Bilagsmateriale til Tilgængelighedsrapporten SEP2011

Herlufsholm Idrætscenter Bilags materiale til ”Tilgængelighed på Idrætscenteret” 

BILAGSMATERIALE 

til rapporten om 

”Tilgængelighedsforhold på 

Herlufsholm Idrætscenter” 

August 2011 

Udarbejdet af 

ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 

Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1


Bilagsmateriale til tilgængelighedsrapporten på HIC. 

Indhold 

Bilag 1 Målkrav - Tilgængelighed for alle .......................................................................................................... 3 

Bilag 2 Bygningsindretning ................................................................................................................................ 5 

Bilag 3: Ydelser .................................................................................................................................................. 7 

Bilag 4 Ubebyggede arealer ............................................................................................................................... 8 

Bilag 5.1 Ombygninger .................................................................................................................................. 9 

Bilag 5.2.1 Parkeringspladser for personer med handicap ............................................................................. 13 

Bilag 5.2.2 Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer............................................................... 16 

Bilag 5.2.3 Belægninger på adgangs- og tilkørselsarealer ........................................................................... 19 

Bilag 5.2.4 Taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer .............................................. 22 

Bilag 5.3.1 Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje .................................................................... 26 

Bilag 5.3.2 Døre ........................................................................................................................................... 30 

Bilag 5.3.3 Trapper i fælles adgangsveje ..................................................................................................... 34 

Bilag 5.3.5 Løfteplatforme og trappelifte .................................................................................................... 40 

Bilag 5.3.6 Elevatorer ................................................................................................................................... 42 

Bilag 5.3.7 Publikumspladser for kørestolsbrugere ..................................................................................... 47 

Bilag 5.4 Orientering og Skiltning ................................................................................................................ 48 

Bilag 5.5.1 WC-rum, offentligt tilgængelige ................................................................................................ 52 

Bilag 5.5.2 Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger ........................................................................ 55 

Bilag 5.5.3 Baderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger ............................. 58 

Bilag 5.5.4 Sengepladser med egne wcog badefaciliteter i hoteller m.v. ................................................. 60 

Bilag 5.6.1. Belysning af fælles adgangsveje og rum ................................................................................... 64 

Bilag 5.6.2 Belysning på adgangs- og tilkørselsarealer ................................................................................ 67 

Bilag 5.6.3 Markering af fælles adgangsveje ............................................................................................... 68 

Bilag 5.6.4 Ledelinjer udendørs ....................................................................................................................... 70 

Bilag 5.6.5 Afmærkning af glaspartier og glasdøre ...................................................................................... 73 

Bilag 5.7 Installationer og teleslynge ........................................................................................................... 75 

Bilag 5.8.1 Tjekliste for stemmebokse ............................................................................................................. 77 

Bilag 5.8.2 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg ........................................................................... 79 

Bilag 6 Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg ........................................................................................................ 81 

Bilag 7 Fonde og puljer samt rådgivning ......................................................................................................... 84 

Bilag 8 Idrætsrum for alle ................................................................................................................................ 86 

Bilag 8.1 Handicapgrupper .............................................................................................................................. 89 

Bilag 8.2 Tilskuerpladser og tribuner ............................................................................................................... 92 

Bilag 8.3 Litteraturliste .................................................................................................................................... 93 

Bilag 8.3 Adgangsveje og - stier ....................................................................................................................... 94 



Bilag 1 Målkrav - Tilgængelighed for alle 

Mål på hjælpemidler med bruger: 

Manuel kørestol 75 x 120 cm 

Komfortkørestol passiv stilling 75 x 145 cm 

El-kørestol, joystickstyret, baghjulstrukket 70 x 130 cm 

Scooter = elkørestol med manuel styring 70 x 150 cm 

Toilet-/badestol, almindelig 65 x 100 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 

Toilet-/badestol, med kip 70 x 150 cm( Egnet byggeri for ældre og handicappede) 

Plejeseng 100 x 220 cm 

Loftlift 70 x 110 cm (Egnet byggeri…) 

Mobil personløfter 70 x 140 cm (Egnet byggeri…) 

Bruseleje 80 x 190 cm 

Vendearealer/-diametre: 

Manuel kørestol - 90 gr. vending 140 x 140 cm 

Man. kørestol - 180 gr. vending 150 x 150 cm 

Man. kørestol - 360 gr. Vending 170 x 170 cm 

El-kørestol, joy-stickstyret, baghj.trukket 90 gr 160 x 160 cm 

El-kørestol, joy-stickstyret, baghj.tr. 180 gr. 185 x 185 cm 

El-kørestol, joystickstyret, baghj.tr. 360 gr. 210 x 210 cm 

Forhjulstrukne el-kørestole drejer om sig selv Venderadius er derfor det samme som stolens længde 

Centerdrevne el-kørestole drejer om sig selv Venderadius er det samme som stolens længde 

Manuel kørestol + hjælper 180/360 gr. 175 x 175 cm 

Komfortkørest. passiv stilling+hjælp 180/360 210 x 210 cm 

Toilet/badestol alm. + hjælper 180/360 gr. 165 x 165 cm 

Toilet/badestol med kip + hjælper 180/360 200 x 200 cm 

Mobil personløfter + hjælper 180/360 gr. 200 x 200 cm 

Loftlift + hjælper 180/360 gr. vending 150 x 150 cm 

Bruseleje + hjælper 180/360 gr. vending 210 x 210 cm 

Adgangsforhold: 

Fælles gange - bredde 180 cm 

Friplads foran indgangsdøre ved indadgående 

dør. 

170 x 170 cm 

Friplads foran indgangsdøre ved udadgående 185 x 185 cm + døropslag (Egnet byggeri for ældre og 

dør. 

handicappede – ”Riberapporten” 

Rampehældning 1:20 

Rampe – bredde 150 cm 

Repos ved rampens begyndelse/slutning ved 

indadgående dør 

150 x 150 cm 

Repos ved rampens begyndelse/slutning ved 

udadgående dør 

150 x 170 cm 

Håndliste højde 80 – 90 cm 

Indgangsbredde – Passage med kørestole 100 cm 

Indgangsbredde – Passage med seng 110 cm 

Indgangsdør – dørtrin 25 mm – bør dog være så lave som muligt 

Indvendige døre 10 mm – bør dog helst undgås i handicap byggeri 

Friplads ved siden af indadgående døre 50 cm – ved siden modsat hængselssiden 



Elevatorer: 

Kørestolselevator – 1 dør 200 x 140 cm (110 x 140 iflg. SBi) 

Senge/kørestolselevator 185 x 240 cm 

Løfteplatforme og trappelifte: 

Pladskrav til løfteplatform for neden Minimum 150 x 200 cm inklusiv manøvreareal 

Manøvreareal før og efter trappelift 150 x 150 cm 

Bredde på trappelift Minimum 80 cm 

Badeværelser/toiletter: 

Toiletter – rum-størrelse 210 x 230 cm - se øvrige mål i SBi’s tjekliste 

Badeværelser – rum-størrelse 260 x 230 cm – se øvrige mål i SBi’s tjekliste 

Forflytninger: 

Sejlpålægning, bruger i kørestol 190 x 250 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 

Loftlift, Sejlpålægning i kørestol og opliftning 190 x 250 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 

Mobil personløfter, Sejlpålægning og opliftn. 200 x 310 cm (Egnet byggeri…. = ”Riberapporten”) 

Diverse mål er i overensstemmelse med Statens Byggeforskningsinstituts Tjekliste for handicapbyggeri, 

der ligger på deres hjemmeside www.sbi.dk og er yderligere uddybet i det materiale. 



Bilag 2 Bygningsindretning 

Bygningsreglement 2010 og SBi-anvisning 230 

Bygningsreglement 2010 og SBi-anvisning 230 indeholder krav og vejledninger til bl.a. indretning 

af bygninger. SBi's tjeklister om tilgængelighed for personer med handicap samler og uddyber 

kravene, så de bliver lettere at arbejde med. 

Andre vejledninger, publikationer og links 

Igangværende forskningsprojekt Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer – en 

vejledning 

Odense Universitetshospital, Nyborg Kommune, Hjælpemiddelinstituttet, konsulentfirmaet 

Plambech og Bøgedal samt SBi, skal i fællesskab udvikle ny viden om pladsbehov og 

indretning på hospitaler, plejeboliger og i hjemmeplejen til svært overvægtige personer. 

Manifest Mit hjem - mit valg 

Tænketanken under Det Centrale Handicapråd har udgivet manifestet 'Mit hjem - mit valg', 

hvor de anbefaler, at manifestets løfter og retningslinjer bør være fundamentet for arbejdet 

med fremtidens boliger for mennesker med handicap. 

Forskningsudgivelse Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier 

Designbegreberne tilgængelighed, universelt design og design-for-alle præciseres i 

sammenhæng med de tilknyttede implementeringsstrategier og brugersegmenter samt 

præsenteres i et historisk og internationalt perspektiv. 

Anvisning 222 Tilgængelige boliger 

I anvisningen begrundes og anbefales en række tilgængelighedskrav til almindelige boliger 

med udgangspunkt i Bygningsreglement 2008 (BR08). 

Kvalitetsstandard Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri 

Standarden er en del af ydelsesbeskrivelsen for rådgiverindsats i Universitets- og 

Bygningsstyrelsens byggesager i forbindelse med planlægnings- og byggeprocessen og er en 

del af kravspecifikationerne for entreprenørarbejde. Desuden danner den udgangspunkt for 

den afsluttende kontrol med det udførte byggearbejde. 

Pressemeddelelse Arkitektstuderende skal lære om tilgængelighed 

SBi tilbyder arkitektstuderende undervisning i hvad personer med nedsatte funktioner har af 

behov til boliger og bygninger. 

Publikation Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser 

Gennem telefoninterview er det kortlagt hvad kommunale byggesagsbehandlere og 

bygherrerådgivere ved om bestemmelserne i byggelovgivningen om tilgængelighed i 

offentlige bygninger. 

Hjemmeside Tilgængelighed i folkekirken 

Hjemmeside, hvor menighedsråd kan tjekke tilgængeligheden i og omkring kirken, og få 

udførlig anvisning på, hvordan eventuelle mangler kan udbedres. 

Håndbog Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. 

Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. udarbejdet af KL, 

Socialministeriet, Frederiksberg Kommune, Bygge- og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet og 

Københavns Kommune 

Håndbog Egnet Byggeri - for ældre og handicappede 

Ribe Amts Hjælpemiddelcentral: Egnet Byggeri - For ældre og handicappede 

DS/EN 81-70 Elevatorstandarden 

Dansk Standard: DS/EN 81-70 Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af 

elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70: Tilgængelighed til 

elevatorer for personer, inklusive personer med handicap 



Tidligere lovgivning Cirkulære nr. 49 

Ophævet med virkning fra den 7. april 2008: Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 

1972 - Cirkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til 

bevægelseshæmmede. 

DS 3028 Tilgængelighed for Alle 

Inden for tilgængelighedsområdet er der i 2001 udgivet standarden "DS 3028 

Tilgængelighed for Alle". 

Lovgivning Byggeloven 

Den gældende byggelov er fra 1977, og senere reguleringer og lovændringer baserer sig på 

denne byggelov. Byggeloven indeholder grundlæggende regler og principper og supplerende 

regler. 

Lovgivning Vejledning til kommunerne 

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser" fra 

Erhvervs- og Byggestyrelsen." 

Vejledning Indendørs ledelinier 

Om udformning af indendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. 

Akustiske, optiske og taktile egenskaber. 

Vejledning Indendørs belægning 

Tilgængelige belægninger indendørs: Informationsgivende egenskaber og tilstrækkelig 

bæreevne og overfladehårdhed. 

Vejledning Toilet og bad i beboelser - plejekrævende beboere 

Udformning af toiletter i boliger med henblik på kørestolsbrugere, og med plads til fornødne 

hjælpere og anvendelse af hjælpemidler. 

Vejledning Lys, farver og kontraster 

Vejledning i hvordan man skaber et godt lys indendørs med henblik på tilgængelighed. 

Forskningsudgivelse Offentlige, handicapegnede toiletter 

Undersøgelse af handicapvenlige toiletter med henblik på at finde frem til en 

indretningsmodel, der problemfrit kan anvendes af flertallet af toiletternes målgrupper. 

Anvisning 146 Køkkener for bevægelseshæmmede 

Anvisningen giver retningslinier for indretning af køkkener i boliger specielt beregnet for 

ældre og bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere. 

Oprettet af bja — Sidst opdateret 06/12 2010 22:49 



Bilag 3: Ydelser 

Ydelser 

Ydelse Public service rådgivning, formidling og kurser 

SBi yder public service i form af rådgivning, formidling og kurser inden for tilgængelighed 

af byggeri, udearealer og transport. Public service ydelser tilbydes alle i Danmark, som 

udtrykker ønske herom. Ydelserne er uden udgifter for modtageren undtagen kurserne, hvor 

der opkræves et mindre gebyr. 

Ydelse Tilgængelighedsvurdering af byggeri, udearealer og transport 

Med en tilgængelighedsvurdering fra SBi kan du sikre, at byggeprojektet bliver tilgængeligt 

fra starten og dermed undgå ubehagelige overraskelser undervejs i byggeriet samt 

fordyrende tilretninger i det færdige byggeri. 

Ydelse Kurser 

SBi tilbyder kurser i tilgængelighed for personalegrupper i virksomheder, kommuner og 

uddannelsesinstitutioner, der vil have indblik i tilgængelighed. 



Bilag 4 Ubebyggede arealer 

Tjeklister for Bygningsnære Udearealer 

Der foreligger nu en version 2 af tjeklister for bygningsnære udearealer, beregnet som et 

supplement til tjeklisterne for BR 10. 

Bygningsreglement 2010 og SBi-anvisning 230 indeholder også krav og vejledninger til 

bl.a. ubebyggede arealer, fx parkeringspladser. Hent disse supplerende tjeklister nedenfor. 

Andre vejledninger, publikationer og links 

DS-håndbog 105 Udearealer for alle. 

Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes 

færden 

DS-Håndbog 105.2 Rekreative arealer for alle 

Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling 

Vejregel Færdselsarealer for alle 

På vejområdet findes en håndbog i tilgængelighed med status af en vejregel. 

Vejregel Vejvisning for handicappede 

Vejreglen binder vejvisning sammen med vejudformning for handicappede. 

Vejregel Akustiske trafiksignaler 

Vejregel for lydsignaler for blinde og svagsynede 

Vejledning Fortove, overgange og lyskryds 

Udformning af tilgængelige fortove, overgange og lyskryds. Skridsikre belægninger, uden 

niveauspring og med ledelinier. 

Vejledning Udendørs ledelinier 

Om udformning af udendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. 

Akustiske, optiske og taktile egenskaber. 

Oprettet af bja — Sidst opdateret 09/06 2011 08:41 



Bilag 5.1 Ombygninger 

Version 1, december 2010 

Husk ved tidlig planlægning: OK? 

Alle ombygninger af dele, som er omfattet af en tilgængelighedsbestemmelse, 

betragtes som væsentlige, og skal opfylde BR i så høj grad som muligt 

ja ☐ 

Mindst en niveaufri adgang skal skabes ved de fleste ombygninger ja ☐ 

Ændret anvendelse kan betyde andre tilgængelighedskrav, fx hc-toilet ja ☐ 

Der skal evt. afsættes op til 9 % af ombygningsummen til tilgængelighed ja ☐ 

Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Bygningsreglementet følges ved 

BR 10 Krav Bygningsreglementets C ja ☐ 

ombygninger, der defineres som 

bestemmelser skal som 

væsentlige 

udgangspunkt altid følges 

ved ombygninger. Alle 

ombygninger, der omfatter 

emner med en 

tilgængelighedsbestemmels 

e, betragtes som 

væsentlige, uanset omfang 

eller størrelse. 

Eksempel: Et nyt 

indgangsparti skal efter en 

ombygning opfylde kravene 

om niveaufri adgang i BR 08 

3.2.1 stk. 2, og det kan 

betyde, at der skal tilføjes 

ramper og vandret areal 

udenfor indgangspartiet. 

Hvis der er tale om 

vedligehold, hvor fx 



Emne Kilde Type Uddybning 

indgangsdørene udskiftes 

med tilsvarende nye døre 

med stort set samme 

placering, udseende og 

dimensioner, regnes 

udskiftningen ikke for en 

ombygning. 

Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Ombygningsbestemmelsen i BR 10: Ved BR 10 Krav Bygningsreglementet skal C ja ☐ 

ombygning kan der ske lempelser af 3.1 stk. som udgangspunkt altid 

bestemmelserne i kapitel 3, når 

2 

følges ved ombygninger. 

ombygningsarbejdet efter 

Der kan dog være 

kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke 

bebyggelser, hvor det ikke 

kan udføres uden indgribende 

er muligt at opfylde enkelte 

ændringer i bebyggelsen. 

bestemmelser, uden 

samtidig at foretage 

gennemgribende ændringer 

af bygningen. Det kan fx 

være flytning af bærende 

vægge. 

Så gode løsninger som muligt, 

hvis ombygningsbestemmelsen ovenfor 

finder anvendelse: ombygningsarbejdet 

skal ske under størst mulig hensyntagen 

til personer, hvis bevægelses- og 

orienteringsevne er nedsat. 

Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikre 

hensigtsmæssig indretning under hensyn 

til brugen. 

BR 10 

3.1 stk. 

2 

I disse tilfælde kan 

kommunen efter en 

vurdering af det konkrete 

ombygningsprojekt tillade, 

at nogle bestemmelser ikke 

helt opfyldes. 

Et eksempel kan være 

installation af en elevator i 

en ældre bygning, hvor der 

ikke kan laves en ekstern 

skakt, og hvor en type 2 

elevator kræver flytning af 

de bærende vægge på en 

bagtrappe. Her kan 

kommunen lempe kravet 

om størrelse som en type 2 

elevator og tillade en lidt 

mindre. 

Vejl. Lempes kravene kræves 

det, at hensigten i 

tilgængelighedsbestemmelserne 

følges i så 

høj grad som muligt, og at 

løsningen kan bruges i 

praksis. Bestemmelserne 

skal ikke bare frafaldes. 

I eksemplet med elevatoren 

ovenfor vil det betyde, at 

der skal indbygges den 

størst mulige elevator, med 

indretning og adgang som 

krævet i 

bygningsreglementet. 

C ja ☐ 




OK? Evt. bem. 

Kan kapitel 3's bestemmelser opfyldes BR 10 Vejl. Hvis bygningsreglementets C ja ☐ 

uden indgribende ændringer i 

3.1 stk. bestemmelser kan opfyldes, 

bebyggelsen, er betingelserne for brug 2 

når der ombygges, uden at 

af bestemmelsen ikke opfyldt. 

kræve indgribende 

ændringer som fx flytning af 

bærende vægge, må der 

ikke lempes på 

bestemmelserne. 

Følg "Bekendtgørelse nr. 1250 af 13. 

december 2004 om 

tilgængelighedsforanstaltninger i 

forbindelse med ombygninger i 

eksisterende byggeri" samt til Erhvervs- 

og Byggestyrelsens "Vejledning til 

kommunerne om byggesagsbehandling 

af tilgængelighedsbestemmelser". 

Ændret anvendelse: Undersøg om der 

gælder andre tilgængelighedskrav som 

følge af ændret anvendelse og anden 

lovgivning 

BR 10 

3.1 stk. 

2 

Anden 

lovgivning 

Vejl. Vejledningen forklarer fx, at 

der altid skal skabes 

niveaufri adgang ved 

ombygning af offentligt 

tilgængeligt byggeri og 

byggeri til service og 

administration, alene hvis 

ombygningen kræver 

byggesagsbehandling. 

Økonomiske overslag mht 

de samlede omkostninger 

ved ombygningen kan også 

betyde, at kommunen 

kræver indretning af 

handicapegnede p-pladser, 

toiletter og evt. elevator. 

Når en bygning overgår fra 

en type anvendelse til en 

anden, er det vigtigt at 

være opmærksom på, at 

anden lovgivning kan stille 

nye krav til indretningen af 

den ændrede anvendelse. 

Hvis fx en boghandel 

ændres til en cafe med 

udskænkning af spiritus, og 

der i forvejen kun findes et 

personaletoilet, kan 

Fødevarestyrelsen forlange, 

at der skal bygges et 

separat kundetoilet. 

Bygningsreglementet 3.4.1 

stk. 5 stiller krav om, at 

dette skal være 

kørestolsegnet og have 

niveaufri adgang udefra. 

Dette kan kræve, at også 

indgangspartiet til cafeen 

ombygges. 

Hvis der ikke er plads i 

adgangsetagen til det nye 

toilet, og dette indrettes på 

en anden etage, kræves lift 

hertil. 

C ja ☐ 

C ja ☐ 




OK? Evt. bem. 

Tilgængelighedskrav ved byggetilladelse, Vejl. til Vejl. Ved ombygninger, som ikke C ja ☐ 

beregnet efter byggebudget 

kommu omfatter emner med en 

-nerne 


e, kan der alligevel stilles 

krav fra kommunen om 

øget tilgængelighed 

gennem ombygningen. 

Det skyldes en ændring af 

Byggeloven i 2004 og en 

tilhørende bekendtgørelse 

1250, og kan betyde der 

skal afsættes op til 9 % til 

mere i byggebudget end 

oprindelig beregnet. 

Et hovedpunkt i Erhvervs- 

og Byggestyrelsens 

vejledning er fx, at der altid 

skal skabes mindst en 

niveaufri adgang ved 

ombygning af offentligt 

tilgængeligt byggeri og 

byggeri til service og 

administration, hvis 

ombygningen kræver 

byggesagsbehandling. 

Et andet væsentligt punkt 

er, at kommunen skal 

kræve indretning af: 

1) handicapegnede ppladser 

2) handicapegnede toiletter 

3) elevator (ved offentligt 

tilgængeligt byggeri) 

hvis disse ikke findes i 

forvejen, og det kan lade sig 

gøre indenfor 9 % af den 

samlede ombygningssum. 

Kommunen kan anvende 

prisoverslag fra Erhvervs-og 

Byggestyrelsens vejledning. 

*Kvalitetsniveauer i SBi 230: C 

Ombygning af bebyggelse 

som også indeholder 

beboelse er normalt ikke 

omfattet af kravene. 

Se den fulde tekst i 

Erhvervs- og 

Byggestyrelsens "Vejledning 

til kommunerne om 

byggesagsbehandling af 


er" 

Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau 

B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv. 

A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov 



Bilag 5.2.1 Parkeringspladser for personer med handicap 



pladser tæt ved indgang ja ☐ 

halvdelen af pladser ekstra store ja ☐ 


OK? Evt. bem. 

Der skal udlægges (reserveres) 

BR 10 Krav Manglende plads eller C ja ☐ 

tilstrækkelige parkeringsarealer til, at 2.6.2, 

uhensigtsmæssig placering 

bebyggelsens beboere, de beskæftigede stk. 1 

af cykelparkering kan 

i bebyggelsen, besøgende, kunder, 

resultere i uhensigtsmæssig 

leverandører m.v. kan parkere biler, 

parkering af cykler i 

motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på 

adgangsveje, hvilket er til 

ejendommens område 

gene for alle, men især 

skaber problemer for 

kørestolsbrugere, personer 

med barnevogne samt 

synshandicappede. 

Ved udformningen af parkeringspladser BR 10 Krav C ja ☐ 

skal et passende antal parkeringspladser 2.6.2, 

udformes, så de kan anvendes af 

personer med handicap. Kravet 

omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse 

og sommerhuse i sommerhusområder. 

stk. 3 

Handicapparkeringspladser har et BR 10 Vejl. Den ekstra bredde på 1 m C ja ☐ 

brugsareal på 3,5 x 5 m 

2.6.2, 

gør det muligt at flytte over 

stk. 3 

i en kørestol eller bruge 

stokke ved siden af bilen. Et 

tilstødende areal i samme 

niveau kan indgå i den 

totale bredde på p-pladsen 

Handicapparkeringspladser bør placeres BR 10 Vejl. Vejledende maksimal C ja ☐ 

så nær indgangen som muligt 

2.6.2, 

stk. 3 

afstand er 30 m 




OK? Evt. bem. 

Handicapparkeringspladser bør have BR 10 Vejl. Belægningen skal være let C ja ☐ 

fast jævn belægning 

2.6.2, 

at køre på med kørestol 

stk. 3 

eller rollator, samt give 

stokke god støtte, så de 

ikke synker ned. 

Mindst én handicapparkeringsplads bør BR 10 Vejl. Pladser til kassebiler og C ja ☐ 

have et brugsareal på 4,5 x 8 m af 2.6.2, 

minibusser bør være ca. 4,5 

hensyn til minibusser med lift bag på stk. 3 

x 8 m, så de kan benyttes af 

biler med lift i siden eller 

bagpå. En plads på 2,5 x 8 

m langs et fortov vil ofte 

kunne benyttes, hvis 

fortovet er tilstrækkelig 

bredt til en lift i siden, ca. 2 

m. Det forudsættes at 

fortovskanten sænkes eller 

udlignes med rampe. 

Frihøjde på handicapparkeringspladser SBi- Vejl. Mange biler som bruges af B ja ☐ 

og tilkørsel mindst 2,6 m 

anv. 

personer med handicap har 

forhøjet tag og kræver 

ekstra frihøjde. 

Hvis der er niveauspring i adgangen fra BR 10 Vejl. Kanten må max være 25 C ja ☐ 

parkeringsareal til andet areal, bør disse 2.6.2, 

mm, så den kan passeres af 

være højst 2,5 cm. 

stk. 3 

personer i kørestol. 

Kanthøjden bør bevares af 

hensyn til 

synshandicappede, som 

kan følge den med en hvid 

stok, fx langs en kantsten. 

DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - 

Anvisning for planlægning og indretning 

med henblik på handicappedes færden" 

indeholder anvisninger på udformning 

af det fysiske miljø med henblik på at 

give handicappede større 

uafhængighed, bevægelsesfrihed og - 

sikkerhed. 

Der henvises endvidere til 

"Færdselsarealer for alle" fra 

Vejdirektoratet. 

Tabel 2.6.2.3. Antal parkeringspladser til 

personer med handicap. 

BR 10 

2.6.2, 

stk. 3 

BR 10 

2.6.2, 

stk. 3 

SBianv. 

Vejl. DS-håndbog 105 

"Udearealer for alle - 

Anvisning for planlægning 

og indretning med henblik 

på handicappedes færden" 

indeholder mange 

eksempler på udformning 

af udearealer, herunder Ppladser. 

Vejl. "Færdselsarealer for alle" 

fra Vejdirektoratet 


eksempler på udformning i 

praksis. 

Vejl. Tabellen nedenfor viser, 

hvor mange pladser til 

handicapparkering til hhv. 

almindelige biler og 

kassebiler, der anbefales i 

forhold til 

parkeringsanlæggets 

størrelse. 

C ja ☐ 

C ja ☐ 

B ja ☐ 




OK? Evt. bem. 

Max hældning på p-plads 1:40 (25 mm. DS 105 Vejl. Større hældning gør det B ja ☐ 

pr. m) 

vanskeligt at manøvrere og 

kan få kørestole til at rulle 

væk 

Kantsten o.lign udlignet fra p-plads DS Vejl. Gør det muligt at komme B ja ☐ 

3028 

fra parkeringsplads til 

gangarealer og indgange 

Hældning af udligning max. 1:10 (100 DS Vejl. Stejlere hældninger end B ja ☐ 

mm pr m ) 

3028 

1:10 kan give en risiko for 

at vælte med kørestolen 

Afmærkning med tavle E 33 og E 23 Vej- Vejl. De almindelige 

B ja ☐ 

regel 

afmærkningsskilte er lette 

at få øje på og fortæller, at 

pladsen er reserveret 

Afmærkning med symbol V23 på 

kørebane 

Vejregel 

Vejl. Markerer at pladsen er 

reserveret 

Parkeringsanlæggets 

Handicappladser 

Handicappladser 

størrelse 

til alm. biler 3,5 x 5,0 m til kassebiler 4,5 x 8,0 m 

1-9 1 

10-25 1 1 

26-50 1 2 

51-75 2 2 

76-100 2 3 

101-150 3 3 

151-200 3 4 

201-500 4 4 

501-1000 4 5 

B ja ☐ 

*Kvalitetsniveauer i SBi 230: C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau 





Bilag 5.2.2 Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer 



Alle indgange til en bygning skal være trinfri, også adgangsveje hertil ja ☐ 

Kun svage hældninger tilladt på adgangsveje. Areal skal beregnes hertil ja ☐ 


OK? Evt. bem. 

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være BR 10 Krav Udformningen bør tage C ja ☐ 

udformet, så bebyggelsen kan benyttes 2.6.3, 

hensyn til fx personer med 

af personer med handicap 

stk. 2 

kørestol, gangbesvær, 

synshandicap, 

udviklingshæmning, 

læsevanskeligheder og 

hørehandicap 

Adgangsareal fra vej herunder p-plads BR 10 Krav Større bredder kan være C ja ☐ 

til ejendommens ubebyggede arealer og 2.6.3, 

hensigtsmæssige. fx 

til indgange i bygninger skal være stk. 2 

tillader en bredde på 1,5 m 

mindst 1,3 m bredt 

en person i kørestol og en 

gående at passere 

hinanden. Op mod 80 % af 

personer i kørestol kan 

vende 180 grader. 

Adgangsareal fra vej herunder p-plads BR 10 Krav Helt plane belægninger C ja ☐ 


med skridhæmmende 

til indgange i bygninger skal være med stk. 2 

overflader er bedst egnede, 

en fast jævn belægning. 

og evt. fuger bør ikke være 

mere end ca. 5 mm brede. 

Hvis fugerne er bredere, 

anbefales det at fylde dem 

helt op med et fast 

materiale med god 

holdbarhed 




OK? Evt. bem. 

Niveauforskelle i adgangsarealet skal BR 10 Krav Det skal være muligt at C ja ☐ 

udlignes i terræn eller ved rampe 2.6.3, 

komme rundt på de 

stk. 2 

ubebyggede arealer og til 

indgange uden at møde trin 

Ramper må ikke udføres med en større BR 10 Krav C ja ☐ 

hældning end 1:20 

2.6.3, 

stk. 2 

Der skal være en vandret plads på BR 10 Krav Sikrer at personer i de C ja ☐ 

mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af 2.6.3, 

fleste manuelle kørestole 

rampen 

stk. 2 

kan vende 

Ramper med en hældning på mere end BR 10 Krav En hældning på 1:20 (50 C ja ☐ 

1:25 skal desuden forsynes med reposer 2.6.3, 

mm pr m) og en længde på 

for hver 12 m 

stk. 2 

max 12 m. kan overvindes 

af de fleste 

kørestolsbrugere 

Gribeegnede håndlister skal opsættes i BR 10 Krav Hvis niveauforskelle C ja ☐ 

en højde på ca. 0,8 m i begge sider af 2.6.3, 

udlignes med ramper, som 

ramper og trapper. 

stk. 2 

hælder mere end 1:25 (4 

cm pr. m), skal disse 

udføres med håndlister. 

Håndlisterne anvendes til 

at holde fast i. 

Hjulværn opsættes i en højde på ca. 0,2 SBi- Sup Hjulværnet forhindrer en B ja ☐ 

m i begge sider af ramper 

anv. pl. kørestolsbruger i at køre ud 

vejl. over kanten af rampen 

DS-publikationen "Udearealer for alle - BR 10 Vejl. DS-håndbog 105 

C ja ☐ 

Anvisning for planlægning og indretning 2.6.3, 

"Udearealer for alle - 

med henblik på handicappedes færden" stk. 2 

Anvisning for planlægning 

indeholder anvisninger på udformning 

og indretning med henblik 

af det fysiske miljø med henblik på at 

på handicappedes færden" 

give handicappede større 


uafhængighed, bevægelsesfrihed og - 

eksempler på udformning 

sikkerhed 

af udearealer, herunder 

adgangsveje. 

Ramper med hældning mellem 1:25 og BR 10 Vejl. En vejledende, maksimal C ja ☐ 

1:20 kan i stedet for håndlister forsynes 2.6.3, 

hældning til siderne kan 

med værn eller udføres som en 

terrænudligning uden fare for fald til 

siderne. 

stk. 2 

være 1:5 (200 mm pr. m). 

Tilkørselsveje på ejendommes 

SBi- Vejl. B ja ☐ 

ubebyggede arealer anbefales udført i anv. 

overensstemmelse med vejreglerne i 

'Færdselsarealer for alle - Håndbog i 

Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). 

230 




OK? Evt. bem. 

Særlige EU-regler for togstationer EU-dir. Krav Der gælder særlige EUregler 

for adgangsarealer til 

stationsbygninger på det 

transeuropæiske netværk. 

Der er blandt andet tale om 

større bredder af de 

såkaldte hindringsfri 

strækninger, dobbelte 

håndlister ved trapper, 

konkrete krav til skiltning 

og kontrastmarkeringer. 

Bestemmelserne er 

opsamlet i TSI-PRM 

(Teknisk Specifikation for 

Interoperabilitet for 

Personer med Reduceret 

Mobilitet), som der kan 

læses mere om på 

www.sbi.dk/tilgaengelighe 

d/transport 

C ja ☐ 

Ved bygninger med mange brugere DS Vejl. Tillader to kørestolsbrugere A ja ☐ 

anbefales et adgangsareal med en fri 3028 

at passere hinanden uden 

gangbredde på mindst 1,8 m. 

besvær 

Ramper og udligninger i terræn, der SBi- Vejl. En 0,2 m dyb rende, som B ja ☐ 

kommer i forbindelse med soklen på anv. 

adskiller soklen fra 

bygninger, anbefales afsluttet på en 230 

terrænet anbefales som del 

måde, der forhindrer indtrængen af fugt 

af sikringen. Der henvises 

i bygningen 

til Byg-Erfa erfaringsblad 01 

12 19. 

Mindre niveauspring udlignet med max. SBi- Vejl. Er der tale om en 

B ja ☐ 

hældning 1:10 (100 mm pr. m) 

anv. 

kantstensrampe anbefales 

230 

det, at en lodret kant på 

25-30 mm bevares, så 

personer med 

synshandicap kan følge 

hele kantstenen med den 

hvide stok 

Håndlister til trapper og ramper skal SBi- Vejl. Se krav i BR kap. 3.2.3, stk. B ja ☐ 

være nemme at gribe om og holde fast anv. 

1 for anvisning på, hvordan 

i. 

230 

dette kan opfyldes. 






Bilag 5.2.3 Belægninger på adgangs- og tilkørselsarealer 



Fast og jævn belægning i min. 1,3 m bredde på adgangsveje ja ☐ 


OK? 

Handicapparkeringspladser bør have BR 10 Vejl. Belægningen skal være let C ja ☐ 

fast jævn belægning 

2.6.2, 

at køre på med kørestol 

stk. 3 

eller rollator, samt give 

stokke god støtte, så de 

ikke synker ned. 

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være BR 10 Krav Udformningen bør tage C ja ☐ 

udformet, så bebyggelsen kan benyttes 2.6.3, 

hensyn til fx personer med 

af personer med handicap 

stk. 2 

kørestol, gangbesvær, 

synshandicap, 

udviklingshæmning, 

læsevanskeligheder og 

hørehandicap 

Adgangsareal fra vej herunder p-plads BR 10 Krav Helt plane belægninger C ja ☐ 


med skridhæmmende 

til indgange i bygninger skal være med stk. 2 

overflader er bedst egnede, 

en fast jævn belægning. 

og evt. fuger bør ikke være 

mere end ca. 5 mm brede. 

Hvis fugerne er bredere, 

anbefales det at fylde dem 

helt op med et fast 

materiale med god 

holdbarhed 

Ledelinjer på åbne pladser SBi- Vejl. Hvis gangarealet ikke er en B ja ☐ 

anv. 

følbar afgrænset sti, men fx 

passerer over en åben 

plads, kan man med fordel 

anlægge en såkaldt 

ledelinie, som kan bidrage 

til at skille trafikformerne. 

Ledelinjer bør udformes, så 




de kan følges med en 

blindestok og ses tydeligt af 

svagtseende. De kan fx 

anvendes på forpladser, 

trafikterminaler, torve og 

pladser og angive retningen 

til indgange, 

taxaholdepladser og 

busstoppesteder. Der er 

udviklet specielle fliser og 

elementer med 

langsgående ribber til brug 

som ledelinjer. Ledelinier 

bør ligge i en plan 

belægning, fx fliser med en 

størrelse på mindst 400 x 

400 mm. Placeres 

ledelinjen i belægninger 

med mange fuger eller 

ujævnheder, vil den ikke 

kunne mærkes tilstrækkelig 

tydeligt. 

Kvalitet* 

OK? 

Oven for trapper i adgangsveje skal der BR 10 Krav Ovenfor trapper skal der C ja ☐ 

udføres et belægningsskift i farve og 2.6.3, 

være et belægningsskift, 

følbarhed 0,9 m før trappens 

stk. 3 

som både i synlighed og 

begyndelse og i hele trappens bredde 

følbarhed adskiller sig 

markant fra den øvrige 

belægning. Der er udviklet 

specielle knopfliser og 

elementer, som kan 

anvendes 

Det yderste af trinflader og 

BR 10 

Forkanter af trin markeres C ja ☐ 

trinforkanter skal markeres med 2.6.3, 

både på det yderste af 

kontrastfarve 

stk. 3 

trinfladerne og den 

lodrette del af trinnet, så 

kanterne fremstår tydeligt 

for personer med svagt syn. 

Der henvises til kap. 3.2.2 

(stk. 1 og stk. 4) med 

hensyn til at opnå 

tilstrækkelig visuel 

kontrast. Forkanter, som er 

skridhæmmende, 

anbefales. 




OK? 

Af hensyn til personer med 

BR 10 Vejl. Trinflader af gitterriste bør C ja ☐ 

synshandicap bør trinflader med 2.6.3, 

undgås; alternativt kan de 

gitterriste, huller og lignende undgås stk. 3 

gøres egnede for personer 

eller udformes på en måde, så 

med blindestokke ved at 

blindestokke sikres mod at gå gennem 

vælge gitterdimensioner på 

trinfladerne og førerhunde sikres mod 

ca. 9 mm, lidt under 

at få beskadiget kløerne. 

diameteren på de tyndeste 

blindestokke. Trinflader 

med f.eks. drænhuller i 

metalplader kan give risiko 

for at førerhundes kløer 

rives af, og denne type 

trinflader bør derfor også 

undgås. Problemet kan evt. 

fjernes ved at ændre 

detailudformningen af 

fladerne eller montere 

trædeplader. 

Arealet ud for yderdøre skal markeres BR 10 Krav Ændret belægning foran C ja ☐ 

taktilt eller ved anden farve end den 3.2.1 

indgangsdøre giver 

omkringliggende belægning. 

stk. 2 

svagsynede og blinde 

mulighed for at finde 

indgangen. Belægningen 

bør både være let at se for 

svagsynede og let at føle 

for blinde, som bruger en 

hvid stok. En ændret 

belægning kan fx etableres 

med: 

- En nedsænket skraberist i 

niveau med den omgivende 

belægning. Hulstørrelse på 

den smalle led ca. 9 mm, så 

den hvide stok ikke går 

igennem risten 

- En ændring af selve 

belægningen i form af et 

såkaldt 

opmærksomhedfelt, fx 

specielt fremstillede fliser 

med 5 mm høje knopper, 

evt. chaussésten. Den 

omgivende, plane 

belægning bør have så få 

fuger og ujævnheder som 

muligt, og 

opmærksomhedsfeltet bør 

have en forskel i 

lysrefleksionsværdi på 30 

(svarende til ca. 0,4 på NCS 

skalaen) 






Bilag 5.2.4 Taktil adskillelse og markering på 

adgangs- og tilkørselsarealer 



Gående og kørende trafik skal adskilles følbart i bebyggelser på enkeltmatrikler ja ☐ 


OK? 

Tilkørselsveje på ejendommes 

SBi- Vejl. B ja ☐ 

ubebyggede arealer anbefales udført i 

overensstemmelse med vejreglerne i 

'Færdselsarealer for alle - Håndbog i 

Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). 

anv. 

Gangarealer til bebyggelsen skal BR 10 Krav Gangarealer til 

C ja ☐ 

anlægges med markant taktil adskillelse 2.6.3, 

bebyggelsen, dvs. indgange 

til andre trafikformer 

stk. 3 

og udearealer skal være 

adskilt på en tydeligt følbar 

(taktil) måde fra andre 

trafikformer, dvs. cykelsti, 

vej og parkeringsplads. 

Formålet er at nedsætte 

risikoen for, at syns- og 

hørehandicappede 

påkøres, og at gøre det 

lettere at orientere sig. Den 

følbare adskillelse kan fx 

etableres ved at en plan 

flisegang langs siderne 

omgives af græs, ujævn 

belægning, kantsten, 

håndlister eller lignende 

Ledelinjer på åbne pladser SBi- Vejl. Hvis gangarealet ikke er en B ja ☐ 

anv. 

følbar afgrænset sti, men fx 

passerer over en åben 

plads, kan man med fordel 

anlægge en såkaldt 

ledelinie, som kan bidrage 

til at skille trafikformerne. 

Ledelinjer bør udformes, så 




de kan følges med en 

blindestok og ses tydeligt af 

svagtseende. De kan fx 

anvendes på forpladser, 

trafikterminaler, torve og 

pladser og angive retningen 

til indgange, 

taxaholdepladser og 

busstoppesteder. Der er 

udviklet specielle fliser og 

elementer med 

langsgående ribber til brug 

som ledelinjer. Ledelinier 

bør ligge i en plan 

belægning, fx fliser med en 

størrelse på mindst 400 x 

400 mm. Placeres 

ledelinjen i belægninger 

med mange fuger eller 

ujævnheder, vil den ikke 

kunne mærkes tilstrækkelig 

tydeligt. 

Kvalitet* 

OK? 

Synlig ledelinje 

SBi- Sup Brug for eksempel en lys B ja ☐ 

anv. pl. taktil belægning, hvis den 

vejl. omgivende belægning er 

mørk, eller omvendt. 

Forskellen i 

lysrefleksionsværdi bør 

som udgangspunkt være 

stor (min. 60 målt efter 

NCS-farvesystemet), da 

forskellen med tiden 

udviskes pga. snavs. Undgå 

mørke partier, hvis disse 

kan give synshandicappede 

eller demente opfattelsen 

af huller eller 

niveauforskelle. 

God følbarhed SBianv. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Generelt skal udendørs 

ledelinjer være bredere, 

højere og grovere end 

seende tror, hvis de skal 

kunne mærkes. Det 

anbefales derfor at benytte 

ledelinjer og 

opmærksomhedsfelter, 

som dokumenteret er 

brugbare. En ledelinje med 

med en bredde på ca. 30 

cm og 4 langsgående 

profiler med en profilhøjde 

på ca. 5 mm er fx testet 

med godt resultat. 

B ja ☐ 




OK? 

Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm SBi- Sup Taktile ledelinjer må ikke B ja ☐ 

anv. pl. kunne give anledning til, at 

vejl. fodgængere snubler over 

dem. Derfor bør de 

ophøjede elementer ikke 

overstige de 5 mm 

Start og slutning af ledelinje markeret SBi- Sup Opmærksomhedsfeltet B ja ☐ 

med opmærksomhedsfelt 

anv. pl. hjælper til at kunne finde 

vejl. ledelinjen 

Ubrudt linjemarkering SBianv. 

Opmærksomhedsfelter ved fare SBianv. 

Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele 

trappens eller fodgængerfeltets bredde. 

SBianv. 

Opmærksomhedsfelt ved retningsskift SBianv. 

Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 

m 

SBianv. 

Retningsskift ca. 90 grader SBianv. 

Retningsorienteriende belysning SBianv. 

Vedligeholdelse SBianv. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Ledelinjer udføres som en 

ubrudt linje mellem 2 

opmærksomhedsfelter 

Belægninger med knopper 

bruges som 


f.eks. til advarsel øverst 

foran f.eks. trapper eller 

ved fodgængerfelter. 

Vejl. Dybden sikrer, at en person 

ikke træder hen over feltet 

uden at mærke det. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Sup 

pl. 

vejl. 

Belægninger med knopper 

bruges som 


f.eks. ved retningsskift. 

Størrelse min. 90 x 90 cm 

Størrelsen sikrer, at en 

person ikke træder hen 

over feltet uden at mærke 

det. 

Retningsskift, der ligger tæt 

på vinkelret, anbefales 

Belysning kan fungere som 

supplerende ledelinje, hvis 

belysningen er 

retningsorienteret og 

oplyser vigtige 

orienteringspunkter på 

gangarealet. Kan dog ikke 

erstatte ledelinjer med 

taktile egenskaber. 

Ledelinjer skal 

vedligeholdes samt holdes 

fri for sne, is og blade. 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 




OK? 

Udlægningsprincipper Sup Der er udførlige 

ja ☐ 

pl. beskrivelser af 

vejl. udlægningsprincipper i 

Dansk Blindesamfunds bog 

"Tilgængelighed i detaljen", 

der også findes på nettet. 

Oven for trapper i adgangsveje skal der BR 10 Krav Ovenfor trapper skal der C ja ☐ 

udføres et belægningsskift i farve og 2.6.3, 

være et belægningsskift, 

følbarhed 0,9 m før trappens 

stk. 3 

som både i synlighed og 

begyndelse og i hele trappens bredde 

følbarhed adskiller sig 

markant fra den øvrige 

belægning. Der er udviklet 

specielle knopfliser og 

elementer, som kan 

anvendes 






Bilag 5.3.1 

Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje 

Version 1, januar 2011 

Husk i tidlig planlægning OK? Evt. bem. 

Samtlige enheder på en etage skal kunne nås uden trin, også altaner ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 

Krav til niveaufri adgang og 

ramper i fælles adgangsveje 

Fælles adgangsveje skal have en 

tilstrækkelig bredde efter den 

planlagte brug og skal kunne 

passeres uhindret i deres fulde 

bredde. 

Den fri bredde skal være mindst 

1,3 m. 

Kilde Vejledning Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

BR 10 Fælles adgangsveje fører til to eller C ja ☐ Klik her for at 

3.2.2. stk. flere boliger, kontorer, mødelokaler 

angive tekst. 

1, krav eller andre enheder og omfatter 

vindfang, forrum, gange, altangange, 

svalegange, plads foran elevatorer, 

ramper og reposer såvel i som uden 

på bygningen, herunder udvendig 

adgangsareal til kælder. 

BR 10 

3.2.2. stk. 

1, krav 

Efter arbejdsmiljølovgivningen skal 

gangbredder i visse 

erhvervsbyggerier også 

dimensioneres, så der kan benyttes 

særlige transportmidler som f.eks. 

trucks. De fleste fælles adgangsveje 

er tillige flugtveje og skal derfor også 

opfylde bestemmelserne i kap. 5 

(brand) om flugtveje 

C ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 



Krav til niveaufri adgang og Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 


litet* 

Fri bredde mindst 1,5 m SBi-anv., Bredde min. 1,5 m, tillader en B ja ☐ Klik her for at 

vejl. gående og 

en kørestolsbruger at passere 

hinanden. 

Tillader omkring 80 % af alle 


at vende på adgangsvejen 

angive tekst. 

Fri bredde mindst 1,8 m SBi-anv., Bredde min. 1,80 m, tilgodeser B ja ☐ Klik her for at 

vejl.. hyppigere trafik af 

gående i begge retninger. Desuden 

kan to kørestolsbrugere 

nemt passere hinanden. 

angive tekst. 

Fælles adgangsveje bør foran SBi-anv. Tillader de fleste kørestolsbrugere at B ja ☐ Klik her for at 

elevatorer være mindst 1,5 m 

brede. 

vende foran elevatoren 

angive tekst. 

Hvis der er nedadgående trapper DS 3028, Mindsker risikoen for at køre ud over B ja ☐ Klik her for at 

foran elevatordøren bør 

vejl. trappen, når en person i kørestol 

angive tekst. 

afstanden til trappen være min. 

bakker ud af en almindelig elevator. 

2,0 m. 

Disse mål skal dog være større, hvis 

der skal kunne manøvreres med 

senge, personlifte, trucks eller 

lignende, bl.a. i bygninger til erhverv 

eller hvor der findes særlige krav i 

henhold til arbejdsmiljølovgivningen. 

Fælles adgangsveje skal give BR 10 Bestemmelsen omfatter niveaufri C ja ☐ Klik her for at 

niveaufri adgang til alle enheder 3.2.2 stk. adgang til elevatorer, beboelses- og 

angive tekst. 

på hver af bebyggelsens etager. 2, krav erhvervsenheder samt fællesarealer, 

herunder udendørs opholdsarealer 

på etagerne. I forbindelse med 

eventuelle niveauspring og 

højdeforskelle inden for offentligt 

tilgængelige enheder bør disse 

udlignes med ramper, lift eller 

lignende. Altaner betragtes som en 

selvstændig enhed. Fritaget for 

kravet er terrasser på bygningens 

tag, såfremt der ikke er adgang hertil 

med elevator. 

Eventuelle niveauspring og BR 10 


højdeforskelle skal udlignes med 3.2.2 stk. 

angive tekst. 

ramper. 

2, krav 

Ramper må ikke udføres med en BR 10 


større hældning end 1:20 (50 3.2.2 stk. 

angive tekst. 

mm pr. m) 

2, krav 

Der skal være en vandret plads BR 10 


på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver 3.2.2 stk. 

angive tekst. 

ende af rampen. 

2, krav 

Ramper, der udligner 

BR 10 


højdeforskelle på mere end 0,6 3.2.2 stk. 

angive tekst. 

m, skal desuden forsynes med 

vandret repos for hver 0,6 m 

stigning. 

2, krav 





Ramper skal forsynes med 

håndlister. Ved ramper med en 

hældning på 1:25 (40 mm pr. m) 

eller mindre kan håndlister 

undlades. 

Gange, trapper og ramper i 

fælles adgangsveje samt altaner, 

franske altandøre, altangange, 

luftsluser, tagterrasser, 

udvendige trapper samt andre 

hævede opholdsarealer skal 

under hensyn til bygningens 

anvendelse sikres med værn og 

forsynes med håndlister. 

Håndlister skal være nemme at 

gribe om og holde fast i. 

Ramper med en hældning 

mellem 1:20 - 1:25 kan i stedet 

for håndlister forsynes med værn 

uden fare for fald til siderne. 

Brede trapper og ramper bør 

opdeles med håndlister med en 

afstand på højst 2 m. 

Højden på værn eller rækværk 

bør være mindst 1,0 m. 

Ved trapper og ramper bør 

højden på værnet være mindst 

0,8 m og over trappereposer 

mindst 0,9 m. 

Højden af værn og håndlister 

måles over trinforkanter og 

ramper. 

Håndlister udføres med 

cirkulært, ovalt eller afrundet 

tværsnit på 40 til 50 mm i 

diameter 

Håndlister udføres med en 

afstand til væg og understøtning 

på mindst 50 mm 

Håndlister føres min. 0,3 m forbi 

start og slutning på trapper og 

ramper og afsluttes vandret 

Håndlister føres ubrudt hen over 

reposer 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Ramper skal som hovedregel 


3.2.2 stk. forsynes med håndlister, der er til at 

angive tekst. 

2, krav gribe om og støtte sig til, når rampen 

bruges. Kap. 3.2.3 stk. 1 åbner dog 

mulighed at undvære håndlister, hvis 

rampen har værn uden fare for fald 

til siderne, og hældningen ikke 

overstiger 1:20 (50 mm pr m). 

Stejlere ramper, som evt. kan være 

en løsning ved ombygninger, skal 

altid have håndlister i begge sider. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

1, krav 

angive tekst. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, krav 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

SBi-anv. Tværsnit som de fleste mennesker 

kan holde fast omkring 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Giver plads til at få hånden omkring 

håndlisten 

Giver gangbesværede støtte til at 

klare det sidste trin på trappen, og 

fortæller synshandicappede, at 

trappen slutter. 

Leder synshandicappede frem til 

næste trappe- eller rampeløb 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 

B ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 





Alle typer af værn eller rækværk 

skal under hensyn til bygningens 

anvendelse udformes, så 

personer sikres på betryggende 

måde. Værn udført af glas skal 

udføres i henhold til 

bestemmelserne i kap. 4 

Konstruktioner. 

Den indbyrdes afstand mellem 

alle typer af balustre, herunder 

lodrette og vandrette, skal være 

udformet, så de ikke giver 

anledning til personskader. 

Der skal i særlig grad tages 

hensyn til, at børn ikke kan klatre 

på dem eller komme i klemme 

mellem dem. 

Åbninger i værn dimensioneres 

efter DS/EN 1176-1 stk. 4.2.7.2 

Åbninger mellem trin 

dimensioneres efter DS/EN 1176- 

2 stk. 4.2.7.2 


OK? Evt. bem. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

2, krav 

angive tekst. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

2, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

For at sikre børn mod at komme i 

klemme, bør åbninger i værn og 

rækværk dimensioneres, så en 

barnekrop ikke kan presses igennem. 

Dette kan afprøves som i standarden 

DS/EN 1176-1 Legepladsredskaber og 

-underlag – Del 1: Generelle 

sikkerhedskrav og 

prøvningsmetoder, stk. 4.2.7.2., hvor 

en stump kile på 89 x 140 mm 

forsøges trykket gennem åbningerne. 

Ved et tryk på op til 222 N må kilen 

ikke passere helt igennem. Fx bør 

lodrette balustre anbringes mindre 

end 89 mm fra hinanden og være 

stive nok til at bestå ovennævnte 

prøve. 

Ved åbne trapper uden stødtrin bør 

det sikres, at en barnekrop ikke kan 

presses igennem. Dette kan afprøves 

som i standarden DS/EN 1176-1 

Legepladsredskaber og -underlag – 

Del 1: Generelle sikkerhedskrav og 

prøvningsmetoder, stk. 4.2.7.2., hvor 

en stump kile på 89 x 140 mm 

forsøges trykket gennem åbningerne 

mellem trinene. Ved et tryk på op til 

222 N må kilen ikke passere helt 

igennem. Det kan fx sikres ved at 

påsætte lister under trinene, så 

mellemrummet bliver mindre end 89 

mm og ved at trinene er stive nok til 

at bestå ovennævnte prøve. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 






Bilag 5.3.2 Døre 



Hævet, vandret areal ud for alle indgangsdøre ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 

Døre skal i flere tilfælde være 10M for at opfylde BR’s krav til fri bredde ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 

Krav til døre Kilde Vejledning Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Ved alle yderdøre skal der være BR 10 


niveaufri adgang til enheder og til 3.2.1 stk. 

angive tekst. 

eventuelle elevatorer i 

bygningens stueetage 

(adgangsetage). 

2, krav 

Uden for yderdøre skal der være BR 10 


et vandret, fast og plant areal på 3.2.1 stk. 

angive tekst. 

1,5 m x 1,5 m målt fra dørens 

hængselside. 

2, krav 

Hvor døren åbner udad, skal der BR 10 


være yderligere 0,2 m langs 3.2.1 stk. 

angive tekst. 

bygningsfacaden. 

2, krav 

Arealet uden for yderdøre skal BR 10 


være i samme niveau som det 3.2.1 stk. 

angive tekst. 

indvendige gulv 

2, krav 




OK? Evt. bem. 

Arealet ud for yderdøre skal BR 10 Ændret belægning foran 


markeres taktilt eller ved anden 3.2.1 stk. indgangsdøre giver svagsynede 

angive tekst. 

farve end den omkringliggende 2, krav og blinde mulighed for at finde 

belægning. 

indgangen. Belægningen bør 

både være let at se for 

svagsynede og let at føle for 

blinde, som bruger en hvid stok. 

En ændret belægning kan fx 

etableres med: 

Bestemmelsen omfatter foruden 

yderdøre, døre ved flugtveje og 

nødudgange i stueetagen samt 

have-, altan- og terrassedøre. 

Dørtrin med en højde på 

maksimalt 25 mm kan 

accepteres. 

Porttelefoner og tilkaldeanlæg 

bør placeres i en højde på 

mellem 90 og 120 cm over 

gulv/terræn. 

BR 10 

3.2.1 stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.2.1 stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.2.1 stk. 

2, vejl. 

-En nedsænket skraberist i niveau 

med den omgivende belægning. 

Hulstørrelse på den smalle led 

højst 9 mm, så den hvide stok 

ikke går igennem risten 

-En ændring af selve belægningen 

i form af et såkaldt 

opmærksomhedsfelt, fx specielt 

fremstillede fliser med 5 mm høje 

knopper, evt. chaussesten. 

Den omgivende, plane belægning 

bør have så få fuger og 

ujævnheder som muligt, og 

opmærksomhedsfeltet bør have 

en forskel i lysrefleksionsværdi 

LRV på 30 (svarende til ca. 0,4 på 

NCS skalaen) 

Højden af trinnet må ikke 

overstige 25 mm, og bundstykket 

anbefales forsænket for at 

begrænse højden af trinnet mest 

muligt. 

Automatiske døre, porttelefoner 

og lign. bør kunne betjenes både 

siddende og stående. Derfor bør 

knapper m.m. placeres: 

- i højde 0,90 – 1,20 m 

- min 0,5 m fra indvendige 

hjørner. 

Porttelefoner og tilkaldeanlæg 

bør placeres modsat dørens 

hængslingsside. Herved bliver 

afstanden til dørhåndtag mindst 

mulig og betjeningen lettes. 

Samtidig har blinde lettere ved at 

finde anlægget. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 




OK? Evt. bem. 

Brugerbetjente knapper, 

SBi-anv., For udformning og placering af B ja ☐ Klik her for at 

automater og udstyr 

vejl. brugerbetjente knapper, 

automater og lignende udstyr 

henvises til kap. 4.5 samt til SBi's 

tjekliste for tilgængelig 

udformning af konstruktioner og 

anlæg 

angive tekst. 

Betjening fri af døropslag 

SBi-anv., Anvendes dørautomatik, der B ja ☐ Klik her for at 

vejl. kræver brug af kontakt, bør 

denne anbringes min. 1 m fra 

døropslaget, så kørestolsbrugere 

og gangbesværede ikke rammes 

af døren. Dørautomatik af typen 

med berøringsløs føler anbefales, 

og her justeres føleren således, at 

døren når at åbne, inden man når 

hen til den. Ellers risikerer fx 

blinde at blive ramt af døren. 

angive tekst. 

Døre skal have en fri 

BR 10 Den fri bredde måles med døren C ja ☐ Klik her for at 

passagebredde på mindst 0,77 m 3.2.1 stk. åbnet 90 grader, og er den 

angive tekst. 

3, krav mindste afstand mellem døren og 

den modsatte karm (se tegning). 

En fri bredde på 0,77 m tillader 

passage af de fleste personer i 

kørestol, men en fri bredde på 

0,87 m anbefales, da fx personer i 

manuelle kørestole kan have brug 

for ekstra plads til betjening af 

drivringe. 

OBS: Der henvises ikke længere 

til EN-standarden for døre, da 

denne ikke opgiver den fri bredde 

men kun karmlysningen. Det 

afhænger af dørens konstruktion, 

om hænglede døre med de 

modulære betegnelser som fx 9M 

og 10M giver fri bredder på 0,77 

og 0,87 m. Derfor bør man ved 

projektering være opmærksom 

på, at kravet stilles til den fri 

bredde. 

Ved skydedøre skal der normalt 

påregnes et murhul på mindst 

10M (1,0 m) for at opnå 0,77 m 

fri bredde. 

Fri dørbredde mindst 0,87 m SBi-anv., Tillader bl.a. at drivringe på B ja ☐ Klik her for at 

vejl. manuelle kørestole kan bruges i 

døråbningen. 

angive tekst. 




OK? Evt. bem. 

Fri dørbredde mindst 1,07 m SBi-anv., Døre, som skal kunne passeres af 

ja ☐ Klik her for at 

vejl. plejesenge, bør have en fri bredde 

på mindst 1,07 m. I nogle byggerier 

bør fri dørbredder helt op 

til 1,37 m overvejes, fx på hospitaler, 

hvor tunge patienter over 

200 kg skal kunne behandles. For 

at undgå, at meget brede døre 

bliver for tunge at håndtere, kan 

de opdel-es i asymmetriske tofløjede 

døre, hvor åbning af det 

ene dørblad opfylder kravet om 

0,77 m fri åbning. 

angive tekst. 

Åbner døren imod personen, skal BR 10 Giver plads til at åbne døren C ja ☐ Klik her for at 

der være mindst 0,5 m ved siden 3.2.1 stk. siddende i en kørestol 

angive tekst. 

af døren modsat hængselside. 3, krav. 

Højden af dørtrin må højst være BR 10 Højden må ikke overstige 25 mm, C ja ☐ Klik her for at 

25 mm 

3.2.1 stk. og generelt bør man undgå 

angive tekst. 

3, krav. dørtrin i fælles adgangsveje, 

alternativt anvende forsænkede 

bundstykker. 

Bestemmelsen omfatter døre i BR 10 


fælles adgangsveje, herunder 3.2.1 stk. 

angive tekst. 

mindst en dør til hver enhed på 

hver af bygningens etager. 

3, vejl. 

Karusseldøre suppleres med SBi-anv., Karusseldøre er vanskelige at B ja ☐ Klik her for at 

sidehængslede døre eller 

vejl. passere for personer med 

angive tekst. 

skydedøre. 

synshandicap og med førerhund, 

og de anbefales derfor suppleret 

med sidehængslede døre eller 

skydedøre. Selvåbnende 

skydedøre er en velegnet løsning 

for personer med synshandicap. 

Synlige dørtrin SBi-anv., Af hensyn til svagsynede 


vejl. anbefales det at gøre dørtrin 

nemme at se, fx ved at vælge et 

materiale, der afviger fra 

gulvbelægningen. 

angive tekst. 

Betjeningskraft for døre max 25 SBi-anv., Hvis personer med nedsat kraft i B ja ☐ Klik her for at 

N 

vejl. fingre og hænder skal kunne 

åbne døre, bør disse have en 

maksimal åbningskraft på 25 N 

(svarende til en vægt på ca. 2,5 

kg), og kunne betjenes med en 

lukket hånd. Selvåbnende døre 

anbefales, særligt ved yderdøre 

og branddøre. 

angive tekst. 

Åbningskraft højst 25 N 

SBi-anv. B ja ☐ Klik her for at 

(svarende til en vægt på ca. 2,5 

kg). Evt. dørpumper justeres til så 

lav lukkekraft som muligt. 

angive tekst. 

Selvåbnende dør, dvs. aktivering SBi-anv. A ja ☐ Klik her for at 

via føler. 

angive tekst. 

Markering af glaspartier og -døre SBi-anv., For markering af glaspartier og - B ja ☐ Klik her for at 

vejl. døre i fælles adgangsveje 

henvises til kap. 4.3. 

angive tekst. 



Bilag 5.3.3 Trapper i fælles adgangsveje 


Husk ved tidlig planlægning OK? Evt. bem. 

Der skal påregnes ekstra plads til fx hovedtrapper med lavere hældning (stor grund og 

lille stigning ift BR) 

Krav til trapper i fælles 

adgangsveje 

Fælles adgangsveje skal have 

en tilstrækkelig bredde efter 

den planlagte brug og skal 

kunne passeres uhindret i 

deres fulde bredde. 

Fælles adgangsveje skal 

markeres ved forskelle i 

materialer, farver eller 

belysning. 

Fri bredde mindst 1,5 m SBi-anv., 

vejl. 

ja ☐ Klik her for at angive 

tekst. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Fælles adgangsveje fører til to eller C ja ☐ Klik her for at angive 

3.2.2. stk. flere boliger, kontorer, 

tekst. 

1, krav mødelokaler eller andre enheder 

og omfatter vindfang, forrum, 

gange, altangange, svalegange, 

plads foran elevatorer, ramper og 

reposer såvel i som uden på 

bygningen, herunder udvendig 

adgangsareal til kælder. Efter 

arbejdsmiljølovgivningen skal 

gangbredder i visse 

erhvervsbyggerier også 

dimensioneres, så der kan benyttes 

særlige transportmidler som f.eks. 

trucks. De fleste fælles adgangsveje 

er tillige flugtveje og skal derfor 

også opfylde bestemmelserne i 

kap. 5 (brand) om flugtveje 

BR 10 Formålet er at gøre adgangsvejene C ja ☐ Klik her for at angive 

3.2.2. stk. nemme at orientere sig på for 

tekst. 

1, krav synshandicappede. 

Bredde min. 1,5 m, tillader en 

gangbesværet og en ledsager at 

følges 

B ja ☐ Klik her for at angive 

tekst. 



Krav til trapper i fælles Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 

adgangsveje 

litet* 

Fri bredde mindst 1,8 m SBi-anv., Bredde min. 1,80 m, tilgodeser B ja ☐ Klik her for at angive 

vejl. hyppigere trafik af 

gående i begge retninger. 

tekst. 

Hvis der er nedadgående DS 3028, Mindsker risikoen for at køre ud B ja ☐ Klik her for at angive 

trapper foran elevatordøren vejl. over trappen, når en person i 

tekst. 

bør afstanden til trappen 

kørestol bakker ud af en almindelig 

være min. 2,0 m. 

elevator. Disse mål skal dog være 

større, hvis der skal kunne 

manøvreres med senge, 

personlifte, trucks eller lignende, 

bl.a. i bygninger til erhverv eller 

hvor der findes særlige krav i 

henhold til 

arbejdsmiljølovgivningen. 

Fælles adgangsveje skal SBi-anv., Farver kan fx gøre dørkarme, døre B ja ☐ Klik her for at angive 

markeres ved forskelle i vejl. og fodlister mm. mere synlige, hvis 

tekst. 


der er en forskel i kontrast til 

belysning. 

væggenes farve. Steder med fare 

markeres ekstra tydeligt, f.eks. 

trinforkanter. 

Anbefalet kontrast i forhold til 

væg- og gulvfarver, udtrykt som 

forskel i lysrefleksionsværdi 

(LRV) efter NCS*-skalaen: 

Markering af overordnede 

adgangsveje 

SBi-anv., 

vejl. 

Blændfrie lyskilder SBi-anv., 

vejl. 

Trapper i fælles adgangsveje 

skal udformes med 

tilstrækkelig bredde og 

lofthøjde efter den tilsigtede 

brug. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

3, krav 

- Dørkarme, døre og fodlister: Min. 

30 (eller forskel i lyshed min. 0,4) 

- Steder med fare, f.eks. 

trinforkanter: Min. 60 (eller forskel 

i lyshed min. 0,75) 

* NCS står for Natural Color 

System, se [www.ncs.se]. 

Markering af overordnede 

adgangsveje, elevatorer, trapper, 

retningsændringer mv. kan ske ved 

at belyse disse kraftigere. 

Lyskilderne bør være blændfrie, fx 

ved at afskærme lyskilden, og 

bratte overgange fra stærkt lys til 

mørke bør undgås. 


tekst. 


tekst. 

C ja ☐ Klik her for at angive 

tekst. 




adgangsveje 

Fri bredde af trappe mellem 

håndlister mindst 1,0 m 

Fri bredde af trappe mellem 

håndlister mindst 0,9 m, når 

der kun er få brugere 

Fri loftshøjde mindst 2,1 m 

målt over ganglinje 

Trapper i fælles adgangsveje 

skal have en hældning (grund 

og stigning), der gør dem 

lette og sikre at gå på. 

Trappers stigning må ikke 

være større end 180 mm. 

På ligeløbstrapper og kvartog 

halvsvingstrapper må 

grunden ikke være mindre 

end 280 mm - i 

beboelsesbygninger dog 

mindst 250 mm. 

På spindel- og vindeltrapper 

må grunden ikke være 

mindre end 200 mm. 

Spindel- og vindeltrapper 

undgået 

Trapper bør forsynes med 

stødtrin 

Det yderste af trinfladen samt 

trinforkant bør markeres med 

kontrastfarve. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Kravet kan opfyldes ved, at 


3.2.2, stk. trappens fri bredde er mindst 1,0 m 

tekst. 

3, vejl. og den fri lofthøjde er mindst 2,1 

m. 

Hvis der er mange brugere bør 

bredden forøges tilsvarende. Den 

fri bredde måles vandret mellem 

håndlisterne eller - hvor der kun er 

håndliste i den ene side - mellem 

væg, spindel eller lignende og 

håndliste. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

3, vejl. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

3, vejl. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, krav 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, krav 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, krav 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, krav 

SBi-anv., 

vejl. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, vejl. 

BR 10 

3.2.2, stk. 

4, vejl. 

Hvis der kun er få brugere - som fx i 

tofamiliehuse - kan kravet opfyldes 

med en fri bredde på mindst 0,9 m. 

Hvis der er mange brugere bør 

bredden forøges tilsvarende. Den 

fri bredde måles vandret mellem 

håndlisterne eller - hvor der kun er 

håndliste i den ene side - mellem 

væg, spindel eller lignende og 

håndliste. 


tekst. 

Højden måles over ganglinjen. C ja ☐ Klik her for at angive 

tekst. 

Trapper med lavere hældning 

(lavere stigning og dybere grund,) 

end de angivne krav, er lettere og 

mere sikre at gå på. Grunden måles 

i ganglinjen midt i trappens fri 

bredde, dog højst 0,5 m fra den 

indre håndliste. 

SBi anbefaler ikke spindel- og 

vindeltrapper i fælles adgangsveje, 

da de er vanskelige for 

synshandicappede at orientere sig 

på. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 




adgangsveje 

litet* 

Samme grund og stigning på SBi-anv., Varierende størrelser kan betyde B ja ☐ Klik her for at angive 

hele trappeløbet 

vejl. øget faldrisiko. 

tekst. 

Trinflader bør være 

SBi-anv., 


vandrette. 

vejl. 

tekst. 

Trinflader bør være 

SBi-anv., 


skridhæmmende 

vejl. 

tekst. 

Trappeformlen overholdt SBi-anv., 1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder B ja ☐ Klik her for at angive 

vejl. (stigning) = 610 - 630 mm 

tekst. 

Lav hældning hvis der er DS 3028, Anvendes trappeformlen kan fx en B ja ☐ Klik her for at angive 

mange brugere, fx i 

vejl. trinflade (grund) på 320 mm og en 

tekst. 

erhvervsvirksomheder, 

trinhøjde (stigning) på 150 mm 

offentlige bygninger og 

institutioner 

anbefales. 

(Tilføjet okt. 2009) Højst 2 m SBi-anv., Gangbesværede kan have brug for B ja ☐ Klik her for at angive 

højdeforskel for hvert vejl. et hvilerepos mellem etagerne. 

tekst. 

trappeløb 

Reposet kan også reducere 

skaderne som følge af et evt. fald 

på trappen. 

Markering med god kontrast SBi-anv., Forsøg har vist, at fx 5 cm brede B ja ☐ Klik her for at angive 

vejl. bånd med en forskel i lysreflektans 

(LRV) på 60 eller mere i forhold til 

trinfladen kan anvendes. En forskel 

i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen 

kan også bruges som vejledende 

værdi. 

tekst. 

Belægningsskift ovenfor SBi-anv., Det anbefales at der ovenfor B ja ☐ Klik her for at angive 

trapper 

vejl. trapper i fælles adgangsveje 

udføres et belægningsskift i farve 

og følbarhed 0,9 m før trappens 

begyndelse og i hele trappens 

bredde, på samme måde som for 

udendørs trapper. Se Kap. 2.6.3. 

stk. 3. 

tekst. 

Gange, trapper og ramper i BR 10 


fælles adgangsveje samt 3.2.3, stk. 

tekst. 

altaner, franske altandøre, 

altangange, luftsluser, 

tagterrasser, udvendige 

trapper samt andre hævede 

opholdsarealer skal under 

hensyn til bygningens 

anvendelse sikres med værn 

og forsynes med håndlister. 

1, krav 

Håndlister skal være nemme BR 10 


at gribe om og holde fast i. 3.2.3, stk. 

1, krav 

tekst. 

Kravet kan opfyldes ved, at BR 10 Giver fx halvsidigt lammede C ja ☐ Klik her for at angive 

opsætte håndlister i begge 3.2.3, stk. mulighed for at holde fast i en 

tekst. 

sider af trapper. 

1, vejl. håndliste 

Smalle trapper kan forsynes BR 10 


med håndliste i kun én side, 3.2.3, stk. 

tekst. 

når afstanden mellem 

håndlisten og væg, spindel 

eller lignende er mindre end 

1,1 m. 

1, vejl. 




adgangsveje 

litet* 

Håndlister i begge sider også SBi-anv., Af hensyn til halvsigt lammede bør B ja ☐ Klik her for at angive 

på smalle trapper 

vejl. også smalle trapper forsynes med 

håndlister i begge sider. 

tekst. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

1, vejl. 

tekst. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

1, vejl. 

tekst. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

1, vejl. 

tekst. 

Brede trapper og ramper bør 

opdeles med håndlister med 

en afstand på højst 2 m. 

Højden på værn eller 

rækværk bør være mindst 1,0 

m. 

Ved trapper og ramper bør 

højden på værnet være 

mindst 0,8 m og over 

trappereposer mindst 0,9 m. 

Ved trapper med bredere 

lysning end 0,3 m, altangange 

og luftsluser bør højden af 

værnet forøges passende, 

dog til mindst 1,2 m. 

Håndlister bør føres ubrudt 

forbi repos og afsluttes 

vandret. 

Det nederste af trappen bør 

afskærmes med værn, så en 

fri højde på 2,2 m opnås. 

Højden af værn og håndlister 

måles over trinforkanter og 

ramper. 

Håndlister udføres med 

cirkulært, ovalt eller afrundet 

tværsnit på 40 til 50 mm i 

diameter 

Håndlister udføres med en 

afstand til væg og 

understøtning på mindst 50 

mm 

Håndlister føres min. 0,3 m 

forbi start og slutning på 

trapper og ramper og 

afsluttes vandret 

Håndlister føres ubrudt hen 

over reposer 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

1, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Øger sikkerheden mod fald ud over 

værnet.. 


næste trappeløb 

Sikrer synshandicappede mod at gå 

ind i trappens underside 

Tværsnit som de fleste mennesker 

kan holde fast omkring 

Giver plads til at få hånden omkring 

håndlisten 

Giver gangbesværede støtte til at 

klare det sidste trin på trappen, og 

fortæller synshandicappede, at 

trappen slutter. 


næste trappeløb 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 




adgangsveje 

Alle typer af værn eller 

rækværk skal under hensyn til 

bygningens anvendelse 

udformes, så personer sikres 

på betryggende måde. Værn 

udført af glas skal udføres i 

henhold til bestemmelserne i 

kap. 4 Konstruktioner. 

Den indbyrdes afstand 

mellem alle typer af balustre, 

herunder lodrette og 

vandrette, skal være 

udformet, så de ikke giver 

anledning til personskader. 

Der skal i særlig grad tages 

hensyn til, at børn ikke kan 

klatre på dem eller komme i 

klemme mellem dem. 

Åbninger i værn 

dimensioneres efter DS/EN 

1176-1 stk. 4.2.7.2 

(Opdateret okt. 2009) 

Åbninger mellem trin 

dimensioneres efter DS/EN 

1176-2 stk. 4.2.7.2 


OK? Evt. bem. 

BR 10 


3.2.3, stk. 

2, krav 

tekst. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.2.3, stk. 

2, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

For at sikre børn mod at komme i 

klemme, bør åbninger i værn og 

rækværk dimensioneres, så en 

barnekrop ikke kan presses 

igennem. Dette kan afprøves som i 

standarden DS/EN 1176-1 

Legepladsredskaber og -underlag – 

Del 1: Generelle sikkerhedskrav og 

prøvningsmetoder, stk. 4.2.7.2., 

hvor en stump kile på 89 x 140 mm 

forsøges trykket gennem 

åbningerne. Ved et tryk på op til 

222 N må kilen ikke passere helt 

igennem. Fx bør lodrette balustre 

anbringes mindre end 89 mm fra 

hinanden og være stive nok til at 

bestå ovennævnte prøve. 

Ved åbne trapper uden stødtrin bør 

det sikres, at en barnekrop ikke kan 

presses igennem. Dette kan 

afprøves som i standarden DS/EN 

1176-1 Legepladsredskaber og - 

underlag – Del 1: Generelle 

sikkerhedskrav og 

prøvningsmetoder, stk. 4.2.7.2., 

hvor en stump kile på 89 x 140 mm 

forsøges trykket gennem 

åbningerne mellem trinene. Ved et 

tryk på op til 222 N må kilen ikke 

passere helt igennem. Det kan fx 

sikres ved at påsætte lister under 

trinene, så mellemrummet bliver 

mindre end 89 mm og ved at 

trinene er stive nok til at bestå 

ovennævnte prøve. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 






Bilag 5.3.5 Løfteplatforme og trappelifte 



Løfteplatforme og trappelifte ikke tilladte til at skabe niveaufri adgang ved indgangsdøre 

og til enheder på en etage. Der skal projekteres med udligninger og ramper i stedet 

Krav til løfteplatforme og 

trappelifte 

Ved alle yderdøre skal der være 

niveaufri adgang til enheder og 

til eventuelle elevatorer i 

bygningens stueetage 

(adgangsetage). 

Trappelifte, løfteplatforme og 

løstliggende skraberiste vil være i 

strid med bestemmelsen. 

I forbindelse med eventuelle 

niveauspring og højdeforskelle 

inden for offentligt tilgængelige 

enheder bør disse udlignes med 

ramper, lifte eller lignende. 

Krav om lukket stol, hvis liften 

skal godkendes som elevator 

Godkendelse efter EU's 

maskindirektiv 


angive tekst. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Niveaufri adgang betyder, at der C ja ☐ Klik her for at 

3.2.1 stk. ikke må være trin mellem 

angive tekst. 

2, krav niveauet (terrænet) uden for 

bygningen og enhederne i 

stueetagen samt eventuelle 

elevatorer. 

BR 10 Trappelifte og løfteplatforme må C ja ☐ Klik her for at 

3.2.1 stk. ikke bruges til at skabe niveaufri 

angive tekst. 

2, vejl. adgang ved indgangsdøre. 

BR 10 Løfteplatforme eller trappelifte C ja ☐ Klik her for at 

3.2.2 stk. kan være en måde at udligne 

angive tekst. 

2, vejl. højdeforskelle indenfor et rum. 

Arb. 

Tilsyn. 

krav 

Arb. 

Tilsyn, 

krav 

Stoldør: skal følge med stolen 

Lukket loft, der følger med stolen 

Lukkede sider, der følger med 

stolen 

Desuden skal mindst en elevator i 

en opgang have størrelse som en 

type 2 elevator efter DS/EN 81-70 

og betjening som beskrevet i 

samme standard. Se tjekliste for 

elevatorer 

Under 3 m løftehøjde: ingen 

typegodkendelse kræves. 

Over 3 m løftehøjde: 

typegodkendelse kræves; ingen 

begrænsning på løftehøjde. 


angive tekst. 


angive tekst. 



Eftersyn, tider Arb. 

Tilsyn, 

krav 

Løftekapacitet på mindst 300 kg SBi-anv., 

vejl. 

Mindste ladstørrelse for 

løfteplatform 0,9 m x 1,4 m 

Mindste ladstørrelse for 

trappelift 0,8 m x 1,3 m 

Vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran 

løfteplatformen eller 

trappeliften. 

Mindst 0,5 m fri passage ved 

siden af trappelift, når den er i 

brug på flugtveje 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Betjening i højde 0,9 -1,2 m SBi-anv., 

vejl. 

Betjening min. 0,5 m fra hjørne SBi-anv., 

vejl. 

Betjeningsknapper som kan 

bruges med lukket hånd 

Betjeningsknapper med 

betjeningskraft under 5 N 

Automatisk betjening af evt. 

døre, sikkerhedsbøjler m.v. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Over 1,7 m løftehøjde: hver 

måned hvis offentlig tilgængelig 

Over 1,7 m løftehøjde: hver 3. 

måned hvis i private hjem 

Under 1,7 m løftehøjde: hver 12. 

måned hvis fast opstillet 

Under 1,7 m løftehøjde: 

leverandørens anvisninger hvis 

kun for bevægelseshæmmede 

personer 

En løftekapacitet på mindst 300 

kg anbefales, så en tung person i 

el-kørestol kan løftes. Hvis en 

hjælper også skal med i 

platformen skal løftekapaciteten 

være højere, f.eks. 450 kg. 

Passer til de fleste kørestole, dog 

ikke f.eks. el-kørestole med 

respirator 

Passer til de fleste kørestole, hvis 

noget af stolen kan rage ud over 

ladet 

Muliggør at el-kørestole kan 

manøvrere 

Afhænger af brand- og 

flugtvejskrav 

Hovedparten af brugerne kan nå i 

dette interval 

Betyder at knapper mm. kan nås 

siddende i en kørestol 

Mange brugere har nedsat 

fingerfunktion 

Det er vigtigt at betjeningskraften 

er lav, da knappen normalt skal 

holdes trykket ind under hele 

forløbet 

Manuel betjening er ikke mulig 

for mange personer med nedsat 

arm- og håndfunktion 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 






Bilag 5.3.6 Elevatorer 



Elevator til samtlige etager, hvis bygningen har mere end stueetage og 1.sal. ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 

Mindst én elevator type 2 mht størrelse og betjening i hver opgang ja ☐ Klik her for at 

angive tekst. 

Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Ved alle yderdøre skal der BR 10 Niveaufri adgang betyder, at der ikke C ja ☐ Klik her for at 

være niveaufri adgang til 3.2.1 stk. må være trin mellem niveauet 

angive tekst. 

enheder og til eventuelle 2, krav (terrænet) uden for bygningen og 

elevatorer i bygningens 

enhederne i stueetagen samt 

stueetage (adgangsetage). 

eventuelle elevatorer. 




OK? Evt. bem. 

Arealet ud for yderdøre skal BR 10 Hvis en elevatordør åbner til det fri C 

markeres taktilt eller ved 3.2.1 stk. skal den markeres med farve eller 

anden farve end den 

omkringliggende belægning. 

2, krav ændret følbarhed i belægningen. 

Ændret belægning foran 

indgangsdøre giver svagsynede og 

blinde mulighed for at finde 

indgangen. Belægningen bør både 

være let at se for svagsynede og let 

at føle for blinde, som bruger en hvid 

stok. En ændret belægning kan fx 

etableres med: 

- En nedsænket skraberist i niveau 

med den omgivende belægning. 

Hulstørrelse på den smalle led højst 

9 mm, så den hvide stok ikke går 

igennem risten. 

- En ændring af selve belægningen i 

form af et såkaldt 

opmærksomhedfelt, fx specielt 

fremstillede fliser med 5 mm høje 

knopper, evt. chaussésten. 

Den omgivende, plane belægning 

bør have så få fuger og ujævnheder 

som muligt, og 

opmærksomhedsfeltet bør have en 

forskel i lysrefleksionsværdi på 30 

(svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen) 

Trappelifte, løfteplatforme og BR 10 Trappelifte og løfteplatforme må ikke C 

løstliggende skraberiste vil 3.2.1 stk. bruges til at skabe niveaufri adgang 

være i strid med 

2, vejl. ved indgangsdøre og til elevatorer. 

bestemmelsen. 

De kan dog eventuelt bruges til at 

skabe niveaufri adgang indenfor den 

enkelte enhed. Se tjekliste for 

løfteplatforme og trappelifte. 

Fælles adgangsveje bør foran SBi-anv. Tillader de fleste kørestolsbrugere at B 

elevatorer være mindst 1,5 m 

brede. 

216, vejl. vende foran elevatoren 

Hvis der er nedadgående DS 3028, Mindsker risikoen for at køre ud over B 

trapper foran elevatordøren vejl. trappen, når en person i kørestol 

bør afstanden til trappen 

bakker ud af en almindelig elevator. 

være min. 2,0 m. 

Disse mål skal dog være større, hvis 

der skal kunne manøvreres med 

senge, personlifte, trucks eller 

lignende, bl.a. i bygninger til erhverv 

eller hvor der findes særlige krav i 

henhold til arbejdsmiljølovgivningen. 

Markering af overordnede SBi-anv. Markering af overordnede 

B 

adgangsveje 

230, vejl. adgangsveje, elevatorer, trapper, 

retningsændringer mv. kan ske ved 

at belyse disse kraftigere. 

Fælles adgangsveje skal give BR 10 Evt. elevator placeres så alle enheder C 

niveaufri adgang til alle 3.2.2 stk. på en etage kan nås med elevatoren 

enheder på hver af 

bebyggelsens etager. 

2, krav 




Bestemmelserne i 3.2.2 stk. 2 BR 10 Alle enheder på etagerne incl. C 

omfatter niveaufri adgang til 3.2.2 stk. eventuelle altaner skal kunne nås 

elevatorer, beboelses- og 

erhvervsenheder samt 

fællesarealer, herunder 

udendørs opholdsarealer på 

etagerne. I forbindelse med 

eventuelle niveauspring og 

højdeforskelle inden for 

offentligt tilgængelige 

enheder bør disse udlignes 

med ramper, lift eller 

lignende. Altaner betragtes 

som en selvstændig enhed. 

Fritaget for kravet er 

terrasser på bygningens tag, 

såfremt der ikke er adgang 

hertil med elevator. 

2, vejl. uden at møde trin. 

I bygninger med 3 etager og BR 10 En bygning med stueplan, 1. og 2. sal C 

derover skal installeres 3.2.2, stk. regnes for en bygning med 3 etager. 

mindst én elevator, der kan 5, krav Kælder medregnes i denne 

betjene hver etage, herunder 

sammenhæng ikke ved opgørelse af 

eventuel udnyttet tagetage 

og kælder. Enfamiliehuse er 

undtaget fra bestemmelsen. 

etageantallet 

Elevator i bygninger med 2 SBi-anv. Hvis der skal være adgang for fx B 

etager 

230, vejl. kørestolsbrugere til en bygning i 2 

etager, skal der specifikt kræves 

elevator for dette antal etager 

Elevatorer placeret centralt SBi-anv. I nybyggerier bør elevatorer placeres B 

230, vejl. centralt for bygningens væsentligste 

funktioner, så der opnås korte 

transporttider og enkle transportveje 

til elevatorerne. Elevatorernes 

kapacitet og antal bør afpasses 

behovet i bygningen. 

Kun boligers adgangsetage SBi 230, En ejendom i tre etager har ikke krav 

medregnes i etageantallet vejl. om elevator, hvis den består af 

ved installation af elevator 

boliger med kun to 

adgangsetager, og de to øverste 

etager er internt forbundne. 

OK? Evt. bem. 




I bygninger, hvor der 

BR 10 Mindst en elevator skal indvendigt C 

installeres elevator, skal 3.2.2, stk. være mindst 1,4 m i dybden og 1,1 m 

mindst én elevator have 6, krav i bredden, og have en dør på 0,8 m 

størrelse og udføres som en 

anbragt i en kort side. 

type 2 elevator i 

Bestemmelsen gælder i hver opgang 

overensstemmelse med 

DS/EN 81-70: 

Sikkerhedsregler for 

konstruktion og installation af 

elevatorer - Særlige 

anvendelser for passager- og 

godselevatorer - Del 70: 

Tilgængelighed til elevatorer 

for personer, inklusive 

personer med handicap. 

for bygninger med flere opgange. 

Ved ombygning kan der BR 10 

C 

anvendes mindre elevatorer 3.2.2, stk. 

end de angivne, herunder 

minielevatorer, når 

ombygningsarbejdet efter 

kommunalbestyrelsens skøn 

ellers ikke kan udføres uden 

indgribende ændringer i 

bebyggelsen, jf. Kap. 3.1, stk. 

2. 

6, vejl. 

Minielevator med størrelse SBi-anv. Hvis minielevatorer installeres D 

mindst 1,25 m i dybden og 230, vejl. anbefales indvendigt mindst 1,25 m i 

1,0 m i bredden, dør på 0,8 m 

dybden og 1,0 m i bredden, med en 

i en kort side 

dør på 0,8 m anbragt i en kort side. 

Kan medbringe 1 person i en lille 

eller mellemstørrelse kørestol. 

Svarer til en type 1 elevator efter 

DS/EN 81-70. 

Hvis 1,4 m i dybden bibeholdes, 

kan væsentlig flere kørestolsbrugere 

stadig komme ind. 

Elevator som kan medbringe SBi-anv. Elevatorer, der skal kunne 

B 

større kørestole 

230, vejl. medbringe personer med større 

kørestole, skal være dybere, mindst 

1,7 m, og have en dørbredde på 

mindst 0,9 m. 

Elevator som kan medbringe SBi-anv. Elevatorer, der skal kunne 

B 

en ambulancebåre 

230, vejl. medbringe en ambulancebåre, skal 

have en dybde på mindst 2,1 m med 

døråbning i elevatorens smalle side. 

OK? Evt. bem. 




OK? Evt. bem. 

Elevator tilpasset personer SBi-anv. I byggeri til personer med stort A 

med stort plejebehov 

230, vejl. plejebehov kan der være behov for 

elevatorer med indre mål på 2,4 m x 

1,85 m og døråbninger på 1,4 m. 

Ekstra indvendig størrelse SBi-anv. Elevatorer med døre i to tilstødende B 

hvis elevator har døre i to 230, vejl. sider bør have et indvendigt mål på 

tilstødende sider 

min 1,8 m x 1,8 m, hvis fx elkørestolsbrugere 

skal kunne komme 

ind og ud. Det vil kræve en 90 

graders vending inde i elevatoren. 

Det nødvendige indre elevatormål 

afhænger af dørenes placering og 

bredde. 

Udformning af elevator efter BR 10 Mindst en elevator skal udformes i C 

DS/EN 81-70 

3.2.2, stk. henhold til standarden DS/EN 81-70 

6, krav (Dansk Standard, 2003c). Det 

betyder bl.a. at betjeningsknapper 

skal være følbare, at tal og bogstaver 

for etager skal kunne ses og føles, at 

det kan høres og føles, når knapper 

aktiveres, og at en stemme oplyser 

hvilken etage, der stoppes på. 

Standarden fortæller også, at 

etageknapper og anden betjening 

indvendigt skal sidde i højden 0,9 – 

1,1 m (højst 1,2 m) samt i en afstand 

fra indvendige hjørner på mindst 0,4 

m 

Bestemmelsen gælder i hver BR 10 

C 

opgang for bygninger med 3.2.2, stk. 

flere opgange. 

6, krav 

Betjening indvendigt i højde DS/EN 81- Betyder at de fleste personer i C 

0,9 -1,1 m; max. 1,2 m 70, krav kørestol kan nå knapperne. 

Betjening udvendigt i højde DS/EN 81- Betyder at de fleste personer i C 

0,9 -1,1 m 

70, krav kørestol kan nå knapperne. 

Tilkaldeknapper min. 0,5 m DS/EN 81- Betyder at de fleste personer i C 

fra hjørne 

70, krav kørestol kan nå knapperne. 

Betjeningsknapper indvendigt DS/EN 81- Bør øges til min. 0,5, så de 

C 

min. 0,4 m fra hjørne 

70, krav fleste personer i kørestol kan nå 

knapperne. 

Stemme som fortæller DS/EN 81- Fortæller synshandicappede om den C 

hvilken etage der stoppes på 70, krav rigtige etage er nået 

Bredde af fælles adgangsvej BR 10 Pladsen regnes for at være en fælles C 

foran elevator mindst 1,3 m 3.2.2, stk. adgangsvej og skal derfor være 

6, krav mindst 1,3 m 

Plads foran elevator mindst SBi-anv. Gør at de fleste personer i kørestol B 

1,5 x 1,5 m 

230, vejl. kan vende foran elevatoren 






Bilag 5.3.7 Publikumspladser for kørestolsbrugere 



Trinfri adgang til placeringer i rum uden plant gulv skal planlægges sammen med 

adgangsveje hertil 

Krav til publikumspladser til 


I offentligt tilgængelige lokaler 

og anlæg med fastmonterede 

publikumspladser skal der 

indrettes et passende antal 

publikumspladser for 

kørestolsbrugere. 

Publikumspladser for 

kørestolsbrugere bør være 

fordelt blandt de øvrige 

tilskuerpladser og med mulighed 

for at sidde sammen med 

ledsager(e). 

Et passende antal er 1 % af det 

samlede antal pladser dog 

minimum to pladser. 

En optimal løsning er, at 

almindelige pladser efter behov 

kan omdannes til pladser for 

kørestolsbrugere. Kan det ikke 

lade sig gøre, anbefales det at 

placere kørestolspladserne to og 

to, således at to kørestolsbrugere 

kan sidde sammen 


tekst. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Bestemmelsen omfatter C ja ☐ Klik her for at angive 

3.4.1, stk. koncertsale, biografer, 

tekst. 

7, krav teatre, kirker, idrætsanlæg 

med videre, hvor der er 

fastmonterede 

publikumspladser. 

BR 10 


3.4.1, stk. 

7, vejl. 

tekst. 

BR 10 

3.4.1, stk. 

7, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 


tekst. 


tekst. 



Bilag 5.4 Orientering og Skiltning 



Fælles adgangsveje der følger bygningens udvendige arkitektur ja ☐ 

Enkle gangforløb med få forgreninger, så orientering lettes ja ☐ 


OK? Evt. bem. 

I offentligt tilgængelige bygninger, der BR 10 Krav Kravet retter sig kun mod C ja ☐ 

har en borgerrettet servicefunktion, skal 3.2.1 

den del af bygningen, der 

væsentlig information om orientering i stk. 3 

er offentlig tilgængelig, og 

og brug af bygningen være letlæselig og 

som har en borgerrettet 

letforståelig. 

servicefunktion. 

Bestemmelsen gælder for 

information ved 

indgangen til bygningen 

samt i forbindelse med 

orientering 

ved væsentlige funktioner 

i bygningen som wc-rum, 

handicaptoiletter, 

elevatorer, trapper, 

fordelingsveje 

m.v. 

Informationen kan være i 

form af skilte, der er 

letlæselige og 

letforståelige. 

Informationen kan 

suppleres med punktskrift, 

lyd, piktogrammer etc. 

Hvor det er relevant, kan 

den være i form af lys, 

ledelinier, teknologiske 

løsninger m.v. 

Orienteringsskilt ved hovedindgang SBi 230 Suppl. Orienteringsskilt med B ja ☐ 

vejl retning til vigtige 

afdelinger, rum, wc-rum, 

elevator og trapper kan 

være blandt den 

information, der som 

minimum vises for at gøre 

orientering enklere. 




OK? Evt. bem. 

God kontrast mellem skilt og baggrund SBi 230 Suppl. Gør det lettere at 

B ja ☐ 

vejl lokalisere skiltet på 

afstand 

God kontrast mellem tekst og 

baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i 

lysrefleksionsværdi, LRV 

SBi 230 Suppl. 

vejl 

God belysning på skilte og information SBi 230 Suppl. 

vejl 

Relativ store skrifttyper med størrelse 

tilpasset læseafstand. Bogstavhøjde ca. 

25 mm med tillæg på 10 mm for hver m 

læseafstand 

Skilte og information i passende højde 

for siddende og stående. 

Skilte med detaljeret information 

anbringes i højde 1,2-1,6 m 

Sklte med overordnet information 

anbringes i højde over 2,1 m 


vejl 


vejl 


vejl 


vejl 

Brug af genkendelige symboler SBi 230 Suppl. 

vejl 

Supplerende information om 

orientering, fx på hjemmeside 


vejl 

Lysrefleksionsværdier for 

de enkelte farver kan 

f.eks. findes i atlas for 

NCS-farvesystemet. 

Lysrefleksionsværdierne 

trækkes fra hinanden. 

Der anbefales et 

belysningsniveau som 

ligger over DS 700, så der 

tages hensyn til 

svagsynedes behov. Se 

også Tjekliste for 

belysning af fælles 

adgangsveje og rum. 

Bogstaver på et skilt, der 

skal kunne læses på fx 10 

m afstand, bør have en 

højde omkring 125 mm. 

Skilte med detaljeret 

information kan kræve, at 

man kan komme tæt på 

for at læse den 

Skilte med overordnet 

information bør 

ophænges så højt, at 

stående personer ikke 

dækker dem 

Det anbefales at bruge 

standardiserede symboler, 

fx ISO 7001 

Mulighed for at orientere 

sig hjemmefra via en 

hjemmeside kan uddybe 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 

B ja ☐ 




informationen om 

hvordan man finder rundt 

i et byggeri. Hjemmesiden 

bør i øvrigt overholde WAI 

standarder for 

tilgængelighed for at 

kunne læses af så mange 

som muligt 

Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Henvisningsskilte til wc-rum, 

SBi 230 Suppl. I fælles adgangsveje bør B ja ☐ 

handicaptoiletter, elevator, trapper og 

vejl der findes 

vigtige fælles adgangsveje 

henvisningsskilte, når der 

optræder flere 

valgmuligheder og 

længere afstande 

Skilte ved døre til udvalgte rum som SBi 230 Suppl. 

B ja ☐ 

mødelokaler, wc-rum og 

handicaptoiletter 

vejl 

Følbar tekst og symboler på udvalgte SBi 230 Suppl. Bagsiden eller indersiden B ja ☐ 

skilte og håndlister 

vejl af håndlister er velegnet 

til at informere blinde om 

hvilken etage. perron 

o.lign., man kommer til, fx 

via følbare tal og 

bogstaver samt 

punktskrift. På stationer 

og perroner på visse 

togstrækninger er dette et 

EU-krav. Se også tjeklister 

for transport. Følbar 

(taktil) skrift og symboler 

på skilte kan også bruges 

ved fx toiletdøre, så en 

synshandicappet lettere 

kan finde ud af, om 

vedkommende er ved at 

gå ind på et dame-, herreeller 

handicaptoilet. 

Følbare skilte ved døre 

opsættes på væggen i 

håndtagssiden af døren, 

ca. 50 mm fra karmen, i en 

højde på mellem 1,2 og 

1,6 m over gulv. 

Retningsorienterende belysning og SBi 230 Suppl. Belysning og kontraster B ja ☐ 

farve i fælles adgangsveje 

vejl kan fremhæve fælles 

adgangsveje, trapper, 

elevatorer og indgange, og 

virke retningsorienterende 

Fælles adgangsveje der følger 

SBi vejl Suppl. Forskningsresultater B ja ☐ 

bygningens udvendige arkitektur 

vejl indkerer, at orientering er 

lettest i bygninger, hvor 

gangforløb er parallelle 

med en bygnings 

udvendige 

hovedgeometri. 

Enkle gangforløb med få forgreninger SBi vejl Suppl. Orientering er lettest i B ja ☐ 

vejl bygninger med et lavt 




antal valgmuligheder, når 

en gang deler sig, ifølge 

tidligere 

forskningsresultater. 

Andre resultater peger 

desuden på, at skiltning 

kun i begrænset omfang 

kan kompensere for et 

komplicereret gangforløb. 

Kvalitet* 

OK? Evt. bem. 

Evt. ledelinjer frem til vigtige 

SBi 230 Suppl. Anlagte ledelinjer med B ja ☐ 

orienteringspunkter og mål i større 

vejl god kontrast kan fungere 

forhaller eller adgangsveje. 

som en supplerende 

vejviser frem til vigtige 

rum og faciliteter 

*Kvalitetsniveauer i SBi 230 C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau 





Bilag 5.5.1 WC-rum, offentligt tilgængelige 



Tilstrækkelig plads i toiletter og forrum afsættes 


tekst. 

Krav til wc-rum, offentligt 

tilgængelige 

På de etager i en bygning, hvor 

der indrettes wc-rum, som er 

offentligt tilgængelige eller er til 

brug for andre personer end de i 

bygningen beskæftigede, skal 

mindst et af disse rum overholde 

kravene i nr 1-7. 

Mindst et wc-rum, som er 

indrettet efter nr. 1-7, skal 

indrettes i stueetagen eller andre 

etager med adgang via elevator, 

lift eller lignende. 

1) Den fri passagebredde i dør til 

wc-rum skal være mindst 0,77 m. 

2) Håndvask og wc skal placeres 

over et hjørne på hver sin 

sammenstødende væg, så 

håndvask kan nås af person 

siddende på wc. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 


3.4.1 stk. 

5, krav 

tekst. 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

En håndvask anbragt med en 

afstand på ca. 0,55 m fra 

forkanten af wc til greb på 

blandingsbatteri kan 

anvendes af en del personer. 

Vasken bør ikke anbringes 

tættere på end dette, hvis en 

evt. hjælper skal kunne 

komme til i hjørnet mellem 

håndvask og wc. En vask med 

blandingsbatteri monteret i 

siden over mod wc'et kan 

anbefales. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 



Krav til wc-rum, offentligt 


3) Der skal være en fri afstand på 

mindst 0,9 m ved den side af wc, 

der vender bort fra håndvask. 

Væggen ved siden af wc'et, der 

vender bort fra håndvasken, skal 

friholdes fra fastmonteret 

inventar. 

4) Der skal være et frit 

manøvreareal med en diameter 

på 1,5 m foran wc'et og fri af 

dørens opslagsareal. 

5) Toiletsæde skal placeres i en 

højde på 48 cm. 

6) Der skal være opklappelige 

armstøtter i højde 0,8 m på 

begge sider af wc. 

7) Håndvask skal placeres i en 

højde på ca. 0,8 m, med afløb 

under vask trukket tilbage. 

WC-rum på alle etager med 

elevatoradgang 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Med et 0,9 m bredt friareal på C ja ☐ Klik her for at angive 

3.4.1 stk. den ene side af wc'et kan 

tekst. 

5, krav overflytning også foregå 

herfra. 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

BR 10 

3.4.1 stk. 

5, krav 

SBi-anv, 

vejl 

Fri passagebredde i dør til wc- SBi-anv., 

rum mindst 0,87 m. 

vejl. 

Udadgående dør SBi-anv, 

vejl. 

Tilbagetræksgreb på udadgående 

dør 

Udstyr med betjeningshøjde 0,9 - 

1,2 m 

Toiletpapir anbragt så det let kan 

nås 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv, 

vejl.. 

SBi-anv., 

vejl 

Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 

m foran wc og inventar gør 

det muligt at placere 

kørestolen her ved 

overflytning til og fra wc'et. 

Hvis området under vask og 

forkant af wc kan udnyttes, vil 

også personer i lidt større 

kørestole kunne vende i wcrummet. 

Døren til wc-rummet 

må ikke slå ind over det fri 

vendeareal. 

Sædehøjde på 48 cm på 

toilettet svarer til sædehøjden 

på de fleste kørestole. 

En håndvask med en højde på 

0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m 

og tilbagetrukket afløb giver 

kørestolsbrugere mulighed for 

at komme ind under den med 

fodstøtter og ben. 

Det anbefales, at wc-rum, 

som kan anvendes af 

kørestolsbrugere, placeres på 

adgangsetagen og alle etager, 

man kan komme til med 

elevator. 

Udadgående døre giver bedre 

plads i wc-rummet, og er 

lettere at få åbnet udefra ved 

faldulykker i wc-rummet. 

Det anbefales, at udadgående 

døre forsynes med et vandret 

tilbagetræksgreb på 

indersiden, så døren let kan 

lukkes af kørestolsbrugere. 

Sæbeautomat, 

håndklædeholder og knager 

bør monteres med en 

betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. 

Holder for toiletpapir 

anbringes, så det let kan nås 

siddende på toilettet, fx 

forrest på armstøtterne. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 



Krav til wc-rum, offentligt Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 


litet* 

Udstyr kan betjenes med kukket SBi-anv., Dør- og låsegreb, 


hånd og lille kraft 

vejl. blandingsbatteri, 

udskyldsknap mv., der kan 

betjenes med lukket hånd og 

lille kraft, gør det muligt for 

personer med nedsat arm- og 

håndfunktion at bruge 

toilettet uden hjælp. 

tekst. 

Spejl anbringes mellem 0,9 og SBi-anv., Evt. spejl bør kunne bruges af B ja ☐ Klik her for at angive 

1,9 m over gulv 

vejl både siddende og stående 

personer, fx anbragt mellem 

0,9 og 1,9 m over gulv. 

tekst. 

Anden indretning til personer SBi-anv., Wc-rum, hvor hjælpere for B ja ☐ Klik her for at angive 

med plejebehov 

vejl. personer med plejebehov skal 

kunne arbejde, kræver ofte en 

anden indretning og større 

mål. Der henvises til 

publikationen 'Indretning af 

ældreboliger for fysisk 

plejekrævende m.fl.' på sbi.dk 

tekst. 

Wc-rum, som er omfattet af stk. BR 10 


5, skal ved ombygning indrettes, 3.4.1 stk. 

tekst. 

så det kan anvendes af personer i 

kørestol. 

6, krav 

Mindst et wc-rum, som kan BR 10 


anvendes af personer i kørestol, 3.4.1 stk. 

tekst. 

skal indrettes i stueetagen eller 

andre etager med adgang via 

elevator, lift eller lignende 

6, krav 






Bilag 5.5.2 Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger 


Husk i tidlig planlægning: 

ekstra plads i toiletter og forrum afsættes 


I kontor- og administrationsbygninger skal 

på de etager, hvor der indrettes wc-rum, 

mindst et af disse overholde kravene i nr 1- 

7. 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

Krav C 



1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum 

skal være mindst 0,77 m. 

2) Håndvask og wc skal placeres over et 

hjørne på hver sin sammenstødende væg, så 

håndvask kan nås af person siddende på wc. 

3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 

m ved den side af wc, der vender bort fra 

håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der 

vender bort fra håndvasken, skal friholdes 

fra fastmonteret inventar. 

4) Der skal være et frit manøvreareal med 

en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af 

dørens opslagsareal. 

5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 

cm. 

6) Der skal være opklappelige armstøtter i 

højde 0,8 m på begge sider af wc. 

7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 

0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. 

Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 

1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre 

etager med adgang via elevator, lift eller 

lignende. 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 4 

WC-rum på alle etager med elevatoradgang SBianv. 

Fri passagebredde i dør til wc-rum mindst 

0,87 m. 

SBianv. 

Udadgående dør SBianv. 

Tilbagetræksgreb på udadgående dør SBianv. 

Udstyr med betjeningshøjde 0,9 -1,2 m SBianv. 

Toiletpapir anbragt så det let kan nås SBianv. 

Udstyr kan betjenes med kukket hånd og 

lille kraft 

SBianv. 

Krav C 

Krav En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,55 m 

fra forkanten af wc til greb på blandingsbatteri kan 

anvendes af en del personer. Vasken bør ikke 

anbringes tættere på end dette, hvis en evt. hjælper 

skal kunne komme til i hjørnet mellem håndvask og 

wc. En vask med blandingsbatteri monteret i siden 

over mod wc'et kan anbefales. 

Krav Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc'et 

kan overflytning også foregå herfra. 

Krav Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar C 

gør det muligt at placere kørestolen her ved 

overflytning til og fra wc'et. Hvis området under vask 

og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt 

større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til 

wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal. 

Krav Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til 

sædehøjden på de fleste kørestole. 

Krav C 

Krav En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 

0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere 

mulighed for at komme ind under den med 


Krav C 

Vejl. Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af 

kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og alle 

etager, man kan komme til med elevator. 

Vejl. B 

Vejl. Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet, og 

er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wcrummet. 

Vejl. Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et 

vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let 

kan lukkes af kørestolsbrugere. 

Vejl. Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør 

monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. 

Vejl. Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås 

siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne. 

Vejl. Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskyldsknap 

mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, 

gør det muligt for personer med nedsat arm- og 

håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp. 

Spejl anbringes mellem 0,9 og 1,9 m over SBi- Vejl. Evt. spejl bør kunne bruges af både siddende og B 

Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 56 

C 

C 

C 

C 

B 

B 

B 

B 

B 

B


gulv anv. stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 m 

over gulv. 

Anden indretning til personer med 

plejebehov 

SBianv. 

Antallet af wc-rum bør tilpasses antal SBi- 

beskæftigede eller besøgende, der normalt anv. 

opholder sig i bygningen. Et vejledende antal 

findes i tabellen: 

Wc-rum for kørestolsbrugere indrettes med 

egen indgang og forrum 

SBianv. 

Wc-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved BR 10 

ombygning indrettes, så det kan anvendes af 3.4.4. 

personer i kørestol. 

stk. 5 

Mindst et wc-rum, som kan anvendes af 

personer i kørestol, skal indrettes i 

stueetagen eller andre etager med adgang 

via elevator, lift eller lignende. 

*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 230: 

BR 10 

3.4.4. 

stk. 5 

Vejl. Wc-rum, hvor hjælpere for personer med plejebehov 

skal kunne arbejde, kræver ofte en anden indretning 

og større mål. Der henvises til publikationen 

'Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende 

m.fl.' 

Vejl. Tabel 3.4.4.4. Antal wc-rum for kørestolsbrugere. 

Antal samtidige besøgende 

eller beskæftigede Antal wc-rum, som kan 

anvendes af kørestolsbrugere 

0-50 Min. 1 

51-100 2 

101-250 3 

251-500 4 

501-1000 5 

Vejl. Det anbefales at wc-rum for kørestolsbrugere 

indrettes med egen indgang og forrum, fælles for 

mænd og kvinder. Det betyder at en eventuel 

hjælper kan følge med ind på rummet, uanset om 

hjælperen er af modsat køn. 

Krav C 

Krav C 

Kvalitetsniveau C Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau 

Kvalitetsniveau B Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv. 

Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov 


B 

B 

B


Bilag 5.5.3 Baderum og omklædningsrum i andre 

bygninger end beboelsesbygninger 



Ekstra plads afsættes i omklædning og baderum 


tekst. 

Krav til baderum og 

omklædningsrum 

Hvor der efter kap. 3.4.1. stk. 2 

skal indrettes baderum, skal 

antallet af brusepladser tilpasses 

antal beskæftigede og indrettes 

hensigtsmæssigt. Der skal 

indrettes omklædningsrum i 

forbindelse med baderum. 

Baderum 

Bør være bygget sammen med 

wc-rum 

Væggen bør kunne bære 

armstøtter og et 

sammenklappeligt brusesæde 

med bruger. 

1,5 x 1,5 m frit manøvreareal op 

til brusesæde 


OK? Evt. bem. 

BR 10 


3.4.5. stk. 

1, krav 

tekst. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Der skal være 0,9 m friplads ved SBi-anv., 

siden af brusesædet. 

vejl. 

Ingen kant til bruseområde SBi-anv., 

vejl. 

Se Tjekliste for WC-rum for 

indretning af denne del. 

Ved kombineret bade- og wcrum 

bør de indvendige mål på 

rummet øges med mindst 0,3 

m til brusesæde 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 


tekst. 



Krav til baderum og 

Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 

omklædningsrum 

litet* 

Fald på gulv 1:40 (25 mm pr m) SBi-anv., 


mod afløb 

vejl. 

tekst. 

Siddehøjde for brusesæde ca. SBi-anv., 


0,48 m 

vejl. 

tekst. 

Betjeningsgreb for bruser i højde SBi-anv., 


0,9 - 1,2 m 

vejl. 

tekst. 

Betjeningsgreb min. 0,5 m fra SBi-anv., 


hjørne 

vejl. 

tekst. 

Brusesæde bør have 

SBi-anv., 


opklappelige armstøtter 

vejl. 

tekst. 

Vandret håndliste i højde ca. 0,8 SBi-anv., 


m 

vejl. 

tekst. 

Løs bruser med slange SBi-anv., 


vejl. 

tekst. 

Højdejusterbar bruser SBi-anv., 


vejl. 

tekst. 

Regulering af vandmængde og SBi-anv., 


temperatur bør kunne foretages 

siddende på brusesæde 

vejl. 

tekst. 

Betjening af greb bør kunne ske SBi-anv., 


med lukket hånd og lille kraft vejl. 

tekst. 

Holderen til brusehovedet bør SBi-anv., 


kunne nås fra brusesæde 

Omklædningsrum 

vejl. 

tekst. 

Omklædningsrummet bør have SBi-anv., 


et frit manøvreareal på mindst 

1,5 x 1,5 m, fri af døropslag 

vejl. 

tekst. 

Udenfor manøvrearealet 

SBi-anv., 


placeres bænke i en højde på 0,5 

meter. 

vejl. 

tekst. 

Bredde af bænke 0,4-0,5 meter, SBi-anv., 


længde mindst 1,2 meter. vejl. 

tekst. 

Knager til tøj monteres 1,2 og 1,6 SBi-anv., 


meter over gulvet. 

vejl. 

tekst. 

Desuden anbefales en briks til SBi-anv., 


liggende omklædning. 

Minimumsbredde 1 meter. 

vejl. 

tekst. 






Bilag 5.5.4 Sengepladser med egne wcog badefaciliteter i 

hoteller m.v. 



Ekstra plads i badeværelse ja ☐ 

Krav til sengepladser med egne 

wcog badefaciliteter i hoteller 

m.v. 

Ved hoteller, kroer og lignende 

bygninger skal mindst hvert 

femte af sengepladserne med 

eget wc-og baderum være 

indrettet, så de er tilgængelige 

for kørestolebrugere i 

overensstemmelse med kap. 

3.3.2, stk. 1. 

Ved byggeri efter stk. 1 med 10- 

20 sengepladser skal minimum 2 

sengepladser med egne wcog 

badefaciliteter indrettes med 

fuld tilgængelighed for personer i 

kørestol. Ved byggeri efter stk. 1 

med 21-40 sengepladser skal 

minimum 4 sengepladser med 

egne wcog badefaciliteter 

indrettes med fuld 

tilgængelighed for personer i 

kørestol. 

Sengeplads defineres som en 

seng placeret på gulv. 

Opredninger, sovesofaer og 

køjesenge medregnes ikke som 

sengepladser. Senge med en 

bredde på 140 cm anses som 

dobbeltsenge. 

Indretning af tilgængelige 

sengepladser med eget wcog 

baderum kan ske ved: 


BR 10 

3.5, stk. 

1, krav 

BR 10 

3.5, stk. 

2, krav 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

Indretning i overensstemmelse 

med kap. 3.3.2, stk. 1 betyder, at 

der stilles krav til niveaufri 

adgang, samt at der skal være 

mindst 1,1 m fri plads foran faste 

installationer som toilet og 

håndvask. 

OK? Evt. bem. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 





m.v. 

At der er niveaufri adgang til 

værelset og til wcog 

baderum. 

At der er et frit manøvreareal 

med en diameter på 1,5 m fri 

af dørens opslagsareal - 

gælder både for værelse med 

sengeplads og wcog 

baderum. 

At der er en fri 

passagebredde i døre til 

værelse og wcog baderum 

på mindst 77 cm. 

At håndvask og wc er placeret 

over et hjørne på hver sin 

sammenstødende væg, så 

håndvask kan nås af person 

siddende på wc. 

At der er en fri afstand på 

mindst 0,9 m ved den side af 

wc, der vender bort fra 

håndvask. Væggen ved siden 

af wc'et, der vender bort fra 

håndvasken, skal friholdes fra 

fastmonteret inventar. 

At toiletsæde har en højde på 

48 cm. 

At der er opklappelige 

armstøtter i højde af 0,8 m på 

begge sider af wc. 


BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m 

foran wc og inventar gør det 

muligt at placere kørestolen her 

ved overflytning til og fra wc'et. 

Hvis området under vask og 

forkant af wc kan udnyttes, vil 

også personer i lidt større 

kørestole kunne vende i wcrummet. 

Døren til wc-rummet 

må ikke slå ind over det fri 

vendeareal. 

En håndvask anbragt med en 

afstand på ca. 0,4 m fra forkanten 

af wc til hjørne af håndvask anses 

for anvendeligt. Muliggør at en 

evt. hjælper kan komme til i 

hjørnet mellem håndvask og wc. 

En håndvask med en højde på 0,8 

m, en dybde på ca. 0,6 m og 

tilbagetrukket afløb giver 

kørestolsbrugere mulighed for at 

komme ind under den med 


Med et 0,9 m bredt friareal på 

den ene side af wc'et kan 

overflytning også foregå herfra. 

Sædehøjde på 48 cm på toilettet 

svarer til sædehøjden på de fleste 

kørestole. 

Anbringes med en indbyrdes 

afstand på ca. 0,6 m 

OK? Evt. bem. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 





m.v. 

At der forefindes en 

højdeindstillelig badestol, der 

kan stilles til rådighed, eller at 

der er etableret en anden 

løsning, som sikrer, at 

kørestolsbrugere siddende i 

48 cm's højde med 

armstøtter kan benytte 

badefaciliteterne. 

At der maksimalt er 25 mm 

kant mellem 

badeværelsesgulv og 

bruseniche. Jf. i øvrigt kap. 

4.6, stk. 5. 

Fri højde min. 0,7 m under borde 

i værelse 

Fri passagebredde i dør til wcrum 

mindst 0,87 m. 


BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

2, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Udadgående dør SBi-anv., 

vejl. 

Tilbagetræksgreb på udadgående 

dør 

Udstyr med betjeningshøjde 0,9 - 

1,2 m 

Toiletpapir anbragt så det let kan 

nås 

Udstyr som kan betjenes med 

lukket hånd og lille kraft 

Spejl anbringes mellem 0,9 og 1,9 

m over gulv 

Ved byggeri efter stk. 1 med 

mere end 40 sengepladser skal 

for hver yderligere 20 

sengepladser indrettes mindst 1 

sengeplads med egne wcog 

badefaciliteter med fuld 


kørestol. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

3, krav 

Udadgående døre giver bedre 

plads i wc-rummet, og er lettere 

at få åbnet udefra ved faldulykker 

i wc-rummet. 

Det anbefales, at udadgående 

døre forsynes med et vandret 

tilbagetræksgreb på indersiden, 

så døren let kan lukkes af 

kørestolsbrugere. 

Sæbeholder, betjeningsgreb til 

bruser, håndklædeholder og 

knager bør monteres med en 

betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. 

Holder for toiletpapir anbringes, 

så det let kan nås siddende på 

toilettet, fx forrest på 

armstøtterne. 

Dør- og låsegreb, 

blandingsbatteri, 

udskylningsknap mv., der kan 

betjenes med lukket hånd og lille 

kraft, gør det muligt for personer 

med nedsat arm- og 

håndfunktion at bruge toilettet 

uden hjælp. 

Evt. spejl bør kunne bruges af 

både siddende og stående 

personer, fx anbragt mellem 0,9 

og 1,9 m over gulv. 

OK? Evt. bem. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 





m.v. 

Der stilles krav om sengepladser i 

fuldt tilgængelige værelser med 

egne wcog badefaciliteter efter 

følgende tabel: 

Indretning med fuld 

tilgængelighed bør ske iht. stk. 2. 

Byggeri med indretning af mindst 

10 sengepladser med egne wcog 

badefaciliteter med fuld 


kørestol vil opfylde kravene i stk. 

1-3 uanset antallet af 

sengepladser i øvrigt. 

Bestemmelsen betyder, at der 

maksimalt stilles krav om 10 

sengepladser med fuld 

tilgængelighed for 

kørestolsbrugere, uanset 

hotellets størrelse. I praksis vil 

bestemmelsen gælde for hoteller 

med mere end 140 sengepladser, 

som angivet i stk. 3. 

Indretning med fuld 

tilgængelighed bør ske iht. stk. 2. 

Adgang til altaner 

Altaner i forbindelse med 

værelser som nævnt i stk. 1 skal 

udføres, så de også kan anvendes 

af personer med handicap. 

Frit vendeareal på mindst 1,5 x 

1,5 m på altanen 

Gulv i samme niveau som gulvet i 

værelset 

Dørtrin på maks. 25 mm 

Fri dørbredde på mindst 0,77 m. 


SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

4, krav 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

BR 10 

3.5, stk. 

5, vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

SBi-anv., 

vejl. 

Tabel: Antal tilgængelige sengepladser. 

Antal sengepladser Antal tilgængelige 

sengepladser 

10 - 20 2 

21 - 59 4 

60 - 79 5 

80 - 99 6 

100 - 119 7 

120 - 139 8 

140 - 159 9 

160 - 10 

OK? Evt. bem. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 


angive tekst. 

B 


angive tekst. 

B 


angive tekst. 

B 


angive tekst. 



Bilag 5.6.1. Belysning af fælles adgangsveje og rum 


Husk ved tidlig planlægning OK? 

(x=ja) 

Belysningsniveauer for svagsynede ligger generelt over DS 700-serien 

Krav til belysning i fælles Kilde Vejledning Kva- OK? 

adgangsveje og rum 

litet* (x=ja) 

Fælles adgangsveje skal BR10 Formålet er at gøre 

C 

markeres ved forskelle i 3.2.2, stk. adgangsvejene nemme at 

materialer, farver eller 1, krav orientere sig på for 

belysning. 

synshandicappede. Fælles 

adgangsveje fører til to eller flere 

boliger, kontorer, mødelokaler 

eller andre enheder og omfatter 

vindfang, forrum, gange, 

altangange, svalegange, plads 

foran elevatorer, ramper og 

reposer såvel i som uden på 

bygningen, herunder udvendig 

adgangsareal til kælder. 

Retningsorienterende SBi-anv. Belysning, der understreger B 

belysning 

230, vejl. retningen af et gangforløb, er en 

hjælp for synshandicappede, fx i 

form af lamper med en kort 

indbyrdes afstand. 

Markering af overordnede SBi-anv. Markering af overordnede B 

adgangsveje 

230, vejl. adgangsveje, elevatorer, trapper, 

retningsændringer mv. kan ske 

ved at belyse disse kraftigere. 

Blændfrie lyskilder SBi-anv. Lyskilderne bør være blændfrie, B 

230, vejl. fx ved at afskærme lyskilden, og 

bratte overgange fra stærkt lys til 

mørke bør undgås. 

Evt. bem. 

Evt. bem. 



Krav til belysning i fælles Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 


litet* (x=ja) 

Arbejdsrum og fælles 

BR 10 Der henvises til følgende 

C 

adgangsveje skal have en 6.5.3, stk. standarder: DS 700, Kunstig 

kunstig belysning i fornødent 1, krav belysning i arbejdslokaler, DS 

omfang. For de typer 

703, Retningslinjer for 

arbejdsrum, der er omfattet 

kunstigbelysning i sygehuse, DS 

af serien DS 700, Kunstig 

704, Belysning. Definitioner, DS 

belysning i arbejdslokaler, 

705, Kunstig belysning i 

skal disse standarder 

tandlægeklinikker, DS 707, 

benyttes. 

Idrætsbelysning. Halvcylindrisk 

belysningsstyrke, DS/EN 12193, 

Lys og belysning. Sportsbelysning. 

Højere belysningsniveau end i SBi-anv. Ældre mennesker kan have behov A 

DS 700 i arbejdsrum og fælles 230, vejl. for et belysningsniveau, der er op 

adgangsveje 

til 3 gange højere end yngre. Se 

også vejledende 

belysningsniveauer nedenfor. 

Individuel indstilling af SBi-anv. Der kan være behov for individuel A 

belysning 

230, vejl. indstilling af belysning ved mødeog 

arbejdsborde, skranker etc. 

Ekstra udtag til lamper kan derfor 

være en fordel. 

Belysning af ansigter på SBi-anv. Belysning af ansigtet på fx talere, A 

foredragsholdere og 

230, vejl. foredragsholdere og personale 

personale 

ved en skranke gør 

mundaflæsning lettere for 

hørehandicappede. 

Entréer, gange, trapper 300- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

500 lux 

centre, tager hensyn til svagsynedes 

vejl. behov 

Stuer o.l. alm. belysning 100- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

200 lux 


vejl. behov 

Spisebord på bordpladen Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

300-500 lux 


vejl. behov 

Køkken, alm. belysning 200- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

300 lux 


vejl. behov 

Køkken, arbejdszoner 300- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

500 lux 


vejl. behov 

Køkken, arbejdspladser 500- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

750 lux 


vejl. behov 

Soveværelse, alm. belysning Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

100-200 lux 


vejl. behov 

Sengebelysning 500-750 lux Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 


vejl. behov 

Patientstuer på hospital og Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

plejehjem, alm. belysning for centre, tager hensyn til svagsynedes 

rengøring, undersøgelser 

200-300 lux 

vejl. behov 



Krav til belysning i fælles Kilde Vejledning Kva- OK? 


litet* (x=ja) 

Patientstuer på hospital og Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

plejehjem, sengebelysning centre, tager hensyn til svagsynedes 

500-750 lux 

vejl. behov 

Badeværelse, alm. belysning Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

300 lux 


vejl. behov 

Badeværelse, ved spejl 300- Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 

500 lux 


vejl. behov 

Vask, strygning 500-750 lux Indr. Pleje- Vejledende belysningsniveau som A 


vejl. behov 

Læsning, håndarbejde, Tilg. i Vejledende belysningsniveau som A 

hobbyvirksomhed 1500-3000 detaljen, tager hensyn til svagsynedes 

lux 

vejl. behov 

Evt. bem. 






Bilag 5.6.2 Belysning på adgangs- og tilkørselsarealer 


Figur: Eksempel på retningsorienterende belysningskilder anbragt udenfor gangbane 


belysning bør placeres retningsorienterende ja ☐ 


OK? Evt. bem. 

Adgangs- og tilkørselsarealer skal BR 10 Krav C ja ☐ 

forsynes med belysning 

2.6.3, 

stk. 1 

Trapper og ramper skal belyses stærkest BR 10 Krav Øger sikkerheden for især C ja ☐ 

2.6.3, 

stk. 1 

synshandicappede 

Belysning af adgangs- og 

BR 10 Vejl. Belysningsarmaturer opsat C ja ☐ 

tilkørselsarealer bør være 

2.6.3, 

med relativ lille afstand, 

retningsgivende. 

stk. 1 

f.eks. 10 m eller mindre, 

kan fungere som 

retningsorientering frem 

mod indgangen, især for 

personer med nedsat syn. 

Belysning af adgangs- og 

BR 10 Vejl. Afskærmede lyskilder er C ja ☐ 

tilkørselsarealer bør være ikke- 

2.6.3, 

med til at sikre, at lyset ikke 

blændende 

stk. 1 

blænder 

Indgangen belyses stærkere end resten SBi- Vejl. Gør det lettere for 

B ja ☐ 

af adgangsvejen 

anv. 

synshandicappede at finde 

indgangen 






Bilag 5.6.3 Markering af fælles adgangsveje 


Krav til markering af fælles 

adgangsveje 

Fælles adgangsveje skal 

markeres ved forskelle i 


belysning. 

Markering ved forskelle i 

materialer og farver 

Retningsorienterende belysning SBi-anv., 

vejl. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Formålet er at gøre adgangsvejene C ja ☐ Klik her for at 

3.2.2, stk. nemme at orientere sig på for 

angive tekst. 

1, krav synshandicappede.Fælles adgangsveje 

fører til to eller flere boliger, kontorer, 

mødelokaler eller andre enheder og 

omfatter vindfang, forrum, gange, 

altangange, svalegange, plads foran 

elevatorer, ramper og reposer såvel i 

som uden på bygningen, herunder 

udvendig adgangsareal til kælder. 

SBi- Farver kan fx gøre dørkarme, døre og B ja ☐ Klik her for at 

anv.,vejl. fodlister mm. mere synlige, hvis der er 

en forskel i kontrast til væggenes 

farve. Steder med fare markeres ekstra 

tydeligt, f.eks. trinforkanter. 

angive tekst. 

Anbefalet kontrast i forhold til væg- og 

gulvfarver, målt som forskel i 

lysrefleksionsværdi 

(LRV) efter NCS-skalaen*: 

Dørkarme, døre og fodlister: 

Min. 30 forskel i LRV (ca. 0,4 forskel i 

lyshed) 

Steder med fare, f.eks. trinforkanter: 

Min. 60 forskel i LRV (ca. 0,75 forskel i 

lyshed) 

* NCS står for Natural Color System, se 

www.ncscolour.co.uk 

Belysning, der understreger retningen 

af et gangforløb, er en hjælp for 

synshandicappede, fx i form af lamper 

med en kort indbyrdes afstand. 


angive tekst. 



Krav til markering af fælles Kilde Vejledning Kva- OK? Evt. bem. 

adgangsveje 

litet* 

Markering af overordnede SBi-anv., Markering af overordnede 


adgangsveje 

vejl. adgangsveje, elevatorer, trapper, 

retningsændringer mv. kan ske ved at 

belyse disse kraftigere. 

angive tekst. 

Blændfrie lyskilder SBi-anv., Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved B ja ☐ Klik her for at 

vejl. at afskærme lyskilden, og bratte 

overgange fra stærkt lys til mørke bør 

undgås. 

angive tekst. 

Markering af glaspartier og -døre SBi-anv., For markering af glaspartier og -døre i B ja ☐ Klik her for at 

vejl. fælles adgangsveje henvises til kap. 

4.3. 

angive tekst. 

Markering af retningsforløb i SBi-anv. Retningsforløb i haller og andre åbne 


haller og andre åbne rum 

rum kan med fordel angives med 

ledelinier, som både giver taktil 

(følbar) og synlig kontrast til det 

omgivende gulv. 

angive tekst. 

Den synlige kontrast i forhold til gulvet 

anbefales til mindst 30 målt i 

lysrefleksionsværdi (se tabel ovenfor). 

En tilstrækkelig taktil kontrast kan 

opnås ved at benytte langstrakte 

elementer, som er hævet op til 5 mm 

over den omgivende gulvbelægning. 

Der er udviklet specielle ledeliniefliser 

og -elementer, som opfylder disse 

krav, men fx en tæppeløber på et gulv 

af træ, fliser eller anden gulvbelægning 

kan også bruges. 

Seende har normalt vanskeligt ved at 

vurdere om den taktile forskel er 

tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikkeafprøvede 

ledelinier anbefales det, at 

man tager kontakt til Dansk 

Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller 

Statens Byggeforskningsinstitut 

[www.sbi.dk]. 

Det er ikke altid nødvendigt at 

markere en gangretning i 

gulvbelægningen, hvis vægge uden 

fremspring og forhindringer kan 

udgøre en naturlig ledelinie, fx i gange. 

Ledelinier anbefales anvendt i 

offentligt tilgængeligt byggeri, fx 

kulturhuse, hospitaler, rådhuse, 

butikscentre, togstationer og 

busterminaler. Her kan de forbinde 

centrale funktioner, fx indgang og 

reception, information, billetsalg, 

toiletter og adgangsveje via trapper, 

elevatorer og døre. For udformning og 

udlægning af ledelinier henvises til SBi 

tjekliste for indendørs ledelinier 

[www.sbi.dk]. 



Bilag 5.6.4 Ledelinjer udendørs 

Tjekliste for taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer 


Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede 

arealer anbefales udført i overensstemmelse 

med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle - 

Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 

2003). 

Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med 

markant taktil adskillelse til andre trafikformer 

SBianv. 

BR 07 

2.6.3, 

stk. 3 

Ledelinjer på åbne pladser SBianv. 

Vejl. B 

Krav Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og 

udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar 

(taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, 

vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte 

risikoen for, at syns- og hørehandicappede 

påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. 

Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en 

plan flisegang langs siderne omgives af græs, 

ujævn belægning, kantsten, håndlister eller 

lignende 

Vejl. Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, 

men fx passerer over en åben plads, kan man 

med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan 

bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør 

udformes, så de kan følges med en blindestok og 

ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes 

på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser 

B 


C


Synlig ledelinje 

SBianv. 

God følbarhed SBianv. 

Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm SBianv. 

Start og slutning af ledelinje markeret med 

opmærksomhedsfelt 

SBianv. 

Ubrudt linjemarkering SBianv. 

Opmærksomhedsfelter ved fare SBianv. 

Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens 

eller fodgængerfeltets bredde. 

SBianv. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

og angive retningen til indgange, 

taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er 

udviklet specielle fliser og elementer med 

langsgående ribber til brug som ledelinjer. 

Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser 

med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. 

Placeres ledelinjen i belægninger med mange 

fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne 

mærkes tilstrækkelig tydeligt. 

Brug for eksempel en lys taktil belægning, hvis 

den omgivende belægning er mørk, eller 

omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør 

som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter 

NCS-farvesystemet), da forskellen med tiden 

udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis 

disse kan give synshandicappede eller demente 

opfattelsen af huller eller niveauforskelle. 

Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, 

højere og grovere end seende tror, hvis de skal 

kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte 

ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som 

dokumenteret er brugbare. En ledelinje med 

med en bredde på ca. 30 cm og 4 langsgående 

profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx 

testet med godt resultat. 

Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning 

til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør 

de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm 

Opmærksomhedsfeltet hjælper til at kunne finde 

ledelinjen 

Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 

opmærksomhedsfelter 

Belægninger med knopper bruges som 

opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst 

foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. 

Vejl. Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over 

feltet uden at mærke det. 


B 

B 

B 

B 

B 

B 

B


Opmærksomhedsfelt ved retningsskift SBianv. 

Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m SBianv. 

Retningsskift ca. 90 grader SBianv. 

Retningsorienteriende belysning SBianv. 

Vedligeholdelse SBianv. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Suppl. 

vejl. 

Udlægningsprincipper Suppl. 

vejl. 

Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres 

et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m 

før trappens begyndelse og i hele trappens 

bredde 


BR 07 

2.6.3, 

stk. 3 

Belægninger med knopper bruges som 

opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. 

Størrelse min. 90 x 90 cm 

Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen 

over feltet uden at mærke det. 

Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, 

anbefales 

Belysning kan fungere som supplerende 

ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret 

og oplyser vigtige orienteringspunkter på 

gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med 

taktile egenskaber. 

Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for 

sne, is og blade. 

Der er udførlige beskrivelser af 

udlægningsprincipper i Dansk Blindesamfunds 

bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes 

på nettet. 

Krav Ovenfor trapper skal der være et 

belægningsskift, som både i synlighed og 

følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige 

belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og 

elementer, som kan anvendes 





B 

B 

B 

B 

B 

C


Bilag 5.6.5 Afmærkning af glaspartier og glasdøre 



Hvis der er vanskeligheder med at opnå tilstrækkelig kontrast mod en varierende 

baggrund, kan glaspartier markeres med 2 indbyrdes kontrasterende bånd 

Krav til afmærkning af 

glaspartier og glasdøre 

Glaspartier, glasflader og 

glaskonstruktioner skal udføres 

og dimensioneres, så der opnås 

sikkerhedsmæssigt 

tilfredsstillende forhold mod 

personskader. 

Glaspartier i vægge samt 

glasdøre og glaspartier ved døre 

bør afmærkes tydeligt eller 

afskærmes. Afmærkningen skal 

ske i en højde, så alle personer 

med synshandicap tilgodeses. 

Såfremt der ved glaspartier 

benyttes værn til sikring mod 

personskader, bør disse udføres i 

overensstemmelse med 

bestemmelserne i kap. 3. 

Der henvises endvidere til DS/INF 

119, "Bygningsglas - 

Retningslinier for valg og 

anvendelse af sikkerhedsglas - 

Personsikkerhed". 


angive tekst. 


OK? Evt. bem. 

BR 10 Bestemmelsen omfatter 


4.3, stk. udførelse og dimensionering af 

tekst. 

1, krav glas i tage, vægge, facader, døre, 

vinduer, lofter, værn m.v. 

BR 10 

4.3, 

stk. 1, 

vejl. 


tekst. 



Krav til afmærkning af 

glaspartier og glasdøre 

Tydeligere markering af 

glaspartier 

Særlig markering af glasdøre i 

glaspartier 


OK? Evt. bem. 

SBi-anv., Disse markeringer er ikke altid B ja ☐ Klik her for at angive 

vejl. tilstrækkelige. Som en mere 

effektiv løsning kan anvendes 3 

vandrette bånd i højderne 0,2 m, 

1,0 m og 1,6 m over gulv. 

Båndene kan fx være 100 mm 

brede. Det tager hensyn til, at 

nogle svagsynede orienterer sig 

langs gulvet, mens andre ser lige 

frem. Højderne tager hensyn til, 

at siddende personer og 

kørestolsbrugere også har 

mulighed for udsyn. Hvid, gul 

eller anden lys markering 

kombineret med en mørk 

markering gør det muligt at se 

glaspartiet både i dagslys og i 

svagere kunstlys. Forskellen i 

lysrefleksionsværdi mellem de 

lyse og mørke farveri båndet bør 

være 60 eller mere. 

tekst. 

SBi-anv., En glasdør i en glasfacade bør af B ja ☐ Klik her for at angive 

vejl. hensyn til svagsynede markeres, 

så den tydeligt adskiller sig fra 

glasfacaden i øvrigt. Ud over 

ovenstående kan man fx 

indramme døren med et 100 mm 

bredt bånd, som har en forskel i 

lysrefleksionsværdi på mindst 30 i 

forhold til gulv. 

tekst. 






Bilag 5.7 Installationer og teleslynge 

Version 2, august 2011 


Fast teleslynge skal planlægges og installeres tidligt for at opnå tilstrækkeligt godt 

signal og støjbegrænsning 

ja ( ) 

Krav til installationer og 


teleslynge 

litet* 

Med henblik på at kunne gøre BR 10 Bestemmelsen sikrer, at der C ja ( ) 

bygninger tilgængelige for 8.1. stk. allerede ved planlægning og 

personer med 

11, krav projektering af en bygnings 

funktionsnedsættelser, skal 

installationer så vidt muligt tages 

installationer i bygninger, der 

højde for, at tekniske 

indeholder forsamlingslokaler, 

hjælpemidler for personer med 

under hensyntagen til de 

handicap kan bruges i byggeriet 

tekniske muligheder projekteres 

uden at dette nødvendiggør 

og forberedes, så der er 

større ændringer i 

mulighed for installation og 

installationerne og fremføringen 

anvendelse af tekniske 

af de tilhørende ledninger med 

hjælpemidler for personer med 

handicap. 

videre. 

Begrænsning af elektrisk støj SBi-anv., Som eksempel kan nævnes B ja ( ) 

vejl. forberedelse af faste 

teleslyngeanlæg (se også stk. 11). 

Elektrisk støj fra andre elinstallationer 

kan gribe 

forstyrrende ind i brugen af 

høreteknisk udstyr og 

høreapparater. Man bør vælge 

installationer med lille afgivelse 

af elektrisk støj. Problemer med 

lavfrekvent støj vil desuden ofte 

kunne afhjælpes ved at 

jordforbinde de elektriske 

installationer; det er derfor 

vigtigt at der fremføres 

jordforbindelse. 



Krav til installationer og 


teleslynge 

litet* 

I forsamlingslokaler, herunder i BR 10 De nævnte forsamlingslokaler C ja ( ) Klik her for at 

rum, der er indrettet til fælles 8.1. stk. omfatter forsamlingshuse, kirker, 

angive tekst. 

aktiviteter såsom koncerter, 12, krav biografer, biblioteker, aulaer og 

foredrag og anden 

koncertsale, som er offentligt 

underholdning, skal der være 

tilgængelige for publikum. 

fast installation af 

Almindelige undervisningslokaler 

teleslyngeanlæg eller lignende 

i folkeskoler og f.eks. 

installation målrettet 

mødelokaler i kontorbyggeri er 

hørehandicap på minimum 

samme niveau som 

teleslyngeanlæg. 

ikke omfattet. 

Funktion SBi-anv., En teleslynge sender lyden fra fx B ja ( ) Klik her for at 

vejl. mikrofonanlæg, højttaleranlæg, 

biograffilm og tv ud som et 

elektrisk signal til brugere af 

høreapparater. Teleslynger bør 

være planlagt, installeret og 

vedligeholdt korrekt for at 

fungere godt for brugerne. Store 

lokaler kan kræve opdeling af 

teleslyngen i flere mindre sløjfer, 

og det kan være nødvendigt at 

placere kablerne under 

gulvniveau for at opnå en 

passende feltstyrke i den rigtige 

højde 

angive tekst. 

Alle installationer bør opfylde BR 10 En hensigtsmæssig installation C ja ( ) 

DS/EN 60118-4, Elektroakustik - 8.1. stk. forudsætter ensartet og 

Høreapparater - Del 4: 

12, vejl. tilstrækkelig høj feltstyrke i hele 

Teleslyngesystemer til 

lokalet, ubetydelig interferens 

høreapparater - Tekniske krav. 

med anlæg i andre lokaler; det 

gælder fx biografsale, samt 

afprøvning af anlæggets funktion 

i forhold til DS/EN 60118-4 

(Dansk Standard, 2007) 

Hvis der vælges en anden løsning BR 10 Ved installation i eksisterende C ja ( ) 

end fast installation af 

8.1. stk. lokaler kan løsninger baseret på 

teleslyngeanlæg på minimum 12, vejl. fx infrarød kommunikation eller 

samme niveau, skal tilhørende 

FM-radiobølger være 

udstyr være tilpasset antallet af 

alternativer, hvis en fast 

publikum. 

teleslynge ikke kan installeres. 

Personer med høreapparater får i 

stedet en bærbar modtager med 

hals-teleslynge udleveret til låns. I 

disse tilfælde er det vigtigt med 

et velfungerende 

system til information, 

udlevering, indsamling og 

vedligeholdelse af de udleverede 

enheder 

For at sikre at den valgte 

BR 10 Test af systemet anbefales inden C ja ( ) 

installation er funktionsdygtig, 8.1. stk. brug, mindst hvert halve år. 

når den anvendes, anbefales det 

at teste installationen 

regelmæssigt 

12, vejl. 



Bilag 5.8.1 Tjekliste for stemmebokse 

Version 2, April 2009 

Denne tjekliste er SBi's korte vejledning til hvordan stemmerum/bokse kan udføres, så de 

opfylder Vejledningen om Folketingsvalg. Hvis der er tvivl om adgangsforholdene til bygninger 

og valglokaler, fx om der er tilstrækkelig dørbredde, egnede ramper o.lign., anbefales det 

at benytte SBi's gratis rådgivning. 


Når kommunalbestyrelsen udpeger de 

bygninger/lokaler, der skal bruges 

under afstemningen, skal 

kommunalbestyrelsen i øvrigt tage 

hensyn til, at lokalerne så vidt muligt 

skal være tilgængelige for 

kørestolsbrugere og andre stærkt 

bevægelseshæmmede. 

Adgang uden trin til bygning og 

stemmelokale 

Parkeringspladser til personer med 

handicap, tæt på ingang 

Vejl. om 

Folketingsvalg 

Krav Den fulde tekst i Vejledning om 

afholdelse af folketingsvalg kan 

læses på Retsinformation her 

SBi Vejl. Evt. dørtrin o.lign. reduceret til 

under 2,5 cm 

SBi Vejl. P-pladser for personer med 

handicap oprettet max. 30 m fra 

indgangen til stemmelokalerne. 

Se tjekliste. 

(Emne tilføjet april 2009) 

Lave rampehældninger til bygning og SBi Vejl. Evt. ramper udført med hældning C 


C 

C 

C


stemmelokale højst 1:20 (50 mm pr. m) og med 

vandret manøvreplads foran 

døre. Se også tjeklister om 

ramper ude og inde 

Tilstrækkelig dørbredde udefra og 

frem til stemmelokale 

SBi Vejl. Fri passagebredde frem til 

stemmelokale min. 0,77 m. Se 

også tjekliste for døre 

Letgående døre SBi Vejl. Evt. dørpumper justeret til højst 

25 N (omtrent som en vægt på 

højst 2,5 kg) 

På hvert afstemningssted (i hvert 

stemmelokale) skal der være indrettet 

et stemmerum, hvor der er plads til, at 

tre personer kan opholde sig samtidig. 

Stemmerummet skal således have 

plads til, at der ud over vælgeren kan 

opholde sig to valgstyrere eller 

tilforordnede, når en vælger har brug 

for hjælp til at afgive sin stemme, se 

nedenfor i afsnit 7.3. Det særlige 

stemmerum skal så vidt muligt være 

stort nok til, at det ud over to 

valgstyrere eller tilforordnede kan 

benyttes af en vælger i kørestol. 

Indvendig bredde af stemmerum min. 

1,7 m 

Vejl. om 

Folketingsvalg 

Krav Den fulde tekst i Vejledning om 

afholdelse af folketingsvalg kan 

læses på Retsinformation her 

SBi Vejl. En kørestolsbruger har behov for 

ca. 0,7 m i bredden, og 2 

tilforordnede hver ca. 0,5 m 

Frihøjde under bord min. 0,7 m i en SBi Vejl. Giver mulighed for at de fleste 

dybde på min. 0,4 m fra forkant af bord 

kørestolsbrugere kan komme ind 

under bordet 

Frihøjde ved fodstøtter min. 0,3 m i en 

dybde af 0,6 fra forkant af bord 

SBi Vejl. Giver mulighed for at de fleste 

kørestolsbrugere kan komme ind 

under bordet 

Bordhøjde 0,74 - 0,8 m SBi Vejl. B 

Samlet dybde af stemmerum min. 1,5 

m 

*Kvalitetsniveauer: 

SBi Vejl. Min. dybde for at de fleste 

kørestolsbrugere kan være i 

boksen med evt. forhæng lukket 

bag sig 





C 

B 

C 

B 

B 

B 

B


Bilag 5.8.2 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg 


Husk i tidlig planlægning: 

Placering fri af hjørner, lavtsiddende betjening 


Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have 

en sådan udformning, at det såvel auditivt 

som visuelt tilkendegives, at anlægget er 

aktiveret, og at forbindelse til modtageren 

er etableret. 

Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i 

porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet 

være markeret med taktil identifikation. 

Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør 

placeres i en højde på mellem 90 og 120 

cm over gulv/terræn. 

Brugerbetjente knapper, automater og 

udstyr 

BR 10 

3.2.1 

stk. 2 

BR 10 

3.2.1 

stk. 2 

BR 10 

3.2.1 

stk. 2 

SBianv. 

Krav Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys 

fortælle, at anlægget er aktiveret, og at der er 

forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i 

betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 

5-tallet være markeret med en følbar (taktil) 

markering, f.eks. en forhøjet prik midt på tasten. 

Krav C 

Vejl. Automatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne 

betjenes både siddende og stående. Derfor bør 

knapper m.m. placeres: 

- i højde 0,90 – 1,20 m 

- min 0,5 m fra indvendige hjørner. 

Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat 

dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til 

dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. 

Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget. 

Vejl. For udformning og placering af brugerbetjente 

knapper, automater og lignende udstyr henvises til 

BR 08 kap. 4.5 samt til 'Handicaptilgængelig 

udformning af brugerbetjente anlæg' (SBi for 

Erhvervs- og Byggestyrelsen, It- og Telestyrelsen, 

2007). 

Betjening fri af døropslag SBi- Vejl. Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, B 

Kvalitet* 


C 

C 

B


Indretning af brugerbetjente anlæg, såsom 

IT-standere, betalings- og 

selvbetjeningsautomater og lignende 

anlæg med publikumsrettede 

servicefunktioner, skal udføres, så de kan 

benyttes af mennesker, hvis funktionsevne 

er nedsat. 

anv. bør denne anbringes min. 1 m fra døropslaget, så 

kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af 

døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler 

anbefales, og her justeres føleren således, at døren 

når at åbne, inden man når hen til den. Ellers 

risikerer fx blinde at blive ramt af døren. 

BR 10 

4.5, 

stk.1 

Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte BR 10 

brugerbetjente anlæg skal være mindst 1,3 4.5, 

m bredt og niveauforskelle i 

stk.2 

adgangsarealet skal udlignes. 

De i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg BR 10 

skal placeres i en højde, så de kan betjenes 4.5, 

af en person i kørestol. 

stk.3 

Indretning efter vejledning udarbejdet for 

EBST og ITST 

SBianv. 


Krav De brugerbetjente anlæg, som bestemmelsen 

omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i 

byggelovens § 2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i 

kapitel 1.2. 

Krav Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede 

arealer til bygninger i kapitel 2. Kravet kan bl.a. 

opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af 

de i kapitel 3 omtalte ramper. 

C 

Krav Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kan 

sænkes og hæves. 

Suppl. 

vejl. 

Indretning af brugerbetjente anlæg, så de kan 

benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne, 

omfatter hensyntagen til fx: 

- betjeningshøjder 

- afstande 

- skærme 

- betjeningskraft 

- lys 

- lyd 

- samspil med handicapkompenserende udstyr. 

Se 'Handicaptilgængelig udformning 

af brugerbetjente anlæg' (SBi for Erhvervs- og 

Byggestyrelsen, It- og Telestyrelsen, 2007). 





C 

C 

B


Bilag 6 Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg 

”Trappelifte duer ikke” 

Mange køber fx ramper for at hjælpe kørestolsbrugere ind i bygninger, eller opsætter 

skydedøre til handicaptoiletter, men den slags løsninger er ikke gode. Væghængte toiletter 

giver også problemer. Vores Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) forklarer nedenfor, 

hvorfor vi ikke bryder os om slisker, ramper, bagindgange, skydedøre, trappelifte og 

væghængte toiletter. 

BTPU er imod løse slisker/ramper, fordi: 

Løse slisker/ramper er for stejle. 

De er der ikke, når vi har brug for dem. 

De er ofte ikke solide nok til el-kørestole. 

Vi kan ikke komme ind ved egen hjælp. 

Nogen skal hente sliskerne/ramperne til os. 

Når først sliskerne/ramperne er købt og er der, så tænker ingen på de rigtige løsninger. 

Trappelifte er en absolut nødløsning 

BTPU mener, at lifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger, hvor alle andre 

løsninger må være undersøgt grundigt først. Lifte må aldrig etableres i nybyggeri. 

Alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte. 

Trappelifte er ikke niveaufri adgang! 

BTPU er i mod trappelifte, fordi 

At de er langsomme og udstillende på en uværdig måde. 

At de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp. 

At de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver 

betjening af personale, som man oftest ikke selv kan få fat i. 

At de ofte er ude af drift. 

At de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person. 

At mange er bange for at bruge dem. 

BTPU er imod at komme ind ad bagindgange, fordi: 

Vi får ikke adgang på en værdig og naturlig måde. 

Vi skal en omvej. 

Bagindgangen er tit låst, fordi "her plejer ikke at komme handicappede". 

Vi kan ikke komme i kontakt med personer inde i bygningen, som kan åbne bagindgangen. 

Bagindgange er tit spærret af blomster og dekorationer, fordi "her plejer ikke at komme 

handicappede". 

De bliver ikke ryddet for sne, fordi "her plejer ikke at komme handicappede". 

BTPU er imod brosten og brostenslignende belægning, fordi 

Det er ubehageligt at blive rystet. 

Kroppen rystes ud af sin position, så arm og hånd rykkes væk fra el-kørestolens joy-stick. 

Fødderne falder ned fra fodstøtterne. 



Mange kan ikke selv rette sig op. 

Rystelserne udløser spasmer, og man kan ikke køre ordentligt. 

Man taber sine varer. 

I værste fald udløser rystelserne tømningsreflekser i blære og tarm. 

Handicaptoiletters indretning 

BTPU er imod skydedøre, fordi 

Låse på skydedøre er dårlige og lette at ødelægge ved hårdhændet brug. 

De er svære at manøvrere. 

De er ikke lydtætte. 

Skydedøre har en kortere levetid end almindelige døre. 

Skydedøre koster mere end almindelige døre. 

BTPU er imod elektriske skydedøre på toiletter 

Hvis man fx har fået hjælp af sin hjælper til at komme over på toilettet og gerne vil have 

hjælperen går ud igen, så betyder elektriske skydedøre, som er programmeret til langsomt at 

åbne helt op, før den kan lukkes igen, at personen på toilettet bliver fuldt eksponeret for alle, 

som står udenfor. Så bliver man nødt til at bede hjælperen om at blive derinde, det er 

uværdigt for begge parter. 

BTPU går ind for, at man skal kunne nå håndvasken, når man sidder på WC fordi: 

Man kan vaske hænder, før man rører kørestolshjul, joystick eller stokke. 

Man kan håndtere katetre og skyllevæske. 

Man undgår at røre ved drivringe under steril kateterisering. 

Vasken giver støtte, når man læner sig frem. 

Man kan lægge ting fra sig ved vasken. 

BTPU går ind for "et kørestolshjørne" på handicaptoilettet, fordi 

Flere kan nå håndvasken end ved sideløsningen, fordi man ikke skal dreje kroppen. 

Giver bedre plads til en hjælper i hjørnet. 

BTPU går ind for, at vasken trækkes ud, fordi 

Kørestolsbrugere kan nå ind til vasken. Det giver bedre plads til hjælper. 

BTPU synes, at væghængte toiletter er problematiske , fordi 

Væghængte toiletter rager ikke 0,8 m ud i rummet. De længste, vi kender er 0,7 m lange. 

Bruges disse er der brug for et rygstød for at opnå 0,8m. Eller man kan projektere med en 

udbygning af cisternevæggen bag toilettet så den rigtige længde 0.8 m opnås. 

Ved væghængte toiletter skal være opmærksom på, at udskylleknappen er letbetjent og 

placeret, så den er let at nå. Den skal kunne betjenes med en lukket hånd. 

Anbefaling 

DHF anbefaler gulvmonterede toiletter, da toilettet uden problemer kan placeres, så forkanten 

på toilettet til væggen bag toilettet bliver 0,8 m. Denne afstand er nødvendig ved forflytning 

sideværts til og fra kørestol og til og fra toilet. Ved de korte væghængte toiletter fratages 

vores selvhjulpethed, fordi vi som kørestolsbrugere ikke kan løfte kroppen op over kørestolens 


aghjul. 


Trappelifte er ikke niveaufri adgang! 

Det har vi nu Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) ord for. 

Trappelifte er en væmmelig trend, som breder sig i nybyggeri. Det mener vi ikke, har noget at 

gøre med niveaufri adgang. Derfor henvendte Bygge-og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) sig til 

EBST for at få deres vurdering. Og nu er svaret her: 

" Det er Erhvervs - og Byggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og 

trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers 

indgangsdøre". 

Senere i brevet står der, at man ved revideringen af bygningsreglementet vil præcisere at 

niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og 

trappelifte. 

Brug brevet i din kommune! 

BTPU er enormt glade for svaret. Udvalget vurderer, at det er et meget vigtigt brev, som er 

godt at have med sig til møder i handicapråd, byggemøder i kommunen, eller når man 

kontakter lokalpolitikere osv. Så brug brevet flittigt og få stoppet trappelifte ved nybyggeri! I 

det nye bygningsreglement er det som lovet blevet præciseret. 



Bilag 7 Fonde og puljer samt rådgivning 

Projektrådgivning: Rådgivning om søgning af fonde og puljer. 

www.danskprojektraadgivning.dk 

Tilskudsbasen: Alfabetisk oversigt over legater og fonde. 

www.tilskudsbasen.dk 

Statens Byggeforskningsinstitut: Rådgivning i tilgængelighed for alle. 

”Afdelingen for by, bolig og ejendom” har et hold arkitekter der kan 

kontaktes, hvis man har behov for rådgivning. På hjemmesiden findes 

tjeklister med kravspecifikationer og tegninger over mål fra BR 10 

(Bygningsreglementet) som offentligt nybyggeri skal overholde for at leve op 

til krav om tilgængelighed for alle. www.sbi.dk 

Tilgængelighedspulje fra Erhvervs- og byggestyrelsen: Ansøgning til 

tilgængelighedspuljen kan sendes til www.ebst.dk/tilgængelighedspulje 

De giver 25 % i tilskud til tilgængelighedsforbedringer ”så handicappede kan 

deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre”. Elektronisk 

ansøgningsskema ligger på hjemmesiden og ansøgningsfristen er d. 25 august. 

Nordeafonden: Giver tilskud til almennyttige og velgørende formål. 

www.nordeafonden.dk Elektronisk ansøgningsskema ligger på hjemmesiden. 

Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne løbende. 

Kontakt: Jon Gerner – jg@nordeafonden.dk , tlf: 33 33 54 80. 

Realdania: Fonden for det byggede miljø. Støtter bredt forskellige initiativer, 

som hver på deres måde er med til at udvikle og forandre det byggede miljø. 

www.realdania.dk Elektronisk ansøgningsskema ligger på hjemmesiden. 

Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne løbende. 

Kontakt: Tlf: 70 11 66 66. 

Lokale- og anlægsfonden: Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, 

kultur og fritid. Desuden tilbydes rådgivning på området. Der stilles krav om 

faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere 

udviklingen og skabe flere og nye muligheder for kvalitet. www.loa-fonden.dk 



Inden der søges anbefales det, at man sender skitser og tal på sit projekt ind 

på deres mailadresse: fonden@loa-fonden.dk , så vil de rådgive i hvordan man 

søger og om man skal søge deres fond eller puljen, som er for projekter til 

under 100.000 kr. Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne 

løbende. 

Odd Fellow Loge - Herluf Trolle: Årlige donationer til velgørende formål i 

forbindelse med logens stiftelsesdag d. 28.04. www.distrikt4.dk 

Kontakt: Overmester Kurt Henckel – henckel@stofanet.dk , tlf: 28 74 14 26. 

Odd Fellow Loge – Suså: www.distrikt4.dk 

Kontakt: Overmester Louis Markvardsen – lomar@stofanet.dk 

Odd Fellow Søsterloge – Birgitte Gjøe: www.distrikt4.dk 

Kontakt: Overmester Lissi Fønss – foenss@stofanet.dk , tlf: 40 68 51 91. 

Odd Fellow Søsterloge – Gratia: www.distrikt4.dk 

Kontakt: Overmester Lisbeth Hellev Artmann – lisbeth@artmann.dk , 

Tlf:23 24 24 47. 

Ovenstående Odd Fellow Loger, har alle til huse i Jernbanegade 3 i Næstved. 



Bilag 8 Idrætsrum for alle 

REGLER OG KRAV 

Kort om gældende regler, vejledninger, anvisninger og standarder på tilgængelighedsområdet: 

Byggeloven 

Overordnet er rammerne for byggeri i Danmark beskrevet i Byggelovens regelsæt - herunder også regler for 

tilgængelighed. Byggeloven kan læses på retsinformation.dk som er det netsted, som giver borgerne 

adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. 

Anden overordnet lovgivning, der kan have indflydelse på tilgængelighedsområdet, er for eksempel 

Arbejdsmiljølovgivningen. Planloven og lokalplaner kan også indeholde tilgængelighedsaspekter, som man 

må tage hensyn til i forhold til byggeriet. 

Bygningsreglementet 

Bygningsreglementet udgives af Erhvervs- og Byggestyrelsen og er en bekendtgørelse, der indeholder 

specifikke regler for udformningen af byggeri. Det nuværende gældende bygningsreglement hedder BR08. 

Bestemmelserne i reglementet er juridisk bindende og består af en kravtekst samt en vejledningstekst. 

Sidstnævnte kommenterer og uddyber kravteksten samt beskriver, hvordan kravene kan opfyldes, giver 

minimumsværdier, samt målskitser. 

Da kravene i BR08 ikke altid beskriver den optimale tilgængelighed og løsningsforslag på alle områder, 

anbefales derfor en række standarder, vejledninger og anvisninger. 

SBI- anvisninger 

Statens Byggeforskningsinstitut udgiver anvisninger, som er tænkt som en hjælp til fortolkning af 

bygningsreglementets krav. Anvisningerne henviser desuden til standarder og andet baggrundsmateriale 

med mere uddybende information. SBI - anvisning 216 om BR08 præsenterer baggrund, begrundelse og 

tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglementet (BR08). Anvisningen har samme kapitelstruktur som 

BR08 og beskriver, hvorledes tilgængeligheden kan øges ud over det lovgivningsmæssige. Anvisningen er 

således en hjælp til forståelse og anvendelse af bygningsreglementet. I Anvisning 216 til BR08 skelnes 

mellem 3 kvalitetsniveauer - A, B, og C, hvor A er højest og C er lavest: 

Kvalitetsniveau A - Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov 

Kvalitetsniveau B - Evt. højere kvalitet end niveau C, fx svarende til DS 3028, SBI- anvisninger mv. 

Kvalitetsniveau C - Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau 

SBI – anvisning 216 kan købes som trykt udgave eller som e-bog-version, som opdateres løbende. Udover 

SBI – anvisning 216 udgives Anvisning 222 – Tilgængelige boliger som dækker over tilgængelighedsområdet 

i forhold til boliger, men som i visse tilfælde indeholder anbefalinger, som kan anbefales også i andre 

sammenhænge, da kvalitetsniveauet er højere end i BR08 og SBI 216. 

Tjeklister 

Statens Byggeforskningsinstitut har udformet et sæt af tjeklister, som frit kan downloades på deres 

hjemmeside. Tjeklisterne er baseret på bestemmelser og vejledninger om handicaptilgængelighed i BR08 

og SBI Anvisningen 216 til BR08. Tjeklisterne samler og uddyber kravene, så de bliver lettere at huske og 



forstå. Der er suppleret med ekstra tegninger, uddybninger og supplerende vejledninger. 

Kvalitetsniveauerne for tilgængelighed i SBI -anvisning 216 fremgår også af tjeklisterne. 

Standarder 

Dansk Standard udgiver håndbøger på tilgængelighedsområdet. Standarder er henvisninger, som bygger på 

konkret viden og erfaring, og som skal pege på konkrete hensigtsmæssige løsningsforslag. Standarderne 

henviser i nogle tilfælde til reglementer og love, men går på nogle punkter også videre end krævet i loven. 

DS 3028 – Tilgængelighed for Alle dækker bygningsområdet, mens DS 105 – Udearealer for alle og 

eksempelsamlingen DS 105.2 - Rekreative Arealer for Alle beskriver løsninger i forbindelse med udendørs 

arealer. 

Vejregler 

Vejdirektoratet har udgivet Færdselsarealer for alle: Håndbog i tilgængelighed som er en håndbog i 

tilgængelighed med status af en vejregel. De samlede vejregler findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Det 

overordnede formål med vejreglerne er at danne grundlag for, at der i Danmark findes et ensartet vejnet 

og en god trafiksikkerhedsmæssig standard. Vejreglerne er en samling af vej- og trafikteknisk viden og 

erfaring. De beskriver en slags best practice for fagområdet veje- og trafik. Nogle af vejreglerne er dog også 

egentlige regler eller normer, som skal følges. 

At-vejledninger 

Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøer. 

Loven er udmøntet i bekendtgørelser. Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne er bindende for borgerne 

og det kan medføre straf, hvis de overtrædes. 

At-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes . At-vejledninger er 

ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på 

regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, 

hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., 

men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i 

overensstemmelse med reglerne. 

Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne 

følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende 

metodekrav mv. 

Andre håndbøger 

Andre manualer og håndbøger giver specifik information om forskellige områder indenfor 

tilgængelighedsområdet. Her kan for eksempel nævnes Egnet byggeri for ældre og handicappede udgivet af 

Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001) samt "Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl." 

udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen (1999). Et andet eksempel er håndbogen Tilgængelighed i detaljen 

udgivet af Dansk Blindesamfund, som beskriver blinde og svagtsynedes behov i forhold til indretning i det 

ydre og indre miljø. 

Læs mere om udgivelser om emnet tilgængelighed og idrætsanlæg under Litteraturlisten 

Internationale forhold 



Brugere af denne side skal være opmærksom på, at internationale eksempler og referencer ikke 

nødvendigvis opfylder det danske bygningsreglement og de danske standarder. For at udvide viften af 

inspirationsmuligheder er nogle af disse eksempler dog blevet betragtet som relevant på idémæssigt plan i 

forhold til sidens formål. 

Det danske bygningsreglement ligger i sin helhed på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Her kan du 

også læse mere om de forskellige landes bygningsreglementer og standarder. Styrelsen har desuden 

publiceret benchmarkingundersøgelsen Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv (Maj 2005) som 

redegør for nogle af de forskelle, der gør sig gældende i forhold til emnet. 



Bilag 8.1 Handicapgrupper 

Definitionen på et handicap 

Mennesker med handicap beskrives i FN's handicapkonvention vedtaget den 13. december 2006 som 

personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i 

samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige 

fod med andre. 

Et menneske bliver altså handicappet på grund af samfundets indretning og barrierer - ikke på grund af 

sygdom, skade eller diagnose. 

For at give et indblik i, hvilke barrierer samfundet rummer for mennesker med nedsat funktion, følger her 

en oversigt over forskellige former for funktionsnedsættelse. 

Kørestolsbrugere 

Personer med alvorlig nedsat funktion i ben, muskler eller ryg har brug for en kørestol til at komme rundt. 

Også nogle personer med en mindre funktionsnedsættelse, som kan gå korte afstande eller med stok, kan 

have brug for kørestol til længere afstande. Kørestolsbrugere benytter enten en manuel kørestol, en eldreven 

kørestol eller en el-scooter. Brug af kørestol betyder, at for eksempel udformningen af belægninger, 

hældninger og åbninger er vigtige. Kørestolsbrugere har også brug for ekstre plads til at manøvrere på fx 

toiletter, gange mm. og kan selvfølgelig ikke benytte trapper eller trin. 

Desuden skal man tænke på, at kørestolsbrugerens rækkevidde er nedsat, og at øjenhøjden er lavere end 

hos stående personer. Det har betydning, når man placerer installationer, greb eller automater. 

Mange kørestolsbrugere anvender handicapbil med lift på siden eller bag på. Derfor er udformningen af 

parkerings-, adgangs- og indgangsforhold afgørende. 

I mange idrætsgrene for kørestolsbrugere foregår selve idrætsaktiviteten i specielle sportskørestole. Derfor 

er der behov for plads til opmagasinering af den normale kørestol, mens aktiviteten er i gang. 

Flere kørestolsbrugere kan have problemer med at holde på varmen og afkøles hurtigt. Temperaturen i 

idrætsanlægget er derfor vigtig for, om der er rart at være. 

Nedsat gang-, arm- og håndfunktion 

Personer med nedsat gang- arm og/eller håndfunktion spænder vidt og omfatter både mennesker, der 

bruger hjælpemidler som stok, rollator eller elscooter og personer, som har dårlig finmotorik eller mangler 

en arm eller hånd. 

For de gangbesværede gælder det, at de har behov for korte gangafstande, hvilepladser, døre, der er lette 

at betjene, og støttegreb. De kan også have behov for mulighed for at låne kørestole. Personer med nedsat 

gangfunktion har problemer med at gå op af trapper og med at gå på et ujævnt underlag. 

Mennesker med nedsat arm- og håndfunktion mangler ofte de finmotoriske evner til håndtering og 

koordinering af bevægelser. De kan normalt ikke åbne tunge døre, trykke på små knapper og kontakter, 

vride små håndtag på låse og vandhaner, bære bagage osv. De har også problemer med at skulle række 

langt ind- op- eller ned for at nå ting. 



Personer med nedsat arm- og håndfunktion har derfor behov for, at håndtag, greb, tryk- og 

betjeningsknapper, automater og teknisk udstyr er udformet, så de er lette at betjene. 

Synsnedsættelse/blinde 

Gruppen af mennesker med synsnedsættelse omfatter personer, der er helt blinde, svagsynede med en 

større eller kun lille synsrest samt døvblinde. Blinde har svært ved at finde vej i ukendte omgivelser og 

bruger ofte en mobilitystok til at orientere sig med. De har behov for, at omgivelserne er enkelt og 

konsekvent indrettet. De kan også have en seende ledsager eller en førerhund med til at hjælpe sig. Blinde 

kan ikke læse trykt materiale, nogle kan dog læse punktskrift. Skilte med punktskrift eller reliefkort kan 

være til stor hjælp. Væsentlige informationer skal også kunne høres. Derfor er det nødvendigt med gode 

lydforhold uden baggrundsstøj og med kort efterklangstid, for at man kan høre skiftende nuancer i 

stemmeleje. 

Svagsynede har lige som helt blinde behov for, at omgivelserne er enkelt og konsekvent indrettet. Farver, 

ledelinier, materialevariationer, lyde og lugte kan lette orienteringen. Gode lysforhold og tydelige skilte 

med gode farvekontraster er af stor betydning for svagsynede. En svagsynet kan have brug for at komme 

helt tæt på for at kunne læse tekst eller se en genstand. Ligesom for helt blinde er gode lydforhold vigtige. 

Døvblindhed er en kombination af nedsat syn og hørelse (se afsnittet om nedsat hørelse). 

Nedsat hørelse/døve 

Mennesker med hørehandicap kan enten være personer, der er født eller blevet helt døve, personer, der er 

født eller blevet delvist døve samt personer, der kun har et lille eller moderat høretab (hørehæmmede). 

Personer, der er født helt døve har ikke udviklet et normalt talesprog og vil oftest benytte tegnsprog til at 

kommunikere. En del har ikke et veludviklet skriftsprog og forstår derfor heller ikke dansk i skriftform. 

Døvblevne har oftest et normalt tale- og skriftsprog, men har problemer med at forstå, hvad folk siger. 

Nogle kan dog mundaflæse. Hørehæmmede har en vis høreevne i behold, som de udnytter bedst muligt - 

normalt ved brug af høreapparat. 

Mennesker med nedsat hørelse har ingen eller kun ringe mulighed for at modtage mundtlig besked og 

udnytte lydmæssige informationer fra omgivelserne til orientering. De er afhængige af god belysning, logisk 

visuel skiltning og afskærmning af baggrundsstøj. For hørehæmmede, der anvender høreapparat, er et 

teleslyngeanlæg en stor hjælp. 

Mennesker med psykiske, kognitive eller mentale vanskeligheder 

Mange mennesker har nogle funktionsnedsættelser, der gør det svært for dem at forstå information, 

beskeder og budskaber eller at orientere sig og finde vej. Nogle har angst eller fobier, der handicapper 

dem, hvis ikke indretningen tager højde for det. 

For både udviklingshæmmede, personer med hjerneskade, sindslidende eller kronisk syge gælder det, at de 

kan have nogle kognitive vanskeligheder - altså problemer med forståelse og hukommelse. Derfor er det 

vigtigt at indretning, skiltning og information er enkel og tydelig, gerne kontrastfarver og billeder eller 

piktogrammer. Det hjælper også mennesker, der er ordblinde eller har andre læsevanskeligheder. 

En logisk og ensartet indretning, hvor der ikke skiftes rundt på interiør hjælper faste brugere med at 

orientere sig og forebygger misforståelser og forvirring. 



Mennesker med angst eller fobier kan have brug for mindre rum, adskilte omklædningsrum, mulighed for 

at trække gardiner for spejle eller vinduer. 

Astma og allergi 

At have allergi eller astma kan i nogle tilfælde give unødvendige begrænsninger i hverdagen. For mange, 

der er hårdt ramt, kan det være umuligt fx at dyrke idræt, fordi der bruges specielle rengøringsmidler, eller 

fordi de ikke kan tåle bevoksningen udendørs. 

Personer med astma og allergi har behov for hensigtsmæssigt valg af byggematerialer, effektiv udluftning 

og god ventilation, regelmæssig rensning og skift af filtre til udluftnings- og ventilationssystemer, samt 

aircondition og varmluftsanlæg. God og grundig rengøring og detaljeret og præcis information om 

forekomsten af allergener og luftvejsirriterende stoffer er også vigtig. 



Bilag 8.2 Tilskuerpladser og tribuner 

Tilskuerpladsernes antal og udformning varierer afhængigt af anlæggets størrelse og type. 

I idrætsanlæg, hvor der er fastmonterede publikumspladser, skal der iht. BR 08 indrettes et passende antal 

pladser egnet for kørestolsbrugere, hvilket er 1 % af det samlede antal pladser dog minimum to pladser. En 

fleksibel mulighed er, at almindelige pladser efter behov kan omdannes til pladser for kørestolsbrugere. 

Tilskuerpladser til kørestolsbruger og deres ledsagere, foto: Allianz Arena/B. Ducke 

Ved indgangen bør forefindes en tydelig skiltning og markering af handicappladsernes placering. 

Publikumspladserne for kørestolsbrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser, så man har 

mulighed for at sidde sammen med ledsager(e), og så man har mulighed for at vælge mellem forskellige 

områder. I anlæg med plads til mange tilskuere og med forskellige fløje, bør kørestolsbrugere, ligesom alle 

andre, have mulighed for at vælge forskellige pladser, både i jordniveau og længere oppe. Det betyder, at 

trapper suppleres af rampe og/eller elevatorer. Et vist antal af pladserne for kørestolsbrugere anbringes 

tæt på indgangen, garderober, handicaptoiletter, café og kiosk. Siddepladserne bør udformes med ryglæn, 

armlæn og god lændestøtte. Bruger man klapstole, bør de være lette at klappe op og ned. Mellemrum 

mellem stole/bænke og gulv skal være mindre end 5 mm, så stok og sko ikke kommer i klemme. 

Pladserne til kørestolsbrugere bør anbringes uden for ganglinjer med tilstrækkelig plads til tilkørsel og 

manøvrering med kørestol. Rækværk og afspærringer bør ikke være i vejen for udsynet fra pladserne. De 

bør derfor placeres så lavt, at man kan se henover fra kørestolshøjde, eller alternativt være gennemsigtige. 

I områder med stående publikum kan man udføre nogle hævede pladser med adgang ved rampe, hvorfra 

kørestolsbrugere har udsigt. 

Ud over pladser til kørestolsbrugere, kan man også indrette nogle særlige pladser med stole, som har ekstra 

plads og komfort og som f.eks. kan bruges af gangbesværede eller andre bevægelseshæmmede, som ikke 

bruger kørestol. Stole med plads til at man kan have en førerhund ved siden af, bør også forefindes. 

I forbindelse med udendørs tribuner og siddepladser, bør et passende antal pladser – både til kørestol og 

almindelige sæder, være opvarmede og overdækkede. 

Ved et passende antal pladser bør der være nedlagt teleslynge til brug for hørehæmmede. Læs mere om 

teleslyngeanlæg under Akustik og Lyd. 

Trapper i forbindelse med publikumspladser bør udformes med lav stigning, med skridhæmmende 

belægning, være velbelyste og udstyret med håndlister. Trinforkanterne markeres med kontrastfarve. Læs 

mere om trapper under Fordelingsrum. 



Bilag 8.3 Litteraturliste 

SBI-anvisninger 

Standarder 

Sigbrand, S.; Jensen, P. H. (2008). Tilgængelige Boliger - SBI-anvisning 222. Hørsholm: Statens 

Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Lys og belysning: Sportsbelysning/Light and lightning: Sports lighting. (2000). Ordrup: Dansk 

Standard. 

Rekreative arealer for alle - Eksempelsamling. (1999). Ordrup: Dansk Standard. 

Tilgængelighed for alle. (2001). Ordrup: Dansk Standard. 

Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes 

færden. (1995). Hellerup: Dansk Standard. 

Andre håndbøger 

Access for Disabled People. (2002). London: Sport England. 

Bay, H. (2000). Tilgængelighed og arkitektur. Eksempelsamling. Århus: Center for Tilgængelighed. 

Bernsen, J. (red.) (1996). Find vej med øre, hånd og fod. København: Dansk Design Center. 

Colemann, R.; Zahle, K. (1997). Design für die Zukunft - Wohnen und Leben ohne Barrieren. Köln: 

Dumont. 

Hagen, A. (2010). Friluftsliv for funktionshemmede - Sjunkhatten nasjonalpark. Valnesfjord: 

Valnesfjord Helsesportsenter. 

Høj, D. (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg: Ribe Amts Hjælpemiddelcentral. 

Indretning af ældreboliger for fysisk plejekærvende m. fl. En vejledning. (1997). København: 

Forlaget Kommuneinformation. 

Jensen, P. (2007). Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser. Interviewundersøgelse blandt 

byggesagsbehandlere og bygherrerådgivere. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Nielsen, L. (red.) (1999). Tilgængelighed i detaljen. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for 

indretning i det indre og ydre miljø. København: Dansk Blindesamfund. 

Publikationen kan også findes som pdf-version på Dansk Blindesamfunds hjemmeside under 

Indsatsområder - Tilgængelighed 

Rau, U. (red.) (2008). Barrierefrei - Bauen für die Zukunft. Berlin : Bauwerk. 

Skiba, I.; Züger, R. (2009). Barrier-free Planning. Basel: Birkhäuser Verlag. 

Tillgänglighet inom fritid -idrott - kultur. (2003). Stockholm: Riksidrottförbundet. 

Østergaard, P. (1996). Handicap, arkitektur og design. København: Christian Ejlers' Forlag. 

Østergaard, P. (2002). Tilgængelig arkitektur - En illustreret opslagsbog. København: Christian Ejlers' 

Forlag. 



Bilag 8.3 Adgangsveje og - stier 

Denne side indeholder eksempler på, hvordan man har tænkt tilgængelighed ind ved anlægningen af 

forskellige former for adgangsveje og stier ved byggeri i både ind og udland. 

Stiforbindelser og udendørs ledelinjer 

Forplads Randers station, arkitekt: Public Arkitekter, foto: Andreas Trier Mørch 

Belægning, belysning og ledelinjesystem styrker her tilgængeligheden. Plantekummerne med høj kant i 

corten-stål placeret langs gangarealet er med til at afgrænse bevægelsesrummet. 

Forplads - Københavns Hovedbanegård 

Gangarealerne er her markeret med solide granitfliser med god jævn overflade med ilagte ledelinier og 

opmærksomhedsfelter. Disse er trukket lidt til siden, så gangplanet differentieres for hhv. svagtseende og 

blinde og for øvrige gående / kørestolsbrugere m.fl. 

Forplads Københavns Hovedbanegård, foto: Public Arkitekter 

Eksempel ledelinje, Japan 

Her ses et japansk eksempel på en ledelinje. Rillede og nobrede fliser er nedlagt i gangfladen som er et stort 

trædæk og en bred rampe(med skridhæmmende rillet overflade). Opmærksomhedsfeltet tydeliggør her, at 

forskellige gangretninger mødes. 

Ledelinje, Japan Ledelinje - detalje, Japan 



Udendørs ramper og trapper 

Foto: Public Arkitekter 

Fredericia station 

Her giver en tilgængelig rampe med hældning 1:20 og med reposer for hver 10 m adgang til bygningen. 

Rampen er udført med skridhæmmende belægning. 

Øverste billede viser, hvordan ledelinjer fører hen over pladsen til henholdsvis trappe og rampe. Begge er udstyret med håndlister i to højder. 

Arkitekt: Hermann Kaufmann , foto: Walter Luttenberger 

Her er adgangsvejen til bygningens hævede indgangsparti integreret i bygningens volumen og form. 

Rampeforløbet ligger inden for en ramme, der binder den sammen med resten afbygningen og som 

samtidig giver en overdækning af rampen. I modsatte ende af rampeforløbet er trappen indbygget. 

Rampen afløses nede på jorden af en fast fortovsbelægning. Rampe- trappeløsningen er således et element 

i hele facadens udstrækning og er velintegreret i bygningens formsprog og forløb. 



Schule Bizau, Arkitekt: Hermann Kaufmann, foto: Bruno Klomfar 

Foto: Bruno Klomfar 

Schule Bizau, Østrig 

Her fører en lille rampekonstruktion op til bygningens indgang. 

Rampens udformning hænger på grund af materialebrug og formsprog godt sammen med bygningens 

samlede udtryk. 

Zink og træ går igen i facaden og den lille "klap" den former, spiller sammen med den samlede form. 

Skibet, Vejle, Arkitekt: BBP Arkitekter, foto: Palle Skov 

Skibet - Idrætshal og foreningshus, Vejle 

Rampen fungerer her som en slags bro der skaber adgang til hallen. Den klare røde farve og den store skrift på siden af 

rampen markerer indgangen tydeligt og på en utraditionel måde.

Bilagsmateriale til Tilgængelighedsrapporten SEP2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?