver 

os en unik mulighed for at entrere det 

engelske naturgasmarked. Selskabet har 

en betydelig kundeportefølje og en erfaren 

salgsstyrke, som jeg glæder mig til at 

byde velkommen i DONG Energy”, siger 

koncerndirektør Lars Clausen. 

DONG øger andel i Syd Arne-feltet 

DONG Energy har udnyttet sin forkøbsret 

og overtaget ca. 2,4 % af Syd Arne-feltet 

fra Noreco og har dermed 36,8 %. Også 

Danoil har valgt at udnytte denne ret. 

”Vi ser vi frem til yderligere produktion 

fra den igangværende udbygning af feltet, 

som viser, at der stadig er potentiale 

i dansk Nordsø”, siger Flemming Horn 

Nielsen, landechef for DONG Energy. 

DONG Energy betaler ca. DKK 0,4 mia. 

for andelen. Syd Arne producerede i 

2010 8,2 mio. tønder olieækvivalenter. 

Hess (operatør) ejer ca. 61,5 % af feltet. 

DONG Energy har også køb Norecos 

andel af Siri-feltet, hvor selskabet er operatør 

og nu ejer 100 %. DONG har andel 

i 11 andre danske olie- og gasfelter. 


Kosan Gas overtager Shell Gas 

Det amerikansk ejede gasselskab 

UGI Corporation, der ejer Kosangas 

i Norden, har med virkning 

fra 14. oktober 2011 købt aktierne 

i Shells LPG-forretninger i en 

række lande, herunder Norden. 

Her vil de 4 selskaber ifølge 

Kosan Gas operere uforandret, 

dog under varemærket Kosan 

Gas, og vil således blive en del 

af en fælles nordisk Kosan Gas 

organisation. 

UGI Corporation med hoved- 

sæde i Pennsylvania, USA, er en 

af verdens førende distributører af 

LPG (Liquefied Petroleum Gas). 

Ud over Shells LPG-interesser 

i Norden, har UGI opkøbt Shells 

LPG-forretninger i UK, Belgien, 

Holland og Luxemburg. 

Med disse nye annoncerede 

opkøb er UGI nu repræsenteret i 

18 lande på verdensplan og er et 

skridt nærmere en global strategi 

om at servicere kunder på verdensomspændende 

niveau. 

Efterårskurser i indregulering 

I foråret afholdt gasdistributionsselskaberne 

kurser i de nye indreguleringsmetoder 

for gaskedler 

og brændere, så de passer til den 

europæiske gaskvalitet. 

Der har imidlertid vist sig et 

behov for at afholde opsamlingskurser 

for de, der ikke nåede det 

i foråret. 

I samarbejde med Dansk Gasteknisk 

Center afholder FAU-GI 

derfor yderligere to kurser. 

Kurset er obligatorisk for 

Hjælp til anmeldelser hos HMN døgnet rundt 

HMN Naturgas har produceret 

en instruktions-video, der skal 

gør det lettere at foretage anmeldelser 

af vvs-installationer på 

HMN´s hjemmeside naturgas.dk. 

- Vi oplever, at vores samarbejdspartnere 

ind i mellem har 

lidt svært ved at anmelde via 

hjemmesiden, og det skal ikke 

være pga. manglende hjælp fra 

HMN, at de lovpligtige anmeldelser 

ikke når frem, forklarer HMN´s 

montører som opstarter og indregulerer 

gaskedler/brændere iht. 

Gasreglement A, og som ikke har 

deltaget på kurset tidligere. 

Kurset er gratis. Varighed ca. 

3,5 timer. HUSK at medbringe 

egen røggastester!! 

Det 1. kursus er allerede gennemført 

i Viborg. Det næste holdes 

15. december 2011 kl. 08.30 

hos HMN Naturgas I/S, Gladsaxe. 

Tilmelding: Mail til 

installation2860@naturgas.dk 

Nyt tryktabsberegningsprogram for naturgas 

Som konsekvens af de europæiske 

gaskvaliteter med lavere 

brændværdi i distributionsnettet, 

har Fagudvalgene for gasinstallationer 

(FAU-GI) og for gasmåling 

(FAU-GM), besluttet at der 

fremover skal benyttes en lavere 

brændværdi til dimensionering 

af rør på installationerne og til 

dimensionering af gasmålere. 

Fremover anvendes følgende 

brændværdi til tryktabsberegnin- 

ger og målerdimensioneringer: 

Øvre brændværdi (Hø) = 11 

kWh/Nm 3 . 

Tryktabsberegningsprogrammet 

på DGC’s hjemmeside er ændret 

til den lavere brændværdi. 

Hent den ny udgave på DGC’s 

hjemmeside: www.dgc.dk/tekniker/beregn.htm. 

Til beregning af indfyret effekt 

anvendes de ”gamle” brændværdier, 

oplyser Bjarne Koch. 

sikkerhedschef Per Persson. 

- Derfor har vi valgt at udarbejde 

en video, hvor de har 

mulighed for, på en enkelt og 

letforståelig måde, at blive guidet 

igennem anmeldelsen. 

HMN vil stadig gerne hjælpe 

vvs-installatørerne via telefon, 

men med videoen kan de få kvalificeret 

hjælp alle tider af døgnet. 

Se videoen på www.naturgas. 

dk/anmeldvdo

DGF-æresmedlem 70 år 

Et af Dansk Gas Forenings tre 

æresmedlemmer, Hans Jørgen 

Rasmusen, fylder den 9. november 

70 år. Han var indtil juli 

2006 teknisk direktør i DONG, 

men valgte at fratræde ved etableringen 

af DONG Energy. 

Hans Jørgen Rasmusen er uddannet 

civilingeniør (M) med en 

licentiatgrad inden for statistik 

og operationsanalyse. 

Han blev ansat som en af de 

første projektledere i DONG 

tilbage i 1977 i forbindelse med 

planlægningen af naturgasnettet. 

Han har derfor ikke alene spillet 

en afgørende rolle i etableringen 

af det danske naturgassystem, 

men også i etablering af et 

statsligt kommercielt efterforsknings- 

og produktionsselskab og 

etableringen af datterselskaber 

inden for vedvarende energi, specielt 

vindkraft og geotermi. 

Hans Jørgen Rasmusen 

var omkring 

1980 med til at 

samle de to gasforeninger,Foreningen 

Dansk Gas og 

Dansk Gasteknisk 

Forening, og gennem 

sit bestyrelsesarbejde fra 

1981-2001 og formand i perioden 

1997-99 har han været med 

til at bringe Dansk Gas Forening 

frem til sin nuværende position. 

Højdepunktet var, da han i 

1994 blev valgt som præsident 

for IGU – Verdens-gasforeningen 

– med Verdensgaskonferencen i 

København i 1997 som det ultimative 

klimaks. 

Det skete på et tidspunkt, hvor 

blandt andre Hans Jørgen Rasmusen 

havde medvirket til, at IGU 

havde udviklet sig til en forening 

med væsentligt fagligt indhold. 

HMN-bestyrelser bliver medlemmer af DGF 

Bestyrelserne i HMN Naturgas I/S og HMN 

Gassalg A/S har besluttet sig for at blive 

medlem af Dansk Gas Forening. Det er: 

HMN Naturgas I/S 

Jens Grønlund (Formand) 

Stjær Bakker 19, 8464 Galten 

Ole Bjørstorp (Næstformand) 

Borgmester i Ishøj Kommune 

Kirkebjerg Vænge 16, 2635 Ishøj 

Finn Stengel Petersen 

Østertoften 159, Lind, 7400 Herning 

Hans Toft 

Borgmester i Gentofte Kommune 

Bernstorffvej 161, 2920 Charlottenlund 

Tina Tuing Stauning 

Bestyrelsesmedlem HMN Naturgas I/S 

Kastanieallé 13, 3600 Frederiksværk 

Willy R. Eliasen 

Borgmester i Egedal Kommune 

Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse 

Jens Arne Hedegaard 

Ternevej 5, 9700 Brønderslev 

Ove E. Dalsgaard 

Borgmester i Ballerup Kommune 

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup 

Erik Lund 

Borgmester i Allerød Kommune 

Allikevang 2, 3450 Allerød 

Jørgen Nørby 

Viceborgmester i Lemvig 

Østerlundgaardsvej 42, 

Nr. Nissum, 7620 Lemvig 

Jørgen Hammer Sørensen 

Homarksvej 5, 9500 Hobro 

Elvin J. Hansen 

Borgmester i Odder Kommune 

Egehovedet 47, 8300 Odder 

Jens Vestergaard Jensen 

Møgelvej 8, 7752 Snedsted 

HMN Gassalg A/S 

Karen Søjberg Holst (Formand) 

Borgmester i Gladsaxe Kommune 

Rådhus Alle, 2860 Søborg 

Ib Bjerregaard (Næstformand) 

Viceborgmester i Viborg Kommune 

Gothersgade 23, 8800 Viborg 

Ebbe Skovsgaard 

Viceborgmester i Gladsaxe Kommune 

Skovbrynet 15, 2880 Bagsværd 

Hans J. Okholm 

Byrådsmedlem i Silkeborg Kommune 

Gjessøvej 30, 8600 Silkeborg 

Jens Jørgen Nygaard 

Viceborgmester, Ledøje-Smørum Kommune 

Ledøje Bygade 26B, 2765 Smørum 

Helge Friis 

Borgmester i Halsnæs Kommune 

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 

Fødselsdage 

70 år 

09. november 2011 

Hans Jørgen Rasmusen 

Krokusvej 10, 2970 Hørsholm 

(æresmedlem) 

60 år 

14. november 2011 

Stig Elholm 

Karrebækvej 924, 4736 Karrebæksminde 

(DONG Energy) 

12. december 2011 

Svend Erik Jørgensen 

Meldgårdsvej 69, 8830 Tjele 

(HMN Naturgas I/S) 

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i 

foreningens medlems kartotek. 

Ny kommunikationschef til DONG 

DONG Energy har ansat 

den 41-årige Karsten Anker 

Petersen som ny kommunikationschef. 

Han var indtil 

regeringsskiftet spindoktor 

for den afgående Klima- 

og Energiminister Lykke 

Friis (V) og har afløst Louise 

Munther, der i sommer blev ansat som pressechef 

hos A. P. Møller-Mærsk. 

Karsten Anker var tidligere kommunikationschef 

for Landbrug og Fødevarer. Før da 

var han hos Danske Slagterier og TDC A/S. 

Karsten Anker bliver chef for Group 

Communication & Public Relations med 

reference til Vice President Jakob Askou 

Bøss. I DON Energy vil Karsten Anker stå i 

spidsen for energikæmpens 17 mand store 

presseafdeling, oplyser Børsen. 

Sikkerhedsstyrelsen skifter direktør 

Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, der bl.a. 

varetager opgaver indenfor gassikkerhed, 

skal have ny chef efter at Jacob Schmidt fra 

1. september tiltrådte som direktør for Syddansk 

Universitet i Odense efter tre år på 

posten. Lundgaaard Konsulenterne i Ribe, 

der bistår Økonomi- og Erhvervsministeriet 

med udvælgelse af kandidater til stillingen, 

havde ved fristens udløb 11. oktober modtaget 

48 ansøgninger til stillingen. 

I første omgang har der været indkaldt 6 

ansøgere til en dialogtest som grundlag for 

udvælgelse af op til 3 ansøgere til 2. samtalerunde. 

Stillingen besættes på åremål (5 år) 

med en løn på 900.000 kr. + et åremålstillæg 

på 16 %, op til 130.000 kr. i resultatløn 

og pension efter overenskomst. 


N a v n e 

29

N y t f r a I G U 

Rapport fra et IGU Rådsmøde 

Spændende afgørelse om præsidentskabet 2015-18 og værtsskabet for 

WGC i 2018 udløst på mødet i Dubrovnik, Kroatien. 

Jeg har netop deltaget i IGU’s 

efterårssession, der som altid bestod 

af en række møder, stunder 

til networking og så kulminationen: 

Årets Rådsmøde (”The 

Council”) IGU’s øverste organ. 

Danmark var repræsenteret af 

en ærespræsident, to højtstående 

gasfolk fra DGF og undertegnede. 

Vi var dog en (vigtig?) dråbe i 

havet, for der var ca. 230 delegerede 

fra 55 lande. Det var ganske 

enkelt rekord i IGU’s firsårige 

historie. Jamen, hvorfor dog? 

Mødet fandt sted i Dubrovnik, 

den berømte middelalderby i det 

sydligste Kroatien og mødestedet 

lå helt ned til Adriaterhavet med 

en fantastisk udsigt over havet 

til de nærliggende øer og til den 

gamle bydel. 

Vejret var i hele perioden fantastisk, 

som en varm sommerdag 

herhjemme med sol fra en skyfri 

himmel og fantastiske solnedgange, 

som satte den gamle by i 

brand. 

Det nød vi alle, men det var 

ikke grunden til det store fremmøde. 

Vigtige sager på dagsordenen 

På rådsmødet var der vigtige 

punkter, som ikke mindst handlede 

om forberedelsen af næste 

års verdensgaskongres (WGC) i 

Kuala Lumpur, men også allerede 

forberedelsen til det næste Triennium 

under fransk lederskab. 

Her besluttede man bl.a. hvilke 

lande, der skal være ansvarlige for 

IGU’s stående komiteer i perioden 

2012-2015. 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

Man godkendte også optagelsen 

af 9 nye medlemmer, herunder 

chartermedlemmer fra så 

eksotiske lande som Marokko, 

Mongoliet, Mozambique og Usbekistan. 

Man hørte også foredrag om 

Greenpeace’s syn på naturgassen 

og blev præsenteret for den helt 

nye chef for IEA i Paris, den hollandske 

Maria van der Hoeven, 

tidligere minister for bl.a. energi. 

Tre kandidat-lande i tæt opløb 

Alt dette og meget mere var 

interessant, men gav næppe basis 

for, at så mange fra hele verden 

valfartede til Kroatien. 

Næh, efter frokost blev stemningen 

i mødelokalet helt gaselektrisk, 

for nu skulle der stemmes 

om hvem, der skulle have 

præsidentskabet i 2015-2018 og 

stå for den 27. WGC i 2018. 

Selv skjulte tanker om at absentere 

sig fra mødet og springe 

i de azurblå bølger lige uden for 

vinduet forsvandt, så alle var på 

plads. 

Markedsføringen fra de tre 

kandidater fra Qatar, Korea og 

USA både før og under sessionens 

første dage havde været intensiv, 

og alle tre kandidater gav nu på 

mødet nogle udmærkede præsentationer. 

Så var der hemmelig afstemning. 

Kunne en af kandidaterne 

få mere end 50 % af stemmerne? 

Det troede flere amerikanere, 

at de kunne, men nej! Qatar fik 

færrest stemmer og røg ud, så i 

anden runde stod kampen mellem 

Korea og USA. 

Spænding steg yderligere, og 

som præsidenten til sidst konkluderede 

var det ”a very close race” 

men…. USA vandt. 

Så blandt vore yngre læsere 

er der sikkert en del, som kan se 

frem til at deltage i WGC i Washington 

DC i sommeren 2018. 

Men det var skam et godt 

møde!

Bestyrelse 

Formand: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG Midt-Nord Salg A/S 

Tlf.: 3954 7000 

oap@naturgas.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Astrid Birnbaum, 

Københavns Energi 

Frank Rasmussen, 

DONG Energy 

Flemming Jensen, 

DONG Energy 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

csh@dgc.dk 

Kasserer 

Mette Johansen, 


Tlf.: 2146 9759 

mjo@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas 

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Asger Myken, DONG Energy 

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution 

Carsten Rudmose, HMN Naturgas 

Mikael Westergaard, Gastech Energi 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 2016 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen, 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

Tlf.: 2146 6256 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGF jubilæumsårsmøde 

17.-18. november 2011 

Hotel Nyborg Strand 

Gastekniske Dage 

15. - 16. maj 2012 

Munkebjerg Hotel, Vejle 

DGF på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Nye DGF-medlemmer 

Preben Obbekær 

CCO 

Flonidan DC A/S 

Sønderkær 426, 7190 Billund 

Ejgil Bork 

Projektingeniør, 

Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S 

Kettevej 97, 2650 Hvidovre 

Kenneth Friis Jensen, 

Diplomingeniør 


Munkedalen 42, 4100 Ringsted 

Michael Sartor Jensen, 

Projektingeniør 


Sallingvej 48, 1.th.,2720 Vanløse 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Åstien 3, 7800 Skive 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Rosendahls Mediaservice 

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 


Anar Mar Loftsson, 

Projektingeniør 


Lyongade 17A, 23, 

2300 København S 

Thorvald Pedersen, 

Adm. direktør 

Nissen Energi teknik A/S 

Kirkebro 1, 7150 Barrit 

Claus Madsen 

Naturgas Fyn A/S 

Kærhaven 19, 5320 Agedrup 

Niels Egedal 

Key Account Manager 


Marstrandsvej 4, 

5700 Svendborg 

Bjarne Nyborg Larsen 

Ingeniør 

Qgas.dk 

Lyngroden 9, 8963 Auning 

Jette Bech Madsen 

marketingkoordinator 

NGF Gazelle A/S 

Fynshovedvej 258, 5380 Dalby 

Torben Jensby 

Chef for reg. og finansiering 

NGF Administration A/S 

Sneglehatten 37, 5220 Odense 

Frank Rosé 

Ingeniør 

Skovly 17, 8300 Odder 

Søren Lund Petersen 

Maskinmester 

Københavns Energi A/S 

Ågade 90, 3. th., 

2200 København N 

Gitte McCluskey Nielskov 

Manager 

DONG Energy S&D 

Hjulmagervej 13, 3400 Hillerød 

Allan Riise Johansen 

Direktør 

S.F.L. International A/S 

Vestergade 32 a 

4850 Stubbekøbing 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

Oplag: Distribueret 3.550 

Distribution: Post Danmark 

ISSN 0106-4355 


Marianne Lorenzen 

IT-Chef 


Lumbyevej 16, st.. 5000 Odense 

Nana Kildemoes 

Kommunikationsmedarbejder 


Helgavej 9, 5230 Odense M 

Christian Smidt 



Langøgade 4, 1. th. 

2100 København Ø 

Signe Sporring 



Troldhusvej 18, 8970 Havndal 

René Radoor 

Regnskabschef 

MGF Administration A/S 

Solvej 6, Dalum, 5250 Odense 

Ib G. Selmann 

Økonomidirektør 


Tousvej 19, 8230 Åbyhøj 

Majbritt Holmgaard 

HR-Chef 

Naturgas Fyn Admin. A/S 

Klintevej 21 B, 5300 Kerteminde 

Peter Lambæk Nielsen 



Dyssebakken 49, 6500 Vojens 

John Chr. Jensen 

Driftleder 

Københavns Energi A/S 

Vibevej 3A, 2990 Nivå 

Arvid Bruhn 

Afdelingschef 

Max Weishaupt A/S 

Bregnegårdsvej 5 

2920 Charlottenlund 

Flere nye medlemmer side 29 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer uge 50 - 2011. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen inden mandag 

den 28. november 2011. 


31

Landsdækkende 24 timers service året rundt 

unikke løsninger 

Landsdækkende Automatisk regulering 24 timers ved service året rundt 

• Barometerstand 

Weishaupt Thermo Condens 

Det sikre valg af kondenserende • Optimal forbrændinggaskedel 

med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende • Sikkerhed gaskedler mod aftræksfejl fra Weishaupt og har SCOT-regulering som standard. 

for korrekt lufttilførsel 

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele: 

Automatisk regulering ved 

variationer i: 

• Gassammensætning 

• Forbrændingslufttemperatur1 

• Luftfugtighed 

2 

• Barometerstand 

3 

Som betyder: 

• Høj virkningsgrad 

• Optimal forbrænding 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

C H x y 

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for 

korrekt lufttilførsel 

Varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med SCOT-regulering 

I diagrammets 1. fase Tlf: 43276300 er udgangspunktet Tlf: 98156911 naturgas Tlf: 86810500 (G20). Tlf: 74522117 Ved Tlf: tilførsel 55750215 Tlf: af 66121070 naturgas 

som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O -indhold omgående. 

2 

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O -indhold. 

2 

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT 

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold. 

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer 

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold. 

6,5 

6,0 

5,5 

5,0 

60 

40 

20 

0 

O (%) 

2 

CO (ppm) 

G20 

CH 100% 

ca. 120 sek 

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

4 

unikke løsninger 

Weishaupt Thermo Condens 

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det 

er en unik og patenteret regulering med en række fordele: 

variationer i: 

• Gassammensætning 

• Forbrændingslufttemperatur 

• Luftfugtighed 

Som betyder: 

• Høj virkningsgrad 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

C H x y 

Max Weishaupt A/S 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

G231 

CH 85%/N 15% 

4 2 

ca. 120 sek 

Aalborg 

4 

G21 

CH 87%/C H 13% 

4 3 8 

Silkeborg 

ca. 120 sek 

Strålingsbrænder 

af Fecralloy 

SCOT-elektrode 

4 

1 

SCOT-regulering 

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Haderslev 

G20 

ca. 120 sek 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Gas 

2 

3 

Næstved 

Mød os på 

Stand AF 6540 

Omdrejningsreguleret 

blæser 

Luft 

Gasarmatur 

Odense 

Lundstrøm & Partners 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

Lundstrøm & Partners 


Nr. 5 • november 2011 

Returadresse: Dr. Neer gaards 

Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 5, november 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?