Didaktik i naturen

Didaktik i naturen
Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Målgruppen
Natur
Praktiske overvejelser
Nysgerrige voksne
Opmærksomhed
Læring
Didaktik
Den didaktiske trekant
7-kanten
Afrunding
Litteraturliste
Forord
Forord
Vi har valgt at skrive dette hæfte, da vi mener at pædagogens
didaktiske overvejelser er essensen i det pædagogiske arbejde, vi
mener at det er via disse overvejelser, at pædagogen kan gøre en
forskel i det pædagogisk arbejde. Det er meningen at dette hæfte
skal give pædagoger en inspiration til, hvordan de via deres
didaktiske overvejelser, kan gribe udendørs forløb og aktiviteter
an med vuggestuebørn med henblik på at skabe læreprocesser
hos barnet. Formålet er også at give pædagogen et redskab til,
hvordan han/hun kan forholde sig kritisk til egen praksis, gennem
refleksion og evaluering.

Indledning
Indledning
Når vi sanser naturen, oplever vi på en gang naturen og os selv, vi
bliver klogere på verden omkring os og vi bliver klogere på os selv.
Ifølge M. Hansen (Edlev, 2008) er det at opleve, en vigtig
betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og
helhed i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige
oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler
det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og
følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre
naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten
for at mærke gyset og få kroppen med så det rykker i lemmerne.
Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er
her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Det er for
eksempel i hulen inde mellem nogle væltede træer, at troldene
gemmer sig.

Målgruppen
Målgruppen
Vi har valgt at ligge vores fokus på børn i alderen 0-3år, da vi
mener at det er en overset målgruppe, når der er tale om natur
og didaktik. Derfor vil vi gerne give den viden videre vi igennem
et bachelor projekt er nået frem til. Den viden vi har opnået, har
vi fået i gennem et besøg hos en vuggestue, hvor der var stor
interesse i at få børnene udendørs. Vi har ikke kunne finde
litteratur, som henvendte sig direkte til målgruppen, hverken i
forhold til at være udendørs eller didaktiske overvejelser. Derfor
har vi ud fra dette og vores egne overbevisninger om, hvad der er
realistisk, nået frem til en viden, vi mener man kan bruge ude i
dagtilbuddene.
Natur
I og med at naturen er mangfoldig, gør dette at barnet bliver
udfordret på mange områder. Ikke at sige at barnet ikke kan blive
udfordret indendørs, men at naturen er uforudsigelig og barnet
derfor ikke altid er klar på, hvordan det bliver udfordret, og derfor
hele tiden skal være klar på noget nyt. Barnets motorik bliver
udfordret en del udendørs, i og med at det er et mere varieret
terræn, er der flere af barnets
bevægelser der kommer i spil.
Derfor har børn der er meget
udendørs ofte stærkere rygge, ben
og arme. Balanceevnen og
smidigheden er også ofte mere
udviklede. I og med at naturen er
uforudsigelig, giver det børnene en
større sikkerhed, da de hele tiden
skal være klar på nye udfordringer.
Barnet lærer dets omgivelser at kende med hele kroppen og
derfor er sanserne hele tiden i spil. Når de er udendørs er der ofte
mere at opleve end indendørs, og årstiderne er også med til at
give sanserne en oplevelse. Det er alle sanserne der kommer i
spil, for eksempel lugtesansen ved blomster og træer.
Det at naturen er så stor og rummelig, gør at der er plads til alle
og man oplever ikke på samme måde den støj, som man ofte kan
komme til at føle, når man er indendørs. Denne støj kan ofte gøre
at nogle børn ryger i en konflikt, da den for nogle kan komme til
at virke negativ. Støjen kan også gøre at de børn der ikke snakker
højt, nogle gange føler at de ikke bliver hørt og på den måde kan
de komme til at føle sig udenfor. Det at være udendørs kan give
mere plads til denne forskellighed og for nogle bliver det lettere
at indgå i sociale sammenhænge uden at føle sig udenfor eller
misforstået (Agger m.fl. 2002).
Praktiske overvejelser
Det kan virke som en stor opgave når man som pædagog, skal
have de mindste børn med ud. For det første skal de den ene
halvdel af året have en masse lag af tøj på, så de ikke kommer til
at fryse, på grund af årstiden. For det andet er pædagogen nødt
til at være meget opmærksomme hele tiden, da pædagogen skal
sørge for at barnet har det godt; at det ikke fryser, ikke er våd,
eller ikke har det for varmt. Dette kan for nogle pædagoger virke
som en stor opgave, og der kan være nogle pædagoger som
måske ligefrem er bange for at barnet kan ”tage skade” af at
komme udenfor, hvis der for eksempel er lidt vådt. Det kan også
kræve en masse hænder at skulle holde øje med børnene mens
de er udenfor, da der er flere steder at gå på oplevelse. Ofte er,

især, de mindste børn heller ikke ude så lang tid af gangen, fordi
de har en anden dagsrytme end de andre børn (de sover og spiser
måske på forskellige tidspunkter). Dette kan også være med til at
de ikke kommer med udendørs, da pædagogen kan have den
holdning at det ikke kan betale sig at trække dem i en masse tøj,
for så en halv time senere at skulle trække dem af tøjet igen.
Nysgerrige voksne
Børn har dog godt af at komme udendørs, da det er et glimrende
læringsrum, for især sanser og motorik. Derudover findes der en
masse viden i naturen, som kan være med til at hjælpe barnet
med at skabe en forståelse for væren i verden. For at kunne skabe
denne forståelse for væren i verden er børnene nødt til at have
voksne omkring dem, som kan give dem denne viden. Disse
voksne kalder M. Hansen for nysgerrige voksne og det handler
ifølge M. Hansen om at pædagogen går ind og præsentere noget
for barnet. Dette kan gøres på fire måder:
At pege, dette er noget den nysgerrige vokse gøre med
fingeren, hånden, hele kroppen og øjnene. Dette skaber
en opmærksomhed på noget, som barnet måske ikke har
haft fokus på før, det sammen med den voksne kan
undersøge det.
At vise, her handler det om at vise børnene en masse
spændende og betydningsfulde ting, i modsætning til at
pege er barnet og den voksne tæt på genstanden.
At samtale, dette kommer helt naturligt, da den voksne
hellere end gerne vil forklare om det, som den voksne
synes er spændende.
At fortælle, dette kan for eksempel ske gennem forskellige
historier og sange.
Det at voksne er nysgerrige er ofte ensbetydende med at de ved
noget, og denne viden er vigtig. Hvis den voksne ikke ved noget,
kan det blive svært at skabe en opmærksomhed hos barnet, da
den voksne kan have svært ved at pege, vise, samtale og fortælle
pga. sin uvidenhed. Med andre ord, så rettes opmærksomheden
kun på det man ved noget om, og det smitter af på de børn man
har med.
Det handler altså for pædagogen
om at åbne verden op for børnene,
gennem sin nysgerrighed, så de
finde ting at rette deres
opmærksomhed på.
Opmærksomhed
Ifølge M. Hansen (Løye
Christiansen, m.fl. 2003) er barnet
udstyret med opmærksomhed helt
fra fødslen. Her er
opmærksomheden rettet på
kroppens funktioner og sanser,
indtil disse er blevet automatiseret i
kroppen. Kroppen skal også gerne blive ved med at være en del af
læreprocesserne, da kroppen husker, og dette kan styrke barnet
til at lære. Det er kun 25% af hjernens kapacitet, som på forhånd
er reserveret til bestemte opgaver, den resterende del er klar til at
lære.
Hvis et barn ikke er opmærksomt, interesseret eller med i det der
sker, er det for de fleste indlysende at barnet heller ikke for noget
udbytte af aktiviteten. Når et barn er opmærksomt har det ikke

lot bemærket noget, men har opmærket noget. Barnet sortere i
sanseindtryk, og retter så sin opmærksomhed på nogle enkle
sanseindtryk. Hvilke sanseindtryk barnet vælger at lægge fokus
på, kan pædagogen ikke bestemme. Ud fra barnets
opmærksomhed kan vi se barnets følelser, værdinormer og vilje,
da det er ud fra disse ting at barnet vælge, hvor
opmærksomheden skal ligge. Det at barnet er opmærksomt,
betyder at det har åbnet sig op for omverdenen og derigennem
fundet en overensstemmelse mellem sine egne følelser og
elementer fra virkeligheden (Fischer og Madsen, 2001).
Læring
Vi har valgt denne målgruppe, da vi mener at der er rigtig godt for
barnet at komme udendørs, og at der opstår nogle gode
læreprocesser der på grund af naturen mangfoldighed. Grunden
til at vi beskæftiger os med læring, er af den grund, at pædagogen
ikke skal få den opfattelse, at det kun er noget der sker i skolen,
men at det sker hele livet igennem.
Hvis barnet ikke bliver påvirket til at
indgå i læreprocesser, så kan det
gøre at barnet mister lysten til at
lære og på den måde ikke kommer
videre i sin udvikling. Der sker en
læring i alle kontekster, så det er ikke
kun i klasseværelset. Læring kan
også ske ude ved bålet, i garderoben
eller andre steder. Det er ikke det
samme børn lære i den samme
kontekst, det er forskelligt, hvilke
ting barnet tager med sig, det ene
barn kan for eksempel lægge mærke til, hvordan dyret reageret
på at få mad og et andet barn lægger måske mere mærke til,
hvordan pædagogen gør. Dette er derfor vigtigt for pædagogen at
have med i sine tanker om, hvordan man handler i praksis.
M. Hansen opstiller fire temaer der er i spil når barnet skal indgå i
en læreproces.
At kunne: Barnet opnår en kompetenceglæde ved at, det
får følelsen af at kunne noget. Barnet opnår denne følelse
ved at øve sig på forskellige ting, dette sker bl.a. gennem
legen, hvor de afprøver sig selv og opnår på denne måde
nye kompetencer.
At opleve: Det er, det at møde det spændende, hvor
kroppen bliver sat i spil. Her kan der både være tale om
fysiske aktiviteter, som for eksempel det at hoppe eller
løbe, eller mere stille siddende aktiviteter, som for
eksempel, at få fortalt en historie, som går ind og røre en.
At nyde: Det handler om begrebet begær, som vi i denne
sammenhæng forbinder med sanserne, begæret efter at
smage bålmaden, eller det at dufte til mælkebøtterne på
marken. Dette kan give en stemthed i det indre, men også
gøre barnet åbent for nye indtryk udefra.
At forstå: Det er, det der giver mening i handlingen, som
dermed giver barnet forståelse for væren-i-verden. Et
eksempel kan være, at barnet opnår forståelse for dyrenes
behov, gennem fodring og pasning af dem, dette
sammenligner barnet ofte med sine egne behov og får
dermed en breder forståelse for, hvordan verden hænger
sammen.

Mennesket har gentagende gange brug for oplevelsen af disse
følelser, da det gennem disse følelser opnår livsglæde og
vitalitetsfølelse. Man skal være opmærksom på at børn opnår
disse følelser, hvis de har og føler tilknytning til deres nære
voksne og føler at de høre til i kommunikative og sociale
fællesskaber.
Didaktik
I og med at vi tænker det er vigtigt for barnet at lære, tænker vi at
det er vigtigt for barnet at have nogle omkring sig, som inviterer
til at indgå i forskellige læreprocesser, både med voksne og børn.
Derfor mener vi at det er utrolig vigtigt at den enkle pædagog har
fokus på sine didaktiske overvejelser, og hvordan disse påvirker
barnets læring.
Didaktik kan ifølge L. T. Edlev (Edlev, 2008) beskrives ud fra 5
punkter:
Definere mål for læring, udvikling og dannelse
Vurdere forudsætninger og skabe rammer
Vælge metoder, form og indhold
Evaluere og korrigere pædagogisk praksis
Begrunde og reflektere over sine valg
De individuelle didaktiske overvejelser hos pædagogen, kan med
fordel tages ind i hele personalegruppens refleksioner og på den
måde gøre at personalegruppen kommer til at arbejde sammen
om, hvordan de kan være med til at støtte op om barnets
læreprocesser. For at gøre begrebet didaktik overskueligt kan man
se på den didaktiske trekant, som giver et billede på, hvad
didaktik vil sige. Denne model er tænkt ind i skolearbejdet, men vi
mener godt at den kan bruges i det pædagogisk arbejde.
Den didaktiske trekant
Trekanten har tre lige lange sider, hvor den ene er vejlederen, den
anden er deltageren og den sidste er indholdet. Her kan man
arbejde ud fra, hvor i trekanten man er, ved at overveje hvor fokus
skal ligge henne. Skal det være indholdet og deltageren der kører
forløbet kun med støtte fra vejlederen, eller skal det for eksempel
være vejlederen der skal være den styrende i forhold til forløbet.
Så man kigger på forholdet: vejleder-barn, voksen-indhold eller
barn-indhold. Modellen kan bruges, som et redskab for
pædagogen til at reflektere over, hvor hovedvægten i forløbet skal
ligge (Bentsen, m.fl. 2009). Denne model kan sammenlignes med
om man går foran barnet, ved siden af barnet eller bagved barnet.

Hvis pædagogen går foran barnet, er det pædagogen der
bestemmer retningen, og derved er det ikke barnets spontanitet
der er relevant. Ved siden af er når barnet og den voksne er
sammen om en aktivitet, og sammen bestemmer retningen. Når
den voksne går bagved barnet er det barnets opmærksomhed,
som bliver det bærende for i hvilken retning forløbet skal gå.
Dette mener vi er godt billede på, hvordan didaktikken kan drages
ind i det pædagogiske arbejde, da dette ikke umiddelbart er noget
med forbinder med undervisning.
7-kanten
7-kanten er en didaktisk model, den har syv punkter, som man
skal omkring i forbindelse med et forløb eller en aktivitet. Disse
syv punkter kan tages i en vilkårlig rækkefølge. Alle punkterne
påvirker hinanden hvilket er symboliseret ved stregerne mellem
alle punkterne.
Indhold: Det er det område man vil beskæftige sig med,
det kan både være et mere overordnede område, som for
eksempel natur, men kan også være et mere specifikt
indhold, som for eksempel en aktivitet med vand på
legepladsen eller en tur i skoven.
Rammefaktorer: Det er alle de faktorer der har en
indflydelse på indholdet. Dvs. krav og lovgivning,
institutionens indretning, både indendørs og udendørs, og
hvilke tilgang institutionen har til naturområder og
muligheden for at kunne tage ud af huset.
Mål: Det er det man vil arbejde hen imod, da man ikke kan
sætte præcise mål op når der er tale om læring. Men
målene skal dog konkretiseres så meget som muligt.
Tegn: Det er det man ser under forløbet eller aktiviteten.
De fleste tegn kan ikke vejes og måles, derfor er der også
under tegn fokus på de bløde værdier, som er en del af en
læring. Så et tegn kan være at barnet legede meget
sammen med et andet barn, og derved vist tegn inden for
de sociale kompetencer.
Børnenes og personalets forudsætninger: her er der fokus
på hvilke forudsætninger der er til stede hos de
deltagende, både det enkle barn men også den voksne.
Under dette skal man tænke bredt i hvordan man kan lave
varierede muligheder, så der er plads til forskelligheder.
Der tænkes ikke den individuelle støtte til hvert barn.
Under denne er der også fokus på om der er nogle
pædagoger, som har nogle ekstra ting at komme med,
dette kan eventuel være noget de har fået fra forskellige
kurser og uddannelser, og hvordan man tænker disse
forskellige kvaliteter ind i forløbet eller aktiviteten.

Arbejdsformer og læringsrum: Her er der fokus på
hvordan man griber det hele an, hvilke tilgang har man til
det der skal ske og sker. Med læringsrum, menes der
hvordan man som pædagog går ind og påvirker barnets
måde at lære på, ved at have mængden af sin egen
indflydelse med i sine overvejelser. For eksempel om
pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet.
Dette kan sammenlignes med modellen den didaktiske
trekant, hvor man har fokus på hvem eller hvad der er det
bærende i et forløb eller en aktivitet.
Evaluering: Den sker både under og efter forløbet, man
skal hele tiden have øje for hvordan de forskellige punkter
påvirker hinanden, og om der er nogle som skal justeres i
forhold til målet og de tegn man kunne se. Så det er her
man reflektere over sine egne og hele forløbets praksis (Se
litteraturliste).
Syvkanten er en god måde at skabe overblik i forhold til
pædagogens didaktiske overvejelser, da den kommer omkring
forskellige ting, som alle kan påvirke barnets læreprocesser. Den
får pædagogen til at beskrive, reflektere og evaluere over praksis.
Didaktikken kan gøre at pædagogen får fokus på egen praksis og
dermed mulighed for at ændre egen praksis.
Afrunding
Vi håber at vi med dette hæfte kan være med til at sætte mere
fokus på børn i alderen 0-3år i forhold til natur og didaktik.
Vi synes naturen er et fantastisk rum til læring, som er med til at
skærpe børns sanser og motorik, som der igennem er med til at
gøre børn mere modtagelige overfor ny læring.
Igennem didaktiske overvejelser kan pædagogen komme til at
arbejde med egen praksis, og blive bevidst om, hvordan denne
påvirker barnets læreprocesser.
Litteraturliste
Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og Miljø i pædagogisk
arbejde. Munksgaard Danmark.
Agger, Peder m.fl. (2002): Naturens værdi – vinkler på
danskernes forhold til naturen. Gads Forlag
Bentsen, Peter, Andkjær, Søren og Ejbye-Ernst Niels
(2009): Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik.
Munksgaard Danmark.
http://www.cvumidtvest.dk/ufa/publikationer/Arbejdspapir_laerepla
ner_i_dagtilbud_26-10.pdf, hentet d.25.03.10 kl.08.48.
Løye Christiansen, Jørgen m.fl. (2003): Børn og Natur –
hvorfor og hvordan? – om naturfaglig dannelse for børn og
unge. Videnscenter for naturfaglig dannelse.
Fischer, Ulla og Madsen, Bent Leicht (2001): Se her! Om
børns opmærksomhed og pædagogens rolle. Forlaget
børn og unge.