Angsttilstande og deres behandling - Psykiater.nu

Social fobi
Raben Rosenberg CPG Raben Rosenberg CPG
En 35-årig kvindelig socialrådgiver, der er ansat på et socialcenter, henvender sig, da hun er
blevet tiltagende ulystbetonet, når hun skal på arbejde. Der er sket nogle ændringer i
sagsbehandlingen, således at komplicerede sager skal drøftes på et større ugentligt
plenummøde. Her fremlægger man en sag, som herefter diskuteres. Det sker på en måde, som
hun oplever som meget kritisk og undertiden noget nedladende, fx ved at stille spørgsmålet:
Hvorfor har du ikke tænkt på det.
Ved et møde for 1 måneds tid siden gik det ikke så godt. Hun fremlagde en sag på en
stammende måde, hvad hun oplevede som meget pinlig. Det gjorde det ikke bedre, at hun ryste
på hænderne, da hun skulle blade i sagsakter. Det lagde mange mærke til, er hun sikker på. I
dagene efter mødet kom hun til at tænke på mødet og følte sig da noget flov og mismodig. Hun
havde altid ment, at hun var en kompetent socialrådgiver, men blev nu pludselig i tvivl herom. I
de sidste par uger har hun i dagene op til mødet været anspændt og mest haft lyst til at
sygemelde sig, men det kan hun dog ikke af hensyn til sagsbehandlingen, som så blot vil blive
udsat. Hun forstår ikke sine reaktioner, som hun synes er pinlige. Hun kan ikke fri sig fra tanken,
at andre har bemærket hendes nervøsitet, og tanken om at de måske indbyrdes taler herom, kan
gøre hende helt desperat.
Hun har hidtil ikke villet fortælle sin mand herom, da han blot vil afvise det som noget pjat. Hun
har derfor i den sidste uge overvejet, om ikke det bedste ville være at finde et andet job.
Når hun tænker nærmere over problemet, må hun dog erkende at hun livet igennem har haft
tilbøjelighed til i visse perioder at blive let nervøs og føle, at hun ikke gjorde sit arbejde godt
nok. Hun har aldrig rigtigt brudt sig om at tage ordet i større forsamlinger eller holde tale ved
særlige festlige begivenheder, ej heller i familien. Når hun en sjælden gang er blevet kritiseret i
sit arbejdet, har hun kunnet gå og ruge herover i flere dage. Hun har også altid været nervøs,
når familien skulle på udenlandsrejser, uden at hun nærmere kan begrunde dette. Og rejserne er
da også altid forløbet uden problemer.
Raben Rosenberg CPG
A.
(1) Frygt for at blive genstand for andre kritiske
opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt
eller
(2) undgåelse af situationer, hvor man udsættes
herfor
B. >1 angstsymptomer, mindst 1 autonom
C. Erkendelse af urimeligheden
D. Symptomer begrænset til frygtede situationer
HISTORISKE
PERSPEKTIVER
Raben Rosenberg CPG
3/21/2013
10